Frankrig 2002

Her tilbage i 2002 holdt vi bare en campingferie og derfor kommer beretningen herunder. Allernederst på siden findes en række fakta og link omkring denne ferie. Vi må også indrømme, at vi ikke var helt så flittige med kamera og blyant den gang. Og billederne er indscannede papirbilleder og derfor ikke af så høj kvalitet som ønsket :)

I år gik ferien til Frankrig og vi havde igen lejet telte. Denne gang havde vi valgt at bruge VacanSoleil og FDM. VacanSoleil havde desværre udsolgt til vores hjemrejse, men så havde FDM ledige telte, der hvor vi gerne ville hen og så gik det hele op i en højere enhed!
Når man sådan har lejet telte, så er turen meget planlagt hjemmefra og der er ikke megen mulighed for at være spontane. Man kan kun håbe på, at man har valgt rigtig i katalogerne, så campingpladserne og områderne passer til ens ønsker.

Vi kørte hjemmefra omkring kl. 20.00 – det passede med, at vi fik spist og mens vi pakkede det sidste ned, så børnene Disneyshow – det gav en dejlig ro. Vi krydsede grænsen ved Flensborg, hvor vi gjorde et kort stop for at købe chokolade og sodavand til turen.

Efter en begivenhedsløs nat krydsede vi grænsen ind til Frankrig nede ved Mulhouse næste morgen omkring kl. 8.00 og kort efter forlod vi motorvejen for at tage resten af turen ned til Annecysøen på nogle mindre hovedveje. Især det sidste stykke fra Bourg en Bresse var specielt smukt med store stigninger, hårnålesving, pragtfulde udsigter over bjergene og de grønne bjergsøer og de flotte, gamle landsbyer. Turen tog også lang tid at køre, men vi havde god tid, så det var fint nok.
Vi ankom til campingpladsen La Nubliere ved Doussard i den sydlige ende af søen omkring kl. 15.30 og fik vores telt anvist af guiden på pladsen. Teltet lå dejligt under nogle store træer og lignede alle andre udlejningstelte.
La Nubliere er en stor plads, der ligger i udkanten af byen Doussard og helt ned til Annecysøen.
Pladsen har en lille butik med lidt af hvert og der er et pizzeria nede ved søen. Der er et større supermarked inde i Doussard.
Bade- og toiletforhold er fine og sjovt nok, må damerne bruge herrernes toiletter, når deres egne gøres rene – og omvendt!
Søen er fin at bade i – vandet er lunt, men også uklart. Bunden og ’strand’-kanten består desværre af små sten, men der er et større græsareal ved søbredden, hvor man kan ligge og tage sol, lege og hygge.
Der er bordtennisbord, petanque-baner og en lille legeplads.

Fra campingpladsen tog vi på udflugt op over alle de store pas, som man ser i Tour de France. Vi startede med at køre til Albertville og derfra videre op over Col de Madeleine i 1898 m's højde. Herfra kørte vi videre op over Col de Telegraphe, som med sine 1570 m er et 'lille' pas og videre til Col de Galibiere, som ligger i 2646 m's højde og videre til Alpe d’Huez.
Vi var meget imponerede over bjergene og endnu mere imponerede over, at der er nogle, som frivilligt vælge at cykle op…Fra Alpe d’Huez kørte vi tilbage mod campingpladsen og lagde her vejen op over Col de Glandon, som ligger 1924 m's højde. Vi gjorde flere stop undervejs for at nyde stilheden, fuglefløjtene og græshoppesangen. Men også for at børnene kunne klatre rundt i klipperne ved en lille bæk. Turen blev på 380 km i alt og tog ca. 10 timer.

Den anden store oplagte udflugt er en tur til Mt. Blanc. Turen fra Doussard til Chamonix ved foden af Mt. Blanc er utrolig køn. Det er i Chamonix, at liften op til Aiguille du Medi går fra. Aiguille du Medi er nabo-bjerg til Mt. Blanc og samtidig det bjerg, som alle turisterne besøger og hvor bjergbestigerne ofte starter deres bestigning af Mt. Blanc fra.
Aiguille du Medi er 3842 m højt og man kommer næsten helt op på toppen med liften. Der er omstigning fra lift 1 til lift 2 undervejs. Mt. Blanc er 4807 m.

Udsigten fra Aiguille du Medi over Mt. Blanc og ned over byen Chamonix er helt fantastisk. Der er is overalt, men grønt nede i dalen.

Flere gange var der lange slanger af bjergbestigere, der kom vandrende ud over gletscherne. Samtidig var det koldt og blæsende, så varmt tøj er et must – især når man som vi, blev ramt af en snestorm og måtte vente på bedre vejr oppe på Aiguille du Medi. Det gav lige en times ekstra ophold – kedeligt, fordi man ikke kunne se andet end sne, der blæste rundt og ret koldt, selvom vi var inde i lift-huset. Og køen til liften blev længere og længere – dels af turister, som os selv og dels af trætte bjergbestigere, der gerne ville ned og sove og som havde pigskoene hængende på rygsækkene i en højde, der passede med, at de ramte vores skinneben… Heldigvis uddelte personalet numre og da vi var helt inde i liften, da de indstillede driften, så fik vi nummer 0 og retten til at komme først ned. Med nummersystemet i brug, så spredte køen sig til et større område og der kom ro på situationen.

Da vi endelig kom ned i Chamonix igen, så skinnede solen lige så varmt, som da vi tog op… Turen fra La Nubliere til Chamonix og retur er på ca. 200 km og vi brugte i alt ca. 9 timer.

På vejen sydover gjorde vi holdt ved Pont du Gard, en stor ækvadukt lavet af romerne ca. 40 år f. kr. Et imponerende bygningsværk, når man tænker på deres betingelser.

Ved Nimes valgte vi dels af tidsmæssige årsager og dels, fordi vores tålmodighed var godt brugt, at hoppe på motorvejen og det var et godt valg!
Efter næsten 10 timer og 605 km ankom vi til Le Pre Catalan i byen Les Bacares. Vi fik anvist vores telt af VacanSoleils guide og fik hurtigt pakket ud. Pladsen er stor og her er en hel del fastligger-mobilhomes uden hjul, men med faste overdækkede træ-terrasser og blomsterkummer. Bade- og toiletrum er ok – toiletterne er fælles toiletter og hver toilet har egen dør lige ud i det fri. Baderummene er forholdsvis nye, men når pladsen er godt belagt, åbner man tillige op for en noget ældre bade- og toiletbygning. På pladsen er en lille butik, men vi handlede det meste i enten et Casino- eller et Carrefour-supermarked. Begge findes få km. væk. Man kan hente pizza’er og grillkyllinger hos pladsens egen grillbar. De var ikke den store kulinariske oplevelse. Pladsen har egen mindre pool – ikke specielt børnevenlig og der er et lille stykke at gå for at komme ned til Middelhavet. Det tager ca. 15 min. og først skal man krydse boldbanen og derefter, det vi kaldte ørkenen pga. sandet, de vilde planter og varmen. Så er man nede i byen og her skal man så ned gennem gaderne. Stranden i Les Bacares er som sådan fin. Vandet bliver dog hurtigt dybt og bunden går meget stejlt nedad helt inde ved kanten, så det kan være svært for mindre børn at komme op.
Inde i byen er der marked hver dag med tøj, sko, frugt, grønt og andet tingeltangel. Vi satte en dag af til at køre ind i landet.

Først kørte vi ud til et meget specielt sted: Orgues of Ille sur Tet. Her er kalkstenen eroderet på en meget speciel måde, så den nærmest står tilbage som rødlige søjler. Fra billetkontoret og ud til selve det spændende områder, er der en gåtur på ca. 600 m. og her så vi en lille slange – desværre var den hurtigere end os, så den var væk da vi havde fundet kameraet frem!

La Val du Bonnal er en af Castlepladserne og standarden på pladsen er høj.
Pladsen ligger utrolig idyllyrisk og fra vores telt havde vi udsigt ned over floden, som krydser gennem pladsen.

Pladsen har en lille butik, men grøntsager findes der ikke mange af!
Campingpladsen har eget poolanlæg med vandrutschebaner. Der er tillige en badesø, hvor der er mulighed for at dyrke mange former for vandsport. Bade- og toiletforhold er i top. Fra camping Val du Bonnal
Pladsen blev for vores vedkommende brugt som ren ’vi-holder-lige-en-dags-pause-før-vi-kører- videre’-plads. Dvs. at vi brugte al vores tid ved poolen til ren afslapning og tog ikke på udflugter ud herfra. Men vi er enige om, at vi engang vender tilbage for at udforske området.

Til sidens top Så allerede efter 2 nætter på pladsen gik turen videre nordpå af noget, som vi troede ville være en stor hovedvej, men som viste sig at være en gratis motorvej op mod Luxembourg. Luxembourg blev hurtig overstået, selvom vi selvfølgelig huskede at tanke billig benzin…. Derefter fortsatte vi op gennem Belgien og ind i Holland, hvor vi desværre røg ind i tæt trafik og derfor ikke kom helt så hurtigt frem som planlagt. Denne dag nåede vi op på 710 km på 8 timer og ankom til Duinrell ved Wassenaar kl. 18.00. Igen fik vi hurtigt anvist vores telt og fik også hurtigt flyttet ind.

Absolut en plads med gang i, her er ikke tid til at ligge stille, så det var godt, det ikke var strand- vejr!
Men vi tog os nu tid til en tur til stranden: den nærmeste strand havde p-afgift, det havde den i Katwijk 5 km væk ikke!

Efter 3 dage på pladsen var alle mætte af vandrutschebaner og tivoliaktiviteter og vi kørte det sidste stykke hjem til Odense og hverdagen og tilbagelagde de 950 km på 11 timer. Vi løb ind i lidt vejarbejde og et enkelt færdselsuheld, så det gik der lige lidt ekstra tid med.