Vindebyøre 2012

Så startede sæsonen endelig - det havde vi ventet på rigtig længe! I dagene inden sæsonstart havde campingvognen fået et eftersyn og var blevet gastestet og de sidste ting var blevet pakket ud i den. Så da det endelig blev fredag eftermiddag og alle var kommet hjem, så vendte vi hurtigt bil og vogn mod Svendborg.
Opsætningen af forteltet var lidt vanskeligere end de tidligere år - for første gang nogen sinde måtte vi tøjre det med barduner, mens vi satte det op - så meget blæste det!
I år ankom vi jo meget tidligere på året end sidste år - dels faldt påsken meget tidligere i år og dels holdt vi jo påske ved Gardasøen sidste år.
Så vi ankom i år mere end 4 uger tidligere og der var ikke mange blade på træerne - varmen var så heller ikke helt så høj.
Faktisk blev påsken en ret kold fornøjelse - selvom solen skinnede flot nogle af dagene, så blæste der en isnende kold vind, som gjorde, at vi havde svært ved at holde varmen oppe i forteltet.

I får lige lidt billeder fra pladsen - en egentlig beskrivelse findes her

Men kulden skal nu ikke afholde os fra at have nogle gode dage - det er jo for eksempel altid herligt at gå en tur ud på Skansen. Og her må Smilla gerne komme med bare hun er i snor...
Her er utrolig smukt og så går her nogle meget fine bøffer - i år går der også nogle af typen skotsk højlandskvæg. Lige præcis den type kvæg er vi helt vilde med for de ser så søde ud. De er dog knap så vilde med os endnu...

Ellers er der jo fra Skansen et skønt kig ud over Svendborgsund mod Svendborg

Apropos Svendborgsund, så krydser vi jo sundet via Svendborgsundbroen og en dag i påsken besluttede vi os for at geocache lidt i nærheden af broen. Da vi havde set broen fra Fyn-siden, besluttede vi os lige for også at se den fra Tåsingesiden...

På Fyn-siden står denne fine træskulptur - tæt ved kirken der nærmest ligger under broen. kirken vender vi formentlig tilbage til en anden dag, når den er åben.

På Tåsingesiden er der mest skov, der hvor broen 'går i land', men derfor er der alligevel smukt.
Søren skulle arbejde de tre dage op til påske, men vi blev i campingvognen og så kørte han til og fra. Han skal bare 10 minutter tidligere op end derhjemme, men der har han selvfølgelig heller ikke bilen
Sabrina og Helle valgte den ene dag at tage bussen ind til Svendborg. Den afgår hver time og busstopstedet er mindre end 1 kilometer væk.

På turen rundt i byen - som blev pivende kold - kom vi forbi to af byens kirker: Først Vor Frue Kirke. Den ligger ved torvet og er bygget omkring år 1200 på byens højeste punkt. Den ældste del er en senromansk langkirke i røde munkesten. Sideskibene, hvælvingerne og en forlængelse af koret skete senere og er opført i gotisk stil.

Tårnets lanternespir er fra 1768. Kirken gennemgik en stor restaurering i 1884. Blandt andet blev den indtil da hvidkalkede kirke afrenset og de nuværende vinduer isat. Inde er kirken meget lys og flot. Både i 1960 og 2004 er kirken blevet ændret inde i et forsøg på at udjævne den meget fatale restaurering fra 1884. I dag er farverne afstemt i sort, gylden og mørkviolet og væggene er hvidkalkede.

Prædikestolen er udført i renæssancestil og er dateret 1597 og 1599. De udskårne figurer af Jesus og de fire evangelister er dog fra 1884 og er i øvrigt først blevet bemalet i 2004.
Døbefonten er ikke nær så gammel - den er skænket til kirken i 1884, er lavet af marmor og kunstneren bag er Otto Evens.
Kirkens store orgel er ikke særlig gammelt - det er bygget i 1958 af Troels Krohn, Frederiksborg Orgelbyggeri.

I sideskibene ses to meget smukke glasmalerier. De er skabt af den færøske kunstner Tròndur Patursson og de skildrer henholdsvis korsfæstelsen og opstandelsen. De er kommet til i forbindelse med renoveringen i 2004.
Altertavlen er udført i renæssancestil og er fra år ca. 1600. Det store billede i midten er malet af C.V. Eckersberg og viser Jesus i Getsemane Have (billedet stammer fra 1824 eller 1828) Billedet blev i øvrigt foræret til kirken af kronprins Christian, der senere blev Kong Chr. VIII. Skriftstederne på altertavlens øvrige felter er udvalgt i forbindelse med renoveringen i 2004

Normalt interesserer vi os ikke så meget for klokkerne men nogle dage kan vi høre en fin melodi, når vi sidder i forteltet. Og den kommer fra kirkens klokkespil. Klokkespillet fra 1958 hænger i spirets nederste lanterne og har i dag 36 klokker. Der spilles hver dag kl. 8, 12, 16 og 22 en melodi fra tårnet. Ud over klokkespillet har kirken også 3 klokker, den største: Tolvklokken er fra 1656, den mellemste er fra 1450 og stormklokken er fra 1505.

Kilde: www.vorfruekirke.dk

Fra kirken er der i øvrigt et fint kig ud over torvet, hvor der dog ikke skete det store denne dag

Den næste kirke, som vi kom forbi denne dag, var Sct. Nicolai Kirke. Den er opført i røde teglsten og er byens ældste kirke. her lå nemlig tidligere en kampestenskirke fra 1100-tallet. I 1200-tallet begyndte man ombygningen med teglsten: først et kor og en treskibet basilika ( dvs. et højt og bredt midterskib og 2 sideskibe).

I den sidste del af middelalderen blev tårnet, og sakristiet tilføjet. I en periode var kirken hvidkalket inde, men det blev fjernet i 1892-94 og kirken står i dag i de røde teglsten både ude og inde. Selvom er gået lang tid siden opførelsen af kirken, så står den i dag næsten som den stod ved reformationen, hvis man altså ser bort fra det barokke tårnspir. Kirken er indviet til Sct. Nicolaus, som ud over at være børnenes beskytter også er skytsengel for de søfarende og for købmændene.

Kirken har 5 klokker: den største måler 88 cm i diameter og er fra 1839, nr. 2 måler 79 cm og er fra 1790. Den trediestørste er noget ældre - den er støbt i 1512 og har en diameter på 60 cm. Den hang oprindeligt i Svendborgs Gråbrødrekirke, men da den blev revet ned kom den til Sct. Nicolei Kirke.

De to mindste klokker er messeklokker fra før refomationen. De hang oprindeligt over kirkens østlige ende og blev brugt til signaler fra kirkens kor til sognet. Blandt andet slog man på dem, når nadveren gik i gang. I dag hænger de bag prædikestolen.

Orgelet er fra 1967 og bygget af Marcussen og Søn.

Kirken fik ved renoveringen i 1892-94 nyt alter. Det er udformet af Joakim Skovgaard og står som et forgyldt og rigt udskåret alter i romansk stil. Her ses Jesus siddende på en trone og velsigner med højre hånd. På hver side står 6 apostle. Over Jesus ses et romansk krucifiks med en strålekrans og ordene INRI.
Foran på alteret ses symbolerne for de 4 evangelister: englen, løven, oksen og ørnen. Derudover ses et lam, som symboliserer Jesus.

Bag alteret ses 3 flotte glasmosaikker. Disse er fra 1940-46 og er udført af Kræsten Iversen. Vinduerne bag alteret var indtil renoveringen muret til, men blev igen åbnet i 1892-94. Dette gjorde, at den gamle altertavle ikke længere kunne hænge over alteret (den ses nu i sakristiet) og det var derfor oplagt at udsmykke vinduerne med glasmalerier. På det midterste glasmaleri bag alteret ses den opstandne Kristus med sejrsfanen mens englene står vagt ved den tomme grav. På de to øvrige malerier er Sct. Nicolai afbildet. Til højre ses han skærme et skib mod farer og til venstre er det en skoledreng han beskytter. I småfelterne ses scener fra Jesus liv. Der findes yderligere 5 glasmalerier udført af samme kunstner rundt om kirken. Disse viser næsten alle scener fra Jesu liv.

Kilde: www.sct-nicolai-kirke.dk

Til slut for denne gang lige et par billeder fra et par gåture i påsken. Til venstre fra et område, vi slet ikke fandt frem til sidste år og som skal udforskes i år. Stien fortsætter nemlig videre og går over i Øhavsstien... Til højre et aftenbillede fra Skansen. Vand kan bare være så smukt...

Herunder billeder fra Skanse-området St. bededag. Vi skulle have konfirmation om søndagen, men sneg os til at tage et par nætter i vognen op til Og vejret var smukt - men køligt - selve St. Bededag...
Lørdag morgen i St. Bededagsferien kom denne fregat sejlende tidligt om morgenen. Vi ved stadig ikke om, der var udbrudt en lokal krig for skibet skød flere skud Selve St. Bededag tog vi ud for at geocache og kom bl.a. forbi denne kost - som med sin placering kun kan vise bilisterne vej. Den står tæt ved vejen over til Thurø.

På geoturen kom vi også forbi æbleskivestenen. Æbleskivestenen er en flot skålsten med 105 skåltegn. Skåltegn er indhuggede fordybninger - formentlig frugtbarhedssymboler fra bronzealderen. Rundt om stenen er der anbragt en række kværnstene - alle fundet i området.

Vi kom også ind i Gammel Hestehave, hvor der findes RIGTIG mange gravhøje! Faktisk er her 10 intakte gravhøje og yderligere 10 overpløjede 1 m høje høje. Nogle af dem ligger frit ude midt på græsset, mens andre er skjult inde i skoven. Og der er fine oplysningsskilte ved mange af dem...
Området skulle tillige være det eneste sted i Svendborg kommune, hvor man måtte lade sin hund løbe frit...

Så blev det Kristi Himmelfartsferie og igen skulle vi da et smut - eller to eller tre eller... - forbi bøfferne på Skansen...

De er blevet nogle flere siden St. Bededagsferien, så nu går der 17 stk. på området. Den ene morgen, da Smilla skulle have sin morgenluftetur, stod en del af dem og tog morgenbad i Svendborgsund. Og de nød det!

Og Sabrina, der elsker dyr, har lige præcis den tålmodighed, der skal til. Så det endte med at to af dem snusede til hendes fingre. Ellers er de nu stadig noget bange for mennesker - hunde derimod er de MEGET tiltrukket af.

Billedet her til venstre er oppe 'fra marken' - der hvor alle lufter hund, så der lugter af mange gode sager I Kristi Himmelfartsferien kom det gode vejr, som vi havde sukket efter så længe. I St. Bededagsferien havde vi været en tur ud gennem skoven ud mod Troense og set, at der fandtes en stor 'mark' af ramsløg. Den gang var de dog ikke sprunget helt ud, så her i ferien skulle vi lige forbi igen, for at se om de nu var klar til fotografering

Vejen derud går gennem en noget blandet skov - nogle steder dyrker de graner til pyntegran (de er nu ikke så kønne), men andre steder er det frisk, lysegrøn bøgeskov der gåes i. Smukkere bliver en dansk skov næsten ikke
På vejen kom vi også forbi denne store svamp på en træstub...

Og jo ramsløgene var sprunget ud
Der er helt utrolig mange af dem i dette område af skoven. Skovbunden var hvid overalt, hvor vi kiggede hen. Og så lugter de jo ret meget af hvidløg, hvis man rører lidt ved dem...

Vi fortsatte gåturen ned til Troense, for Helle havde rask lovet at give is på havnen i Troense til alle gåturens deltagere. Der måtte da være et ishus og ellers kunne vi jo altid ty til hotellet...

Troense er en smuk gammel skipperby, som har den flotteste udsigt over på Thurø.

Troense opstod som skipperby, da baron Niels Juel nedlagde gårdene mellem Pilekrogen og Grønnegades sydlige del tilbage i 1750 og i stedet opførte en række huse. Derefter fik han husmændene til at dyrke frugt - hvilket blev en stor succes.
For at få transporteret frugten til andre byer blev der brug for en række skibe og efter- hånden blev stykgodssejladsen større og vigtigere. Inden 1850 sejlede man også på langfart til Amerika og Asien, men denne sejlads måtte dog lade livet, da motorskibene overtog sejladserne.

Nå ja isen - ja se, de sælger faktisk ikke is i Troense... heller ikke på hotellet... men de gør det på Vindebyøre Camping, så vi måtte hele vejen tilbage for at få dagens præmie
Lige ved campingpladsen ligger restaurant Øret. Vi besluttede en aften at den skulle besøges i år, og da de lørdag aften havde mexicansk buffet - ja så var valget ikke så svært Og maden fejlede bestemt ikke noget - selv Helle, der var løbet ind i en kraftig forkølelse, kunne smage noget af den. Prisen var også yderst rimelig. Men selve lokalet er ikke det mest ophidsende vi har set - det er lidt synd, at der ikke er større vinduer i, så det er muligt at sidde og nyde udsigten.

I påsken var vi jo en tur nede under Svendborgsundbroen i begge sider. Og talte om, at det kunne være fedt, at komme op og ud på midten af broen.

Her i Kristi Himmelfartsferien var vejret så endelig blevet så godt (dvs. varmt nok og stille nok og klart nok ) til at vi syntes, det ville være ok at gå en tur OP på broen. Så endnu en gang blev traveskoene fundet frem og Helle lovede igen is til alle deltagere, så humøret var højt da vi gik op mod broen. Turen op til broen gik ad Øhavsstien og den førte os ind gennem skoven og ind under broen.
Inde i skoven fandt vi spor efter flere broer - de så dog ikke så holdbare ud Svendborgsundbroen er bygget som en bjælkebro på høje slanke bropiller. Denne type bro 'fylder' ikke så meget i landskabet, men er alligevel utrolig smuk.

Broen blev opført i 1963-1966 i direkte forlængelse af først opførslen af Siødæmningen, der blev indviet i 1960 og siden Langelandsbroen, der blev indviet i 1962. Hermed var Langeland, Siø og Tåsinge landfaste med Fyn. Broen er 1220 m lang og 33 m høj. Der er en fantastisk udsigt fra broen ud over Svendborg og Tåsinge. Hele sidste år og også i år arbejdes der i øvrigt på broen om natten, så kommer man efter kl. 18.00, så er der lysregulering på broen.

Og i dag vidste vi, at vi kom forbi Vindeby Bageri og at de solgte is, så vi slap for at skulle helt tilbage til campingpladsen for at hæve præmien....

Vi sneg os også over på den anden side af kørebanen - det må man ellers ikke pt. pga. vejarbejdet, men der var ingen der så det og vi skulle da også lige have udsigten med til den side! Kirken er Skt. Jørgens Kirke - den eneste tilbageværende af sin art - den er nemlig oprindeligt opført som kapel for de spedalske.

Dagene op til pinse var Sabrina på lejrskole og Søren havde fået fri, så vi tog alene ned i vognen et par dage. Det var ren hygge. Den ene dag tog vi en tur til Nordlangeland på en kombineret sightseeing- og geocachingtur. Der kom vi bl.a. forbi dette gamle transformatortårn, der i dag er omdannet til kunsttårn.

I alt er 12 tårn på øen - fra nord til syd - omdannet til kunsttårne - udsmykket af lokale kunstnere fra øen.

Dette tårn er udsmykket af Stine Læntved og Vagn Lundbye. Titlen er: Den kvindelige saga og er tårn nr. 1.

Tårnene er altid åbne og der skal ikke betales entre

Det var endelig blevet varmt til shorts og bare arme og en tur på gåben ud gennem en natur som denne, er ikke at kimse af. Det var ren idyl.
Vi skulle lige op og se hvad det lille sjove hus, der ligger på toppen af Frankeklint, var for noget. Faktisk vidste vi det godt, for her ligger en geocache, som forklarer om stedet. Det er et fyrtårn - eller vel nærmere et fyr-hus, for her er ikke noget tårn - klinten er i sig selv høj nok med sine 14 meter! Men her er også en fantastisk udsigt fra toppen...
Vores tur rundt på Nordlangeland fortsatte til Hou Fyr. Og her er det vi vil kalde et rigtig flot fyr fra 1893.
Tæt på det smukke gamle fyrtårn står så en stor mast, som ikke vinder den store skønhedspræmie. Den er en del af det radarovervågningssystem, der holder øje med, at ingen skibe kommer for tæt på Storebæltsbroen...
På vores tur sydpå kom vi også forbi Hollænderhuset. Hollænderhuset er et gammelt 'hollænderi' - dvs. et mejeri, der er knyttet til en gård. På de årlige 'ostedage' bragte egnens unge piger mælken til osteriet og som tak blev de budt på smørrebrød. Og egnens vigtige personer - dvs. smeden, præsten i Snøde og jordemoderen lov til at hente gratis ost og smør i huset. I dag huser huset en udstilling om skovene på Nordlangeland, om deres historie og de mennesker der har arbejdet der og så er Djævlestenen udstillet i huset.

Stenen er knap 2 meter lang og 1 m høj og er erklæret danefæ pga. stenens udsmykning, ser stammer tilbage fra den yngre bronzealder (ca. 100-500 år f. kr.). Den ene side af stenen er næsten dækket af ca. 100 skålgruber (ligesom på æbleskive- stenen ved Svendborg!) og i venstre side er der indhugget to tætstillede fodaftryk - de kan fint ses på vores billede. Man antager, at den er forbundet med frugtbarhedsritualer.
Egentlig er det lidt heldigt at stenen i dag findes for det var en vågen stensamler, der i 1997 fandt stenen liggende i to dele på Hov Nordstrand. Rester af tjære på stenen viser, at den har siddet i soklen på en landbrugsejendom.

Kilder: www.naturstyrelsen.dk og www.naturstyelsen.dk

Turen fortsatte videre sydpå og vi kom lige til at lægge vejen forbi Hou Kirke. Hou Kirke blev tegnet af A. H. Klein og opført i 1873 for sognebørnenes midler og af sognebørnene selv. I starten var den kun et kapel og blev betjent af præsten i Snøde. I 1896 blev sognet så dannet og man fik sin egen præst.
Oprindeligt var kirken opført uden tårn, men i 1904 fik man tilføjet tårnet, hvilket pyntede rigtig meget på kirken. Tårnet er tegnet af arkitekt Bang, der var slotsforvalter på Tranekær

Prædikestolen er lidt sjov med døren mellem prædikestolen og trappen - det har vi ikke set andre steder!
Selve kirkerummet er lyst med vinduer i begge sider og farverne fint afstemt. Men sjovt er det også med det flade loft - det er heller ikke noget vi har set før - i hvert fald ikke så langt nede!

Den romanske granitfont stammer fra Skrøbelev kirke og er fra 1200-tallet. Altersølvet er fra 1875.
Alterbilledet er malet af Julius Paulsen og viser Jesus, der går på vandet. Orgelet er et Frobenius orgel fra 1952 med 5 stemmer. Kirkeskibet er en gave fra skipper Boye Larsen, Lohals.

Kilder: www.nordenskirker.dk og www.geocaching.com

Fra Hou Kirke gik turen videre til Lohals Havn. her indtog vi og Smilla - en velfortjent is. Hvordan det ser ud, når Smilla spiser is, kan du se her
Lohals havn har eksisteret i flere hundrede år, som en vigtig transporthavn for de varer, der blev produceret i området og som færgehavn til Lundeborg og Korsør.

Idag er her en stor lystbådehavn og enkelte erhvervsfiskere og området emmer af at skulle overleve på turisme.

Turen fortsatte ud til Karskov - en smukt liggende blandet løvskov helt ud til Storebælt med høje slanke bøgetræer, der næsten kunne spejle sig i bølgen blå...

I skovens ene hjørne findes også Karskovdyssen - en mere end 500 år gammel langdysse.

Den er en af Langelands mest imponerende storstensgrave og der findes rester af mindst 2 dyssekamre omgivet af en næsten ubrudt kreds af 32 randstene.

Kilde: Folder om skoven.

Dejligt trætte - efter en lang dag i solen og med mange kilometer i benene - vendte vi tilbage til Tåsinge. Lige som Svendborgsundbroen er ramt af vejarbejde er Langelandsbroen det også...

Og nogle gange er det da irriterende at skulle holde for rødt, men i dag gav det så lige Helle muligheden for at hoppe ud og tage et billede af et flot sejlskib, der var på vej ind under broen.

Og heldigvis fortsatte det gode vejr hen over pinsen - det blev faktisk nærmest kun bedre!

Og i pinsen var der klovnefestival i Svendborg, så der måtte vi en tur ind.
Vi var også forbi sidste år, men den gang uden kamera - det havde vi så husket i år

Mere end 100 klovne kom forbi og pinselørdag var der parade gennem byen og optræden rundt omkring på gadehjørnerne og på scenen på torvet. Klovnefestivalen varer en lille uge og der er forestillinger forskellige steder i Svendborg men også på Ærø, i Odense og i Ringe. Der er også klovneskole i forbindelse med Børnehjælpsdagens Pinsefest i Christiansminde.

Klovnene kommer fra mange lande - f.eks. Finland, New Zealand, USA, Spanien og Chile.

Vi kom også forbi denne skulptur - Den Sorte Kube - udført af kunstneren Jørn Larsen og indviet i 1983. Den er udført i sort svensk granit og måler 4,4 m på hver led, så den fylder godt i bybilledet.

Bag terningen ses Skt. Knuds kirke - Svendborgs katolske kirke. I begyndelsen af 1800-tallet var der kun 3 katolske familier i Svendborg og de måtte rejse helt til Fredericia for at komme til messe. I 1883 kom der så en katolsk præst til byen og man indrettede et kapel i nogle lejede lokaler.

Efterhånden kom der flere katolikker til og i 1885 besluttede man sig for at bygge en kirke. Men inden man fik sat gang i disse planer, så kom der et tilbud om at man kunne købe en bygning i Havnegade. Bygningen havde været brugt til cikoriefabrik og var stor nok til både at kunne rumme kirke, præstebolig og skole og så kunne man oven i købet udleje den ene fløj til pakhus.
Kirken blev indviet i 1887 og blev opkaldt efter Karl den Gode, som var Knud den helliges søn.I 1888 kom der dog ordre fra Rom om, at kirken skulle kaldes Sct. knuds Kirke, fordi Karl den Gode ikke var helgenkåret.

I 1922 fik Mariasøstrene dog lov til at over- tage pakhus-delen. Mariasøstrene (egentlig: Søstre af Marias Hellige hjerte) blev grundlagt i Belgien i 1845 og kom til Danmark i 1911. De oprettede sygehuse, alderdomshjem, skoler, børnehaver og rekonvalescenthjem i Nyborg, Vejle og Svendborg. På grund af alder og svigtende tilgang forlod de sidste Mariasøstre Danmark i 2006.

Nå ja, i alle byer findes små hyggelige gader med sjove navne. Her Pistolstræde...

Kilder: www.katolsk-sydfyn.dk og www.sct-norberts-kirke.dk

Pinsen var jo herlig varm og solrig i år - det er ellers ikke noget vi har haft så meget af i dette forår: varme og sol
Og på sådan en solrig og varm dag, så kunne vi jo kun grine, da vi stødte på dette skilt i Svendborg

Solnedgangen pinselørdag var bare så smuk...

Pinsen bød også på en tur ud til Dammestenen. Dammestenen (eller Damestenen, som den også kaldes) er Danmarks største vandreblok og har en omkreds på 45,8 meter og en synlig højde på 9,8 m. En del af stenen ligger dog stadig nede i jorden, så den er en del større. Den er af granit og kommet hertil med indlandsisen i istiden - formentlig fra Sydsverige.
En udgravning i 1845 ved siden af stenen har afsløret, at her er tale om en sten og ikke om en del af grundfjeldet.

Kilder: www.geocaching.com og www.fynhistorie.dk

Efter turen op til og på Dammestenen, lagde vi også vejen forbi Nyhave Stendysse. Nyhave Jættestuer er fra den yngre stenalder og dermed ca. 6000 år gamle. Stendysserne er ikke intakte, da overdrageren er fjernet og formentlig flækket og brugt til. f.eks. ledpæle.

Jorden der har dækket stendysserne er langsomt eroderet væk og dermed er selve kamrene af jættestuerne blevet fritlagte. Turen fra vejen og til stendysserne går af en sti gennem et skovområde og følge Tange Å. En dejlig gåtur på en varm forårsdag.

Kilde: skilt ved stien ind i området.

Sabrina var efterhånden blevet noget træt af at se på gamle sten og vi kørte derfor videre til Lundeborg - og deres is Lundeborg er et lille - stadig aktivt - fiskerleje og kendt fra visen: Lundeborghymnen.

Men selvom Lundeborg i dag er kendt i vel nærmest hele landet, så er den kun ca. 150 år gammel. Herren til Broholm Slot etablerede en udskibningshavn, byggede boliger og værk- steder og inviterede håndværkere fra ind- og udland til at slå sig ned i byen. Han opførte også stiftelsen til invalider fra krigen i 1864.

Retur på pladsen skulle Sabrina lige ned og fodre ænderne i søen og så måtte Helle jo lige med med kameraet...
Og pinsens fine vejr skulle jo nydes - ude. Men når ens hud ikke tåler så pokkers megen sol og vores parcel ikke har så megen skygge, ja så må vi jo selv skabe noget skygge.

Det blev gjort med vores solsejl, et par stænger, en terrassestang, et par barduner og nogle pløkker. Og det virkede supergodt, så det er ikke sidste gang vi montere solsejlet på den måde.

I weekenden efter pinse var det triste og grå vejr så atter kommet tilbage, men vi lagde alligevel vejen forbi Sct. Jørgens Kirke - det er den, der nærmest ligger inde under Svendborgsundbroen på Fyn-siden
Kirken var en stor positiv overraskelse inde - lys og meget smuk.
Sct. Jørgens Kirke er oprindeligt opført som kapel for de spedalske. Spedalskheden hærgede Europa i 1100-tallet og da man ikke den gang kunne helbrede de syge, måtte man fjerne dem, så de ikke smittede andre. Derfor opførte man nogle småhuse uden for byerne og tvang de syge til at bo her.
Man mener at den første lille trækirke på bare 35 m2 blev bygget omkring 1150 på samme sted som den nuværende kirke. Den første stenkirke på stedet stod derefter færdig i slutningen af 1200-tallet, men allerede 100 år senere var man i gang med at forlænge den. Siden blev yderligere en korsarm og et tårn tilført. Da spedalskheden blev udryddet sidst i 1400-tallet blev Sct. Jørgensgårdene ophævede, men her fik de lov at blive som asyl for gamle og svagelige.

Kirken er løbende ombygget og har bl.a. fået hvælvinger og hospitalet blev nyopført. I 1878 fik kirken så den helt store tur - det der før var en kirke opført i munkesten, blev nu en pudset, hvid kirke, støttepiller blev flyttet og alt inventar fornyet. Bare for at nævne noget af de de ændrede den gang. I 1960-65 fik kirken så sin sidste renovering - her forsøgte man at bringe dele af den gamle kirke frem igen. Her fandt man også spor efter høje, unggotiske vinduer i koret og man besluttede at lade kunstneren Sven Havsteen-Mikkelsen forsyne vinduerne med nye glasmosaikker. De høje - meget smukke - vinduer gør, at en egentlig altertavle er unødvendig.

I kirken findes meget lidt af det gamle historiske inventar.
Døbefonten er fra ca. 1250 og tjente en lange overgang som understel for en muret prædikestol. Over døbefonten ses en fint Jerusalemkors, som er udført af guldsmed Bent Exner. Korset skal ses som et symbol på evangeliets udbredelse til alle verdenshjørner.

Som vi jo tidligere har skrevet var en af gederne desværre blevet aflivet og Maria havde talt om, at hun ville finde en ny, så den anden ikke skulle gå helt alene.
Så glæden var stor, da vi kom ned og så denne lille fine sag var flyttet ind. Den er noget så kær og så blød og allerede meget kælen.

For en gangs skyld faldt Skt. Hans i en weekend og naturligvis skulle vi fejre den i Vindebyøre. Der var kommet nogle alvorlige byger i løbet af eftermiddagen, men det blev heldigvis tørvejr om aftenen.

Der var underholdning med musik det meste af aftenen og et stort flot bål blev tændt.

Om søndagen skulle vi egentlig pakke sammen, men det blev så dårligt vejr, at vi valgte at vente til en dag i løbet af ugen. Så langt er der trods alt heller ikke fra Odense og til Tåsinge