Havnsø 2016

Vinterferien 2016 gik til Havnsø på Sjælland. Vi havde ledt længe i efter et hus i Roskilde-området, som var stort nok, men kunne ikke finde nogen uden at nærmest alle sengene var køjesenge. Og det gider vi simpelthen ikke.
Så det endte med, at vi kapitulerede og fandt et et stykke fra Roskilde - og selv her var det svært nok at finde et hus til 10 personer. Vi kunne godt se, at vi ikke var i Blåvand :)

Til gengæld endte vi i et kæmpe hus inde midt i noget, der mindede om et villakvarter. Og stort - det var det. Som I kan se, så kunne begge biler holde i 'carporten' og så var der stadig plads til morfars ekstra køretøj...

Bagud var huset udstyret med to fløje - den ene fløj indeholdt en kæmpestue... Eneste minus ved dette hus var, at det internet, der fulgte med huset, krævede et kabel. Og selvom der var internetudtag i samtlige rum, så havde vi jo ikke kabler med - for hvornår har vi sidst været på nettet på et kabel? For slet ikke at tale om alle de tablets, der var med og som kun kan køre på trådløst net...

Havnsø er en lille stille by med færgeforbindelse til Sejerø. Derudover er der en gammel vingeløs mølle, en kolonialhandel og ikke så meget andet at se. Men det var heller ikke derfor vi havde valgt stedet - vi havde nemlig andre planer :)

Og en af de planer førte os sydpå over et spændende stykke natur lige syd for Havnsø. Området er typisk strandeng, der holdes nede af græssende kreaturer.
Det er i øvrigt ikke uden grund, at der står skilte inden man køre ind i området, der advarer mod oversvømmede veje. For vandet i de mange vandhuller og render stod højt og et enkelt sted også ud på vejbanen...

Feriens første udflugt gik til Roskilde Domkirke. Vi har jo i mange år haft et projekt kørende, hvor vi vil se alle Danmarks domkirker. Efter denne ferie mangler vi kun Aalborg og København...

Domkirken ligger inde midt i byen, men der er fine p-pladsr tæt ved og en enkelt handicapplads helt oppe ved kirken. Praktisk, for morfar går ikke så langt...

Det menes, at den første kirke på stedet var en stavkirke opført af Harald Blåtand omkring år 980, som også blev begravet i kirken. Siden har der været bygget flere kirkebygninger på stedet, den nuværende er begyndt opført af Absalon omkring 1175. Men da byggeriet strakte sig over ca. 200 år, så skiftede byggestilen under vejs, ligesom der siden er bygget til flere gange - f.eks. tårne, spir og gravkapeller.

Inde er kirken ganske imponerende i sin størrelse. Og ikke mindst med alle de kongelige gravsteder inde i kirken. Ikke mindre end 39 kongelige er begravet inde i kirken - nå ja, retterligt vel kun 37, da kong Frederik IX og dronning Ingrid jo er begravet ude i et speciel anlagt gravsted til dem.
Bag alteret i højkoret ligger Christian den 5. og Frederik den 4. og deres hustruer i nogle store flotte marmor-sarkofager.

Endnu tættere på alteret, men dog bag det, ligger Margrete den 1. begravet i en enorm sarkofag. At hun ligger her i Roskilde og ikke i Sorø, som hun selv havde ønsket, skyldes ene og alene den daværende Roskilde-bisp, der brotførte liget fra Sorø Kloster og lod det bisætte i Roskilde Domkirke med storslåede ceremonier af fostersønnen Erik af Pommern.

Alabastfiguren oven på sarkofagen er fra 1423 og er den oprindelige - på nær kronen. Den viser hend i øvrigt som en ung kvinde, trods det hun blev næsten 60 år!
Udsmykningen på siden af sarkofagen er fra omkring år 1900, da den oprindelige gik til grunde.

Altertavlen er en stor forgyldt fløj-sag fra ca. 1560. Den er lavet i Antwerpen og viser scener fra Jesus liv og hans gerninger. Den minder os rigtig meget om altertavlen i Odense Domkirke...

Oprindeligt var tavlen kun åbnet på kirkelige festdage og på bagsiden er der scener, der viser Jesus under-gerninger - f.eks. da han helbredte en blind.

Christian den IVs kapel er idag en overdådig sag. Men det var det ikke fra starten af. Den gang indeholdt rummet kun kisterne fra Christian den IV selv, hans dronning Anne Cathrine og sønnen Christian, som skulle have været konge men som døde før faderen, ved gavlen i rummet. Lige indenfor stod så kisterne fra Frederik den III og hans dronning Sofie Amalie.

Men da man efter et par hundrede år tog Christian den IV til sig, blev det besluttet at opføre et værdigt gravminde til ham. Thorvaldsen lavede en stor brozestatue i den første halvdel af det 1800 århundrede. Det var meningen, at den skulle være en del af en ny stor sarkofag.

Men disse planer blev igen ændret og man valgte at dekorere den øverste del af væggene og loftet med freskomalerier udført af H. Eddelin. Vilhelm Marstrand afsluttede de to store vægmalerier, som dominere rummet og Heinrich Hansen gav dem 'arkitektoniske' rammer - som er snyd og bedrag, men som er så godt udført, at man skal helt hen for at se, det bare er malet...

De ældste dele af orgelet er fra den første halvdel af 1400-tallet, men det meste af orgelet er yngre.

Prædikestolen er en gave fra Christian IV og er fra omkring 1610. Den er lavet af Hans Brockman og udført i marmor, sandsten og alabast.

Den første glückborgske konge var Christian IX, som døde i 1906. Hans kapel rummer i dag gravstederne for ham og hans kone Lone, Frederik VIII og hans Louise og Christian X og Alexandrine.

Den store hvide dobbeltsarkofag herover til venstre er netop Christian IX og Louises gravsted. De tre skulpturer er lavet af Edvard Eriksen (ham med den lille havfrue) og forestiller erindringen, kærligheden og sorgen.

Helligtrekongers kapel herover til højre rummer Christian I og dronning Dorotheas gravsted, Frederik II og Christian IIIs gravmæler. Christian I og hustru blev begravet i gulvet, mens hans efterkommeres gravmæler er noget mere volumiøse.
De er udført af nederlandske kunstnere og udført som små templer. Her er drabanter, der holder vagt, små engle med fakler og kvinder, der repræsentere de kristne dyder.

Mellem dem ses en granit søjle, der kaldes Kongesøjlen. På denne søjle angiver en række mærker højden på nogle af de kongelige personer, der har besøgt kirken gennem årene.

Til venstre ses altertavlen i Skt. Andreas kapel. Kapellet blev stiftet sidst i 1300-tallet af adelsslægten Lunge og har kalkmalerier dateret til 1511.
Hele kapellet blev nyindrettet og udsmykket af Peter Brandes i 2010.

Kilde: brochure udleveret i kirken og www.visit.roskildedomkirke.dk

Vi var også en tur i Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk. Her snusede vi os igennem en række bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet.
Her er konditori, slagter, husmandssted, mejeri osv. Der er frivillige, der passer de enkelte steder og som kan fortælle om tiden og livet omkring år 1900.
Bla. mødte vi to hjemmesygeplejerske på cykel på vej rundt efter patienter. Helles far døjede med lidt småsår på den ene hånd og de blev behørigt smurt med 'levertransalve'...

Landsbyen har også sin egen kirke - og den er ret speciel. Den hedder sct. Stefanskirken og har oprindeligt været frimenighedskirke i Igelsø, men er siden 2007 folkekirke i Nyvang. Og faktisk er kirken indviet og der holdes gudstjenester en gang om måneden i kirken.
Udefra lignere kirken med sine fine sten ikke en kirke der er opført første gang i 1884 og det er den da heller ikke. For de oprindelige sten var så dårlige, at de ikke kunne genanvendes, men vinduer, spir, tag og inventar er alt sammen fra den gamle kirke.

Altertavlen er fra 1884 og malet af en ukendt kunstner. Bag alteret findes en 3-værelses lejlighed beregnet til præsten. På billedet her til højre, kan man se to døre - den åbne fører ind til et præstekontor, den lukkede til lejligheden.

Da vi var der blev der bagt småkager i et brændekomfur i lejligheden. Det kræver altså lige sin kokkepige at styre varmen til det...

Helles forældre havde talt om 'kirken med de mange tårne' inde i Kalundborg, så selvfølgelig skulle vi også forbi den. Og vi må sige, at den er speciel. Grundfladen er et græskkors, hvor hver af de fire arme afsluttes i et tårn. I midten står så det femte tårn båret på fire granitsøjler inde i kirkerummet.

Kirken er ca. 800 år gammel og skulle efter sigende være bygget af Esbern Snarre, der havde ladet sig inspirere på et korstog til Jerusalem.
Som det ses, afsluttes de fire yderste tårne ikke ens, men parvis. Midtertårnet er ca. 10 meter højere end de andre og er fra 1867-71. Det oprindelige midtertårn styrtede nemlig sammen i 1827 - formentlig pga. udgravninger inde i kirken. Det 'nye' tårn blev opført efter de tegninger og opmålinger man kunne fremsakffe den gang.
I øvrigt har alle 5 tårne navne: midtertårnet kaldes Mariatårnet eller Jomfru Maria. De fire ydertårne er opkaldt efter hver sin helgeninde: Sankt Anna mod øst, Sankt Gertrud mod vest, Sant Maria Magdalene mod syd og Sant Catharina mod nord.

Inde bærer kirken naturligvis præg af sin korsformede facon, hvilket gør at der nok ikke er den bedste 'udsigt' fra de yderste pladser i sidearmene.

Altertavlen er af de overdådige slags med mange fine udskæringer. Den er lavet af Lorentz Jørgensen i 1650 på bestilling afslottets lensmand Hans Lindenow og hans hustru Elisabeth Augusta. Derfor ses deres våbenskjolde også lige over
nadverscenen båret af en putto (lille engel)...

Tavlen stod oprindeligt uden maling, men blev i 1701 bemalet, så den i dag fremstår som en stor bibelbilledbog med scener som Jesus fødsel, den sidste nadver og korsfæstelsen i farver.

Kilde: www.vorfruesogn.dk