Krakow 2016

Efter at have pakket sammen på Autocamp Podlesok fortsatte vi mod Krakow. Her måtte vi ty til vores lille håndholdte gps, som vi bruger til geocaching, for den havde et væsentligt bedre kort end vores bilgps. Alligevel blev vi en del forvirret omkring Poprad, hvor vi endte oppe på en spritny motorvej, der dog ikke gik i vores retning i ret lang tid. Vi nærmede os Tatrabjergene, men skulle heldigvis ikke op over dem, men øst om dem. Men smukt er det.
Vi havde naturligvis skrevet adressen ind på Camping Smok i bilgps'en og vi kom da også fint gennem Krakow. Faktisk gik det først galt, da vi var ca. 100 meter fra campingpladsen. For her fulgte vi naturligvis gps'en, som fint viste os op af vejen, som campingpladsen ligger på. Vi overvejede selvfølgelig lige at vejen var ret smal, men endte med at køre ind. Og selvfølgelig kom vi ind til campingpladsen. Bare ikke på den nemmeste måde. For havde vi fortsat 100 meter forbi den gade, som campingpladsen har adresse på, så ville vi have endt ved en anden bred indgang... Vi forstår ikke, hvorfor de ikke lige har sat et skilt op nede ved vejen, for vi var langt fra de eneste, der kom den meget besværlige vej ind.

Efter at have checket ind skulle vi så ned gennem campingpladsen - og ned gik det af en snoet vej. Hernede mødte vi så pladsmanden, som anviser en plads. Og vi blev pakket pænt tæt. Heldigvis kom vi til at ligge som de sidste i en række, så vi følte vi havde lidt mere luft.

Camping Smok er opdelt i to dele: den nedre og den øvre. Vi fandt aldrig ud af, hvad der skal til for at få lov at bo på den øverste. Men det er helt klart en fordel i forhold til toiletterne, der kun findes deroppe. Nede fra den nedre del var der to trappeforløb op til toiletterne, til receptionen og til køkkenet. Toiletbygningen fungerer fint. Der er 'saloon'-låger til badene, men der er også et forhæng der adskiller selve badet fra omklædningsdelen. Vandet er fint varmt og badene er gratis.
Køkkenet er en overdækning med kogeblus og køleskab. Man kan købe frisk morgenbrød om morgenen, hvis man har bestilt dagen før. Og ellers kan man få en is, lidt marmelade og drikkevarer.
Internettet skulle fungere overalt på pladsen. Vi bad decideret om en plads, hvor det virkede og fik at vide, at det virkede over alt. Men det virkede bedst, hvis man sad for enden af campingvognen. Inde kunne det lykkedes at få sporadisk kontakt med nettet, hvis man satte telefonen helt op i vinduet.

Camping Smok ligger i udkanten af Krakow og at komme ind til centrum er ret let. Man kan naturligvis vælge at køre selv, men vi valgte at tage offentlig transport. Først skal man med bussen. Bussen holder lige uden for pladsen og kører regelmæssigt. Man kan købe en billet ved chaufføren og den koster 5 zloty (ca. 9 dkr.). Når bussen når stoppestedet Salwator, så skal man stige om til en sporvogn og man kan fint nå ind til centrum på den time, som billetten gælder.
Selve centrum af byen er gågade, så man hopper af sporvognen et sted og går det sidste stykke. Uden for centrum er byens udseende præget af manglende vedligeholdelse og mere trist.

Men pladsens helt store attraktion er Sukiennice, som er en stor markedshal fra det 13. århundrede og næsten kan kaldes verdens første indkøbscenter. Oprindeligt var det to rækker butikker, som solgt tekstiler. På et tidspunkt overdækkede man området mellem dem, så det nu fremstår som en overdækket arkade.

Den nuværende bygning er fra 1555 og manden bag renæssancebygningen er Giovani il Mosca fra Padova. Han tilførte tillige førstesalen og de udvendige arkader.

I dag huser den nederste etage en række butikker med souvenirs, mens Krakows nationalmuseum udstiller en samling af polsk kunst fra 1900-tallet. Og naturligvis skulle vi lige gennem arkaden med turistbutikkerne. Der kom en ordentlig regnbyge forbi, så vi var ikke de eneste der trak ind i tørvejr.

Da vi kommer ind i kirken er her forbavsende mange mennesker. Vi undrer os lidt, men får os møvet lidt rundt, så vi kan studere denne rigt udsmykkede kirke.

Langs siderne i koret er der lavet baldakinoverdækkede stolerækker. Over stolerækkerne ses en række af basrelieffer fra 1635, der viser scener fra Jesus og Marias liv.

Da vi kom ud fra Vor Frue Kirke fortsatte vi over til Kościół św. Barbary – eller Skt. Barbaras kirke, som ligger på et lille torv lige ved siden af Vor Frue Kirke. Den gør ikke så meget stads af sig, som den ligger der i skyggen af storesøster. Alligevel er den en vigtig bygning i byens historie.

Kirken er bygget i 1338-1402 og fungerede formentligt i starten som kirkegårdskapel, idet torvet foran kirken tidligere var kirkegård. I 1583 overtog jesuitterne kirken.

Altertavlen er også her et udskåret træarbejde – formentlig udført af Veit Stoss eller hans værksted. På alteret står et trækors fra ca. 1415 med barokke statuer fra 1721 på begge sider.

Nu vi var i universitetsmiljøet, så kom vi også lige forbi Uniwersytecka Kolegiata św. Anny – eller universitetskirken St. Anne blev grundlagt 1364 og oprindeligt opført i træ. Den nuværende bygning blev indviet i 1703, da man efter at have revet en gammel byning ned opførte den nuværende barokke bygning.

Altertavlen er fra 1698 og lavet af den kongelige kunstner Jerzy Eleuter Simiginowski. Kirken rummer også en række epitafier af universitetsprofessorer.

Kirken er rigt dekoreret inde - dels med store skulpturer og dels med store vægmalerier. Og nogle steder har man malet snydeskulpturer på væggene...

Kosciol sw. Jana Chrzciciela eller Johannes Døberens Kirke blev grundlagt af Peter Wlostowice i den første halvdel af det tolvte århundrede. Den nuværende kirkebygning er fra 1659.

Facaden blev fuldstændigt renoveret i 2015, hvor facaden skiftede farve fra hvid til rød, som den havde været tidligere. Her ses også et billede af Jomfru Maria fra det 19. århundrede.

Alteret stammer fra 1730 og er formentligt spansk. Ved siderne ses statuer af Johannes Døberen og apostlen Johannes.

Turen rundt gik dels rundt i området rundt om Torvet. De små elektriske køretøjer må ikke køre ind på selve Torvet, men kan komme ind til det ved to af hjørnerne. Turen går også gennem den jødiske del af Krakow og ud til den del af byen, der var omdannet til ghetto under 2. verdenskrig.

Synagoga Stara eller den gamle synagoge (herunder til venstre) er den ældste synagoge i Polen og betragtes som et af de vigtigste vartegne for jødisk arkitektur i Europa. Synagogen er fra et sted mellem 1407 og 1492. Den blev fuldstændig plyndret under 2. Verdenskrig og selvom den i dag er blevet renoveret, så fungerer den i dag ikke længere som synagoge, men som museum med vægt på jødedommen.

Plac Bohaterów Getta – eller Ghettoens heltes Plads ligger i den del af byen, der var jødisk ghetto i 1941-43. Her blev jøderne stuvet sammen inden de blev transporteret til koncentrationslejrene.
I dag er pladsen lavet om til et stort mindesmærke for ofrene fra Krakowghettoen. 70 store messingstole står fordelt ud over pladsen – de skal symbolisere afgang og det efterfølgende fravær.

Turen gennem ghettoen går også forbi Schindlers Fabrik. Som jo blev så berømt, da Spielberg i 1993 lavede filmen Schindlers liste om Oskar Schindler, som reddede langt over 1000 jøder ved at give dem arbejde på sin fabrik.

Billedet til højre viser et lille stykke af den mur, der omgav hele ghettoen under krigen. I dag står kun denne lille stump tilbage.

Et stykke fra Krakow – sådan ca små 60 km fra Camping Smok – ligger koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau. Vores campingplads udbød godt nok arrangerede ture til lejren, men da vi alle tre skulle af sted, så ville det være mere praktisk, at vi bare selv kørte. Det viste sig dog hurtigt at være en dårlig ide, for ved indgangen var tingene meget dårligt skiltet og der var en rigtig lang kø. En kø, som viste sig at være to køer, der var smeltet sammen. En kø for at købe billet og en kø for at komme ind. Vi havde forestillet os, at vi kunne gå rundt i vores eget tempo, men i sommersæsonen skal det foregå i grupper med en guide., så egentlig skulle vi bare have købt turen gennem campingpladsen, idet vi så ville have spruget køerne over. Men sådan kan vi jo alle blive klogere.

Vi fik købt billet til en engelsk rundvisning og holdet blev heldigvis delt i to, så vi var ikke mere end 12 i gruppen. Og det var en stor fordel.

De første timer af rundvisningen – som cirka varer 3,5 timer ialt – foregår i Auschwitz-delen. Auschwitz hedder i øvrigt Auschwitz fordi det er det tyske navn for den polske by Oswiecim. Auschwitz blev oprettet i 1940 som en kz- og arbejdslejr. Den blev oprettet i en nedlagt polsk kaserne, hvilket betyder at bygningerne allerede stod der og ikke først skulle bygges. Siden blev lejren udvidet, så den i 1944 havde mere end 40 større og mindre afdelinger rundt om lejren. På dette tidspunkt rummede lejrene 135000 mennesker – ca. 25% af alle koncentrationslejr-fanger. Lejrens formål ændrede sig også over tid: til at starte med husede den polske politiske fanger, der døde pga sult og sygdomme til en egentlig udryddelseslejr for primært jøder, polakker og sigøjnere.

Turen rundt i Auschwitz tog os ind i en række af bygningerne, hvor der var udstillinger. Nogle udstillinger beskrev jødernes liv, nogle beskrev lejrens liv og så var der de meget skræmmende rum med hår og sko. 80000 par sko og 2 tons hår. Mængderne var så store at hele gruppen blev helt stille. Turen gik også gennem torturkælderen og forbi henrettelsespladsen. Selvom det nogle steder er tilladt at tage bilelder inde i bygningerne, så valgte vi helt at lade være. Derfor får I kun billeder udefra.

Opførslen af Auschwitz II – Birkenau begyndte i 1941 for at lette presset på Auschwitz. Oprindeligt planlagt til at huse ca. 125.000 krigsfanger, men endte med at blive en udryddelseslejr. 90% af alle fanger døde i Birkenau. Og de ca. 90% svarer til ca. 1 million mennesker. 900.000 af dem var jøder.
Var Auschwitz’s udstillinger skræmmende, så var Birkenaus størrelse helt ufattelig. Når man kommer i en gruppe, kan man komme op i udkigstårnet ved indgangen. Det var fuldstændigt uforståeligt at lejren havde været så stor. Mange af bygningerne blev revet ned efter krigen og materialerne genanvendt til at genopbygge bygningerne i de sønderbømbede byer med. Men alle skorstenene og fundamenterne stod tilbage.

Turen ind gennem denne del af lejren gik ned langs jernbaneskinner og fulgte - som vores guide sagde det - den lange vej, som jøderne havde måtte gå på deres sidste dag.

Ved ruinerne af gaskamrene findes et meget stort monument for ofrene for fascismen. Det blev afsløret i 1967 og er designet af et team af polske og italienske arkitekter.

Det fyldet 8000 m2, består af over 300 store sten og skal minde om sarkofager og gravsteder. Den højre del skal minde om krematoriets skorsten. Man mener, at lejren rummede fanger fra 22 lande og det er netop de 22 lande, der mindes med stenpladerne, som alle har samme tekst. Her er den på norsk - man mener nemlig ikke at der døde nogle dansker her.

Der findes også tableauer, der viser, hvordan man har brudt saltet i minen og hvordan man også har brugt heste nede i minen.
Lige som man kan beundre saltudtrækningerne rundt omkring. Normalt er salten stabil i stenene, men når den får fugt udkrystalisere den i fantastiske former.

Til sidst i besøget bliver man ledt ind gennem en underjordisk kammer med små butikker, hvor man kan købe souvenirs og se på forskellige former for salt.
Normalt er salt hvidt eller farveløst, men det kan antage mange farver: rødt, blåt, gult, orange eller gråt. Det afhænger helt af hvilke urenheder, der er i stenene.