Berlin 2007

Vores første tur ind til Berlin starter vi ved Reichstag.
Rigsdagen er opført i 1884-1894, arkitekt Paul Wallot. Desværre gik bl.a. kuplen tabt ved en brand i 1933 og efter 2. verdenskrig var det ikke længere muligt at samle rigsdagen et sted. Rigsdagen for Vesttyskland flyttede til Bonn og Rigsdagen for Østtyskland flyttede ind i Østberlin.
Efter genforeningen samlede man i 1999 igen det tyske parlament i Berlin og den britiske arkitekt Norman Foster fik til opgave at stå for ombygningen af Rigsdagen. Han tilførte blandt andet en stor glaskuppel, hvortil der er offentlig adgang. Desværre var kuplen lukket hele ugen på grund af rengøring, så den kom vi ikke op i. Det ville vi ellers frygtelig gerne!

Herfra gik vi tilbage og op til Brandenburg Tor. Det er Berlins største monument og er 26 m høj og 60 m bred. Arkitekt bag er Carl Gotthard Langhans og han fik sin inspiration fra Athens Propylæer (indgangen til Akropolis).

Den første blev bygget i begyndelsen af 1700-tallet som byport mod Brandenburg og som en del af en toldmur, der blev opført hele vejen rundt om Berlin.

Den nuværende er bygget i 1778-1791, men først i 1795 blev de udhuggede udsmykninger færdige.
På toppen ses en stridvogn med 4 heste foran = Quadriga af Johann Gottfried Schadow.

Tidligere lå Brandenburger Tor lige foran Berlin-muren på den østtyske side. Det blev selve symbolet for genforeningen i 1989 og det var da også her, at folk klatrede op på muren og først begyndte at rive den ned.

Vi går videre gennem Berlins gader op til Checkpoint Charlie.

Stedet var før murens fald overgangssted mellem Øst- og Vestberlin (fra 1961-1990). I dag er der ikke meget tilbage af selve grænseovergangen. Her står en lang informationsmur med detaljer om muren og stedet og USA’s lille pavillon står stadig ude midt i krydset.
Vi går tilbage mod Unter den Linden af Friedrichsstrasse men drejer ned af Mohrenstrasse til Gendarmenmarkt.
Torvet er et af de flotteste torve i centrum. Her findes koncerthuset flankeret af den tyske katedral og den franske katedral på hver side.
Torvet blev anlagt i 1688, som markedsplads for den nyligt etablerede Friedrichstadt.

Deutscher Dom er en protestantisk-reformert kirke. Den er tegnet af Martin Grünberg og er fra 1701. I 1785 fik den tilført tårnet, så den lignede den franske. Kirken brændte i 1945 men blev genopført i 1993.

Dag to startede med at vi tog sporvognen ind til Alexanderplatz og fortsatte med U-banen til Potsdamer Platz. Alexanderplatz er især kendt fra Alfred Döblins roman af samme navn og er det gamle centrum for Østberlin. Den er navngivet efter Zar Alexander I. Efter 2. verdenskrig er pladsen blevet genetableret efter ødelæggelserne.
Man arbejder stadig på pladsen og på bygningerne rundt om.

Før 2. verdenskrig var Potsdamer Platz Europas mest trafikerede plads, men efter 2. verdenskrig blev den et trist og stille ingenmandsland.
Den var centrum for Tysklands ledelse under 2. verdenskrig og blev kraftigt bombarderet og endte op med at blive gennemskåret af opdelingen fra 1945 til 1993.
Pladsen er nu blevet renoveret og har fået mange fascinerende og varierede højhuse. Den er et studie i byggeteknik værd og når man som en af os, er vældig interesseret i bygninger, så er den helt fantastisk!

Herfra fortsatte vi til fods gennem Tiergarten og op til Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche.
Den er et monument for krigens rædsel og består af et bombet, gammelt kirketårn og en ny, moderne kirke fra 1963.

Ruinerne langs den moderne kirke er et monument for fred og forsoning.

Den gamle kirke blev opført til ære for kejser Wilhelm I i 1891-95. Den blev tegnet af Franz Schwechten, men blev ødelagt i 1943 under bombningen af Berlin.

I 1963 tegnede Egon Eiermann en ny ottekantet kirke og kirketårn i blå glas. Kirketårnet kaldes populært for 'læbestiften' og selve kirken for 'pudderdåsen'. Inde i kirkerummet er der et helt fantastisk blåt lys.
Efter 2. verdenskrig blev ruinerne fjernet – kun tårnet fik lov at blive stående. Ved foden af tårnet ligger Gedenkhalle (mindehallen). Her fortælles kirkens historie med billeder og modeller og genstande fra den gamle kirke, som mirakuløst har overlevet.

Herfra er der bare en kort tur til indgangen til Berlin Zoo. Zoologisk have stammer tilbage fra 1844 og er egentlig en del af Tiergarten.

Den er bygget med to lag mure med en vandregang i mellem.
Yderst en ’mur’ af åbne trælameller og inderst en mur af stampet ler.
Inde bag den stampede lermur findes det egentlige kirkerum.

Ved siden af i et 'liggende' klokketårn findes de gamle klokker, som blev reddet fra nedrivningen.
Kirken er bygget på fundamentet fra den bortsprængte forsoningskirke, som ved delingen af Berlin kom til at befinde sig i ’ingenmandsland’. Den blev bortsprængt af DDR i 1985.

Herfra tog vi U-banen ind til Unter den Linden, som vi spadserede hele vejen ned af. Her kan man se mange kendte bygninger som for eksempel Hotel Adlon, der er et af Tysklands mest kendte hotel. Det nuværende er opført 1995-97 efter en stilmæssig inspiration fra Lorenz Adlons oprindelige hotel fra 1905. Det første blev ødelagt af bomber i 2. verdenskrig og nedrevet.

Stats- og universitetsbiblioteket længere nede af Unter den Linden blev grundlagt af kurfyrsten Friedrich Wilhelm von Brandenburg under navnet Churfürsteliche Bilbliothek zu Cölln an der Spree. De nuværende bygninger er opført i 1903-14. Sammen med filialbygninger rummer samlingen over 10 millioner værker.

Ved siden af biblioteket findes to marmorstatuer, som flankere indgangen til Humboldt-universitetet.

Karl Friedrich Schinkels Neue Wache er et officielt krigsmonument over Tyskland. Den består af et stort rum, hvor der i midten står en forstørret udgave af figuren Pieta af Käthe Kollwitz.
Det har gennem tiden har forskellig betydning, men blev efter genforeningen mindested for de mennesker, der faldt for krigshandlinger og tyranni.

Længere henne finder man Schlossbrücke. Broen fører over floden Spree og er igen intakt, da Schinkels længe savnede statuer er kommet retur.

Statuerne er lavet i hvid Carrara-marmor og gengiver scener fra den græske mytologi f.eks. Iris, Nike og Athene.
Ved Schlossbrücke står vi i dag på en af de talrige udflugtsbåde, som findes her. Den sejler os en tur i det gamle og det nye Berlin og der er stor forskel! Der er guide om bord og han kunne – ud over alle de faktuelle oplysninger om de bygninger, vi sejlede forbi, også alle sladrehistorierne og skandalerne omkring Berlin og genforeningen.