Kroatien 2006

Her tilbage i 2006 holdt vi bare en campingferie og derfor kommer beretningen herunder. Allernederst på siden findes en række fakta og link omkring denne ferie. Vi må også indrømme, at vi ikke var helt så flittige med kamera og blyant den gang.

Vi havde flere gange talt om Kroatien som rejsemål, dels på grund af naturen, det klare vand og klipperne og dels fordi vi gerne tager nye steder hen.

Vi startede hjemmefra efter aftensmaden og krydsede grænsen ved Flensborg. Videre mod Berlin, som vi kørte øst om og videre ned mod grænsen ind til Tjekkiet. Her var vejsituationen rigtig ringe, men der skulle nu være åbnet et stykke motorvej her, så for de næste, er det forhåbentlig bedre...
I Tjekkiet gik det videre mod Prag og Camping Oase. Vi ankommer den 24. juni omkring kl. 11.30 og får flere pladser at vælge mellem.

Pladsinfo: Camping Oase lå et stykke uden for Prag. Pladsen var pænt flad og på vores plads var fordelingen af skygge og sol helt rigtig.

Toilet- og badeforhold var fine og rene - det eneste minus var brusesystemet. Når vi skulle bade, kørte vi et badekort igennem og vi fik en vis mængde vand - desværre rakte det ikke helt, når vi havde et barn med og der skulle gå et bestemt antal minutter, før vi igen kunne køre kortet igennem. Vi valgte at skifte brusekabine undervejs - temmelig upraktisk!
Pladsen har egen pool. Ikke af de store med rutsjebane, men den var der, og det var dejligt efter en dag inde i Prag.

Vi havde hjemmefra planer om flere udflugter, men på grund af det ekstremt dårlige vejr i perioden, så droppede vi alle udflugterne.

Vores avis-mand kendte den lokale vejrudsigt og den sagde fortsat dårlig vejr i flere dage, så beslutningen om at køre hurtigere mod Kroatien, end det egentlig var planlagt, var let at tage.
Dårligt vejr betød her hagl på størrelse med kirsebær og ekstremt meget regn og stormvejr, der rev store grene af træerne.

Men vi kommer tilbage en anden gang.

Vi forlod derfor Camping Napfeny efter 3 dage og kørte mod Kroatien. Så hurtigt som mulig hoppede vi på motorvejen, dels fordi vi vidste, at vi havde ca. 550 km foran os og dels fordi vi kom sent af sted fra campingpladsen. Samtidig viste bilen, at vi havde en elektrisk fejl i systemet, men et opkald til værkstedet hjemme i Danmark beroligede os: det var formentlig en fugtfejl pga. det ekstreme vejr og ville forsvinde, når det hele blev tørt - og det gjorde den også! Faktisk kunne vi konstatere, at vi havde fået vand og mudder helt op på motoren af uvejret.

Vores første udflugt på denne plads var en tur rundt på øen. Øen er gold og barsk, men utrolig fascinerende.
Selvom her var mange stendiger, så vi ikke mange dyr.

Inde på fastlandet findes nogle meget høje bjerge. De ligger helt ud til vandet og danner en flot kulisse til øen.

Inde i byen Pag ligger et stort saltudvindings-anlæg, med store bassiner, hvor solen fordamper en stor del af vandet væk inden resten renses og mekanisk dampes væk, så saltet krystalliseres.

Vores anden store udflugt gik til Plitvice Nationalpark ind på fastlandet. Det er en heldagsudflugt og vi forlader derfor pladsen forholdsvis tidligt. I alt kom vi til at køre 350 km denne dag. Vi tog færgen over til fastlandet og fortsatte op over bjergmassivet inde på fastlandet. Færgen sejler hele tiden og det tager bare 15 min. at sejle over. Det var en mandag og der var ingen ventetid ved færgen. Billetprisen var 145 kuna, når vi kørte solo

Vi ankrede op på 3 meter vand og svømmer ind, hvor vi kunne bunde. Vi nød alle at bruge et par timer på at svømme og lege på et sted, hvor vi kunne bunde og hvor vi kunne bade i bare tæer uden risiko for at slå eller skære os på stenene.

Godt med solcreme sikrede, at vi ikke blev røde og godt med vand gjorde, at vi ikke blev dårlige i varmen.

En for os helt igennem dejlig dag sammen med en flink kaptajn, som endda kunne noget engelsk.

Efter ca. 250 km og 5 timers kørsel, ankom vi den 8. juli omkring kl. 15.30. Vi fik lov at gå ind og vælge nogle pladser og så vende tilbage og se om de var ledige. Vores 1. prioritet var fri i 6 dage og selvom vi havde talt om en dag mere, så lå den så godt, at vi alligevel valgte den.

Pladsbeskrivelse: Pladsen kan groft deles op i 3 områder: et med absolut fuld skygge fra høje, gamle, tætte fyrtræer, et med meget ny beplantning og derfor ikke megen skygge og en som er mere blandet. Vi ligger i den sidste og har både sol og skygge på pladsen - helt perfekt. Til gengæld har vi nogle meget stejle trapper med høje trappetrin for at komme ned til toiletter og stranden.

På pladsen findes et supermarked, flere restauranter, pool og nogle mindre butikker med strandting og souvenirs.

Udflugtsprogrammet bød her på en tre-trins-heldags-tur. Først kørte vi til Groznan, en lille, gammel by, som nu er kunstnerkoloni.

Byen ligger højt oppe og hvis man kommer fra syd, så kører man det sidste stykke på en grusvej med en fantastisk udsigt op til byen.

Mange af de her små byer er i tidens løb vokset ud af ringmuren, men det er Groznan ikke, så det var et fantastisk syn, der mødte os, da vi nærmede os. Byen var fyldt med smalle gader og gallerier med mange slags kunst.

Fra drypstenshulerne, som vi ikke måtte fotografere nede i, fordi der lever mange små organismer, som ikke tåler lys, kørte vi videre ind til Porec.

Inde i Porec gik vi op i den gamle del af byen, som er meget charmerende og med en del besvær fandt vi basilikaen, som er flot, men når man nu sidste år så Peterskirken i Rom, så... Her gjaldt reglen om tildækkede skuldre og knæ også.

Pladsbeskrivelse: Pladsen var delt op i forholdsvis små parceller og faktisk kunne vi kun lige få plads til camp-letten og bilen og så et lille område til bord og stole.

Beplantningen her var utrolig høj og gammel, hvilket gjorde, at vi faktisk kun havde sol 1-2 timer hver dag. Resten af tiden stod den på skygge.

Toiletter og baderum var rene, men af ældre dato. I damernes bade- og toiletrum fandtes 7 forskellige fliser - alle brune med mønstre!

Der var ingen indkøbsmuligheder af betydning på pladsen - frisk morgenbrød kunne dog købes i receptionen hver morgen, men der lå et stort Spar-marked tæt på. Nærmeste restaurant lå ca. 5 min væk på gåben og var i øvrigt udmærket.

Pladsen havde egen pool, som var meget velbesøgt. Da der stort set var skygge på alle pladser, lå der rigtig mange og solbadede ved poolen.

Det var samtidig ca. 26 grader og vi slæbte tøj med op i store stakke, da temperaturen i hulen altid holder sig lige omkring frysepunktet.

Vel inde i hulen blev vi vist rundt af en guide, som startede med at fortælle, at der i alt er 42 km. hule, men at der kun er is i ca. den ene af dem og at det var der, vi kom til at gå.

Til gengæld var der ca. 1400 trappetrin - først 700 op og dernæst 700 ned igen!

Isen er flere tusind år gammel og bliver formet af vinden inde i hulen. Den smelter lidt hver sommer, men fryser så igen om vinteren.

I udkanten af Salzburg fandt vi Hellbrunn - et lystslot - bygget omkring år 1600.

Selve slottet var der ikke meget sjov ved, men haven var en succes, for bygherren ærkebiskop Markus Sittikus von Hohenems var en spasmager med hang til springvand. Derfor findes her mange skjulte springvand, som guiden aktiverede, når der er passende mange mennesker ud for dem.... Et godt råd, hvis man ikke vil være våd, er at holde øje med de våde områder på stierne.

Det første springvand bestod af mange dyser bygget ind i granithavebord og -skamler. Hvis gæsterne så ikke opførte sig korrekt, så tændte han for vandet og da de ikke måtte rejse sig før værten, kunne det blive en meget våd affære. Samtidig kunne den gode ærkebiskop holde vinen kold i fordybningen i bordet.

Et sted kunne guiden få en kugle til at balancere ovenpå en vandstråle og undervejs rundt i parken var der tillige opført små marionetteatre - alle blev drevet af vand. Det største var tillige med musik.

Denne dag blev afsluttet med en tur ind i Salzburgs gamle bymidte. Her var rigtig meget Mozart, dels fordi han ville have blevet 250 år i år og dels fordi Salzburg er hans fødeby.