Vores plads lå som sagt helt ned til floden og der var gang i den, da vi kom. De fleste valgte at lægge åbningen ud mod floden og det var vi også fristede til at gøre, men så ville vi ikke se en eneste solstråle, så vi endte med at lægge os med åbningen væk fra floden.

Morgenen efter vi var kommet, blev vi - og alle andre, der boede på kanten af floden - kontaktet af personalet. Floden steg voldsomt og det ville regne hele dagen, så der var en stor risiko for at pladsen på de laveste områder ville blive oversvømmet. Vi lå heldigvis på et lidt højere sted, så til at starte med skulle vi ikke gøre noget. Men der var campister, der blev bedt om at flytte til et andet sted på pladsen.

Floden afvander et stort område af bjergene, så det var helt umuligt at sige, hvor højt vandet ville ende, men personalet målte hver halve time døgnet rundt så længe det steg. Og holdt os konstant orienteret om situationen, så vi følte os helt trygge. Det endte heldigvis med, at vandet lige holdt sig nedenfor græsarealerne, men det var godt nok tæt på.

Vi tænker pladsen er vant til regn i store mængder - de havde i hvert fald flere store overdækkede områder rundt om receptionen. Her var det også muligt at grille eller lade børnene lege på en lille overdækket legeplads eller surfe helt gratis på deres internet!

Den ene toiletbygning lå heldigvis dejlig tæt på vores plads - det er altså bare dejligt, når vi nu ikke har et toilet med selv som vi ellers er vant til :)

Inde på pladsens område ligger også restauranten The Mill. En rigtig hyggelig restaurant med udendørsservering, når vejret tillader det. Og det gjorde det så ikke, da vi besøgte dem. Til gengæld var der tændt op i brændeovnen og maden var lækker.
Fra deres udendørsområde er der et flot kig ud over pladsen og den udendørs legeplads.

Nede i fastlæggerhjørnet var der hyggeligt med store flotte blomsterbede. Og lige nu blomstrede hortensiaerne for vildt. Primært i de blå farver, som vi herhjemme må gøde os til :)

Man kan komme op på Snowdon ved at gå derop. Der findes 6 officielle ruter – de tager alle over 6 timer retur og dele af dem gå ret meget opad. De er alle kategoriseret som hård-bejrgvandring.

Alternativt kan man – som vi gjorde – tage den lette løsning: Snowdon Mountain Railway. Det er en jernbane, der starter i byen Llanberis og som ender på toppen af Snowdon. Den blev åbnet tilbage i 1896 og er altså af ældre dato :)

Den første dag vi var der, måtte vi dog opgive, for det var helt umuligt at opdrive en billet til toget, så det kan kun anbefales at booke på forhånd. Turen op og ned tager hver især ca. en time og så får man desværre bare 30 minutter på toppen. For med mindre man vil gå ned, så skal man med samme tog ned. En halv time er sikkert fint for de fleste, men for os var det lige i underkanten og vi fortrød bagefter, at vi ikke bare var gået ned.

Undervejs på togturen stopper toget flere steder, så der er mulighed for at tage billeder. Kupeerne er ret smalle, men med et smil, så lykkedes det for alle at få taget de billeder, de ønsker.

Snowdon er med sine 1085 meter det højeste bjerg i Wales. Bjerget besøges hvert år af over en halv million mennesker – og i år altså også af os :) Bjerget er oprindeligt skabt ved et vulkanudbrud og siden har gletsjer udformet de høje tinder. Det blev første gang besteget i 1639 – i hvert fald er det den første gang det nævnes :)

Det engelske navn Snowdon betyder i øvrigt ’Snehøjde’, mens det walisiske Yr Wyddfa betyder ’tumulus’ eller ’trillebør’. En gammel legende siger, at Snowdon er kæmpen Rhitta Gawr’s grav. Rhitta var ret uhyggelig og bar en kappe, der var lavet af skæg og blev heldigvis dræbt af Kong Arthur.
Snowdon er et af de vådeste områder i Storbritannien: på et typisk år falder der mere end 5100 mm regn på Snowdon…

Fra toppen har man en fantastisk udsigt – den dag vi var der dog kun til den ene side. Til den anden side var der bare tåget!
På toppen findes en cafe, som dog kun er åben når jernbanen kører. Det er den, der kan anes på billedet herover til højre - inde i dynen af tåge :)
Søen, som ses fra toppen, er Glaslyn, som i mange år blev antaget for at være bundløs, men som man i dag ved er 39 meter dyb.

Fra Dolbadarn er der en fantastisk udsigt ud over dalen, hvor især de store skiferbrud kan ses.
Men man skal ikke altid kigge så langt for at se det flotte - vi faldt helt i stampe over viljen i de her små bregner, som forsøgt at gro sig store på tårnets vægge.

Vi fortsatte vores vej af A4086 - vi havde nemlig en geocachingaftale i en nabodal! A4086 er utrolig smuk - desværre var der kun meget få parkeringspladser og de var alle fuldstændig stoppede med biler i det flotte vejr. Folk var virkelig ude og vandre, nu hvor det endelig var blå himmel og tørvejr. Det betød så, at vi ikke kunne stoppe. Med enten høje mure eller dybe stenfyldte kanter langs vejen, så smider man ikke sådan lige bilen ind i vejsiden. Derfor kommer her lige en serie billeder, der alle er taget ud af forvinduet. Ikke vore yndlings-placering til fotografering, men i mangel af mulighed for at stoppe var det vi kunne gøre.

De lokale geocachere havde sørget for godt vejr, kage, canadisk øl og masser af udsmykning. Når man som geocacher tilmelder sig et event et sted, hvor man ikke kender nogen, er det altid spændende hvordan man bliver taget i mod. Og her blev man taget helt fantastisk i mod - faktisk havde de svært ved at slippe os igen :)

Mere landskab på turen rundt i området. Helt fantastisk smukt. Hvis vi skulle stoppe, hver gang vi faldt i staver over en udsigt, så nåede vi ikke mange kilometer på en dag...

Helle har altid gerne ville besøge byen med det lange navn. Og det passede perfekt med vores ferie i år, for den lå ikke så langt væk fra vores campingplads.