Lakolk Strand Camping 2016
Vi var inviteret en weekend til Lakolk Strand Camping på Rømø af Bjarne og Ann Karina, der står bag hjemmesiden
Alt om Camping.dk. Det er 3. gang de samler alle deres freelance-skribenter til en weekend, der både
byder på fagligt indhold, men også på masser af hygge.
For at komme over til øen, skal man krydse en lille del af Vadehavet på Rømødæmningen. Dæmningen blev
påbegyndt i 1938, men blev pga. 2. verdenskrig først indviet i 1948. Dæmningen er 9,2 km lang og det ser
uendeligt fladt ud på begge sider, når man kører over.
På begge sider af dæmningen ses lange rækker af pæle. Faktisk står der to rækker af pæle og det er
resterne af en række slikgårde, som man har haft etableret i området. Slikgårdene gør, at man hurtigere
kan indvende nyt land på vaderne. Mellem de to rækker pæle lagde man ris, som kunne holde på de materialer,
som højvandet bragte med ind. Når materialerne ikke bare trak med højvandet ud igen, fik de tid til at
bundfælde og man speedede så at sige landindvindingsprojektet op. Man vedligeholder ikke længere slikgårdene,
hvorfor de stille og roligt vil forsvinde.
Da vi var så heldige at vi kunne køre tidligt om morgenen fredag, benyttede vi lige lejligheden til at se os
lidt om (og naturligvis geocache lidt ;) ). Derfor lagde vi først vejen ud forbi Danmarks mindste og ældste skole,
som ligger i Toftum.
Den blev oprettet på privat initiativ af en kreds af beboere i Toftum og Juvre tilbage i 1748 – hele 30
år før der blev indført undervisningspligt i Danmark! Den blev brugt som skole indtil 1874 og rummede
til tider op til 40 børn, hvilket er ganske imponerende, når man står i det lille undervisningslokale.
Ud over undervisningslokalet rummer bygningen kun en forgang og et brændselsrum.
Læreren var altid en gammel kommandør, som blev betalt direkte af forældrene både med penge og
naturalier. Pigerne skulle efter tur gøre rent i klasselokalet og drengene skulle medbringe brændsel.
I Juvre standsede vi ved byens berømte hegn af hvalknogler. Hegnet stammer fra 1772 og er fra tiden,
hvor hvalfangst var på sit højeste. Fra begyndelsen af 1600-tallet drev Danmark, Tyskland og Holland
hvalfangst i ishavet og søfolkene hertil kom i stor udstrækning fra øerne i Vadehavet – f.eks. regner
man med at i 1770 var ca. 450 fra Rømø hvalfangere på en eller anden måde.
Selve hegnet havde vi nok overset, hvis ikke vi geocachede. For selvfølgelig var her en geocache.
De gamle hvalknogler er meget vindblæste, grå og ligner mest af alt gammelt smuldrende beton.
Ved siden af en flot svamp...
Høstbjerg er sammen med Stagebjerg Rømøs højeste sted på svimlende 19 moh! Vi tog turen op på Høstbjerg
for at nyde udsigten ud over de skæve træer og hede-landskabet. Denne fredag med smuk blå himmel og solskin
var helt perfekt til sådan en ’bjergbestigning’!
Kirkeby PLantage på den sudlige del af Rømø (i forhold til den tværgående vej fra dæmningen og ud til Lakolk)
var en fantastisk sted til en gåtur. Her duftede af varme fyrtræer, af rønnebærene, der blomstrede og af varmt
forår.
Her inde midt i plantagen fandt vi en lille idyllisk skovsø - og så var det pausetid :)
Vi endte nede i Havneby og her fandt vi stormflodssøjlen på havnen. Den blev opsat i 1991 og skal vise,
hvor højt vandet har stået igennem tiderne.
Øverst oppe på toppen er en model af en rejekutter udskåret i
træ. Og rejekutteren er valgt med omhu, da en 70 tons tung tysk rejekutter en gang blev løftet op af flodbølgen
og sat oven på Kommandørkajen!
Da klokken nærmede sig 15, besluttede vi at finde Lakolk Strand Camping - som sjovt nok ligger i Lakolk! Lakolk
ligger helt ud til Vesterhavet - med den bredeste strand vi længe har set :)
Pladsen er 3-stjernet og KÆMPEstor - der er næsten 1100 pladser, 3 servicebygninger, et par søer og legepladser.
Check-in gik let og smertefrit og vi kunne snart trille lige så roligt ned til området, hvor vi skulle ligge sammen med de
andre skribenter.
Vores campingvogn står jo fast på Svendborg Sund Camping hele foråret, så derfor var vi denne weekend af sted
med vores 'lille' telt. Og ja, vi kan faktisk godt lide at være af sted med teltet - hvis vi bare ligger
tæt på toilettet, solen skinner og luftmadrassen holder tæt! De første to passede - den sidste passede
kun 50%, da den ene luftmadras absolut ikke var tæt...
Stor lækker servicebygning med toiletter, bad, køkken og familierum. Familierum kostede ekstra, men det var gratis at tage bad i de andre baderum.
Hvis man ikke lige har 'huset' med selv, så er det også muligt at leje hytter.
Vi skulle naturligvis lige en tur ned på stranden og tog turen op over klitterne. Der er flere udgange
fra pladsen - vi valgte den, der gik lige forbi hundeløbegården. Jeps, pladsen har indhegnet et område,
hvor hundene uden fare for det øvrige dyreliv, kan løbe frit. Det giver i vores bog en stor stjerne!
For at komme ud fra pladsen, skal man lige over et lavt dige, hvorfra der er en fin udsigt ud over pladsen :)
Og for at komme ned til vandet, skal man bare fortsætte af trampestien...
Og så står man hurtigt i den yderste klitrække... Men absolut ikke i vandkanten. For lige her ved Lakolk kan
stranden ved lavvande være op til 600 meter, mens den andre steder på Rømø kan være op til 2-3 km bred. Det er
virkelig en strand, der vil noget - med den fineste Versterhavssand.
Man skal dog lige huske, at bilkørsel og ridning faktisk er tilladt på denne strand, da området
tilhører Skov og Naturstyrelsen.
Lige op af campingpladsen findes Lakolk butikscenter. Her er et hav af cafeer, ishuse, tøjbutikker, souvenirshops mm.
Skribentweekenderne har alle haft et mere fagligt indhold og i år var der blevet arrangeret en studietur
til Camp-let-fabrikken i Arnum nær Gram.
Her stod direktør Hans Jørn Nissen - barnebarn af stifteren af firmaet bag Camp-let - klar til at vise
rundt. Oprindeligt hed firmaet Camping Nissen og var oprettet for primært at sælge Sprite Campingvogne og
OBI villatelte.
Den første Camp-let blev produceret i 1969 - som en reaktion på, at villateltene blev større og større og mere
og mere besværlige at slå op. I starten var Camp-lettens bund og top udført i træ, mens glasfiber-kassen kom
til først i 70'erne.
Ude på pladsen står række på række af færdig og salgsklare Camp-letter. Efter rundturen var vi næsten klar
til at smugle en med hjem - for hold da op, hvor vi nogle gange savner vores gamle Camp-let. F.eks. når vi
skal helt ned på jorden i teltet....
Inde i produktionen var der også tryk på - her til højre ses produktionen af top og bund.
Og Hans Jørn var rigtig god til at forklare om detaljerne. F.eks. om grunden til, at de har hængt billeder
op i loftet i produktionen. De skal nemlig få medarbejderne til at huske på, at der i sidste ende er en
familie, som skal have deres drømme Camp-let og derfor skal ALLE være fejlfri, når de forlader fabrikken.
Og herover sættes top og bund sammen lige som køkkenklappen monteres på Camp-letten.
Når man har en fabrik med næsten 50 år på bagen, så har man naturligvis sit eget gamle museum. Og her
var der mulighed for at kigge på de gamle modeller - hold da op en forskel på de første og til nu. Og alligevel, så
er der jo noget utroligt charmerende over dem.
Prøv bare at se denne Camp-let Handy med mønstrede vægge og gardiner. Eller de gode gamle orange og blå farver
der er brugt på modellen ved siden af!
Og herunder til venstre ses Camp-let Safir, som er en kombination mellem teltvogn og campingvogn. Taget hæves
simpelthen op og ned alt efter om man skal bo i den eller køre med den.
Naturligvis har fabrikken også et showroom med de nyeste vogne. Her under til højre ses den mest solgte model pt:
Camp-let Classic. Med et utrolig smukt solsejl og ekstra sovekabine monteret. Vi var helt solgt i det solsejl.
Således fuldt læsset med informationer og nye indtryk var vi klar til at returnere til Rømø og resten af weekenden
gik med hygge, hygge og hygge - noget vi campister vist er rigtig gode til :D