Vi havde besluttet at NU skulle det være - nu skulle fynboerne til staden for at se sig om. Vi har ikke været i København siden 1999, så man må sige, at det ikke er et sted vi sådan lige overrender ;)
Vi havde hjemmefra besluttet at vi ville bo på DCU-Copenhagen Camp - det er den plads, der tidligere hed Absalon. Vi knoklede rundt hele fredagen for at kunne køre midt på eftermiddagen, men vi ramte naturligvis lige den dag, hvor eftersøgningen af en svensk bil lukkede hele Danmark. Vi opdagede heldigvis at de havde lukket Storebæltsbroen og satte os og drak en kop te i ventetiden. En time efter at de havde åbnet broen igen kørte vi hjemmefra. Det var en dummeste beslutning længe. For selvom de sagde, at de havde åbnet broen, så var køen stadig 20 km lang, for alle biler skulle ind forbi et checkpoint til et gennemkig.
Vi sad fast i køen lige efter Langeskovafkørslen og der sad vi længe. Vi havde kontakt til campingpladsen, som heldigvis havde en løsning på vores forventede meget sene ankomst: De ville lægge papirer og bomkort i en boks ved indgangen - så kunne vi komme ind på pladsen, hvis vi kom inden kl 23. Ellers måtte vi overnatte udenfor bommen på deres quickstopplads...
Heldigvis nåede vi ind - 6 timer tog turen og vi ramte derfor campingpladsen kl 22.30 - godt trætte og lidt sultne.... Campingpladsen er placeret i Rødovre Kommune lige ved siden af DCU-huset og alt fungerede bare perfekt - undtagen deres morgenbrød-system. Vi ved godt at man helst vil have udsolgt når man når aften, men da vi kom op for at købe brød den første morgen og de havde udsolgt kl 8.30, så tænker vi godt nok at her er plads til forbedringer - især fordi deres morgenbrød er bakeoff og det ville være verdens letteste ting lige at sige: vi varmer lige noget - kom tilbage om 10 minutter, så er det klart...

Men derudover fungerede det hele fint. Vores plads var helt vandret, så vi slap for kiler under vognen. Toiletbygningen var tæt på og den var pæn og rengjort. Vi var ikke mange på pladsen, så vi oplevede aldrig kø, for sjovt nok var alle ca. 20 toiletter åbne. Vi havde nok selv valgt at låse nogle af dem af for at mindske rengøringsarbejdet...
Mellem hver plads er der opsat et lavt hegn - dette er 'brandafstanden'. Det betyder at campingvogn og telt skal placeres mellem to af de små hegn og så kan bilen holde ud for hegnet. På denne måde overholder alle de 3 meter uden diskussioner om i hvilken side, bilen skal parkeres.

Pladsen har flere legepladsområder. Ved servicebugningen findes en stor legeplads med gynger og hoppepuder. Servicebygningen er meget lang med toilleter, køkken og familiebade.

Lige bag campingpladsen ligger en del af Vestvolden. I dag er den rekreativt område og vi nød området rigtig meget på ferien. Et virkeligt dejligt sted at lufte hund.
Vestvolden blev anlagt i perioden 1888-1892 som en del af Københavns Landbefæstning. Det var et kæmpe arbejde for volden strækker sig små 15 km fra Avedøre i syd til Utterslev Mose i nord. Og for hver meter vold, der er anlagt, så har 'voldbisserne' flyttet ca. 225 m3 jord ved håndkraft!

Området fortsatte dog med at være militært område med adgang forbudt for menigmand helt frem til 1960'erne. Her forlod forsvaret størstedelen af området og det blev gjort til offentligt område. Først i 2004 blev de sidste dele af Vestvolden og Ejbybunkeren forladt og gjort offentligt tilgængelige.

Tæt på campingpladsen - men lige på den anden side af motorvejen - fandt vi frem til Hvissingestenen. Den er Sjællands største sten og måler 5x6x3 meter og vejer ca. 130 tons. Den blev fundet i 1966 i forbindelse med etableringen af en spildevandsledning. Entreprenøren nåede at bore huller i toppen af den inden Naturfredningsforeningen og det daværende Københavns Amt fik det stoppet og stenen fredet. Siden blev den flyttet ca. 100 meter fra findestedet til sin nuværende placering, hvor den ligger i en lille lysning i Vestskoven. Desværre var den blevet oversmurt med graffiti - vi fik fundet frem til de ansvarlige for stenen og sendt dem en mail og fik efter en uges tid en mail retur om, at de ville få det fjernet.

Vi ville også gerne forbi Christiansborg og Marmorbroen. Marmorbroen er en buebro tegnet af en af slottets bygmestre Nikolaj Eigtved og er opført 1739-1745. Broen overlevede sammen med hestestaldene branden på Christiansborg Slots i 1794.
Den blev oprindeligt bygget som hovedindgang til slotsområdet og er bygget pompøs med de to pavilioner for at gøre indtryk på de besøgende.
Navnet stammer i øvrigt fra de marmorklædte fortove - resten af broen er beklædt med sandsten og selve vejbanen er brostensbelagt.

Vi gled stille forbi Arne Jacobsens Nationalbank-bygning fra 1965-78. De skriver godt nok, at man har lavet en lav del for at friholde Holmens Kirke og at den høje del passer ind i højden med de gamle bygninger i gaden, meeeeen der er nu stor forskel på bygning i røde teglsten fra det 18. århundrede og så denne mastodont af en klods...

På den modsatte side sejlede vi snart forbi Nordatlantens Brygge. I det gamle pakhus fra 1767 er der i dag offentlig repræsentationer for Færøerne, Grønland og Island ligesom der er udstillings-, konference- og selskabslokaler. Og så arbejders der på at skabe et streetfoodmarked med nordisk mad.
Oprindeligt var det store pakhus bygget som lager for tørfisk, saltede fisk, hvaltran og skind fra Færøerne, Finmarken, Island og især Grønland.

Et kig ned af Christianshavn Kanal og derefter på Operaen.Operaen, som er tegnet af Henning Larsens Tegnestue og foræret til det danske folk af A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formaal. Bygningen blev indviet i 2005 og er på hele 41000 m2, har to scener, hvoraf den største har plads til 1700 tilskuere og et tag på 158 meter i længden (inkl udhæng ;) )

Et kig ind i det, der i dag er eksklusive lejligheder...

Turen gik også forbi de historiske kanonbådsskure på Holmen. I 1807 tog englænderne den danske flåde, fordi Danmark holdt med Frankrig. I stedet byggede forsvaret en række store robåde, som frem til 1813 blev brugt i den store kanonbådskrig. Da krigen sluttede, skulle bådene på land og dertil blev bygget 6 skurblokke. Skurene blev fredet allerede i 1964, men flåden forlod dem først i 1996. Her blev de solgt og renoveret og i dag bliver de primært brugt som kontorbygninger.
Et fint kig ind gennem Amalienborg og ned mod Marmorkirken.

Vi tog flere gåture rundt i byen og her kom vi forbi flere af de 'kendte' steder, som for os 'bønder' fra landet er et must :D Første kig var op på tårnet på Nikolaj Kunsthal. Kunsthallen har til huse i en gammel 'kirke'. Vi skriver kirke, fordi her på stedet lå der en kirke, der gik til i den store brand i 1795, der lagde 1/3 af byen i ruiner - herunder Nikolaj Kirke. I starten af 1900-tallet blev tårnet og spiret genopført med støtte fra bryggeren Carl Jacobsen og resten af kirken blev få år senere genopført med støtte af P. N. Rentzmann. Han så gerne, at bygningen igen blev anvendt som kirke, men den blev i stedet først til Københavns Hovedbibliotek. Siden 1981 har den været udstillingsbygning og da vi var der, havde Tommy Støckel dekoreret tårnet med en kæmpestor lyserød ring.

Turen bragte os også forbi Storkespringvandet på Amagertorv. Springvandet er fra 1894 og er doneret af Foreningen af ovedstadens Forskønnelse i anledning af Kronprins Frederik (senere Frederik 8.) og Kronprinsesse Louises sølvbryllup.

Og naturligvis måtte vi en tur rundt på Nyhavn - havde vejret været bedre, havde vi sat os og nydt en - dyr - øl på en af restauranterne. MEN det var vejret ikke til, så vi nøjedes med at gå en tur langs kanalen. Nyhavn hed oprindeligt Den Nye Havn er fra 1673, hvor den var en travl erhvervshavn, hvor skibe fra hele verden lagde til kaj. Livet i havnen var den gang præget af sømænd, glædespiger, værtshuse og fest - og altså ikke et sted for det bedre borgerskab. I dag hedder det Nyhavn og de bygninger, der tidligere husede købmænd, er nu smukt renoverede og huser restaurant på restaurant. I øvrigt boede H. C. Andersen i Nyhavn i over 20 år fordelt på flere perioder - her skrev han flere af sine elskede eventyr.

Inde er kirkerummet rundt - og der er højt til loftet. Som skrevet, så er meget af det, der ligner marmor ikke marmor. For en stor dels vedkommende er det kalksten, der er behandlet på en særlig måde så det kommer til at ligne marmor. Altertavle-partiet og meget af det øvrige træværk inde i kirken er også stafferet, så det ligner marmor.

Efter at have passeret gennem Kongeporten stod vi så inde på Kastel-området. Kastellet var oprindeligt Chr. IVs ide for at forstærke Københavns befæstning. an døde imidlertid inden det blev bygget og derfor kom hans søn Frederik III til at fuldføre byggeriet, som stod færdigt i 1665.
Byggeriet er omgivet af en næsten 2 km lang fæstningsvold med 5 bastioner. Og der er opført 6 røde stokke (huse) til beboelse for forsvarets medlemmer og familier. I dag anvender Forsvaret stadig bygningerne - dog nu som kontorer.

I hvad vi vil kalde midten ligger to gule bygninger. Den ene er Kastelskirken og selvom det ude fra kun er et kors i vejrhanen, der afslører at det er en kirke, så fungerer den i dag som sognekirke under Folkekirken. Kirken var desværre ikke åben da vi var der - vi ville have elsket at se den inde.
Modsat ligger så Kommandantgården. Den blev bygget 1725 som bolig for Katellets Kommandant og senere for Forsvarschefen. I dag er der informationscenter i bygningen.

Turen rundt på volden gav også et rigtig fint kig ned over området, ligesom der er mulighed for at kigge på kanoner i forskellige størrelser.

Fra Kastellet søgte vi ned mod Langelinie. Det første vi mødte var det store Søfartsmonument fra 1928, der er opsat som mindesmærke for alle de søfolk, der mistede livet under 1. Verdenskrig, mens de sejlede varer til og fra Danmark. På skulpturens - kaldet Mindet - sokkel står navnene på de 101 danske handelsskibe, der sank og navnene på de 648 sømænd, der mistede livet. På den store sokkel ses et relief, der viser et skibsforlis forårsaget af et sammenstød mellem et skib og en sømine.

Lidt længere henne af Langelinie finder vi Gefionspringvandet - et overdådigt og stort springvand lavet af Anders Bundgård i 1908. Det forestiller Gefion, som ifølge historien pløjede Sjælland ud af Sverige med sine okser.

Retur mod bilen krydsede vi ind over Amalienborg. Amalienborg består af 4 ens palæer, der omkranser en 8-kantet plads fra omkring 1750-1760. I dag er Amalienborg den kongelige families residens i København, men egentlig er det ikke opført som sådan. De 4 palæer blev opført i anledning af 300-års jubilæet for Christian I's kroning. Byggegrunden blev givet til 4 fremtrædende adelsmænd: Moltke, Levetsaa, Brockdorff og Løvenskiold mod at de opførte 4 ens palæer tegnet af hofbygmesteren Nicolai Eigtved.
Da Christiansborg Slot, som var den kongelige residens, brændte i 1794 erhvervede kongen i løbet af få dage 2 af palæerne. I dag har Dronningen bolig i Christian IXs - eller Schacks - Palæ. Kronprinseparret bor i Frederik VIIIs - eller Brockdorffs - Palæ og i de sidste to har Prins Joachim og Prinsesse Marie og Prinsesse Benedikte bl.a. mulighed for at bo i det ene, når de er i København, mens det sidste er gæste- og repræsentantionspalæ.

Lidt længere ude fandt vi Arken - nu havde vi jo brugt pænt meget tid på stranden, så museet fik kun et kig udefra og et nærstudie af et af dets udendørsværker.

På toppen af Skodsborgbakken byggede Frederik VII en grotte. Kongen købte Skodsborg Palæ i 1852 og året efter opførte han grotten, som han anvendte ved festlige lejligheder. Grotten er opført primært i kildekalk og kildekalken danner til stadighed små drypsten.

Vi valgte at tage ud til Dyrehaven - Helle havde længe ønsket at se Eremitageslottet. For at se området ordentligt parkerede vi et godt stykke væk og gik igennem området ud til slottet. Vi fulgte Mølleåen et godt stykke og kom bl.a. gennem Raadvad, en lille industriby opstået omkring Raadvad Vandmølle. Fabrikken Raadvad, der bl.a. laver bestik, blev startet her, men er senere flyttet til Brønderslev.

Eremitageslottet ligger højt oppe på Eremitagebakken og har altid været centrum for de kongelige jagter og anvendes i dag til frokoster. Slottet erstattede et bindingsværkshus i 2 etager som Chr. V opførte her i 1694.
Det nuværende er fra 1734-36 og er et af senbarokkens flotteste bygninger i Danmark. Rundt om er der flotte skulpturer, der leder tankerne hen på jagt.

Det er muligt at komme ind på en rundvisning, men ikke i den uge, vi besøgte stedet. Vi ville ellers gerne have set de flotte lokaler. Eremitageslottets navn skyldes i øvrigt et helt specielt bord. Bordet kunne dækkes nede i køkkenet i kælderen og så hejses op i spisesalen ovenover fuldt dækket. Dermed kunne der spises uden tjenere - på fransk: en Hermitage.

Til sidst vil vi lige runde de glemte kæmper. Vi vidste godt de fandtes i København, men havde ikke nogen ide om hvor præcist - altså indtil vi fandt ud af, at der lå et cache gemt ved campingpladsen, som vi kun kunne finde, hvis vi havde besøgt alle 6 kæmper. Altså måtte der googles lidt - og det hjalp! For selvom vi ikke kunne finde nogle præcise koordinater på dem alle, så fandt vi deres ca. placering og det var nok.

Og faktisk fandt vi den første meget tæt på campingpladsen - for her ligger Søvnige Louis nemlig og sover. Bakke top Trine fandt vi til gengæld på en fin plet i Avedøre.

De sidste to fandt vi tæt på hinanden - Thomas på Bjerget ligger i Albertslund Kommune, mens den bedårende Lille Tilde står i Vallensbæk - men der er ikke længere imellem dem end at man kan gå mellem dem. Vi er vilde med de her figurer og har læst os til, hvor der er flere - både i Danmark men også i udlandet. Så den liste tager vi lige med os rundt for fremtiden :D