Skagen 2012

Efterårsferien er traditionen tro blevet vores afslutning med campinglivet for det år. Og i år er ingen undtagelse. Sabrina havde læææænge talt om at se Børglum Kloster, men efter Helle havde researchet lidt, så kom vi frem til, at vi hellere ville til Skagen og så tage på tur til Børglum.

Vores oplevelser på denne ferie er ikke i kronologisk rækkefølge. Billederne kan også stamme fra forskellige dage for vi har sat beretningen sammen efter 'emne' i stedet for som en dagbog. Og ja - vi var jo inde i Skagen by mere end 1 gang...
Billederne på denne beretning er taget med to forskellige kameraer, for det regnede en del og så synes vi ikke det store spejlrefleks er så let at tage med som det lille lommekamera. Til gengæld giver lommekameraet ikke helt så fine billeder...

Da valget om sted således var taget, så skulle der også findes en campingplads. Og det var egentlig ret let, for der var kun en der havde åbent! Og den havde egentlig lukket for sæsonen først i september, men så holdt de altså også lige åbent i efterårsferien. Og det var vi da grumme glade for. Skagen Camping er en 3* plads lige syd for byen. Faktisk ligger den tæt på den tilsandede kirke og op ad Skagen Klitplantage.
Vel ankommet fik vi os checket ind og så kunne vi frit vælge en plads og lagde os ned i nærheden af den nye toiletbygning... nye og nye, den er faktisk 12 år fik vi at vide, men den er urolig lækker. Store lyse områder, fine bade og den virkede utrolig velholdt.

Men den er også rigtig svær at tage et ordentligt billede af, så I må nøjes med sådan en lille stump af den. Selve bygningen er nærmest hesteskoformet med udgang i den begge ender. I bygningen findes tillige familierum, køkken og handicapbad.
Strøm fandtes på pladserne, så de 25 m kabel var lidt vel rigeligt, jorden er sand (ganske praktisk, når det regner meget) og vi lå i et hjørne med fine store fyrtræer til afskærmning, men en del af pladsen er mere åben.
Vand hentede vi i køkkenet for det var tættere på end den nærmest vandhane.
Om sommeren er der pool og butik på pladsen, mens der i efterårsferien var mulighed for at bestille morgenbrød fra dag til dag.

Og ja, som det kan ses på billederne, så regnede det meget, men vandet blev heldigvis primært ude på vejene...
På pladsen findes også en stor flot legeplads - og selvom den ligger lige ud til pladsens 'hovedvej' så er der etableret et rigtig flot hegn, så der ikke pludselig kommer et barn ud foran en bil.

Ved receptionen findes en TV-stue, men den må vi med skam melde, at vi slet ikke så.
Campingpladsen råder tillige over en håndfuld hytter og et rigtig dejligt teltområde.

Ved pladsen ligger også Dinogolf... og I kan sikkert selv regne ud, hvorfor den hedder Dinogolf, når I ser de her billeder.
Vi skulle selvfølgelig lige prøve banen af - det skal vi gerne, hvis der er en bane på pladsen og som sædvanligt vandt Søren... Men det var en rigtig fin bane med nogle flotte omgivelser.

Tæt på campingpladsen findes den tilsandede kirke. Vi gik en tur derud en dag og lagde turen hen over Flagbakken, hvorfra der er den flotteste udsigt ud over klitplantagen og campingpladsen. I baggrunden ses Gl. Skagen eller Højen, som de også kalder den. Fra Flagbakken fulgte vi de små stier videre ud til den tilsandede kirke.

Kirken, hvis navn er Sct. Laurentii kirke, var Skagens sognekirke fra slutningen af 1300-tallet til 1795, hvor den blev lukket pga. sandflugten. En sandflugt, som gennem mere end 200 år havde lagt store dele af landskabet øde.

Sct. Laurentius - Skagens skytshelgen. Men hvem var så egentlig Sct. Laurentii? Jo, Sct. Laurentius var en af middelalderens mest populære helgener. Han levede i Rom i det tredje århundrede og var kassemester for den kristne menighed hos pave Sixtus II.

Legenden fortæller, at da paven blev fængslet i forbindelse med kristenforfølgelserne, bad han Laurentius om at forvalte kirkens skatte. Men i stedet for at passe på pengene, så fordelte Laurentius i stedet skatten blandt de fattige. Da kejseren fik nys om dette, blev Laurentius forhørt og måtte love at bringe skatten tilbage til kejseren. Tre dage senere kom Laurentius med de fattige og sagde til kejseren:

”Dette er kirkens rigdom, de evige skatte, som aldrig mindskes, men forøges hver dag”.

Kejseren beordrede, at Laurentius skulle lide døden ved at blive stegt levende på en rist. Ifølge legenden sagde Laurentius - liggende på den gloende rist - ”Vend mig om, stegen har fået nok på denne side”.

Skagen Klitplantage er anlagt i 1888 og viser på bedste vis, hvordan de mange klitplantager, der blev anlagt ved Jyllands nord- og vestkyst, er bygget op. De blev anlagt af staten, som et værn mod vestenvinden og sandflugten.
Oprindeligt blev der plantet bjergfyr, fordi den kunne gro på den meget magre sandjord og uden megen nedbør. Og i denne klitplantage er det stadig denne art der dominere store områder, selvom man de sidste årtier har plantet andre og mere produktive træsorter – f.eks. sitkagran og skovfyr.

Vi fik gået mange ture i klitplantagen, som ændre sig hele tiden. Fra overgroede, små krogede fyrtræer med små smalle stier til noget der minder om hede med lyng. Og ude ved havet var det klitter og marehalm der dominerede.

Skagens odde er verdens største oddedannelse og den ændre sig til stadighed. Odden må ikke forveksles med Grenen, idet den strækker sig helt fra en linie mellem Hritshals og Frederikshavn og hele vejen op. Grenen er kun den yderste lille spisd af odden...

Ved Grenen vokser odden – dels pga. landhævning og dels pga. aflejringer fra havet. Til gengæld nedbrydes kysterne af vind og vejr og flyvesandet og milerne dækker og afdækker nye og gamle landskaber.

Og selvfølgelig skulle vi da også helt ud på Grenens spids – den trækker vel i alle, der besøger denne del af landet. Det, at stå mellem to have, der mødes, er nu noget helt specielt! Og man ved aldrig helt, hvordan Grenen ser ud, for retningen den peger i afhænger af, hvordan vinden blæser og havet strømmer. Men den vokser stadig. For 5-6000 år siden sluttede Danmark nord for Frederikshavn-Hirtshals! Siden er det vokset med ca. 300 km2 – alene de sidste 100 år har Grenen vokset med en kilometer i længden!
På vej ud til Grenen så vi den fine lille fugl, som Sabrina straks døbte 'mini-pingvinen'. Den var utrolig hurtig og vi kunne følge, hvordan den svømmede under vandet. Det lignede næsten at den blev skudt ud af en kanon - helt lige som en pingvin. Men det er en Søkonge. Søkongen er den mindste af de alkefugle, som forekommer i Danmark, idet den kun er på størrelse med en stær. Søkongen er Nordatlantens mest talrige alkefugl og i øvrigt en af verdens allermest talrige havfugle. Alene i Nordgrønland yngler 15 millioner par søkonger. I Danmark ses den som en hyppig vintergæst i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, men den ses sjældent fra land.

Og helt ude på Grenen mødte vi - foruden de to have, der mødes - denne sæl. Vi formoder, det er en stor unge, for den var ikke så stor endda. Men det er altid herligt at være så heldig at se en sæl - selvom buksebenene måtte smøges op og støvlerne måtte bestå 'tætheds- testen' i saltvandet for at vi kom tæt nok på til et ordentligt billede...

På vej tilbage mod parkeringspladsen er der en flot udsigt ind mod Skagen. Og selvom denne dag var særdeles grå, så kunne vi dog skimte Skagen Fyr. Det kaldes også for det grå fyr og blev taget i brug 1. november 1858. Det er 46 m højt og det er muligt at komme op og nyde udsigten, men gråvejret gjorde, at vi valgte det fra. Det er tegnet af den danske arkitekt N. S. Nebelong og lyset kan ses 20 sømil (ca. 37 km) væk. Det blinker i øvrigt hvert 4. sekund…
Vi kom også forbi Drachmanns grav og det gjorde vi også på et besøg i vinterferien tilbage i 2009. Den gang skrev vi: Drachmann er nok mest kendt som digter, men var uddannet marinemaler. Hen blev født i 1846 og døde i 1908. Drachmann opholdt sig meget i Skagen og i 1903 indrettede han sig med sin 3. hustru Soffi i Villa Pax, som siden blev omdannet til museum. Han er f.eks. forfatter til Midsommervisen (som stammer fra Eventyrspillet Der var engang, som havde premiere på Det kgl. Teater i 1887 med musik af Lange-Müller) og Maj-visen (Se, det summer af sol over engen).
Siden har vi fundet ud af, at den synlige portal ved gravkammeret er udført i kobber og tegnet af P.S. Krøyer....

Vi skulle også lige geocache lidt ved Drachmanns grav og kom derfor forbi denne skulptur, som står bag Grenen Kunstmuseum.
Skulpturen her er skabt af Oscar Reutersvärd (1915-2002). Han var manden bag de umulige figurer – her illustreret ved en 'penrose-triangel'.
På skulpturen er et skilt med følgende tekst: ’Vor forankring til Jorden sprænges, når himlen kalder os hjem.’

Billedet af trianglen er lånt fra: sv.wikipedia.org

På stranden lige nord for Skagen står en kopi af det gamle vippefyr. Det første vippefyr i Danmark blev opført her tilbage i 1627. Kurven blev vippet ned og så blev der tændt bål i den. I 1747 blev vippefyret afløst af Danmarks første murede fyrtårn og det står stadig tæt på vippefyret. Af uransaglige årsager er det ikke med på vores billeder...

Fra vippefyret - som står på en lille høj - er der en flot udsigt ind over byen med de gule huse og røde tage med hvide kanter. Grunden til, at tagene har de hvide kanter, er, at de er fuget udefra og at fugerne er malet hvide. Overstrygningen (= fugerne) holder de yderste rækker tagsten fast i stormvejr.

Og så blev de røde tage med de hvide kanter også brugt som landkending for fiskerne og i gamle dage troede man, at de kunne holde onde ånder, hekse og troldtøj væk fra huset...

Vi kom forbi mange smukke huse på vores ture rundt i Skagen - prøv bare at se herover hvor det er Admiralgården til venstre og byens apotek til højre. Admiralgården er bygget i 1915 og tegnet af arkitekt Ulrik Plesner og er opført som et 'anneks' til Brøndum hotel, som havde mangel på værelser.

Skagen Apotek åbnede i 1905, da V. Chr. Klæbel havde fået bevilling til at anlægge og drive et apotek i Skagen. Bygningen er tegnet af arkitekten Thorvald Jørgensen.
Rundt om i byen er der masser af små smøger og stier med de skønneste navne, så der er god mulighed for at krydse rundt på kryds og tværs.

Foran Skagens Museum står en flot skulptur, der viser de to berømte Skagensmalere Michael Ancher og P. S. Krøyer. Den er udført af Laurits Tuxen og er fra 1910.

På denne tur valgte vi Skagens Museum fra - eller retter sagt: Sabrina var på malerskole to formiddage på museet, mens vi andre tog rundt i byen.

På en af turene kom vi ned til Sydstranden, som ligger nord for byen! Sydstranden har lagt strand til et par af de store og kendte malerier af P. S. Krøyer: Skt. Hansblus, hvor alle de kendte kunstnere er på og Sommeraften på Skagen Sønderstrand, der viser Anna Ancher og Marie Krøyer spadsere langs stranden.

Vi lagde også vejen forbi industrihavnen - for Skagen er ikke kun gule huse og idyl, men også en travl fiskeby med store kuttere, fiske- fabrikker og bådebyggere.

På havnen står også skulpturen Redningsmanden udført af Anne Marie Carl Nielsen. Den blev afsløret i 1932, da havnen blev 25 år og skabte den gang stor opstandelse, fordi fiskeren, der har stået model, kom fra Hanstholm. Skulpturen blev så omdiskuteret at den måtte opstilles under politibeskyttelse!

Og selvfølgelig lagde vi vejen forbi Skagen Kirke! Vi kan jo ikke lade være. Efter at den tilsandede Kirke blev nedlagt i 1795, stod man i Skagen uden en egentlig kirke. Fra den tilsandede kirke blev kun alterkalk, lysestager, en klokke mm gemt og genanvendt i Skagen Kirke.

Byggematerialerne, altertavlen, bænke mm blev solgt, mens det menes, at gulvet, alterbordet og døbefonten stadig befinder sig under sandet.
Den nuværende Skagen kirke blev indviet i 1841 og tegnet af arkitekten C. F. Hansen. Og den var langt fra så stor, som den nuværende kirke for menigheden var fattig og ikke særlig stor.
Men da først kunstnerne begyndte at opholde sig i Skagen og fik både erhvervslivet og det kirkelige liv til at vokse, blev kirken snart for lille. En udvidelse af kirken blev derfor gennemført i 1910. Manden bag udvidelsen var arkitekten Ulrik Plesner, mens designeren og arkitekten Th. Bindesbøll stod for kirkens indre.
I forbindelse med udvidelsen fik kirken sit tårn og den blev forlænget og rundingerne blev tilføjet. Uden på kirken til højre for døren hænger et relief til minde om de 8 fiskere, der omkom i 1862 under bjærgningen af den svenske brig Daphne. Daphne var på vej fra Göteborg til Cette med planker og jern og strandede ca. 200 m fra land lidt nord for Skagen. Første forsøg på at nå ud til det strandede skib med redningsbåden med 10 mand ombord mislykkedes, mens man i andet forsøg nåede ud til skibet og fik forbindelse med en line. Da nummer to mand var ved at blive reddet over, kæntrede redningsbåden pludseligt og vendte bunden i vejret. 9 mand omkom - heraf 8 lokale redningsmænd - og redningsbåden drev væk og blev siden fundet - i Göteborg!
Ude adskiller kirken sig fra andre kirker med sin lyserøde sokkel. oprindeligt var den forsynet med en knæbakke - en vold, som hele vejen rundt dækkede op om fundamentet og fik det til at se ud som om kirken lå på en høj. Knæbakken blev fjerne ved udvidelsen og gulvet blev sænket, så kirken kom ned i 'normalt niveau'.

I tårnet hænger 3 klokker - den største er skænket af kunstneren Laurids Tuxen.
Kirken er utrolig lys og lækker at komme ind i og vinduernes helt specielle udformning i 'den indskudte etage', gør at hele kirken er lys.

Prædikestolen står lige foran alteret - en lidt sjov placering. Den var inden udvidelsen placeret over alteret og blev ind i mellem spøgefuldt kaldt udkigstønden. Alterbilledet er udført af Joakim Skovgaard og hedder 'Jesu fødsel' og motivet kan også ses i Viborg Domkirke.

Bemærk marmor-søjlerne - de har fået en firkantet klods øverst. Dette skyldes, at man ved bestillingen havde glemt, at der er forskel på engelske og danske tommer...

Døbefonten stammer fra kirken fra 1841 og er det eneste stykke inventar, som Th. Bindebøll ikke fik lov at sætte sit præg på!
I kirken hænger et nutidigt krucifix af Niels Helledie ligesom han er kunstneren bag skulpturen Korsfæstelsen på alteret.

Arne L. Hansen har udsmykket alteret på de 3 sider.

En formiddag, hvor himlen var blå og smuk, tog vi ud til Råbjerg Mile. Her havde Søren været for rigtig lang tid siden, men resten af os havde aldrig besøgt stedet før. Råbjerg Mile er en af Europas største vandreklitter. Arealet hvor Råbjerg Mile ligger, blev købt af staten i 1900. Det var et led i en handel, hvor staten fik området mod at anlægge en farbar vej og en jernbane til Skagen samt at stoppe den sandflugt, som ikke kun prægede Råbjerg mile, men hele området.

I den forbindelse blev flere af klitplantagerne anlagt, men Råbjerg Mile forblev fri til at vandre som den ville, så også eftertiden kunne opleve en vandreklit. Milen flytter sig ca. 15 m. mod øst hvert år, så omkring år 2250 vil den have opslugt vejen og jernbanen til Skagen og været nået ud til Kattegat.

Milen er ca. 1 km bred og 1 km lang parabelformet klit. Den når en højde på ca. 40 m. Da den i sin tid startede sin vandring over fra Skagerrak fik den tilført sand fra en rækker klitter ved vandet. Denne tilførsels stoppede tilbage i 1924 og i dag får den kun tilført sand, når den opsluger klitter foran den.

Bag ved milen er alt tørt sand blæst væk og i tørre perioder, hvor grundvandsstanden er lav, blæses der sand af længere ned. Disse områder bliver så i våde perioder til lavvandede søer - nogle mere permanente end andre. I og omkring søerne er et meget varieret plante- og dyreliv - men på en solrig - men blæsende - efterårsdag, så vi ikke mange planter og dyr!

Herover ses, hvordan sandet kan blive helt lagdelt at se på. Det skyldes, at hvert eneste blæsevejr aflejrer sand og alt efter vindstyrken aflejres der finere eller grovere korn.

Her til venstre ses fodspor i vindripper. Vindripper dannes hvor vinden blæser hen over en jævn flade. De tunge og grove sandkorn ligger i bunden, mens de lette og finere danner ripperne.

Og så er milen jo god til mange slags oplevelser - vi luftede hunden, mens andre luftede deres vinddrevne køretøjer...

Ja og vi skal jo så ikke glemme Børglum Kloster - en af grundene til at vi kørte nordenfjords!
Det nuværende Børglum Kloster stammer fra ca. 1220, men allerede i vikingetiden omkring år 1060 fandtes her en kongsgård. Kongsgården var kongens 'administrations- centre' rundt om i landet og han rejste ofte rundt mellem dem. Og formentlig var det en del af kongsgården, som blev udstykket til bispegård i 1060. I midten af 1100-tallet etablerede den magtfulde præmonstratenser- orden sig i Børglum.

Denne orden er stiftet af franskmanden Norbert af Xanten og blev hurtig meget populær hos overklassen. Ordenens brødre kaldtes kanikker, fordi man skulle have en præsteuddannelse for at blive optaget i ordenen. I forbindelse med reformationen i 1536 blev alt kirke- og bispegods beslaglagt af Christian III. Han glemte dog at give penge til at dække de forpligtigelser, som klosteret ellers havde påtaget sig - f.eks. hospitaler, skoler og fattigvæsen. Hele det sociale system kollapsede. Samtidig dømte Christian III alle bønder i Vendsyssel til døden fordi de fleste havde deltaget på Skipper Clements side i Grevens Fejde. Man kunne dog købe sig fri af sin dødsdom for en klækkelig sum penge...

Kongen solgte al bispegodset fra og al klostergodset blev udlagt som kongeligt len i 1540. I de næste 129 år forfaldt bygninger meget - det eneste der formentlig har holdt stand var kirken, som blev restaureret i 1590 og 1616. Og det har ikke været et helt lille kloster, for en rapport fra 1622 omtaler 268 gårde, 163 gadehuse og 4 møller.

Klosteret bliver solgt til privat eje i 1669. Her overtager Peder Reedtz stedet og i 1835 kom Børglum Kloster i familien Rottbølls eje. Og stedet ejes stadig af en Rottbøll.

I dag er en stor del af klosteret åbent for publikum med dels faste udstillinger og dels skiftende udstillinger.

Sabrina ville jo gerne se stedet, fordi det dannede baggrund for julekalenderen på TV2 i 2011: Ludvig og julemanden.

På 1. sal i Hestestalden findes en permanent opstilling af kulisserne fra julemandens værksted og hans hyggelig hjem.

Og i stueetagen i samme bygning vises lige nu dekorationer og rekvisitter fra julekalenderen. f.eks. det grønne tøj, som spøgelserne bar i julekalenderen og den famøse 3-delte krone.
Og i selve klosteret står familien Glads køkken...
Her er også flere rum med skiftende kunstudstillinger. Da vi var der, viste de en udstilling med skuespiller Kresten Andersens malerier.

Og i vognporten var en udstilling med malerier af Erik Peitersen, som har malet 9 store landskabsmalerier af forskellige udvalgte steder i Vendsyssel - f.eks Råbjerg Mile og Sydhaven fra Børglum Kloster.

Erik Peitersen har tillige været scenograf på Ludvig og julemanden.

I kælderen findes en udstilling om kanikkernes liv - levendegjort med flere tableauer af figurer.
I en af fløjene findes en udstilling om klosterets historie fyldt med rigtig meget tekst og en kende for kedelig efter vores smag.
Et andet sted findes en udstilling om Captain Christian Michael Rottbøll, som var med til at organisere den danske modstandskamp og med til at koordinere operationer med de engelske efterretninger under 2. verdenskrig.

Selve Børglum Kloster kirken skulle vi selvfølgelig også lige et smut inde i. Den er en del af klosterets nordfløj og har oprindeligt været noget større end i dag. Den var oprindeligt opført som en korskirke. Kirken er formentlig påbegyndt omkring 1220, men det har pga de urolige forhold i landet taget lang tid at færdiggøre den. Først i slutningen af århundredet fik man færdiggjort skibets to fag og de 4 fag i hvert af sideskibene. Der blev også tilføjet spidsbuede arkader og et hvælv.

Omkring år 1500 har et eller andet - måske en brand? - krævet en større ombygning af kirken og her har kirken fået hvælv i hele kirken. Under reformationen forfaldt kirken meget og i den forbindelse blev korsarmene revet ned for at skaffe reparationsmaterialer til resten af kirken.

I 1734 fik den tilført sit nuværende rokokoinventar og i 1750-54 blev der gennemført flere ændringer, så kirken blev mere ren i sin barokstil. Kirken er meget mørk inde, hvilket billederne bærer lidt præg af.

Altertavlen er ca. 12 m høj og er bekostet af godsejer Frederik Kjærskjold. Og bærer præg af en forkærlighed for træskærerarbejde... Malerierne er udført af M. Chr. Thrane i 1727.
Døbefonten står i et lille aflukke omgivet af en mængde små figurer - såkaldte putti. En putto (putti i flertal) er en buttet barnefigur, næsten altid af hankøn, ofte nøgen og med vinger og især anvendt i renæssance- og rokoko-kunst.
Under orgelet ses Herskabsstolen. Her sad de fine folk og der var direkte adgang fra den private beboelse og ind i stolen.

På et hængende hår nåede vi også lige at få set et udsnit af Anne Marie Helgers 'Råbe Rober'. Dem havde Helle ønsket at se længe, men var ikke lige kommet forbi, da udstillingen var i Odense.

Råbe-roberne er fantastiske kreationer - de fleste udført af Lars Andersen. Her er et udvalg af kjolerne: 'Den knaldrøde kampkrinoline' stammer fra 1992 og brugt første gang, da Glædens Pris blev overrakt i Cirkusbygningen.

'Mor Danmark' måtte vi bare eje et billede af - fordi der er brugt en stork som hovedbeklædning. Den er fra 1991 og brugt i forestillingen Nazionalistisk Spejlshow.

'Containerlooket' fra 1981 er designet til forestillingen Sand i hovedet med Triers Triste Trio og Trine Jensenius.

Og så kunne vi heller ikke stå for de to små katte, der tog sig en middagslur på slæbet af kjolen 'Nytårstalen' fra 2002.

Og ellers var der jo også kjolen 'Out of Africa', 'stripkostumet' og 'den spanske' og ... Da vi var færdige inde på slottet, måtte vi lige en tur op på kirkegården og kigge på det lidt særprægede klokketårn.

Efter besøget på klosteret kørte vi ud til vandet - til Nørre Lyngby, hvor der er overordentligt synlige beviser på havets store kræfter.

Her har havet nemlig 'ædt' vejen og nogle huse gennem tiden! Så nu ender vejen i et frit fald på 23 meter...

Og den nærliggende kirke og kirkegård blev nedlagt og flyttet i 1913. Hvilket er meget forståeligt, for her er den yderste kant også styrtet ned. Det eneste der er tilbage, er den gamle klokkestabel.

Efter at have set havets kræfter kørte vi videre til Rubjerg Knude. Rubjerg Knude Fyr lyste første gang i 1900 og blev den gang bygget på områdets højeste punkt 60 m over havet og ca. 200 m inde på land. Fyrtårnet i sig selv er 23 meter højt og var omgivet af 4 bygninger - bl.a. beboelse.

Da det blev bygget var her ingen store sandklitter, men efterhånden som havet kom nærmere blev sandet blæst op og lagde sig omkring fyret, fyldte brønden og ødelagde køkkenhaverne! Det er svært at forestille sig køkkenhaver her!

I et forsøg på at dæmpe sandet plantede man klitten til, med det resultat, at den bare voksede sig større... På et tidspunkt lå der en så stor klit, at lyset fra tårnet ikke kunne ses fra havet...

Efter en lang kamp opgav man i 1968 og slukkede for fyret. I stedet åbnede man i bygningerne i 1980 et Sandflugtsmuseum, men allerede 22 år senere måtte man opgive dette, for sandet begravede langsomt bygningerne. En del af bygningerne blev i den forbindelse revet ned for at undgå ulykker.

I 2007 var klitten så vandret forbi fyret og det ligger nu atter frit ud mod havet. Det forventes at fyret må rives ned i 2020, fordi det da vil komme for tæt på kanten.

Til sidst får I lige et billede af alt vores fodtøj - og sjovt nok ligger det hele enten på siden eller på hovedet. Og det gør det, fordi vores lille efterårstelt er et rigtig fint telt, MEN der kommer så hulens megen kondens inde i det, at det på nogle tidspunkter drypper ned nærmest overalt! Og fodtøj der er vådt indeni er ikke sjovt!
Vi begrænser en del af kondensdannelsen ved at holde temperaturen nede på max. 18 grader og så lufter vi ud lige så snart vi ikke skal opholde os i teltet.

Og hunden har lært at det bedste sted i forteltet er under bordet...

Efter en uge i Skagen, så blev det tid til at pakke sammen og køre hjemad. Og selvom turen blev mere våd end ønsket, så endte det alligevel med at vi fik hygget os og set os om i området. Men vi vender tilbage en gang om nogle år - og til den tid forhåbentligt til en uge med solskin!

Kilder:
Skagen Camping	www.chateau-savigny.com
Skagen generelt	www.skagensiden.dk
	www.lokalehemmeligheder.dk
Skagen Kirke	www.lokalehemmeligheder.dk
Den tilsandede Kirke	www.aalborgstift.dk
Skagens Museum for Kunst	www.skagensmuseum.dk
Naturen omkring Skagen	www.naturturist.dk
Søkongen	www.dofbasen.dk
Daphnes forlis	www.janss.dk
Børglum Kloster	www.børglumkloster.dk