Hvis man går en kort tur ned gennem et skovstykke, så står man på kanten af Kielerfjorden. Og første aften var en utrolig smuk aften med en smuk udsigt ud over vandet over mod Lahoe.

Vi ankom allerede torsdag og mega-eventet var først lørdag, så vi havde besluttet hjemmefra, at vi fredag ville tage ind til Kiel Centrum og se os lidt om.
Vi fik fundet en p-kælder tæt på gågaden og det første vi faldt over, da vi kom ud fra kælderen, var denne imponerende vandinstallation. Som i virkeligheden var meget større end her på billederne. Pladsen er anlagt i 1980erne og formen er inspireret af Østersøen, Vind og Bølger.

En kort gåtur og vi stod nede i havnen. Helt herinde tæt på centrum ligger de store færger til Sverige, Norge og Litauen.
Tæt på færgelejet faldt vi over Hörnbrücke fra 1997, som er en tredelt folde-klapbro. Det er en fodgængerbro, der ligesom folder sig sammen i tre led, når den åbner. Vi ville rigtig gerne have set den åbne sig, men kunne ikke finde nogle tider.

Vores tur rundt i Kiel ledte os også forbi endnu en Skt. Nicolai Kirche - denne gang den evangeliske af slagsen. Nikolai eller Nikolaus er skytshelgen for bådsmænd og købmænd og derfor hedder så mange kirker noget med Nikolai.

Denne Nikolai-kirke opstod samtidig med byen Kiel tilbage omkring 1240. Imidlertid har kirken siden skiftet udseende, så det ydre vi ser i dag er dels fra det 14. århundrede og dels fra det 16. århundrede. I 1877-1884 renoverede og ombyggede man kirken, så den kom til at fremstå som en nygotisk bygning. I 1943-44 blev kirken næsten helt ødelagt af engelske bomber og efter krigen valgte man at restaurere det gamle murværk, der var tilbage, men droppe hvælvingerne og give kirken dens sadeltag over de 3 langskibe.

Foran kirken står en stor skulptur Geistkämpfer – eller Åndens Stridsmand - fra 1928 af Ernst Berlach. Den var oprindeligt skabt til klosterkirken Hellig-Ånds-Kirken, men blev i 1936 fjernet, da den blev anset som uartig kunst. Men i stedet for at blive destrueret, så blev den skilt i flere dele og gemt rundt om. I 1954 blev den så sat op foran Skt. Nikolai Kirke, da Hellig-Ånds-Kirken blev fuldstændig ødelagt under 2. verdenskrig.

Velkomst-eventet blev holdt i forbindelse med et par værtshuse/restauranter og alle over 500 deltagere skulle skrive deres geonavn på en musling eller en lille træskive. Så vores ligger et eller andet sted i bunken :D
Efter en hyggelig snak med andre geocachere fra alverdens lande (der i blandt en anden dansk familie ;) ) så vendte vi igen fødderne mod campingpladsen og en god nats søvn. Vi skulle jo gerne være klar til dagen efter!

Dagen efter forlod vi campingpladsen og kørte lidt mod syd til Landesmuseum für Volkskunde i Molfsee. Mange er som vi flere personer om det samme geocachingnavn og da vi kun tæller som en i den elektroniske logbog, så har der været mange flere personer end de ca. 1400, der har skrevet i logbogen.

Vi ankom til museet velvidende at der ville være mange deltagere, men var ikke det mindste bekymrede for at det ville være stopfyldt, for museet breder sig over 40 hektar og arrangørerne bag havde på bedste tyske vis organiseret parkeringen – og da p-pladsen ved museet ikke var stor nok, var der arrangeret en shuttlebus fra p-pladser længere væk.

Det meste af eventet var centreret ved nogle få af bygningerne, men vi tog naturligvis en tur rundt for at se, hvad museet, som åbnede med 13 huse i 1965 ellers kunne byde på. I dag findes der over 60 historiske bygninger, hvor man kan se forskellige husholdsredskaber, markredskaber og landbrugsdyr ligesom man kan opleve en række gamle håndværk.