Silkeborg 2010

Egentlig skulle vi slet ikke have efterårsferie i år, for Søren havde brugt al sin ferie, men heldigvis havde han en del overarbejdet som skulle afspadseres, så vi fik alligevel en uges ferie. Den valgte vi så at bruge på en tur til Silkeborg.

Vi havde set os lidt om for at finde en passende campingplads – en del af dem der er i området havde allerede lukket, men vi fandt en rigtig fin plads i Silkeborg Sø Camping. Den ligger 1,2 km fra centrum af byen og lige op af Nordskoven.

Pladsbeskrivelse: Pladsen hører ikke til de største, men som sagt ligger den rigtig perfekt – og lige ved Langesø med bare er en offentlig sti og et smalt stykke træer mellem den og søen. Vi havde bestilt plads og de havde reserveret plads 114 til os, men vi måtte gerne gå rundt og finde en anden, hvis vi ville. Det gjorde vi dog ikke, for plads 114 lå i et hjørne ned mod søen, så det var let at smutte bagud af pladsen og direkte ind i Nordskoven, når der skulle luftes hund. At der så ikke var så meget sol i dette hjørne pga. de meget høje bøgetræer i skoven, ja det gjorde ikke helt så meget – og slet ikke fordi vejret i denne uge endte med at blive en blandet fornøjelse.

Pladserne på den højre side af vejen gennem pladsen – og dermed også vores plads – skråner en del. Derfor kan man se campingvogne, hvor næsehjulet nærmest er afmonteret og støttebenene bagerst er skruet mest muligt ned. Jorden er nærmest skovbunds-blød, så her er ikke brug for tarzanpløkker

Der er to toiletbygninger på pladsen – den nærmest vores plads består af 3 rum: 2 familierum og et babyrum.
I den større bygning længere nede findes familierum, fælles rum og særskilt dame- og herrerum. En del af rummene er låst af under vores besøg, da pladsen jo langt fra er fyldt op. Alligevel oplever vi sjældent, at begge rum er optaget i vores lille toiletbygning.
Bad koster ekstra – til gengæld er der dejlig varmt vand og termostatbatteri, så man selv kan bestemme temperaturen.

I den store toiletbygning findes tillige køkken med opvaskeplads, komfurer og ovne. Alt er pænt og rent, hvilket er fantastisk, når vejret er regnfuldt og jorden sort skovbund…
Der er en lille butik på pladsen, hvor man kan bestille morgenbrød og få en smule ting og sager, men der er en DagliBrugs ca. 300 m væk og mange store varehuse inde i selve Silkeborg.
Der er internet på pladsen, men det fungerer absolut bedst oppe i opholdsrummet. På vores plads kunne vi kun komme på lokalt men ikke ud på selve nettet.

En morgen, da hunden skulle luftes, mødte dette skønne syn os, da vi kom over til Lillesø.

Så smukt, at man bare kun kan stå stille og nyde det - hvis man ellers kan få lov for hunden, der har fået fært af et eller andet meget interessant

Den skønneste efterårsdag med flot solskin valgte vi at tage ud til Silkeborg Rovfugleshow i Them. Her kan man opleve flere forskellige rovfugle i et meget humoristisk show. Man kan dels se fuglene flyve og fange mad og dels selv få lov at holde en af fuglene.
Her er 3 af de forskellige fugle, vi så:

•savanne hornuglen, som er verdens 3. største ugle med et vingefang på op til 2 meter, en højde på 66-75 cm og en vægt på mellem 1,6 og 3,1 kg.

•harrishøgen, som ikke er en rigtig høg eller våge, men noget midt i mellem. Den er meget intelligent og jager gerne i grupper, hvor hunnen ofte flyver højt oppe og hannerne løber rundt på jorden for at jage byttet op.

•den hvidhovedede havørn – dvs. den er ikke gammel nok endnu til at have fået hvidt hoved, men det var sådan en. Den var rigtig stor og kan blive 1 m fra hoved til hale. Den har nogle meget store og spidse kløer, som den fanger fisk med. Det er i øvrigt også den amerikanske nationalfugl.

Sabrina fik lov at holde en amerikansk tårnfalk, som er en meget lille rovfugl, der lever i hele Amerika.
Kilde: www.silkeborg-rovfugleshow.dk

Da Smilla ikke måtte komme med ind til rovfugle- showet, trængte hun til en luftetur. Den tog vi ovre ved Himmelbjerget. En dejlig dag, hvor vi gik en god lang tur op på og rundt om bjerget. Og takket været geocacheren Kassner, som havde lagt en serie caches i området, fik vi set nogle steder, hvor vi ellers ikke lige ville have kommet

Himmelbjerget er 147 m højt og er skabt efter den sidste istid, hvor smeltevandet under isen gravede sig vej ned gennem jordlagene og dannede bakker og dale.
At Himmelbjerget i dag er så berømt skyldes især digterpræsten St. St. Blicher som i 1839 afholdt sit første folkemøde på bjerget. At han så ikke spurgte ejeren gårdejer P. Nielsen om lov og derfor lå i en læserbrevskrig med ham indtil kong Christian d. 8. besøgte Jylland i 1840. Kongen løste fejden ved at leje jorden af P. Nielsen og i 8171 fik staten skøde på arealet.
På toppen af Himmelbjerget står Himmelbjergtårnet – et 25 m. højt tårn rejst til minde om kong Frederik d. 7., der i 1849 gav danskerne grundloven. Tårnet er tegnet af arkitekt L. P. Fenger, blev påbegyndt i 1874 og blev indviet i 1875. I 1891 blev kongens portræt og mindekransene tilføjet.

Et stykke nede findes to skulpturer - ’Ånd og bogstav’ - som er udført af Jørn Rønnow i anledning af Grundlovens 150 års dag.

De to skulpturer er et ordhus og et hjerte – symboler på fællesskab og kærlighed.

Og selvfølgelig kom vi også ned til Julsø og Hotel Julsø med sin gamle pavillon fra 1890.
Her ved siden af ses et af de mega-høje træer i skoven ved Himmelbjerget. Vi tror det er en Douglas-fyr, men vi er ikke sikre.
Billedet af Himmelbjerget er taget fra Skriver Kol, som sjovt nok er 5 m højere end Himmelbjerget.
Kilde: www.himmelbjerget.dk

Vi havde hjemmefra besluttet at vi ville en tur til Mønsted Kalkgruber.
Her havde vi ikke været før, så vi så frem til at se grotter i Danmark! Og grotteområdet er meget stort – vi holdt os til de oplyste gange og da det var efterårsferie, havde stedet hængt nogle store flagermus op, hver med et spørgsmål – så nu håber vi bare, at Sabrina vinder konkurrencen Flagermusene viste samtidig rundt, så man fik den bedste tur rundt. Og da det jo snart er halloween, så sad Dracula og holdt fest langt inde i gruben...
Hvorfor har man så, så store kalkbrud? Jo, da landet blev kristent for over 1000 år siden skulle der bygges kirker og hertil brugte man store mængder mørtel. Mørtel består af brændt kalk, vand og sand/grus. I Mønsted fandtes store mængder af kalk og bønderne lavede derfor et kalkværk på stedet. I 1860’erne, hvor man havde den største produktion af kalk, kørte man hvert år ca. 3000 vognlæs brændt kalk væk fra Mønsted og nabobyen Daugbjerg.

Den egentlige kalkbrydning i gruberne sluttede i 1953, men man brændte kalk andre steder fra indtil 1978. Violinisten Anker Buch købte gruberne i 1981 og han og andre kunstnere holdt koncerter i gruberne og i kalkværket. En tradition der stadig lever. I dag ejes gruberne af staten.

Hvis man medbringer en lommelygte kan man fra efteråret og hen over vinteren se mere end 10 000 overvintrende flagermus i gruberne. De fleste er af arten vandflagermus, men her findes også den mere sjældne damflagermus. Om foråret og sommeren lever flagermusene rundt om i Jylland, hvor de spiser sig fede og får unger. I august mødes de så i Mønsted, parrer sig og går i hi. I de første vintermåneder gemmer de fleste sig i revner og sprækker, men som foråret nærmer sig, vågner de op og hænger fra vægge og lofter for at vente forårets komme.

Man skal huske den varme trøje, for der er 8 grader i gruberne året rundt.

Og i øvrigt kan man komme tæt på ostelageret… som lugter rigtig meget af ost!

Kilde: www.monsted-kalkgruber.dk

Efter Mønsted kørte vi til Viborg for at se Domkirken. Den havde vi heller ikke set før og Helle har et projekt der går ud på, at vi skal se alle domkirkerne i Danmark, så det var ret oplagt lige at smutte forbi. Nu mangler vi bare Ålborg, Maribo, Helsingør, Roskilde og København – gæt hvor vi overvejer at holde næste års efterårsferie

Viborg Domkirke er ikke så forfærdelig gammel – den nuværende blev påbegyndt i 1864. Selve stiftet blev oprettet omkring år 1060, men det er uklart om der lå en kirke på stedet allerede den gang. Men i 1133 blev en lang korskirke med to vesttårne færdiggjort. Den var meget usædvanligt opført i kampestenskvadre.
Viborg blev dog de næste mange år ramt af gentagne brande, som ødelagde forskellige dele af kirken. I 1501 gik det f.eks. ud over vesttårnene, korsarmenes gavle og det øverste apsis. I 1567 hærgedes den af en ny brand og i 1726 knuste de høje spir kirkens hvælvinger, da den igen var ramt af en brand. Næsten hele kirken var ødelagt, alligevel blev den genopført på rekordtid af Altona-bygmesteren Claus Stallknecht. Han genrejste Domkirken, Sortebrødrekirke og bispegården samt opførte rådhuset og en fløj af hospitalet for 36.000 rdl. Kirken blev genindviet i 1730, men arbejdet var ikke udført godt nok. Trods gentagne reparationer begyndte hvælvingerne at åbne sig, og kirken blev lukket i 1862. Efter en landsindsamling blev kirken på ny genopført i 1864. Man ønskede en kirke så tæt på den oprindelige som muligt, så man fjernede al dens historie og den står i dag som et flot eksempel på en romansk kirke.

Kirken er dekoreret indvendigt af Joakim Skovgaard med store kalkmalerier med scener fra bibelen. De er alle skabt i 1911. Her er det let at fortælle bibelhistorie for sine børn Lyset i skibet er ligeledes Skovgaards værk og er 2 m høje bronzeengle.

Prædikestolen er lavet i sandsten og bliver båret af tre store søjler, som står på ryggen af hver sin løve. Den er udført af billedhugger Rosenfalk men modelleret af H. Bissen og alteret er modeleret af billedhuggeren C. C. Peters.

I øvrigt var det i denne kirke at Erik den 5 (Klipping) blev begravet efter at være blevet myrdet i Finderup lade i 1286…

www.viborgdomsogn.dk

Vi skulle selvfølgelig også en tur ind til Silkeborg. Her startede vi med at fotografere Cafe 1. række, hvor vi fik en forrygende vildtbuffet aftenen før. Rigtig lækkert! Cafeen er en del af den gamle papirfabrik, som i dag bl.a. er boligblokke, musikhus, hotel og papirmuseum.

Derefter vendte vi næsen ind mod centrum, hvor vi hurtigt fandt Silkeborg Kirke.

Før 1845 boede der meget få mennesker i området, men da man byggede papirfabrikken voksede befolkningstallet og der opstod et behov for en kirke. I 1877 stod kirken så færdig. Den er tegnet af arkitekt Sibbern og er en korskirke i romansk stil. Hvælvingerne kom til i forbindelse med en restaurering i 1941-43 og kirkerummet fremstår i dag lyst og enkelt.
En enkel sjov detalje fra kirken: den gamle døbefont stammer tilbage fra middelalderen og bruges den dag i dag uden dåbsfad og minder derfor nutidsmennesket om tidligere tiders brug med fuld neddykning af barnet i forbindelse med dåben.
Alteret er udført af Gunnar Larsen og stammer fra restaureringen. De flotte vinduer bag alteret er fra 1914 og udført af Sigurd Olrik.

Kilde: www.silkeborgkirke.dk

Derefter fortsatte vi en tur rundt i Silkeborg – vi har ikke så stort et shopping-gen, at vi bruger meget tid på gågader og butikker, men her er en fin gågade med en række af de kendte butikker liggende side om side. Og ind i mellem dukker de fineste små kig ned til vandet frem...

Til gengæld bruger vi meget tid i naturen – vi har fået gået nogle fantastiske ture i nærheden af campingpladsen. Den ene dag tog vi turen rundt om Langesø. På ’vores’ side af søen går der en sti langs søen. Inde i Silkeborg krydser man hen over Slotsholmen. Silkeborg havde nemlig en gang et slot!

Selvom Silkeborg er oprettet som handelsplads i 1846, så er stedet som bosted langt ældre. På et fremskudt næs i Langesø ses i dag resterne af et slot, som gennem tiderne har været ejet af adelspersoner, bisper og konger.

Da man i sin tid opførte papirfabrikken nær området, var der dog ikke mange tegn på slottet tilbage, men på foranledning af papirfabrikkens ejer N. C. Strøyberg foretog Nationalmuseet i 1880-82 en større udgravning af området.
Omkring 2004/2005 har der været foretaget yderligere undersøgelser af området og man ved nu, at borganlægget har bestået af en lille befæstet holm med en diameter på 13 m. Holmen har helt været omringet af vand – enten af søen eller af en voldgrav med en bredde på 6-7 m. Samtidig har man fastsat alderen på slottet til 1365. Slottet er opført i en tidsperiode hvor der var uro og borgerkrig og hvor man i en periode stod uden en konge. Derfor opførte herremændene ofte en borg et uvejsomt sted. Disse borge var ofte noget mindre end herremændenes normale opholdssteder, men de var også kun beregnet til at trække sig tilbage på, såfremt man blev angrebet. Man mener Silkeborg Slot har været brugt til dette.

Efterfølgende blev Silkeborg Slot overdraget til århusbisperne. Oprindeligt som en gave fra Erik Mus’ datte Thore, der arvede det efter sin far og som gav det til århusbispen Bo Magnusen Porse i 1414. Ved reformationen i 1536 overgik slottet til kronen. En del af bygningerne blev brugt af kongen, når han kom forbi for bl.a. at gå på jagt i de store skove i området og resten blev bl.a. brugt af lensmanden og som fangetårn. Siden har området været dels privat ejet og dels statsejet og til sidst som en del af papirfabrikken.

Kilde: www.silkeborgslot.dk

Vores videre vej rundt om Langesø gik af Pramdragerstien på siden af søen modsat campingpladsen. Pramdragerstien, der strækker sig fra Randers til Silkeborg, stammer tilbage fra midten af 1800-tallet, hvor man brugte Gudenåen til at transportere varer frem og tilbage på. Man brugte fladbundede pramme og modstrøms (fra Randers mod Silkeborg) blev prammene trukket af enten heste eller af lejesvende. Den anden vej hjalp strømmen og vinden til, så her brugte lejesvendene lange stager til dels at styre med og dels at sætte ekstra fart på prammen med.
Antallet af pramme nåede op på mere end 200, da flåden var størst i 1850-1880. I 1908 åbnede jernbanen mellem Langå og Silkeborg og det reducerede pramfarten væsentlig. Den ophørte helt, da Tangeværket byggede sin dæmning i 1920.

Da vi nåede ud i enden af Langesø krydsede vi Gudenåen og fortsatte tilbage på vores egen side af Langesø. Her er en dejlig varieret skovsti gennem bøgeskov og over små træbroer.

Det blev til en rigtig dejlig gåtur på ca. 7 km, som ikke udfordrede vores lårmuskler væsentligt!

Kilder: www.kulturarv.dk og www.kongensbro.dk

Noget, der til gengæld kunne mærkes i lårene, var når vi tog på en god lang gåtur i Nordskoven.
Nordskoven ligger klods op og ned af campingpladsen og her findes mange caches, så vi fik gået et par gode ture i den del af skoven. I udkanten findes også en hundeskov - bare 300 m fra pladsen!
Her valgte vi bl.a. at gå op af en mountainbike-sti - ikke umiddelbart en af vores klogere beslutninger. for de er mudrede og meget stejle, men vi kom da op
Vi kom også forbi Sokær - vi nævner det kun, fordi vi synes historien bag navnet er lidt sjov. Det lille vandhul fik nemlig navnet, fordi man i gamle dage tog grisene med ud til dette sted. Så kunne de gå frit omkring og spise sig fede og tykke i orm og bog og blive til gode flæskestege til jul.

Når man nu er kommet 'helt' ud til Sokær, så skal man fortsætte til Lovisehøj, som er et 73 m højt bakkedrag. En helt fantastisk udsigt er der fra dette sted. Stedet er opkaldt efter grevinde Danner, som var født Louise Rasmussen og som blev gift med Frederik VII

Tæt på campingpladsen står skallen af et stort egetræ. Det er Silkeborgs ældste træ og man kan ikke sige hvor gammelt det er. Indeni er skallen helt sodet, fordi nogle en gang tændte ild inden i det.
I dag holdes træet oprejst ved hjælp af barduner - ellers ville det for længst have været væltet og ind i mellem skæres grenene af det, så det ikke så let får overbalance - men der skyder hele tiden nye grene.

Vi var også forbi de to lyngbakker Sindbjerg på 103 moh og Stoubjerg på 99 moh.
I følge sagnet er de blevet lagt på Sejs Hede af to rivaliserende kæmper, der havde brug for at hvile sig imellem deres kampe.
De to bakker blev fredet i 1919 for at sikre, at de til evig tid kunne lægge hen som lyngklædte bakker og ikke blive til enten bebyggelse eller landbrugsjord.
Der er en flot udsigt over Julsø og til Himmelbjerget - her er også et par caches eller 3.

Nu har vi skrevet så meget om geocaching og caches, så her kommer lige et par billeder af et par af de caches, som vi fandt på ferien.

Som det fremgår, så skal man ikke kun finde det rigtige sted, men også nogle gange tænke utraditionelt, når man skal finde gemmestederne... Stenen var rigtig naturtro, når den lå rigtig... og den anden var gravet ned og helt gemt af stubben.