Helle ringede ned til dem mandag for at høre om der var ledige pladser i den yderste række og der var heldigvis stadig frit på V6. Da vi havde tjekket ind, kørte vi straks ned på pladsen og trillede vognen på plads. Og ikke nok med at vi lå i første række - pladsen var også så plan, at vi blot skulle regulere næsehjulet lidt og så stod vognen i vater. Hvor svært kan det lige være?
Vi satte naturligvis vognen op, så vi kunne sidde inde i siddegruppen og nyde udsigten ud over Lillebælt. Vi talte om, at hvis vi havde fået pladsen lige over for os i samme lomme, så havde vi sat dem op på samme måde og levet med at vi skulle rundt om den, når vi skulle ind og ud. For at sidde og kigge ud var helt fantastisk. Og selvom vejret var forrygende, så var det køligt om aftenen og så var det jo godt at udsigten også kunne nydes inde fra.

Der går en vej ned gennem pladsen, til højre er strandpladserne og til venstre resten af pladserne. Naturligvis er strandpladserne lidt dyrere end resten og de yderste ud mod vandet er naturligvis de dyreste. Men vi betalte gerne lidt ekstra for at få den udsigt.
Da vi kom torsdag var der som I kan se ret tomt på pladsen, men det ændrede sig stille og roligt i løbet af fredagen.

Toiletbygningen findes oppe ved skoven og ret langt fra vores vogn i denne flotte træbygning med græs på taget. Bad er mod betaling, men den foregår med samme kort, som bruges til at åbne bommen eller dørene ind til toiletterne.

Vi var ret imponerede over deres affaldssystem - ingen tvivl om, hvor tingene skulle placeres.

Oppe ved toiletbygningen ligger en stor legeplads. Da vi var heldige at have vores barnebarn med et par timer den første dag, så fik vi lige prøvet den store fugleredegynge :)
Oppe ved receptions-bygningen ligger en anden bygning med køkken og tv-stue. Og et stort overdækket spiseområde.

Pladsen har flere former for hytter - fælles for dem er, at de ligger oppe bag ved. Vi tænker, det skyldes, at det ikke er muligt at bygge tæt på vandet.


Pladsen har en del fastligger og det forstår vi godt, for den ligger helt fantastisk. Det er ikke muligt at ligge fast på strandstykket, så derfor er de fleste placeret forholdsvis tæt på toiletbygningen.

Om fredagen besluttede vi os for at gå en lang tur på Hindsgavlhalvøen. Da vi jo boede helt ude på spidsen af halvøen, skulle vi jo faktisk bare lige ud af campingpladsen og så stod vi ude i skoven på kanten af Lillebælt :D

Når man kommer rundt i området kommer man også forbi Hindsgavl Slot. Slottet stammer tilbage fra 1694, hvor det blev flyttet til sin nuværende position. I mange år blev det ejet af familien Basse Fønss, som dog solgte slottet, avlsgården, landbrugsjorden og det meste af skoven til Middelfart kommune i 1921. I dag ejer Realdania Byg bygningerne, parken, og Sudden og slottet bliver brugt som hotel og konferencecenter, men man kan frit gå gennem slotsparken.
I området omkring slottet ligger nogle få meget fine bygninger - de fleste med en flot udsigt.

Tæt ved campingpladsen og tæt ved Den Gamle Lillebæltsbro ligger besøgscenteret. I bygningen er der skiftende udstillinger og uden for er der et stort legeområde med borde og bænke - og det blev flittigt brugt. Besøgscenteret står også bag turistattraktionen Bridgewalking på Den Gamle Lillebæltsbro. Og egentlig var det planen, at vi ville prøve det, men der skulle vi have købt billet 14 dage før, fik vi oplyst, for selvom de havde mange ture alle dagene, så var de alle fuldt booket. MEN hvis vi skal give næsten 300 kr. for oplevelsen, så vil vi nu også gerne have godt vejr og med det danske vejr, så er det noget svært at forudsige, hvordan det er om 2 uger.
Men ellers kan vi da lige nævne, at Bridgewalking foregår på en speciel gangbro 20 meter over kørebanen og 60 meter over havet. Man er sikret med seler på hele turen og det er ikke tilladt at medbringe løse genstande som kamera...

Selvom vi ikke kunne komme på en Bridgewalking-tur, så kunne vi nu sagtens komme op at gå på broen. For her på Den Gamle Lillebæltsbro er der et fortov/cykelsti i den ene side, vejbaner på midten og togskinner i den anden side. Og selvom vi ikke helt kom 60 meter op, så var udsigten stadig fantastisk...

Nu bor vi jo forholdsvis tæt på Middelfart og har fulgt med i deres havneombygning, som snart har stået på længe. En del af havnefronten blev i 2005 omdannet til en kunstige ø, der allerede i 2016 blev gennemgribende redesignet indvendig. I dag huser Kulturøen en række cafeer, byens biograf og biblioteket.

Vores tur rundt i Middelfart førte os snart op i de små smalle gader og snart ned til havnefronten. Her fandt vi f.eks. dette fine føl. Skulpturen er skabt af billedhuggeren Gudrun Larsen og foræret til byen af Middelfarts Sparekasse, da de have 125 års fødselsdag i 1978.

I et kryds af små smalle gader støder vi på en lille plads med et flot kunstværk midt på. Det er Marsvinebrønden, som er lavet af billedhugger Hans Olsen og opstillet i 1957. Rundt på brønden ses kobberrelieffer med motiver fra marsvinejagten. Marsvinejagt var helt almindeligt fra ca. 1590 og frem til 1898. I Middelfart var der ca. 30 marsvinejægere, som drev dyrene ind på lavt vand, hvor man stak dem ihjel. Spækket blev kogt af marsvinene og brugt til lampeolie og imprægnering. Man ved ikke præcis, hvor mange der blev fanget i de første år, men den største kendte fangst er fra sæsonen 1873-74, hvor lauget fangede 2531 dyr. I dag er marsvinet fredet og når vi sidder en aften og ser et par stykker komme forbi, så er vi nu glade for det.

Inde i bymidten er der mange små fine, skæve og finurlige huse. Vi nød vores tur rundt i byen, som vi ikke tidligere har gået rundt i.