Planter, Sydeuropa

Hvis man har set en plante nordpå, kan det være vi har den her: Nordeuropa

Vi har forsøgt så godt som muligt at finde ud af, hvilke planter vi har fotograferet - men vi garanterer ikke, at vi har ramt helt rigtigt i alle tilfælde. Til sidst i listen findes de planter, som vi ikke har kunnet finde et navn til.

Ellers har vi fra de varmere lande foreløbig beskrivelser af følgende planter på siden:

Agave (almindelig)

Akeleje (sortviolet)

Alpeasters 

Alpe-Kobjælde (gul)

Alperose (rustbladet)

Alpe-Skovranke

Alpin soløje

Appelsintræ

Asteriscus mariticus 

Avnbøg

Bella Sombra 

Blåregn

Bougainvillea 

Bregne

Brunelle (almindelig)

Brunkulle

Bupleurum falcatum   

Citron 

Cypres (ægte) 

Dværgpalme

Edelweiss (ægte)

Ensian (forår)

Ensian (prikket)

Ensian (trompet)

Euphorbia rigida

Figen

Figenkaktus 

Flaskerenser

Fønikspalme

Granatæble

Guldhøgeskæg

Hawaiiblomst

Hængepil

Jordbærtræ

Judastræ

Kartoffelblomst

Kastanje (ægte) 

Kejsertræ

Klokkefamilien

Kodriver 

Koralbusk

Korkeg  

Kristustorn

Krokus

Kugleblomst

Kvæde

Kvæsurt

Kyskhedstræ

Lilje (turban)

Mandeltræ

Morbærtræ

Mose-vintergrøn

Nerium

Orientalsk platan

Paternostertræ  

Pinje

Platan

Robinia (uægte akacie)

Robinie

Rød hullæbe

Silkerosentræ 

Strand-mandstro

Styrax

Sølvakacie 

Tamarisk 

Tempeltræ

Thlaspi rotundifolia 

Tornblad

Trompetblomst (alm.)

Trompetkrone (alm.)

Valnød

Vandgran

Ukendt træ 1

Ukendt træ 2

Ukendt plante 2

Ukendt plante 3

Ukendt plante 4

Kilder: 


Almindelig agave (agave americana)

Vi fandt dette eksemplar i San Antonino på Korsika. Agave er lette at kende, men også rigtig flotte.

Agave er en flerårig, urteagtig plante, som vokser i en roset. De tåler megen tørke. Når en agave har blomstret, dør selve planten. Planten formerer sig dels ved frø men i også i høj grad ved sideskud.

Blade: er kødfulde og læderagtige. De er spidse og ofte med torne på kanten. De kan være over 1 m lange og er grågrønne.

Blomst: på 8-10 m høje stængler kommer der smukke, hvidgrønne blomster.

                                                      Til sidens top


Sortviolet akeleje (aquilegia atrata)

Inde midt i en skov nær Cortina d'Ampezzo stødte vi lige pludselig på disse flotte akelejer. Vi var slet ikke i tvivl om at det var akelejer - de havde bare en farve som vi aldrig havde set i en dansk have.

Det er en urteagtig plante på 100 cm højde.

Bladene sidder forskudt på stilken og er uregelmæssige.
Blomsterne er brun-lilla og mellem 4-6 cm lange

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                           Til sidens top


Alpeasters (Aster alpinus)

Denne fine asters stødte vi på, da vi besøgte det 2236 m høje pas Passo di Giau.

Den kan blive 15-30 cm høj - denne var i den lave ende.
Blomsternes farve spænder vidt fra pink over violet, mørk lilla til hvid. Det er en kurvformet blomst med en diameter på 3-5 cm.
Bladene er behårede og stilkede.

 

 

 

 

                                              Til sidens top


Gul Alpe-Kobjælde (Pulsatilla alpina ssp. apiifolia)

Vi stødte på denne flotte staude flere steder i alperne.

Den kommer fra ranunkelfamilien og holder til i bjergene mellem 1200 og 2700 moh. Planten bliver ca. 20 cm høj.

Bladene er dybt splittede og behårede.
Blomsterne står nærmest lige i vejret, er 5-6 cm i diameter og er gule, når der er tale om underarten apiifolia.

 

 

 

 

 

 

                                                     Til sidens top


Rustbladet Alperose (Rhododendron ferrugineum)

Disse fine azeleaer stødte vi på ved Falzarego Pas i Dolomitterne, men har nu set den mange steder i Alperne. Det er en stedsgrøn busk med kraftig busket vækstform på op til 30-130 cm i højden.
Bladene er normalt 2-3 cm lancetformede/smal elliptiske. De er mørkbrune.
Blomsterne varierer i farve fra en dyb pink og til en lys rød og er tragtformede.

                                                                                                               Til sidens top


Alpe-Skovranke (Clematis Alpina)

Denne planter er der ingen tvivl om, for den ligner præcis nogle af de klematiser vi har i haven derhjemme. Denne blev fotograferet Ved Passo di Giao

Blomster: enlige, hængende. Blå bægerblade.
Blade: modsatte,

Vokser som lian på op til 2,5 meter - vi fandt den primært groende hen over jorden. Vokser primært i skov og krat.

 

 

 

 


                                             Til sidens top


Alpin soløje (Helianthemum alpestre)

Denne meget gule blomst mødte vi på Falzarego Pas. Vi har døbt den alpin soløje, da en anden helianthemum hed soløje. Alpestre er så alpin...

Det er en stedsegrøn plante eller retter en godt forgrenet og tæt dværgbusk på mellem 3 og 15 cm. Den øverste del af planten er dækket af enkelte hår. De gror i bjergene op til 2450moh,

Grenene er opstigende.
Bladene er 5-15 mm lange og de er smalle lancet-formede med en lige kant.


Appelsintræ (Citrus sinensis)

Det her eksemplar står på Auto Kamp Kate i Mlini i det sydlige Kroatien.

Det bliver ca. 10-12 meter højt og er tornet.

Blomster: hvide og duftende
Blade: 
Frugten:
kender vi vist alle... 

 

 

 

                                                       Til sidens top


Asteriscus maritimus 

Denne gule pude så vi i Bonifacio på Korsika – vi er vilde med, at der pludselig står en blomst, som lyser op i et ellers tørt og trist landskab.

Den er pudedannende og er egentligt en håret dværgbusk. 
Den bliver op til Ø 45 cm og max 30 cm høj. Denne her var dog noget lavere…

Blomster: gule margurit-agtige blomster.

                                                     Til sidens top


Avnbøg (carpinus betulus L)

Dette træ fandt vi i en park i Annecy. Og det, der fangede vores blik, var de noget specielle frugter.

Træet er et middelstort, løvfældende træ.

Barken er først gråbrun - siden grå og til sidst grå med fine hvide striber.

Bladene er ægformede, takkede i kanten og mørkegrønt.

Frøene er trevingede frø, der hænger i store klaser.


Bella sombra (Phytolacca dioica)

Dette enorme træ fandt vi i Porto Vecchio på Korsika – på byens torv, hvor det gav god skygge til rigtig mange isspiser og øldrikkere!

Træet har en paraplylignende krone og kan blive op til 15 m i omkreds og og op til 18 m højt.

Ved: er blødt og svampet og let at skære i og bliver derfor brugt til træskæring og til bonsai.

Blade: mørke og blanke – 6-15 cm lange

Blomst: hvidlige i lange ranker.

Træsaften skulle være giftig.

                                                     Til sidens top


Blåregn (wisteria sinensis)

Denne blåregn så vi i Sirmione ved Gardasøen sidst i april. Blåregnen blomstrede overalt i området på det tidspunkt og da det er en plante vi holder rigtig meget af her i huset, ja så fik vi lige to blomstringer dette år - først alle dem i Italien og derefter vores egen noget tid efter vi kom hjem.

Det er en kraftigt voksende, slyngende busk, som let får 10 m lange ranker. Den hører til ærteblomstfamilien og blomstre lige før eller samtidig med at den får blade.

Blomsten er svagt duftende, blåviolette og hænger ned i lange klaser.

Bladene ville vi sige var ca. 5 cm, men i virkeligheden er de 25-30 cm lange, for hvert blad består af 11-13 små blade. 

                                           Til sidens top


Bougainvillea (Bouganvillea glabra)

Den er bare superflot, når den gror op af et hus. 
Billedet øverst er fra Split i Kroatien. Billedet nederst viser, hvordan den kan komme til at sætte farve på en hel by. Her er det Mlini ved Dubrovnik.

Det er en slyngplante på op til 12 m. Stænglerne er tornede og træede. Tornene er dækket af en sort, voksagtig substans.

Blade: er skiftevis, enkle ovale-spidse, 4-13 cm lange og 2-6 cm bred.
Blomsten er egentlig lille og hvid, men hver klase er omgivet af 3 eller 6 bægerblade med klare farve. Og det er dem vi ser som blomsten!
Frugten er en fem-fliget skalfrugt

 



 

                                             Til sidens top


Bregne (polysticum setiferum)

Denne bregne fik vi fotograferet, da vi besøgte vandfaldet i Varone ved Gardasøen. Ved vandfaldet findes en lille botanisk have.

De grønne 'grene' er 30-120 cm lange og som er lancetformede og fjernitdelte. Hver lille 'sideblad' på grenene er 4-14 cm lange og består af to rækker små blade.

På undersiden af bladene findes sporerne.


                                             Til sidens top


Almindelig Brunelle (Prunella vulgaris)
Vi stødte på denne fine lille lilla blomst i Berchtesgaden en dag vi var ude at gå. Det er en flerårig urt med en krybende til opstigende vækst.

Stænglerne er firkantede og tæt hårede.
Bladene er ægformede med hel eller svagt takket kant. De er græsgrønne og har lidt hår.
Blomsterne sidder samlet i endestillede stande, der består af flere lag af kransstillede blomster. De enkelte blomster er blåviolette med en stor overlæbe.

                                            
Til sidens top

Brunkulle (Nigritella nigra)

Da vi tog billedet af denne fine blomst ved det italienske pas Passo di Giau havde vi absolut ingen anelse om, at det var en orkide. For den ligner jo ikke lige de orkideer, som vi plejer at se.

Det er en flerårig, urteagtig vækst på mellem 8-15 cm (dog ses de op til 30 cm).
Bladene er mange og lange og ligner nærmest græs.
Blomsterstanden er korte, nærmest koniske i formen.
Blomsterne er små og normalt sortrøde. De lugter svagt af vanilje.

 

 

 

 

 

 

 

 


                                           Til sidens top


Bupleurum falcatum corsicum

Hører til skærmplantefamilien.

Kan blive op til 1,5 m høj

Bliver anvendt i naturmedicin.

 

 

                                                       Til sidens top


Citron (citrus limon)

Dette lille citrontræ så vi i aprilmåned ved Gardasøen. 

Citrontræet er et lille træ på 3-7 m og er stedsegrønt. 

Bladene er først blanke og rødlige, men bliver senere lyst olivengrønne og svagt skinnende. De er 6-12 cm i længden og 3-6 cm i bredden. De er aflange eller elliptiske.

Træet har torne på grenene.

Blomsten er hvid og 2-3 cm i diameter og velduftende. De sidder enten enkeltvis eller i små klaser. Citrontræet kan i princippet blomstre året rundt og man kan derfor se blomster og frugter samtidig.

Frugten er gul - eller grøn! Den er klar til høst efter ca. 7 måneder og man skulle tro at farveskiftet fra grøn til gul var det rette tidspunkt. Men det holder ikke helt stik, da farveskiftet er temperaturbestemt. Frugten skifter farve ved 13-14 grader og man høster derfor frugten, når den har nået den rette størrelse - ligegyldigt om den er gul eller grøn. Den gule farve kan man derefter få frem ved korrekt lagring.

Ægte cypres (cupressus sempevirens)

Dette eksemplar stammer fra blomsterhaven Parc de Sallecci på Korsika – men vi har set rigtig mange rundt om - især i Italien

Det er et slankt træ på op til 30 m, som man næsten ikke kan tage fejl af.

Nålene: skældannende og mørkegrønne.

Blomsten: sidder i spidsen af de korte grene.

Frugten: er træagtige kogler og modner efter to år.

                                                                                                                                    Til sidens top


Dværgpalme (chamaerops humilis)

Denne var plantet på et sandet område på Camping Kalypso på Korsika. En rigtig smuk palme.

Den kan blive op til 3 m og laver mange rodskud.

Blade: runde og vifteformede – sidder på tornede stilke og kan blive op til 50 cm lange. Selve stilken kan blive op til 1 m lang.

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                     Til sidens top


Ægte Edelweiss (Leontopodium alpinum)

Edelweiss er en staude med en opret vækst, som kan danne store tæpper. Alle dele på planten har grålige hår. Vi fandt denne på en campingplads(!) i Berchtesgaden - og desværre ikke oppe på et bjerg...

Bladene: er lancetformede med hel rand. Oversiden er grå af tætsiddende hår, mens undersiden er næsten hvid på grund af hårene.

Blomsterne er samlet i en endestillet stand som består af 5-15 hvidskinnende højblade. Der er ca. 10 kurveblomster i blomsten og hver kurveblomst består af 60-80 gulligt-hvide rørblomster.

                                             Til sidens top


Euphorbia rigida

Denne plante, som er en af mange i vortemælkfamilien, så vi i Parc de Salecci på Korsika.

Blade: smalle grågrønne eller blågrønne saftfyldte blade. Den hvide saft kan irritere hud og øjne og er giftig for mennesker og nogle dyr.

Blomster: Blomsterklase i toppen af stænglerne. Stænglerne dør efter blomstringen.

                                                     Til sidens top


Figen (Ficus carica)

Vi har set dem i Italien og i Kroatien. Det her træ er fra Autokamp Kate, hvor det stod og gav skygge i den modsatte side af, hvor vi lå!
Det kan blive op til 10 m. Er en løvfældende, rund busk eller et mindre træ. Grenene er tykke med glat, grå bark.

Blomsten er meget lille og sidder tæt sammen på indersiden af en lille grøn pæreformet dims, som efter bestøvningen vokser og bliver til figenfrugten.
Frugten modner året efter i juli-oktober og bliver lilla-sort. 
Blade: stive med 3, 5 eller 7 rundede lapper                                                                                                                         Til sidens top

 
Figenkaktus  (Opuntia ficus-indica)

Den her figenkaktus så vi på øen Lokrum, som ligger ud for Dubrovnik. Den står i den botaniske have på øen og er meget gammel.

Planten kan blive op til 4 m høj og også meget bred.

Blade: er egentlig alle dens nåle...
Stænglerne: er det, vi normalt ville kalde 'bladene' - altså de grønne skiver.... Kan blive op til 2-3 cm i tykkelsen.
Stamme: gamle eksemplarer kan udvikle en kort, træagtig stamme.
Blomster: gule - orange eller nærmest røde blomster i kanten af skiverne.
Frugten: er oval og 5-8 cm lang. Den er besat med små ondskabsfulde torne med endnu mindre modhager! Umoden er den grøn og bliver gul til violet når den er moden. Frugten kan spises - man spiser ikke skindet, men det slipper ret let.                                                                                                                               Til sidens top

Flaskerenser (Callistemon citrinus, syn. Lanceolatus)

Den på billedet her til venstre så vi i Ile Rousse på Korsika og indrømmet, det er ikke vores bedste billede – det blev taget ud af vinduet, mens vi sad i en langsomt kørende bilkø ind gennem byen… Alligevel syntes vi den skulle med og hvem ved, måske er vi heldige at støde på den igen en anden gang, så vi kan få et bedre billede.

Og så var vi sørme heldige - i Martigues i Sydfrankrig stod den rundt om i byen, så der er lige et par bedre billeder herunder...

Det er en yndefuld busk eller mindre træ på op til 3 m.

Blade: er ellipseformede og velduftende og 3-7 cm lange og 5-8 mm brede. Lige når de springer ud er de kobberfarvede, men med tiden bliver de mørkegrønne.

Blomst: er rød og det, der er blomsten, er egentlig mange blomster placeret i et aks. Hvert aks er 6-10 cm langt og 4-7 cm i diameter. Det er de talrige støvdragere får akset til at ligne en flaskerenser.


                                            Til sidens top


Forårs-ensian (Gentiana verna)

De her små eksemplarer så vi på Blauherd på vej op til Rothorn Paradise, hvorfra vi havde en fantastisk udsigt over Matterhorn. De er ikke ret store, men man bliver helt glad, når man ser deres skønne farve!
Det er en lavtvoksende plante på op til 6 cm, som kan danne tætte puder og som vokser i op til 3000 m. 

Bladene i rosetten ved jorden er lancetformede og klart grønne. Bladene på stilken er mindre og mere ellipseformede. Blomsterne er meget blå (billedet lyver ikke!) 

 

Fønikspalme  (phoenix canariensis)

Har vi set rigtig mange steder. Det er hvad vi kalder en typisk palme! Og som alle kan kende som en palme!

Den kan blive op til 20 m. høj og har en tyk mønstret stamme. Mønsteret opstår af gamle bladfæster og bladar. Kronen består af op til 200 fjerformede blade.

Bladene er meget store – op til 5-6 m med en tornet stilk. De har 150-200 par småblade, der er foldet på langs, siddende langs den kraftige midte.  
Frugten
er orange og hænger i store klaser  

Kaldes også kanarisk daddelpalme.                     

                                                      Til sidens top

 

 

Granatæble (punica granatum)

Dem vi mødte på Autokamp Kate var nærmest buske og dannede et espalier hen over stien til stranden. Det lille træ og blomsten fandt vi i Parc de Saleccia på Korsika.

Men det er egentlig en busk/træ på op til 7-8 m og er løvfældende. Skuddene er ofte firkantede og med torne.

Bladene er 2-8 cm og aflange. Modsatte og skinnede og næsten stilkløse.

Blomsterne er op til Ø4 cm og med 5-7 krøllede røde eller hvide kronblade og mange støvdragere. Og er meget smuk.

Frugten er rund op til Ø8 cm. Ved modning bliver den rødlig brun med mange frø i et gulligt eller rødlilla frugtkød.  

                                                                                                              Til sidens top


Guldhøgeskæg (Crepis aurea)

Flot plante, der lyser op mellem græsset på alpesætrene.

Planten er en flerårig urteagtig plante på mellem 5 og 30 cm.

Blomsten er orange
Bladrosetten ved jorden ligner lidt mælebøttens, men denne plante har også blade på blomsterstænglen.

 

                                            Til sidens top


Hawaii-blomst (hibiscus rosa-sinensis)

Dette eksemplar fandt vi i Calvi på Korsika. Man bliver så glad, når man møder sådan en busk, men tænker også lidt på den lille plante, der står hjemme i en dansk vindueskarm.

Det er en stedsegrøn busk på op til 2 m, som nogle steder sydpå anvendes til hæk.

Blomsten: er tragtformede, store og oprindeligt røde som denne. Men fås i handlen i stort set alle farver. Blomsten holder kun 1 dag, men den blomstre flittigt.

Blade: Ovale til lappede, mørkegrønne, tandede

 

                                                      Til sidens top


Hængepil (salix x chrysocoma)

Dette – og mange flere – kom vi forbi, når vi skulle til stranden fra Camping Les Oliviers på Korsika. 

Træet kan blive op til 22 m højt og ret let genkendeligt. 

Blade: fint tandede, lancetformede og klart gullig grønne på oversiden. 

Bark: er lys gråbrun Raklerne: dannes ved bladfæsterne. 

Selvom grenene burde være gule, så tror vi stadig det er en hængepil – ellers kan man altid skrive til os… 


                                             Til sidens top


Vestligt jordbærtræ (Arbutus unedo)

Dette eksemplar stammer fra Parc de Saleccia på Korsika, men på Camping Les Oliviers havde man hække formet af denne busk.

Det er en busk eller et lille træ på op til 5 m i højden

Barken: er rødbrun, ru og skællet

Frugten: modner samtidig med at det blomstrer, hvorved man kan se både blomster og modne frugter samtidig. Frugten er vortede, kuglerunde bær på ca. Ø 2 cm, som skifter farve fra grøn over gul til mørkerød. Pga. modningstidspunktet er frugterne på billedet stadig umodne…

Blomsten: sker i oktober-november. Blomsterne er krukkeformede og hvide eller svagt lyserøde, som hænger i store klaser op til 10 cm lange og 5 cm brede.

                                            Til sidens top

Judastræ (Cercis sili'quastrum)

Disse smukt blomstrende træer så vi ved Gardasøen sidst i april. De var helt utrolig flotte, men kan desværre ikke rigtig gro i Danmark.
 
Træet hedder Judastræ, fordi det er det træ, som man mener, at forræderen Judas hang sig selv i. (Mattæus 27,5 og Apostlenes gerninger 1,18)

Det er et lille, løvfældende træ på mellem 5- 12 m og det er ret ejendommeligt, for mange af  blomsterne kommer, før det får blade.

Blomsten er ærteblomstagtig og strålende rød. De sidder på de ældre grene og stammen.

Bladene er nyreformede.

Frugten er en flad bælg


                                           Til sidens top

 
Kartoffelblomst (Solanum rentonetti)

Denne her busk/plante fandt vi også i Parc de Saleccia på Korsika.

Det er en meget forgrenet busk, som kan blive op til 6 m høj. I Danmark bruges den som krukke-plante - ofte i en opstammet version...

Blade: ovale til lancetformede og glatte

Blomsten: kraftig blå med en meget gul midte

Hele plante er let giftig.


Ægte Kastanje (Castanea sativa) 

Dette træ fandt vi selvfølgelig i Kastanjeskoven på Korsika – hvor ellers

Træet er stort, løvfældende med en tæt vækst. Kan komme til at måle 20x15 m. 

Blomst: de lange blomster, man kan se er hanblomster – de sidder i lange, stærkt lugtende aks og lyser op. Hunblomsterne er næsten usynlige og sidder alene ved bladhjørnerne. 

Bladene: er lancetformede med tandet – grænsende til tornet – kant. Oversiden er mørkegrøn og glat og undersiden er meget lys og filtet. 

Barken: er rød- eller olivenbrun – senere nærmest mørkegrå og revner på langs. Frugten: er nødder i piggede, kuglerunde kapsler.

 

                                            Til sidens top


Kejsertræ (Paulownia tomentosa)

Dette træ stødte vi på i en park i Annecy - og der var sat skilt på, så vi er helt sikre på, hvilket træ det handler om!

Træet er et løvfældende træ, der kan blive op til 18 m højt.

Bladene er forholdsvis store og aflange, hjerteformede.

Blomsterne er bleg-violette, lange og rørformede og hænger i klynger. De bliver op til 5 cm lange.

Frugterne er pecanformede og hænger i klynger og frigiver tusindvis af frø, når de flækker.

Barken er først lysebrun og siden glat og grå.


Klokkefamilien (Campanula)

Vi fandt den her i Parc de Saleccia på Korsika.

Er en stor familie med mange planter der ser ens ud – sådan ved første øjekast. Hvilken en der her er tale om, er lidt svært lige at sige for os… Højden variere mellem 5 cm og 2 m – de kan være krybende eller opretstående eller hængende.

Blade: varierer ofte i formen på den enkelte plante, så der er større og bredere blade i bunden af stilken og mindre og smallere blade højere op. Ofte er der hvid saft i bladet og i stilken.

Blomster: i toppen af stilkene med 5 kronblade og ligner små klokker. Ofte blå, men kan være hvide eller røde.


                                              Til sidens top


Kodriver 

Da vi kørte på påskeferie ved Gardasøen, så vi lysegule marker i Østrig - det var kodriverne der blomstrede. Vi blev helt nostalgiske og kom til at tænke på de gule kodrivere, vi plukkede som børn!
Da vi kom hjem og satte vognen op på Vindebyøre for foråret - ja så blomstrede kodriverne på skrænterne ned mod vandet!

Dem vi så i Østrig var - så vidt vi kan bedømme - fladkravet kodriver (primula elatior), som har en bladroset, hvorfra der kommer en opret blomsterbærende stængel.

Bladene er ægformede og dunhårede,

Blomsterne er samlet i skærme og har lysegule kronblade med et varmtgult svælg.

Dem vi så i Vindebyøre, er så vi vidt vi kan bedømme - storblomstret kodriver (primula vulgaris). Der er tale om en plante med rosetstillede blade, hvorfra der skyder små, korte blomsterstængler op. Disse bærer hver en stand med ca. 20 blomster.

Blomsterne er lysegule, men bliver mere grønlige, når de nærmer sig det tidspunkt, hvor de vil visne.

                                            Til sidens top


Koralbusk (erythrina crista-galli)

Denne meget smukke busk stod i Martigues i Sydfrankrig og lyste så dejligt op. Busken stammer oprindeligt fra Brasilien men blev indført til Europa i 1633.

Grenene har bark-torne.
Bladene er trekoblede med læderagtige småblade.
Blomsterne er store, meget røde og samlet i blomsterstande.
Frugten
er en bælgfrugt.


Korkeg 

Korkegen her stod på Camping Kalypso på Korsika. 

På øen findes rigtig mange korkege og som man kan se, så høster man også kork på campingpladserne.

Det er et op til 20 m højt træ. 

Bark: er furet og kantet. Lige når den er høstet, bliver stammen helt rød. Barken høstes forsigtigt for ikke at beskadige den underliggende bark. Korkbarken vokser ud på ny og man kan høste den hvert 9.-12. år i alt ca. 10 gange i træets levetid. 

Bladene: er små, hvidhårede på undersiden og tandede i kanten. 

Frugt: agern i dybe skåle med skæl, der bliver længere ud mod kanten 
                                             Til sidens top


Kristustorn (Paliurus spina-christi)

Denne busk så vi i nærheden af Pont du Gard. Den fangede vores blik pga. de fine ufoer...

Kristustorn er en busk, der kan blive op til 4 m høj. Pga. dens torne, mener nogle, at Jesus tornekrone blev lavet af grene af denne busk.

Bladene er glatte og ovale. De er gulgrønne på oversiden og blågrønne på undersiden.

Blomsterne er gulgrønne of sidder samlet i stande.

Frøene ligner ufoer....

Grenene bliver efterhånden besat med tornpar af forskellig længde. 


Vår-krokus (crocus vernus ssp albiflorus)

Disse blomstrede overalt på monte Baldo, da vi besøgte bjerget ved Gardasøen sidst i april. Det er nu meget sjovt at se en plante, som vi herhjemme betragter som en haveplante, vokse vildt overalt!

Blomsten kan være hvid som her, men også violet eller stribet.

 

 

 


                                          Til sidens top


Kugleblomst (Globularia (cordifolia?))

Der var så mange små fine blomster på Falzarego Pas i Dolomitterne og dette var en af dem. Fine små lyseblå lodne blomster...

Kugleblomst er en slægt med næsten 30 arter. De er oftest stedsegrønne, flerårige, urteagtig planter på op til 10 cm i højden.
Bladene er helrandede og rosetagtige.
Blomster er nærmest kuglerunde, endestillede stande. De enkelte blomster er 5-tallige og uregelmæssige og de 5 små kronblade er samlet til et rør, der ender med to små læber.









                                          Til sidens top     


Kvæde (Cydonia oblonga)

Det her var det mærkeligste træ vi længe havde set – eller retter frugten på det var. De mindede alt af mest om lodne pærer! Men var altså umodne kvæder!

Kvædetræet er et 5-8 m. højt, løvfældende træ

Frugt: Umoden: grøn. Moden: lys, guldgul, pæreformet. 7-12 cm lang, 6-9 bred.

Blade:
skiftevis placeret. Enkle, 6-11 cm lang, hel kant, tæt-håret med fine hvide hår.

Blomst: hvid eller pink, Ø 5 cm, 5 kronblade

 

 


                                              Til sidens top


Kvæsurt (sanguisorba)

Kvæsurt er en slægt med 13 arter - hvilken af dem, vi her lige er stødt på, har vi ikke helt fundet ud af. Denne mødte vi uden for Cortina dÁmpezzo, da vi gik fra byen og tilbage til Camping Cortina.

Bladene er fjersnitdelte og sidder skiftevis op af stilkene. Endvidere er der en klynge af blade ved jorden.
Stænglen kan blive 50-200 cm høj.
Blomsterne er små og samlet i korte aks.

 

 

 

 

 

 

 

 

                                          Til sidens top


Kyskhedstræ (vitex agnus-castus)

Den her fandt vi udenfor Parc de Sallecia på Korsika.

Det er en løvfældende busk på op til 2 m i højden.

Blomst: små læbeblomster, der sidder samlet på lange aks.

Blade: er trekoblede eller 5-7 fingrede, hvor hver ’finger’ er lancetformede. Bladene er mørkegrønne.
                                                                                                               Til sidens top

 
Mandeltræ (Prunus dulcis)

Først da vi fandt en mandel på jorden, blev vi klar over, at dette er et mandeltræ! Det står på Auto Kamp Kate i Kroatien. Billedet af mandler på træet er fra Parc de Saleccia på Korsika.

Træet kan fortsætte med at danne nødder i op til 50 år, er et lille til mellemstort træ, med en forholdsvis åben krone, som kan blive op til 10-15 m i diameter.

Blade: er 3-4 gange længere end de er brede, med fint savtakkede kanter.

Blomsterne er velduftende og hvide eller lyserøde. De ligner andre stenfrugtblomster f.eks. kirsebær.

Frugten
er en stenfrugt, som en blomme, men med en aflang, hård og grøn skal. Stenen under den grønne skal er brun og furet, men også glat at føle på. Selve mandlen ligger inde i stenen. 



                                             Til sidens top

    


Sort morbær ( morus nigra )

Træet her så vi i Parc de Saleccia på Korsika, men vi så også et par eksemplarer på Camping Aschiaghju, hvor de svinede helt vildt ned på solsejlet… og fuglene elskede dem, men det blev svineriet ikke mindre af!

Morbær er et 10-12 meter højt og bredkronet træ.

Blade: er dunhårede og lysegrønne på undersiden og ru og græsgrønne på oversiden. Ofte kan blade på samme gren have vidt forskelligt udseende. Bladene er savtakkede i kanten.

Blomster: er grønne og ses derfor ikke så meget

Frugt: minder rigtig meget om brombær både i form, farve og størrelse. Kan spises og har en sødlig og krydret smag. Anvendes f.eks. til marmelade. Teknisk set er frugten slet ikke et bær, men en frugtstand, idet der ikke er tale om én frugt, men mange små stenfrugter, der er vokset sammen.

 

                                             Til sidens top


Mose-vintergrøn (Pyrola rotundifolia)

Den meget enkle og næsten graciøse plante stødte vi ved søen Lago di Landro nær Cortina d'Ampezzo i Dolomitterne.

Det er en lille stedsegrøn urt på ca. 30 cm i højden.
Bladene sidder i en roset ved jorden og er runde, let læderagtige og er i øvrigt stedsegrønne.
Blomsterne er små, hvide og klokkeformede  og sidder på en lang blomsterstilk midt i bladrosetten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                     Til sidens top


Nerium (Nerium oleander)

Nerium er en plante, som vi kender herhjemme som en stueplante. Men sydpå, så vokser de vildt. 

Her til højre: Den opstammede Nerie fandt vi i Martigues i Sydfrankrig.
Herunder: de øverste står uden for Pileporten i Dubrovnik. Og de nederste vokser i Mlini syd for Dubrovnik. De forskellige blomsterfarver stammer fra Parc de Saleccia på Korsika.

Det er en 5 m. høj stedsegrøn busk med en halvkugleformet, åben vækst. Grenene er slanke og glatte.

Bladene er kransstillede, lancetformede og læderagtige. Oversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden er mat lysegrøn.
Blomst: sidder samlet i endestillede halvskærme. Fra naturen: lyserøde,  dyrkede former: hvide, lyserøde, mørkerøde til næsten rødviolette 
Frugt: kapsler med talrige, hårede frø


                                                      Til sidens top



Oliven (Olea europaea)

Her er dels billede af en yngre plantage af  oliventræer på øen Lokrum ved Dubrovnik. I øvrigt en rigtig dejlig ø. Og dels billede af en rigtig gammel oliven på Camping Les Oliviers på Korsika.

De kan blive op til 15 m. og får en knudret stamme.

Bark: sølvgrå
Blade: lancetformede, grågrønne på overside, lysere på bagsiden.
Blomst: hvid, danner lange aks i bladhjørnerne.
Frugt: olieholdig, først grøn, siden nærmest sort ved modning.

 

 

                                            Til sidens top

 

Paternostertræ (melia azedarach)

Det her eksemplar stod på Camping Les Oliviers på Korsika og var vidunderligt at sidde under i middagssolen.

Træet er et lille, løvfældende træ med en kort stamme. Når en højde på ca. 10 m.

Barken: mørk og glat

Blomster: regelmæssige, femtallige med lyslilla kronblade. Sidder i store toppe.

Blade: 2-3 dobbelte uligefinnede blade. Småbladene er ægformede med mere eller mindre takket rand. Overside blank og friskgrøn.

Frugt: runde stenfrugter, som bliver gule ved modning. De tørre frugter trækkes på snor til rosenkranse, som bruges inden for fle­re religioner.

 

 

 

                                                      Til sidens top


Orientalsk platan (Platanus occidentalis)

Den her står i Mlini syd for Dubrovnik og er plantet i 1742 - dvs. den er over 250 år gammel  
Den er 30 meter høj og stammen er 6,8 m i omkreds ved foden. 
Træet kan blive op til 30 m. og har en bred, uregelmæssig kuppelformet krone og store grene.

Blade: dybt indskårne, smallere ved bladgrund
Bark: afskallende
Blomst: særskilt kugleformede hoveder på lang nedhængende stilk. 
Frugtstand
op til Ø 3 cm.

 

 

 


                                              Til sidens top

 

Pinjetræet (Pinus pinea)

Det nåletræ, som jeg tror vi flest gange har ligget under på en campingplads. Det kan nogle gange grise voldsomt, da der ofte drypper noget fedtet stads ned fra det.  

Herunder til venstre: arten Pinus laricio corsicana - set i en park i Annecy.
Herunder til højre: pinjetræ fra øen Lokrum ved Dubrovnik.

Træet bliver op til 30 m. højt, er et stedsegrønt træ med paraplyformet, bred krone.

Bark: rødbrun og sprækker i lodrette flager
Nåle: parvise, ofte snoede, 10-20 cm
Kogler: kugleformede, nedadhængende, 8-15 cm. Modner det 3. år.

                                                                                                           Til sidens top

 


Alm. Platan, London platan (Platanus x hybrida)

Det her lille og unge eksemplar stod inde i Dubrovnik, hvor vi fotograferede det oppe fra muren. 
Den store stamme så vi i Ile Rousse på Korsika. Vi kalder dem camouflagetræer...

Det kan blive op til 45 m højt og har vredne grene. 

Barken er gråbrun og skaller af i store flager, så stammen får et spættet, bleggult udseende. 
Bladene
er blanke og og håndfligede med 5 lapper.
Blomsterne er bittesmå og sidder i kugleformede hoveder. Hanblomsterne hænger i kæder med 2-6 hoveder og hunblomsterne sidder oftest i kæder med to hoveder.

                                                     Til sidens top


Prikket Ensian (Gentiana punctata)

Denne underlige plante stødte vi på, da vi gik en lille tur ved Passo di Giau i Dolomitterne. Først tænkte vi, om den ville springe mere ud, men planten ser sådan her ud.

Det er en flerårig urteagtig plante, som bliver mellem 20 og 60 cm høj. 'Vores' var vel nærmest 25 cm.Den vokser helst mellem 1500 og 3000 moh i sur jord.
Bladene er blanke, ovale til aflange/lancetformede på mellem 3 og 7 cm.
Blomsterne sidder nærmest i bundter i enden af stænglen og er uregelmæssig klokkeformede. De har en mærkelig udefinerlig gulgrøn farve med pletter.
 





 

 

                                           Til sidens top


Robinia - eller uægte akacie (Robinia pseudoacacia

Dette - og mange flere - så vi i påsken, da vi var på ferie ved Gardasøen. 

Træet er et stort løvfældende træ med en åben krone. Det bliver op til 25 m. højt og billedet viser et forholdsvist ungt træ.

Stammen er ofte delt i flere topskud. Barken er først olivengrå og glat - siden bliver den mere ru og grå.

Skuddene på unge træer har torne ved hvert blad.

Bladene er uligefinnede med elliptiske, helrandede småblade.

Blomsterne er hvide ærteblomster og hænger i store klaser. De dufter godt.


                                            Til sidens top  


Robinie (Robinia pseudacacia)

Vi mødte det her træ inde i Split. Det stod som et af mange i udkanten af markedet.Træet kan blive op til 25 m og kan med sine mange rodskud ofte virke som et krat.

Bladene er finnede med 13-15 småblade og to torne ved bladfoden.
Blomsterne er hvide ærteblomster, som sidder op til 25 i lange tætte klaser. 'Vores' træ er ved at afblomstre, så man gik rundt i et tykt lag af hvide blomster og klaserne er ikke længere så tætte.
Frugten er en bælg på ca. 10 cm.

Kaldes også falsk akacie.                                                                            Til sidens top


Rød hullæbe (Epipactis atrorubens)

Denne fine lille orkide mødte vi i en skov nær Innsbruck sommeren 2013. Den er rigtig yndig og smuk i sin enkelhed.
Blomsterne er mørk rødlige og ind imellem grønne. De er næsten 10 mm brede. De sidder i en halvskærm med 6-30 blomster. Blomsterne lugter af vanilje.

Bladene er vekselstillede, elliptiske og bliver smallere op imod toppen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                            Til sidens top


Silkerosentræ (Albizia julibrissin )

Træet så vi første gang på Camping Au Paradis des Campeurs i Frankrig. Her var der et lille et af slagsen på vores parcel og det gav fin skygge – dog ikke så meget! Træet er meget yndefuldt (hvis man kan sige det om et træ!) og vi faldt helt for det.

Det store træ herunder så vi i Ile Rousse på Korsika.

Træet bliver op til 15 meter – laver mange rodskud og løvet minder lidt om en bregne.

Blade: fjeragtige
Bark: glat lys brun
Blomst: pink, fjeragtige og luftige  


Strand-mandstro (Eryngium Maritimum)

Disse smukke lilla tidsler så vi i Frankrig helt nede ved Middelhavet. De var ret irriterende at sparke til...

Faktisk er vi ikke helt sikre på at det er en Strand-mandstro, men den er under alle omstændigheder nært beslægtet hermed.

Blade: lancetformede, grå-grønne

Blomster: Lilla, kugleformede

 


Styrax (Styrax officinalis)

Dette træ mødte vi på Camping Vranjika Belvedere i Kroatien. Vi blev overrasket over at se klaser af frugter hænge på den måde, på noget der ellers lignede et ’almindeligt’ træ!
Træet bliver op til 7 m og er helt dækket af hvide, stjerneformede hår.

Bladene er ovale, buttede og især behårede på bagsiden.
Blomsten er hvid, klokkeformet, velduftende og med 5-7 kronblade. De sidder i nedhængede klaser.
Frugten er grå, ægformet og spidsen sidder den slanke, visne giffel. De sidder ligesom fast i en skål dannet af bægerbladene.
                                                                                                                Til sidens top

 
Sølvakacie  (Akacia dealbata)

Den her stod inde i Trogir – lige ved siden af Fønikspalmen!

Det er et 30 m højt træ, stedsegrønt og sølvglinsende med sart eller fjeragtig løv.

Bladene er delt i 8-20 bladafsnit, hver med 30-40 par småblade.
Blomsterne er bittesmå gule rørformede og sidder tæt sammen i runde hoveder.
Frugterne er lange, let snoede bælge
                                                                                                                Til sidens top


Tamarisk (tamarix)

Denne - og mange andre - tamarisker så vi i Gardaland i april. De blomstrede så let og yndefuldt overalt i hele parken.

Tamarisk er en løvfældende busk/lille træ. Den er ofte meget åben. Der er flere arter af tamarisk, så lige hvad det her er for en - det ved vi ikke!

Grenene er oprette og tynde.

Bladene ligner små nåle og sidder tæt.

Blomsterne er ligeledes små, samlet i tætte, endestillede toppe 

Frugten er en kapsel.

                                              Til sidens top


Tempeltræ (Ginkgo biloba)

Dette store smukke træ fandt vi i parken Les Jardins de l'Europe. Da vi så det, var vi slet ikke i tvivl om, hvilket træ vi var 'faldet' over...

Det er et stort løvfældende træ på op til 30 m og træet har eksisteret i mindst 240 mill. år!

Barken er først lysebrun og glat - siden grå, ru og afskallende.

Bladene med den meget karakteristiske facon er tolappede. læderagtige og med vifteformet bladribber.

Træerne er enten hun- eller han-træer og på huntræerne kan man finde blommeaftige, gulgrønne frugter, der lugter af harsk smør.

                                                                                                            Til sidens top


Thlaspi rotundifolia ssp.corymbosum
Denne lille fine plante så vi på det 2762 meter høje bjerg Lagazuoi i Dolomitterne i Italien. Vi var så højt oppe, at her ikke groede noget - altså bortset fra disse små fine blomster.

Vi har ikke fundet så mange informationer om planten - ud over at den bliver 3-15 cm...

 

 

 

 

 

 



                                   
        Til sidens top


Tornblad (ulex ?)

Denne her irriterende plante stødte vi på, hver gang vi ville ned at bade, da vi besøgte Camping Les Oliviers på Korsika – og den kunne kradse rigtig meget!

Vi er ret sikre på, at den er en tornblad, men lige hvilken er vi ikke helt sikre på – men pyt, bare man ved det er en tornblad!
Vi lader lige som om den er en ulex europaeus og så kan den blive op til 2-3 m.

Blade: er blade, som ligner (og er) spidse torne! - med sådan nogle små ynkelige grønne blade inde ved stænglen.

Blomster: gule og i ærteblomstfacon.

Frugt: en bælg, som er mørkelilla-brun.

Den er en brandplante, som let bryder i brand, men som også skyder fra roden igen efter branden.
                                                                                                             Til sidens top


Alm. trompetblomst (campsis radicans)

Trompetblomst er en stor slyngplante, som vi ofte har set i Sydeuropa. Den her så vi på en lille vej nær Ile Rousse på Korsika.

Trompetblomst er en løvfældende, kraftig busk, der delvis klatrer ved hjælp af luftrødder. Kan lave 5-8 m lange grene.

Blade: er modsatte og uligefinnede.

Blomsten: 4-7 cm store og er orangerøde eller skarlagenrøde og samlet i endestillede, tætte toppe.

Frugt: er en 10-15 cm lang kapsel med vingede frø.

                                             Til sidens top


Trompet Ensian (Gentiana acaulis)

Vi vandrede rundt i Dolomitterne og pludselig så står de der - og lyser så voldsomt op med deres store blå klokker.

Blomster: blå klokker med en grøn langsgående stribe og 3-6 cm lange.
Højden er bare 2-10 cm og nærmest krybende.
Bladene er stedsegrønne, 2-3,5 cm lange og siddet i en roset.


                                            Til sidens top


Alm. trompetkrone (Catalpa bignonioides)

Dette meget smukke træ stødte vi på på Camping Belvedere i Annecy. Det bar de smukkeste orkide-lignende blomster og tiltrak sig stor opmærksomhed.

Træet kan blive op til 15 meter højt og har en forholdsvis bred krone. Træet stammer oprindeligt fra det østlige USA, men kan godt gro i Danmark.

Bladene er ægformede og ret store.

Blomsterne er hvide med små pletter

Frugten er lange først grønne og siden brune og bønneformede.





Turban-lilje (lillium martagon)

På en lang - og ret hård - gåtur op ad et bjerg ved Innsbruck stod den der lige pludselig og nikkede med sine fine små liljeblomster.
Det er en staude, som danner overvintringsorganer i form af ovale løg.

Stænglen er rund og ofte rødplettet.
Bladene er spredtstillede nederst og øverst, mens de på midten sidder i kranse med 8-14 blade. Det enkelte blad er lancetformet, hårløse og helrandede.
Blomsterne er oftest rosa og blomsterbladene bøjer så meget udad og nedad at spidserne mødes ved stilken.

 

 

                                                         Til sidens top


Valnød (Juglans regia)

Vi stødte på det her valnødtræ på Auto Kamp Kate i Kroatien. Det var et meget yndet sted at lægge sig med sin autocamper under!

Det kan blive 20 m. højt og er løvfældende, med en høj, ret stamme og en hvælvet vækstform.

Blade: duftende 3-4 par ovale småblade og et endestillet blad.
Blomst: han sidder i rakler og hun er endestillet i klaser
Frugt: tyk skal med hård sten = valnødden!!!

 

Vandgran (Metasequoia glyptostroboides)

Dette smukke træ så vi i Annecy. Vi har stødt på dem før, men denne gang fik vi taget et billede!

Det er et løvfældende nåletræ, som kan blive op til 40 m højt.

Nålene er bløde og lysegrønne og bliver i høsten lyst rødbrune.

Barken er først rødbrun og glat, men bliver siden ru og dybt furet.

Frugten er små runde kogler.

 

                                            Til sidens top


Ukendt træ 1

Dette træ stod på Camping Kalypso på Korsika. Det er helt sikkert plantet her, så om det gror vildt på øen, det ved vi ikke.


Ukendt træ 2

Dette træ stod på Camping les Oliviers på Korsika. Først troede vi det var et afblomstret Silkerosentræ pga. løvet, men det får små kugleformede frugter, så det er det ikke. 

Men det er helt klart et træ i mimose- eller acacie-familien - de blade er ikke til at tage fejl af!

                                             Til sidens top


Ukendt plante 2

Denne krybende vækst havde de rigtig mange af i Calvi på Korsika.

                                             Til sidens top


Ukendt plante 3

Denne opstammede plante stod på Camping Aschiaghju på Korsika. 
Den var helt vidunderlig i farven og havde nogle meget specielle 3-kantede bælgfrugter.



                                                    Til sidens top


Ukendt plante 4

Denne lille krybende plante fandt vi i Parc de Saleccia på Korsika.

Man kunne have den mistænkt for at være i Geranium-familien.

Bladene er dog meget fligede og det er de ikke på så mange geraniaer. De lange lancetformede blade hører til en anden plante...

 

 

 

                                                     Til sidens top


www.rosefrederiksen.dk © - Design: Rose Frederiksen - copyright - siden sidst opdateret september 2013