Gammelbro Camping
For lang tid siden havde vi planlagt en tur til Gammelbro Camping med CampingRødderne - 3 andre sæt inkarnerede campister, der som os nyder
at være på camping.
På grund af vejret måtte vi flytte turen fra slut oktober og ind i november - vi slap for kraftig storm, men fik så lidt regn.
Vi havde aldrig før været på Gammelbro Camping, men der var booket 4 pladser til os lige over for den ene toiletbygning. Her skulle der være et rimeligt
stabilt underlag og ikke bare mudder!
Alligevel var der nu temmelig blødt efter al den regn, vi havde fået i efteråret, så vi valgte alle at placere
vognene, så vi ret let kunne komme derfra igen. Og bilerne fandt vi plads til på et lille p-område overfor.
Vi brugte en del tid i et fælleslokale og i vognene - men ellers har pladsen i sæsonen stort indendøres badeland, minigolf og flere legepladser. Så vi kunne godt finde på at komme tilbage med børnebørnene en dag.
Fra pladsen er det muligt at gå en tur langs vandet ind til selve Årøsund Havn/by. Det er en fin tur, der går på trampesti langs vandet og op gennem
byen retur.
Fra stien er der et fint kig over på Årø, der ligger en kort sejltur fra pladsen.
Og nede ved havnen ligger det smukkeste badehotel. Vi er sikre på,
at udsigten fra værelserne heller ikke fejler det store....