Hejlsminde 2008

Vinterferien 2008 blev holdt i et sommerhus i Hejlsminde syd for Kolding. Huset, som vi havde lejet gennem Novasol, var et dejligt hus med soveplads til 8. Det lå i ’det bagerste hjørne’ af en blind vej.

Området er et stort sommerhusområde ud til Lillebælt og fra ’vores’ hus var der ifølge kataloget 800 m til stranden. Området er fyldt med stier på kryds og tværs og store grønne områder. Rigtig dejligt, når hunden skal luftes og det stormer nede ved vandet! Stranden var forholdsvis smal men med fint sand. Der så meget lavvandet ud og der stod pæle til en badebro, så vi tror her er fint at bade om sommeren.

Skamlingsbanken er 113 m høj og er i den sønderjyske grænseegn symbolet for danskheden og det danske sprog.

På Skamlingsbanken har der siden 1843 været afholdt store folkemøder. Det første som en højtideligholdelse af årsdagen for det kongelige sprogreskript fra 1840. Dette sprogreskript fastslår, at der hvor kirkesproget er dansk skal også rets- og forvaltningssproget være dansk. Dette er egentlig kongens kommentar til tyskerne, som ønskede at Tyskland skulle gå til Kongeåen, mens Danmark mente at Slesvig skulle være dansk. Striden ender med at udløse 3-årskrigen i 1848-50, som ikke løser problemet og udløser derfor også krigen i 1864.

Den endelige løsning på problemet kommer dog først med Genforeningen i 1920, hvor man på baggrund af en egentlig afstemning i området, lagde grænsen fast.
Siden har møderne på Skamlingsbanken ændret karakter og der er gennem tiden blevet afholdt ungdomsmøder, sangstævner og grundlovsmøder. I juni 1945 blev der afholdt et friluftsmøde, hvor mellem 80000 og 100000 deltog. Mødet blev arrangeret af den danske modstandsbevægelse.

På Skamlingsbanken findes en række mindesmærker. Det mest markante er Støtten på toppen af Skamlingsbanken. Den består af 25 granitblokke stablet oven på hinanden til en 16 m høj obelisk.
Den blev rejst i 1863, som ’minde om den danske sags forkæmpere i Slesvig’. Allerede året efter blev den i forbindelse med krigen sprængt i luften af preusserne. De solgte stenene på en auktion, men stenene blev opkøbt af lokale dansksindede og gemt væk til efter krigen og støtten kunne derfor genrejses i 1866. Men nu med 'ar' efter at have været sprængt i luften.
Der står flere mindesten rundt langs kanten, for eksempel denne for Grundtvig.

Lidt væk fra selve banken ligger Klokkestablen. Denne er rejst som mindesmærke for krigens faldne modstandsfolk i Syd- og Sønderjylland.
Mindesmærket er opført som et klokketårn, da kirkerne også - ud over at kalde til fest ved bryllup, dåb og kirkegang, kaldte befolkningen til kamp i krigstider.

Kilde: Skamlingsbanken – en folder fra Vejle og Sønderjyllands Amter

Christiansfeld er en brødremenigheds by bygget i 1773-1812 og den er speciel derved, at den planlagt og ikke opstået lidt efter lidt, som andre danske småbyer er. Den er bygget efter samme skabelon som den tyske brødremenighedsby Herrnhut og er opkaldt efter Christian d. 7., som satte projektet i gang.
I 1415 blev den tjekkiske teolog Jan Hus brændt som kætter, fordi han stillede spørgsmål ved den katolske kirkes ret til at være enerådende. Hans tilhængere fortsatte dog - i det skjulte og i små grupper – at mødes.
En del af dem rejste til Sachsen, hvor de i 1722 fik lov at opbygge byen Herrnhut.

Byen tiltrak mange forskellige mennesker med forskellige syn på troen, men man var enige om, at elske hinanden som brødre og søstre trods forskellighederne.
Det resulterede i opbyggelsen af et kollektivt samfund, hvor alle tog sig af hinanden. Man indrettede skoler og bo- og arbejdsfællesskaber for de enlige (enker og ugifte).

Siden sendte man ’missionærer’ ud i Verden for at skabe opmærksomhed om tankerne og er i dag blevet en verdensomspændende brødremenighed kaldet ’Unitas Fratrum’.
Man fik oprettet et ’societet’ nær Christiansfeld og efter mange år med fremgang, fik man lov til at oprette en selvstændig menighed i stedet for. Denne menighed byggede Christiansfeld, som fortsatte sin fine vækst. Omkring år 1800 var der 600 indbyggere.

Kirken er bygget i 1776 og udvidet i 1796. Desværre er den lukket om vinteren (bortset fra om søndagen…).
Kirkepladsen er byens centrum og det var herfra byen siden udvidede sig. Rundt om pladsen ligger flere store og gamle bygninger, f.eks. Søstrehuset.

Et stykke væk fra kirken ligger Gudsageren, som er menighedens kirkegård. Den er meget anderledes end en almindelig kirkegård. Man bliver begravet i nummerrækkefølge og brødrene ligger til venstre og søstrene til højre. Det betyder, at der er ikke noget, der hedder familiegravsteder. Gravstederne er meget enkle og helt ens, da alle er lige.

Brødremenigheden har i dag ca. 300 medlemmer og halvdelen bor i byen. Resten er bosiddende i Norge, Sverige og i resten af Danmark.
Brødremenigheden er et evangelisk kirkesamfund i lighed med og på samme bekendelsesgrundlag som Den Danske Folkekirke

Og når man er i Christiansfeld, så skal man lige huske at smage honningkagerne...
Brødremenighedens Bageri bager honningkagerne efter en opskrift fra 1783, som de tyske brødre bragte med sig fra Tyskland. Man mener. at honningkagerne blev så populære, fordi de kunne gemmes i lufttætte dåser uden at blive tørre.

Kilde: Christiansfeld byvandring: brochure fra Christiansfeld turistbureau og www.brødremenigheden.dk

Haderslev Domkirke er oprindeligt en kollegiatskirke – det vil sige en filial – af domkirken i Slesvig og først ved Genforeningen i 1920 blev den til en selvstændig domkirke. Kirken er oprindeligt bygget som en korskirke, men da den gennem tiderne har fået tilført en del sidekapeller, er det ikke længere så tydeligt. Tværskibet er fra ca. 1250 og er den ældste del af kirken. Kirken har tidligere haft et egentlig tårn, men det styrtede sammen efter en brand i 1627 og er aldrig blevet genopført.

Hvis man går en tur rundt om kirken, så vil man bemærke at den er placeret på et meget snævert sted og allerede ved opførelsen lavede man derfor fodgænger-passagen i den ene ende.

Kirkens messehagler er udstillet i processionsgangen under alteret og de er ligesom alterdugen designet af Dronning Margrethe II.

Kilde: www.hado.dk

Koldinghus er bygget 1268 af Kong Erik Glipping, som en borg, hvorfra det var muligt at vogte grænsen mellem Danmark og Slesvig.

De ældste dele er fra 1400-tallet. Omkring år 1600 opførte Christian den 4. Kæmpetårnet. På toppen stod oprindeligt 4 kæmper: Hannibal, Hector, Scipio og Herkules – kun den sidste er tilbage. Tårnet er 35 m højt og der er 163 trin op.

I 1808 under Napoleonskrigene fyrede de spanske hjælpetropper så voldsomt i et ildsted, at der gik ild i slottet og det brændte ned. I 1890 påbegyndte man genopbygningen.

Ruinsalen blev restaureret og over- og inddækket i 1976-93 og er et meget imponerende rum. Høje limtræssøjler bærer taget og de manglende mure er erstattet af en beklædning af træspån.

I dag er Koldinghus museum med forskellige samlinger f.eks. Danmarks største samling af moderne og samtidig dansk sølv, ældre dansk billedkunst og skiftende udstillinger.

Kilde: www.koldinghus.dk og brochure: Oplev Koldinghus – mødet mellem nyt og gammelt.