Østrig og Italien 2000

Vores første udflugt var en tur op over Grossglockner Hochalpenstrasse. Grossglockner-vejen er en betalingsvej, men det er en fantastisk smuk tur og hvis man er heldig, kan man nogle steder se murmeldyr.

Vejen er nogle steder anlagt i over 2000 m's højde og er Østrigs højeste pasovergang. Vejen er normalt farbar fra sidst i juni til hen i oktober - afhængigt af vejret. Når man, som vi gjorde, kommer sydfra, så lige inden man når Grossglockner Hochalpenstrasse, så kører man gennem Heiligenblut. En lille by med en meget fotograferet kirke, som pynter smukt foran Østrigs højeste bjerg Grossglockner på 3797 m!

Når man kommer ind på selve Grossglockner Hochalpenstrasse, så møder man konstant smukke landskaber, sne, gletscher og gode muligheder for klatreture. Det er forbudt at parkere på selve vejen, men der er mange p-pladser undervejs.

Ca’ Pasquali er en stor plads på Lidoen nær Ca’ Savio.
De fleste parceller har fin skygge fra de store pinjetræer. Der er supermarked, restaurant, grønthandel og diverse butikker med badeudstyr. Pladsen har eget poolanlæg med en lille vandrutschebane.
Stranden er med fint, sort sand og rigtig lækker, selvom vandet er så salt, at børnene ofte brugte svømmebriller, når de badede.
Bade- og toiletforhold er rigtig dejlige og pænt rene.

Efter at have slappet af, badet i hav og i pool og rigtig holdt ferie, måtte vi efter 7 dage videre mod Gardasøen. Turen gik først ad motorvejen ind mod Venedig og derfra op mod Verona.

Herfra kørte vi nordpå ad mindre veje for at finde naturbroen Ponte de Veia. Broen har et spænd på 52 m og er 29 m høj. Man kan både gå over broen, men man kan også gå ned i den kløft, som naturbroen er dannet over. Efter at have holdt siesta ved naturbroen fortsatte vi nordom Gardasøen for at tage den bugtede kystvej med de ca. 80 tunneler på vestsiden af søen.

Den nordligste del af vejen er den smukkeste med de flotteste panoramaer ud over søen og med de de høje bjerge på østsiden som passende baggrund.

Efter 332 km og 7 timers kørsel nåede vi Camping Fontanelle ved Moniga del Garda.
Pladsen ligger lige ned til søen. Der er pool med børnepool på pladsen og den blev flittigt brugt, for strandbredden er store sten og der er ingen badebro. Der er et lille supermarked og et pizzeria, hvor man sidder på græsplænen under et stort træ og med rødternede duge på bordene. Værten/kokken går rundt mellem bordene med sit glas og en flaske vin. Toilet- og badeforhold er fine.

Moniga del Garda er en charmerende by med meget smalle – til tider ensrettede – gader, hvor man på hushjørnerne kan studere lakken fra de mange biler, som i tidens løb har ramt hjørnerne i et forsøg på at komme rundt.

I nærheden findes Sirmione. En by/gammel borg som ligger yderst på en meget smal tange. Den er meget charmerende og fæstningen er utrolig flot, men desværre lukket, den dag vi besøger den.
Inde i byen findes isboder, der er 6 m lange og som uddeler smagsprøver, når man er i tvivl om, hvad isen smager af.

Efter 4 nætter her, måtte vi hjem mod Odense. Vi kunne sagtens have brugt mere tid her og havde vi rejst med eget telt, så….. vi kørte op over Brennerpasset og til Innsbruck og herfra er det næsten bare at følge E45 til Fredericia.

Efter en lang køretur på 1600 km og 17 timer senere var vi hjemme igen med en bunke vasketøj og til en græsplæne, der trængte voldsomt til en klipning!