Hornbæk 2014
Efterårsferien i år gik til DCU Hornbæk Camping. Oprindeligt var planen at bo på Helsingør Camping, men deres reservationssystem er nærmest ikke eksisterende. Man kan nemlig IKKE reservere før dagen før. Og da vi ringede, var alt optaget. Og selvom vi godt måtte kigge forbi og se om de havde plads dagen efter, ja så har vi stor brug for at vide, hvor vi skal hen.
SÅ vi ledte lidt og endte med at ringe og høre om DCU Hornbæk Camping havde plads. Og ja, det havde de! Og så endte det faktisk med, at Hornbæk var bedre end Helsingør netop til denne ferie.
For egentlig skulle vi have holdt ferie på Mols eller på Als, men en geocacherven holdt et socialt event den første søndag i efterårsferien og det fik os til at ændre planer med hensyn til destinationen. Event skulle starte i Ålsgårde, hvorfra vi skulle gå de ca. 5 km til Hornbæk. Og ja på den måde kom slutstedet for turen jo til at ligge i gåafstand fra campingpladsen, så vi slap med tog den ene vej.
Vi forlod Odense forholdsvis tidligt for os, for vi skulle lige runde Ann Karina og Bjarne fra AltOmCamping.dk for at låne et mindre rejsefortelt: Et Isabella Magnum Coal.
Vi havde nemlig et stykke tid været lidt trætte af vores eget telt, fordi der danner sig så meget kondens, at det ind i mellem minder om indendørs regnvejr...
Og samtidig havde vi på sommerferiens ene regnvejrsdag på Bornholm opdaget, at det ikke længere var tæt.
Først krydsede vi Storebælt - da vi forlod Odense var det tåget. Og selvom sol og tåge er rigtig smukt, så vi var vi lidt spændte på om det var så tåget, at vi ikke kunne se Storebælt. Men sådan var det heldigvis ikke.
Efter at have hentet teltet kørte vi det sidste stykke til Hornbæk og nåede at ankomme inden middagspausen - helt efter planen. Der er jo næsten ikke noget værre end at sidde uden for en bom og ikke kunne komme ind i 2 timer...
DCU Hornbæk er en stor plads beliggende lige i udkanten af Hornbæk og lige op til Hornbæk Plantage. Der er ca. 800 meter ned til vandet.
Receptionen fungerer også som butik og selvom den var ved at lukke ned for sæsonen (butikken - ikke pladsen. Den har nemlig helårsåbent), så var der stadig mulighed for at bestille morgenbrød. Endda via sms. Virkelig smart.
Der findes internet på pladsen, men som på alle dcu's pladser, så er det en hotspotløsning, som i vores øjne er ALT for dyr. Vi anvendte i stedet dels vores plug-in internet og dels Helles telefon.
Begge kører på TDC's net og selvom telefonen ind i mellem mente vi var i Sverige, så fungerede internettet fint.
Pladsen har afmærkede pladser uden hække. Ja altså det er lidt svært lige at spotte sin plads, når man ankommer til en stor grøn plæne, men der ligger nogle sten med numre på og så må man ellers i gang med at lede. Vores plads skulle ligge på hjørnet af en sidevej, men da sidevejen også er græs og kun markeret med hvide prikker på asfalten - ja så var det lige før vi for vild.
Men med Helle ude på en spotting-mission, så lykkedes det os alligevel at finde vores plads.
På campingpladsen findes to legepladser, som trods regnvejr halvdelen af dagen blev rigtig meget benyttet.
Der er en toiletbygning og mens vi var der, var herreafdelingen lukket af, så dameafdelingen fungerede som m/k-afdeling. Derudover var der en afdeling med familierum.
Bruserne er gratis og med trykknapper til vandet, men det er smart at se sig for inden man vælger et rum. For nogle af rummene har ud over en fast bruser også en løs med slange. Og de var klart de bedste. For bruseren med den løse slange fungerede uden om trykket...
Derudover så oplevede vi at der ikke kom vand nok ud af de faste brusere. Selv Helle, der ikke har så langt hår, havde svært ved at skylle shampooen ud under den fast bruser. Dem med slange gav ikke den slags problemer.
Der er et køkken i den ene ende af servicebygningen. Vi anvendte det kun til opvask og der fungerede det fint.
Pladsen har også en bygning med opholdsrum, en charmerende lille bålhytte og et område med udendørsspil.
Selve campingområdet er delt i to. Vores del var meget mørk. Det endte med, at vi altid havde en lommelygte med når vi skulle i servicebygningen og det var mørkt. Det var intet problem at finde derop - men hjem! Mørket slår hårdt, når man kommer inde fra lyset og en lille gadelampe kunne altså ikke lyse hele vejen op.
Vi havde i samråd med lejrchefen valgt plads 226 - solen skinnede og pladsen var helt perfekt på dette tidspunkt. Sol hele eftermiddagen og et dejlig græsareal foran vognen, hvor Smilla rigtig kunne hygge sig. Vi fik sat vognen i vatter - efter lige at have gravet det ene hjul lidt ned. Den beslutning fortrød vi senere, men gad ikke lave det om. I så fald skulle det andet hjul have været op på en kile..
Og så gik vi i gang med at sætte låneteltet op. Et Magnum Coal 250 ligner i bund og grund vores store 2,5 meter Ambassador-telt og det voldte os ikke de store vanskeligheder at sætte det op.
Detaljen med trykstængerne ved vognen fik vi også selv regnet ud - så alt i alt fik vi det sat op uden at benytte brugsanvisningen. Det eneste vi ikke var så tilfreds med var siderne - for da vi gravede hjulet ned gjorde vi vognen lavere og derfor blev siderne ikke spændt ordentligt op.
Da vi havde fået lagt pressenning og gulvtæppet ud og sat møblerne op, kunne vi med det samme se, at dette telt ville blive en succes.
Selvom det er lidt kortere end vores andet lille telt, så er det lidt dybere og frem for alt så er fronten lodret og vi kunne derfor sætte bordet helt ud. Så faktisk følte vi, at vi havde mere plads end vi plejede.
Da vi havde sat alt op og følte at nu var vi flyttet ordentligt ind, så tog vi Smilla med en tur i Hornbæk Plantage.
Plantagen ligger lige op af campingpladsen og da den er hundeskov, må man gå med hunden løs. Det gør vi dog ikke, for Smilla stikker af, hvis hun får fært af et dyr - selv et egern!
Og egern var der i skoven - dem så hun allerede første dag. Og så var hun tændt resten af ferien.
Men plantagen er et dejligt sted at lufte hund - der er rigtig mange stier på kryds og tværs og bare ca. 800 meter til vandet og lidt længere op til selve byen. Og med en del gravhøje, så er der ikke kun træer at se på.
Geocachingeventet lå allerede dagen efter vores ankomst og vi fik også på vores første gåtur fundet det lille trinbræt ca. 300 meter fra campingpladsen og checket køreplanen.
Vi fik endda købt billet via nettet senere på dagen, så vi var HELT klar til turen dagen efter.
I toget mødte vi flere lokale geocachere blandt andet vores geocachingven og så skulle vi jo bare følge med strømmen, da vi stod af i Ålsgårde!
Sociale events kan handle om mange ting, f.eks. at spise is, finde caches eller spise suppe. Dette event handlede om at gå 5 kilometer og at ende ved en earthcache. En earthcache handler om geologi og vi kan rigtig godt lide dem, fordi vi lærer nyt hele tiden.
Sociale events kan være store eller små. Vi har deltaget i events med ca. 20 deltagere og events med ca. 800 deltagere. Dagens event havde ca. 75 deltagere - og 75 deltagere, der går gennem Ålsgårde fylder altså godt.
Da vi kom ud af Ålsgårde fulgte vi stranden til Hornbæk. Vejret var perfekt til gåturen og udsigten ud over vandet var pragtfuld.
Efter nogle dejlige timer i godt selskab med en stor bunke sjællandske geocachere, så sluttede eventet med kage og kaffe og så tog vi ellers den hurtige vej gennem Hornbæk Plantage tilbage til campingpladsen og en lang luftetur af Smilla.
Og så mente vi ellers vi havde gået nok den dag!
Nu var alt jo ikke bare geocachingevent - så vi kørte selvfølgelig en tur ind til Helsingør flere gange for at besøge byen.
Vi har jo et projekt i gang med at se alle domkirker i Danmark og Helsingør var en af dem vi ikke havde besøgt så denne stod højt på listen over steder i Helsingør, der skulle have et besøg.
Helsingør Domkirke eller Skt. Olai Kirke er byens ældst bevarede bygning og den nuværende bygning blev færdig i 1559. Men der har været kirke her siden omkring år 1200.
Den første bygning var efter den tids standard ret stor, men er blevet udvidet af flere gange. Bla. er den blevet forlænget og tilføjet et tårn i begyndelsen af 1400-tallet ligesom Oxes gravkapel blev tilføjet sidst i 1400-tallet.
Helsingør var på dette tidspunkt landets næststørste by - primært fordi byen opkrævede Øresundtold af de forbipasserende skibe og kirken skulle derfor også bygges større.
Inde er kirken lys og luftig. Vi studsede lidt over lysekronerne. De hænger nemlig underligt lavt - så lavt at vi kunne nå dem. De er alle skænket af medlemmer af menigheden i perioden 1651-1662.
Altertavlen er en af Danmarks største. Den er skåret på Lorents Jørgensens værksted i Holbæk og kom til kirken i 1664. Egentlig stod den uden maling men i 1755 blev den hvidlakeret og forgyldt.
Orgelet er et af Danmarks største orgler og har 54 stemmer og i alt 3300 piber. Det er bygget af P. G. Andersen i 1969.
Selvom bygningen ikke var så høj som i dag, valgte man alligevel at bygge et stort kor til kirken. I midten af 1500-tallet fik man forhøjet skibet med det sidste hvælv ligesom tårnet blev forhøjet med 10 meter og derved blev kirken mere harmonisk at se på.
Våbenhuset og spiret er kommet til senere. Inde er kirken lys og luftig.
Prædikestolen er fra 1567 og udført af Jesper Mathiessen, som i øvrigt var snedker på Kronborg. På enden af stolerækkerne ses nogle flotte topstykker med Sct. Olav og dragen.
Kirken er opkaldt efter den norske konge Olav den Hellige, som faldt i 1030.
Foran koret ses et flot korgitter udført af Claus Brameyer og Jens Mortensen i 1652-53. Balustrene er skænket af byens rige borgerskab og bærer givernes navne og våbenskjolde. Krucifikset øverst oppe stammer muligvis tilbage fra 1521.
Bagerst i kirken findes en gammel døbefont fra 1579. Det specielle er fontelukket, som er meget sjældent. Fontelukket er opsat i 1656 og er lavet af en ukendt billedskærer.
De 20 messingbalustre er skænket af byens rige borgere i deres børns navne. I 1899 malede Joakim Skovgaard Jesus, Paulus og de 12 disciple.
Naturligvis var vi også en tur rundt i byen. Byen har en meget charmerende bymidte med lige gader, der krydser hinanden i nærmest lige kryds.
På turen rundt kom vi bl.a. forbi Danserindebrønden. Skulpturen er udført af billedhugger Rudolph Tegner i 1910. De tre kvinder er balletdanserne Elna Jørgen Jensen Lauesgaard, Emilie Smith og Grethe Ditlevsen.
Oprindeligt blev den lavet som et mindesmærke, der skulle hædre balletten og var bestilt af brygger Carl Jacobsen og brønden stod i København. Først ved Rosenborg Slot og senere nær Sølvgade.
Rudolph Tegner var dog utilfreds med den sidste placering og fik derfor borgmesteren i Helsingør til at spørge, om den ikke kunne blive flyttet til Helsingør, hvor Tegner stammede fra. Og dette skete så i 1933.
På havnen faldt vi også over en fisk - endda en stor en af slagsen. Vi kunne ikke lige artsbestemme den, men det var måske fordi den var menneskeskabt. Den er lavet af affald fra havet og fra lossepladsen og er skabt af to japanske kunstnere Hideaki Shibata og Kazuya Matsunaga fra kunstnersammenslutningen Yodogawa Technique.
Videre rundt kom vi op til Helsingør Kirkegård og her skulle vi lige ind og se de franske Krigergrave. Det er et gravmonument over 40 franske soldater. De franske soldater var krigsfanger, der skulle sendes hjem efter krigens afslutning. Imidlertid var de tyske veje så dårlige at hjemsendelsen kom til at foregå via Danmark. Da København var fyldt med krigsfanger blev en del sendt til Helsingør. Gennem et par måneder blev et par tusinde krigsfanger indkvarteret i Helsingør indtil der var transportmulighed hjem til deres hjemland. På denne tid florerede Den spanske syge, som var en influenza, der satte sig på lungerne og som var dødelig - især fordi krigsfangerne også var syge, sårede og svækkede. Ialt døde 9 krigsfanger i Helsingør, men da ”Komitéen for franske krigsfangers modtagelse i Helsingør” tilbød at købe og vedligeholde de 9 franske krigsfangers gravsteder, så blev det i stedet besluttet at etablere et mindesmærke for alle de 40 franske krigsfanger, der døde i Danmark under undervejs til og under opholdet i Danmark og mindesmærket blev afsløret 2 år senere i 1920.
Selve monumentet ligger på kirkegårdens højeste punkt og består af en seks meter høj obelisk omkranset af en 1½ meter høj ringmur. Det er udført af stenhugger Carl Scheller. Obelisken er udført i en fin og sjælden nordfransk sandsten og på søjlen står der - både på dansk og fransk - ”Her hviler 40 franske soldater, døde på denne venligt sindede jord under deres hjemrejse fra fangenskab 1918-1919, uden at kunne nå hjem til deres sejrrige fædreland - dette monument er rejst af danske venner i 1920, det år, da Dannebrog på ny vajede i Sønderjylland”. Ringmuren er rejst i bornholmsk rød sandsten og de grå gravplader er af svensk kalksten. På ringmuren ses en mindeplade for en dansk læge, som mistede livet, da han blev smittet med den spanske syge under hans arbejde med de franske krigsfanger.
Naturligvis skulle vi også se Kronborg. Ingen af os har før set og besøgt Kronborg så vi var spændte på at se det.
Slottet fik sit navn Kronborg i 1577 af Kong Frederik 2., men her har ligget en borg - Krogen - helt tilbage til 1420'erne. Placeringen af Krogen var ikke tilfældig for Erik af Pommern havde netop indført Øresundstolden - en toldafgift som fremmede skibe skulle betale, når de passerede Øresund. Krogen var ca. 80x80 meter og stor efter datidens målestok. Den var omgivet af en kraftig ringmur.
I 1574-85 opførte Frederik 2. et stort renæssanceslot med tårne og spir ovenpå Krogen, men allerede i 1629 blev slottet slemt hærget af en brand, hvor kun slotskirken overlevede.
Christian 4 genopbyggede slottet, men i 1658 blev det indtaget af svenskerne, som tog mange af slottets kostbare kunstskatte med tilbage til Sverige.
Siden forbedrede man de ydre fæstningsværker og i 1690 anlagde Christian 5. et avanceret forsvar mod angreb fra land.
Da slottet i en periode ikke blev brugt af de kongelige, så endte det med. at militæret i 1785 indrettede en kaserne på slottet. F.eks. kom Slotskirken til at fungere som træningssal og ammunitionslager.
Først da militæret forlod slottet i 1923 blev det restaureret og genopbygget som i Frederik 2.s og Christian 4. dage. Kirkens inventar kom dog allerede i 1840-43 tilbage på dets oprindelige plads.
Et besøg på Kronborg indbefattede for vores vedkommende et besøg ude og inde og oppe og nede! Udefra er det imponerende og smukt.
Inde er der mulighed for at komme ind i de kongelige gemakker og sale. I de kongelige gemakker er der mulighed for at se hvor de kongelige opholdt sig når de boede på slottet. Dansesalen blev brugt, når der skulle holdes fest. Den er 60 meter lang og var på Shakespeares tid Nordeuropas største sal. I salen hang oprindeligt 40 store gobeliner fra 1584, der viste den danske kongerække. Imidlertid er kun 14 bevaret og kun de 7 hænger i dag på Kronborg.
Vi gik også en tur ned i Kasematterne under slottet. Hernede kunne der i krigstid bo 1000 soldater, som var beskyttet af de tykke mure og havde store lagre af mad, drikke og våben.
Her var også plads til soldaternes heste og en smedje. Gangene er ikke alle steder lige høje og samtidig er de kun oplyst af olielamper, så man skal være lidt forsigtig når man bevæger sig rundt dernede.
Det første man møder, når man bevæger sig ned i kasematterne, er Holger Danske. Han sidder og sover og vil først vågne op, når Danmark trues af fjender.
Besøget sluttede vi af i Slotskirken. Den overlevede branden i 1629 takket være de tykke hvælvinger og derfor det eneste sted, som er indrettet af Frederik 2.
Altertavlen er fra 1587 og udført i sort marmor, sortmalet kalk- og sandsten, alabast og har fløje af træ. Relieffet i midten er skåret i alabast og viser Golgatha.
Prædikestolen er fra 1582 og har fine relieffer hele vejen rundt. De største viser dels Rigsvåbnet båret af en engel og 4 dydeskikkelser, der symboliserer mådehold, retfærdighed. kærlighed og håb.
Kongestolen ses midt i det nordlige pulpitur og er kommet til under Christian IV. Selve Kongestolen adskiller sig kun fra det øvrige pulpitur ved at have en rigt ornamenteret overbygning.
Videre rundt kom vi op til Helsingør Kirkegård og her skulle vi lige ind og se de franske Krigergrave. Det er et gravmonument over 40 franske soldater. De franske soldater var krigsfanger, der skulle sendes hjem efter krigens afslutning. Imidlertid var de tyske veje så dårlige at hjemsendelsen kom til at foregå via Danmark. Da København var fyldt med krigsfanger blev en del sendt til Helsingør. Gennem et par måneder blev et par tusinde krigsfanger indkvarteret i Helsingør indtil der var transportmulighed hjem til deres hjemland. På denne tid florerede Den spanske syge, som var en influenza, der satte sig på lungerne og som var dødelig - især fordi krigsfangerne også var syge, sårede og svækkede. Ialt døde 9 krigsfanger i Helsingør, men da ”Komitéen for franske krigsfangers modtagelse i Helsingør” tilbød at købe og vedligeholde de 9 franske krigsfangers gravsteder, så blev det i stedet besluttet at etablere et mindesmærke for alle de 40 franske krigsfanger, der døde i Danmark under undervejs til og under opholdet i Danmark og mindesmærket blev afsløret 2 år senere i 1920.
Selve monumentet ligger på kirkegårdens højeste punkt og består af en seks meter høj obelisk omkranset af en 1½ meter høj ringmur. Det er udført af stenhugger Carl Scheller. Obelisken er udført i en fin og sjælden nordfransk sandsten og på søjlen står der - både på dansk og fransk - ”Her hviler 40 franske soldater, døde på denne venligt sindede jord under deres hjemrejse fra fangenskab 1918-1919, uden at kunne nå hjem til deres sejrrige fædreland - dette monument er rejst af danske venner i 1920, det år, da Dannebrog på ny vajede i Sønderjylland”. Ringmuren er rejst i bornholmsk rød sandsten og de grå gravplader er af svensk kalksten. På ringmuren ses en mindeplade for en dansk læge, som mistede livet, da han blev smittet med den spanske syge under hans arbejde med de franske krigsfanger.
Ved siden af Kronborg har man opført M/S - Museet for Søfart. Oprindeligt lå det i en af fløjene på Kronborg, men blev flyttet til dette nybyggede museum i efteråret 2013. Museumsbygningen er tegnet af arkitektfirmaet BIG, Bjarke Ingels Group.
Det ligger nede i en 153 meter lange tørdok fra 1953, men det er egentlig ikke opført i selve tørdokken, men mere inde i dokkens vægge og ligger som en ring hele vejen rundt om hullet.
Derfor har man også kunne bevare de gamle rå betonvægge, som står flot til den nye nedgang i stål og glas.
Museet har 9 faste udstillinger der spænder fra 'Vores allesammens sømand' over 'Navigation og verdensbilleder' og 'Alletiders skibe' til 'Theselskabet - den første globalisering'. Derudover er der en enkelt særudstilling: 'Englandsbåden 1875-2014'. Museet er noget af det mest smukke og mest spektakulære vi længe har set. Eneste anke var, at her var rigtig trangt. Selvfølgelig var det efterårsferie og det alene øger menneskemængden, men flere steder ville gangarealerne have føltes for smalle selv med det halve antal besøgende. Men det ødelægger ikke vores begejstring for stedet. Man kan spare en del penge ved at købe en kombibillet til Kronborg og Søfartsmuseet. Børn under 18 år er gratis begge steder.
Vejret var fint for årstiden de første dage - lørdag gik vi rundt i t-shirt og svedte voldsomt mens vi satte teltet op.
Men da vi nåede onsdag, så skiftede det til regn. Vi havde regn til kl. 15 om onsdagen, til kl. 14 om torsdagen og ja hvad tid det stoppede fredag fandt vi aldrig ud af, for vi pakkede ned og kørte hjem, så vi kunne nå en gammel aftale om lørdagen. Det var i hvert fald regn mens vi pakkede ned - og det var skisme ikke sjovt.
Til gengæld sad snavsen ikke fast på græskanterne, men kunne lige skyldes af med vand inden teltet blev pakket sammen i 3 affaldssække...
Men vi pakkede jo kun ned om fredagen - om onsdagen tog vi en lang gåtur i regnvejr ud langs Hornbæk sø og ned til havnen.
Hornbæk Sø er op til 3,6 meter dyb og ca. 11,7 ha stor. I den sydlige ende ligger et kratbevokset vådområde, der kaldes Hottemosen. I søen lever gedder, aborrer, sandart, brasen, ål og karper. På kanten lever der stakkevis af frøer ...
Hornbæk har sit navn efter den bæk, der afvander Hornbæk Sø. I 1497 nævnes bebyggelsen for første gang og fra folketællingen i 1797 kan det ses, at her overvejende boede fiskere/husmænd, mens det i 1801 kun var ca halvdelen der var fiskere/husmænd, mens der var kommet hele 9 lodser og 15 skippere i byen.
Derfor blev der også bygget en havn på stedet, så man kunne få større fartøjer ind og ikke kun de mindre fartøjer, der kunne trækkes op på land. Den første del af havnen blev bygget i 1820 med udvidelse i 1870. Siden er den blev udvidet yderligere. I øvrigt havde man i begyndelsen af 1800-tallet en noget speciel indtægtskilde: kapervirksomhed. En meget givtig indtægtskilde.
I dag er havet ikke længere den vigtigste indtægtskilde - det er sommergæsterne. Her ligger de store flotte sommerhuse og byens fine sandstrande summer af liv hele sommeren.
