Forholdsvis tæt på sommerhuset findes Bøtø Skov. Den ejes i dag af Den danske Naturfond og formålet med opkøbet i 2017 var at skabe et område, der var mere åbent end den gamle plantage og samtidig sikre levestedet for en række sjældne dyr og planter. Store dele af skoven er derfor blevet fældet for at give åbne områder. Samtidig har man sat skotsk højlandskvæg og vilde heste ud i området. Begge arter er rigtig gode til at holde bevoksningen nede.

Vi mødte ingen heste på vores vej, men de er også meget sky, men vi mødte en flok meget nysgerrige køer. Den ene var helt henne og lige slikke på Emilies barnevogn... Man skal have respekt for kvæget og vi gik derfor i en bue rundt om de køer, der havde kalve.

Undervejs stødte vi også på et par forhindringer. Denne var den mest nervepirrende... Hvorfor man på en afmærket sti i et område, der ligger klods op af et sommerhusområde, ikke lige sætter det 4. brædt på gangbroen, så barnevogne kan køre over - ja det forstår vi simpelthen ikke. Og Helles fars køretøj hang halvt ud over med hjulene, men med tungen lige i munden gik det uden uheld...

Da vi havde krydset gangbroen og var kommet op på toppen af diget - ja så gik vi faktisk ret tæt på vandet. Og selvom det var februar, så kunne vi da godt beundre den fine strand med det lækre hvide sand... Efter lidt tid valgte vi at gå tilbage til vejen gennem skoven - det var her en fin bred og forbavsende tør skovvej...

Når det af hjemmesiden fremgår at stedet ikke er velegnet til kørestole og barnevogne skal dette tages bogstavligt. Gangene er meget smalle og det går meget stejlt op og ned undervejs. Helles far bruger rollator og med støtte fra vi andre lykkedes det os at få ham med hele vejen rundt. Men nemt var det ikke...

Vi har været på klinten et par gange før, men det skulle da ikke forhindre os i, at tage turen en gang til, når nu Helles søster og mand aldrig havde været der!
Selve klinten ser man kun, hvis man tager turen ned af de mange trappetrin - der er ingen vej uden om. Det er hårdt og der er mange!

Når man går langs klinten, kan man godt opleve, at små stykker falder ned. På stranden fandt vi et træ, der havde taget den hele vejen ned oppe fra toppen, hvilket bre viser, at man skal omgå klinten med forsigtighed.
Johanne lagde sig på en sten og nød synet - eller måske hvilede hun bare sine ben. Det var vist ikke helt gået op for hende, at hun faktisk skulle op igen...

Hjemmefra havde det hele tiden været planen at vi skulle forbi Danmarsk sydligste punkt: Gedser Odde. Vi har nemlig besøgt det nordligste (Grenen), det vestligste (Blåvandshuk) og det østligste (Christiansø)...
Nede på spidsen af Gedser Odde findes en gammel marinestation, der i dag rummer et naturværksted. Her findes også en stor sten, der er kommet her til med gletcherne under istiden.

Efter besøget på Møns Klint, så er klinterne her ved Gedser Odde ret små. Men derfor kan der jo sagtens være gode sten at kaste med og dejlige dufte at snuse til...

Her findes også resterne af en række bunkeranlæg fra krigens tid. I dag ligger de som kystværn flere steder.