Hillerød - del 1

Gennem mange år har vi hørt så meget godt om Hillerød Camping, men da de lukker ret tidligt om efteråret, er det aldrig lykkedes os at besøge den på en af vores efterårsferier. Derfor blev den naturligvis et must på årets tur. Og vi blev bestemt ikke skuffede, for alt det vi havde hørt, passede til fulde.

Vi blev mødt af en smilende campingmutter Annette, som viste os på plads efter først lige at have hørt, om vi ville have sol, skygge eller havde andre ønsker. Vi fik flere steder at vælge mellem, men endte på området kaldet Plantagen.

Annette blev indtil vi havde fået sat vognen på plads og hun bad sågar naboen (der lå sådan cirka 15 meter væk) flytte deres bil om foran deres campingvogn, så vikke skulle kigge på deres bil!

Campingpladsen er del ind i flere åbne områder med hække mellem områderne.

Vores plads var næsten vandret, men vi smed lige et brædt under det ene hjul, for vi skulle være der i en uge og så skal vognen bare stå helt lige! Lige ved nedkørslen til Plantagen var der etableret et lille relax-område med borde, hændesofa og krukker med palmer. Og krukkerne - ja de var en af årsagerne til vi var her. Vi havde nemlig hørt meget om blomsterhavet på campingpladsen.

Og blomster - det var der. Især når man kom op i det sydlansk-inspirerede gårdhavemiljø ved toiletbygningen og køkkenfaciliteterne. Her var krukke på krukke og store vinranker. Der var sol og lune hjørne og helt eventyrligt. Vi fik spurgt lidt ind til alle blomsterne, og de bliver om vinteren passet pg puslet om i et gartneri nær Odense. De fylder 60 paller, når de skal flyttes og der kommer to lastbiler for at hente dem. I vores verden er det helt vildt - men det var helt fantastisk at opleve.
I gårdmiljøet kan man sidde og nyde en kop kaffe eller spise sin mad. Man kan vaske op inde under et halvtag eller inde i selve køkkenet. Der var corona-restriktioner, så man ikke kom til at stå for tæt i køkkenet eller på toiletterne og det fungerede bare helt perfekt. Der var spritdispensere ved alle indgange og man brugte ikke sine egne karklude i køkkenet, men tog i stedet en ny fra kurven og smed den til vask efter brug. Og så sørgede personalet på pladsen for, at der hele tiden var rene karklude.

Toiletbygningen ses herover til venstre. Den rene luksus med virkelig flotte baderum og toiletter og hvor alle helt naturligt enten tog blå futter på fødderne eller gik ind i bare tæer for at undgå at gøre rummene for snavsede.
Store oliventræer, palmer, kæmpe bægerranker og overdådige skærmliljer dominerer blomsterhavet og skaber en fantastisk stemning rundt om på pladsen.

Herover til venstre ses indgangen til fælleslokalerne og til højre et vue op over området kaldet Palmehaven med receptionen/privatbeboelsen i baggrunden. På det midterste område af Palmehaven må bilen ikke være ved campingvognen, men skal holde på en p-plads ved siden af. På resten af pladsen må bilen holde ved campingvognen.

Pladsen har flere typer hytter - nogle ganske små med 2 sovepladser og et køleskab og nogle noget større med flere sovepladser, køkken og eget bad/toilet.

Herover til venstre et kig fra Prærien og op mod det mest åbne område: Dyreskuepladsen. Til højre er det netop Dyrskuepladsen, som ikke er hegnet med hæk men med net.

Ned midt gennem pladsen går en offentlig sti. Der er låger ud til stien, så man kan krydse over mellem de forskellige dele til fods og fra vores plads på Plantagen var det nærmeste toilet lige ovre på Prærien, så vi brugte ofte lågerne.

Når man følger stien, så kan man gå ned i centrum på ca. 10 minutter og ned til Frederiksborg Slot på ca. 15 minutter. Vi gik naturligvis turen flere gange, for vi skulle jo ned og se byen og slottet og slotsparken.

Frederiksborg Slotshave

Turen ned til Torvet i Hillerød gik gennem gågaderne og pludselig stod vi så på Torvet med den mest fantastiske udsigt over mod Frederiksborg Slot. Vi var lige nødt til at købe en is, som vi kunne sidde og spise, mens vi nød udsigten. Statuen viser Frederik VII, skabt af Hermann Wilhelm Bissen og Vilhelm Bissen og er rejst i 1880.

Frederik VII boede på Frederiksborg Slot, da han blev gift med Grevinde Danner og indtil slottet brændte i 1859.
Grevinde Danner var kongens 3. ægtefælle og da hun var borgerlig, så vakte ægteskabet stor modstand i aristokratiet og blandt de borgerlige og var en politisk belastning for kongen. Til gengæld var ægteparret meget populære i landbefolkningen.
Det var Frederik VII der afskaffede enevældet, da han gav os Grundloven i 1849.

Ved Torvet finder vi også byens Gamle Rådhus. Bygningen fra 1887-1888 erstattede et ældre rådhus og husede oprindeligt Rådhuset, Tinghuset og Arresten. Det er tegnet af Vilhelm Holck.

Gågaderne ligner - tja gågader...

Vi fortsatte vores gåtur rundt om Slotssøen. Der er en fin gangsti hele vejen rundt. På vejen kommer man forbi Hillerød Bymuseum. Her er udstillinger, der viser Hillerøds forvandling fra at være en egentlig serviceby for Frederiksborg Slot til at blive købstad og i dag en moderne by. Museet rummer også en afdeling med trykkemaskiner og en 'gade' med forskellige butikker fra det 19. og 20. århundrede.
Langs hele vejen rundt har man den fineste udsigt over mod slottet og når man når museet, så går man ind i Frederiksborg Slotshave. Haven er opdelt i to dele: Barokhaven og Landskabshaven.

Barokhaven ligger lige over for slottet, så man har kunne nyde den fra slottet. Den er helt fantastisk og stramt opbygget med klippede hække og lige linjer. Haven blev anlagt af Frederik IV i 1720’erne med Johan Cornelius Krieger som arkitekt. Haven er opbygget i 4 niveauer som falder ned mod Slotssøen og som har gjort det muligt at skabe en stor vandkaskade ned midt gennem haven.

På det nederste niveau ses 4 kongelige monogrammer i buksbom - de to var dog pt. ved at blive sat i stand, da de var blevet angrebet af sygdom. De fire konger er: Frederik IV, der anlagde haven, Christian VI og Frederik V, som regerede mens haven eksisterede og Margrethe II, som indviede den genskabte barokhave i 1996 efter man havde arbejdet på den i 3. år. Der er brugt ca 65.000 buksbomplanter til monogrammerne. Derudover er der brugt pyramideformede takstræer, historiske stauder, løgplanter og masser af tulipaner. Da haven blev anlagt i 1770’erne kostede 1 tulipanløg det samme som et hun i Amsterdams finere kvarterer!

På de næste to niveauer er der springvand og store skulpturer og Rundt om står der skulpturer fra 1800-tallet i zink – de stammer her fra slottet, men også fra andre slotte og haver og er kopier af originalskulpturer i sandsten. Man kan se en af dem på billedet herover med springvandet. Springvandet er ikke en del af vandkaskaden, men findes i et mindre rum ved siden af.

Den store kaskade ned midt gennem anlægget er utrolig flot med mange springvand på de forskellige niveauer. På hver side af kaskaden er der to ens haveanlæg med samme opbygning af snorlige hække, små skjulte springvand, skulpturer og træer.

Øverst oppe findes Runde Dam, hvor man rigtigt kan se, hvordan arkitekten bag haven formåede at anvende optisk bedrag for at få haven til at syne længere og større. Flere steder i haven snævrer stierne sig ind, så det fra bestemte vinkler, ser ud til at de strækker sig længere væk. Her ved Runde Dam er det græsskråningerne, der snævrer sig ind mod Runde Dam og skaber en illusion af afstand. Runde Dam er i øvrigt ikke helt cirkelrund – det er også en del af det optiske bedrag.

Længst oppe står en obelisk rejst i 1888. På obelisken ses C. D. F. Reventlows portræt og obelisken er da også rejst til ære for ham, som var en af de 3 hovedmænd bag stavnsbåndets ophævelse 100 år før. Den er udført af A. F. Pacht. Foran obelisken er en statue med hævet fakkel, der symboliserer friheden.

Som en modsætning til Barokhaven findes rundt om denne en Landskabshave. Hvor Barokhaven er geometrisk formede bede og formklippede træer og buske, så er romantikkens landskabshave præget af fritvoksende skovpartier, store græsflader, søer, vandløb og snoede stier og viser dermed 1800-tallets dyrkelse af den frie natur.

Landskabshaven kan godt virke mere tilfældigt anlagt, men det er den ikke. Ligesom med Barokhaven, så er der også her tænkt i sigtelinjer. I Barokhaven ønsker man det lange syn ned gennem haven - i romantikkens landskabshave skal man overraskes, når man går tur og stierne er derfor anlagt, så de hele tiden giver nye, smukke udsyn op mod f.eks. Frederiksborg Slot eller mod Badstueslottet.

Badstueslottet blev opført af Frederik II. Det lille minislot med ottekantet tårn med spir og 3 fremspringende udbygninger blev opført i 1580 som badstue for kongen og hans mænd. Det rummer ud over badeværelse også køkken og flere soveværelser og bruges i dag af Kongehuset til jagtfrokoster.

Da Frederik VII anlagde den romantiske del af slotshaven, etablerede han samtidig de to søer: Badstuedammen og Ødammen. I Ødammen anlagde han Louises Ø – opkaldt efter hans 3. hustru Grevinde Danner. På øen byggede han en bjælkehytte inspireret af et norsk herresæde – genskabelsen af et lille stykke af det Norge, som man måtte afstå i 1814. Øen blev brugt af Frederik og Louise, som et sted, hvor de kunne trække sig tilbage og få lidt fred og der er i dag ikke adgang til øen.

Frederiksborg Slot

Vi bevægede os nu fra Landskabshaven og ind mod selve slottet - for indtil nu, havde vi jo kun set det ude fra. Herover ses Audienshuset, som den lyse sandstensbygning ved siden af selve slottet. Naturligvis skulle det også ses inde fra alle gårdene og udstillingerne inde skulle naturligvis også ses.

Vi gik om til slottets hovedindgang fra Slotsgade. Vi passerede over den første grav (billede 1) og fortsatte op gennem det lange smalle stræde mellem de gamle stald- og domestikbygninger, der ligger på den første slotsholm (billede 2) og ind på S-broen, der snor sig over endnu en grav (billede 3 og herunder, der viser broen tilbage mod det lange smalle stræde).

For at komme videre ind til den forreste slotsgård på den mellemste slotsholm, går man gennem det stor porttårn fra 1618-1621. Porttårnet var under renovering, så det var desværre pakket helt ind.

Her finder vi den forreste slotsgård, der er flankeret af to ens sidebygninger – til venstre Slotsherrens Hus fra 1611 og til højre Kancellibygningen fra 1614-16.

Midt på den forreste slotsgård står en kopi af Neptunbrønden. Den oprindelige, der var udført af Adrian de Vries i Prag, stod færdig i 1622. Neptunbrønden blev bestilt af Christian IV for at hylde sig selv og Danmark som herskere over Østersøen efter, at han havde sejret i Kalmarkrigen i 1611-13.

Da svenskerne så i krigen mellem Danmark og Sverige i 1658-1660 hærgede Frederiksborg Slot, tog de naturligvis bl.a. brønden med til Sverige som krigsbytte. Den oprindelige fontænes enkeltdele blev delvist anvendt til en ny vandkunst i Drottningholm Slotspark ved Stockholm, delvist anvendt til selvstændige fontæner og delvist opmagasineret omkring 1706.

I forbindelse med den store brand på Frederiksborg Slot i 1859, betalte brygger J. C. Jacobsen for afstøbninger af de originale dele, så der igen kunne opsættes en ny Neptunfontæne i den forreste slotsgård. Fontænen er formentlig ikke sat sammen som det egentlig var tiltænkt, men det vides ikke med sikkerhed.

Inden vi gik ind i den inderste slotsgård, gik vi gennem en port i Slotsherrens Hus og om mod Audienshuset. På vej derom følger vi Ringridningsbanen, som er den brolagte vej. Langs banen ligger Fadeburslængen til venstre og ca. midt på Fadeburslængen er opstillet en portal i sandsten. Portalen er udsmykket med et fint smedejernsgitter, der er beregnet til at hænge ringe op i. Banen afsluttes mod nord af Audienshuset og Løngangen.

Audienshuset og Løngangen fra slottet og over til Audienshuset stod færdig i 1616, men brændte allerede i 1665. Man valgte dog at genopbygge begge dele i 1680-89 og indrettede salen og løngangen til Christian V, så rummet på bedste vis fremhævede ham, som Danmarks første enevældige konge. Men mere om selve salen senere.

Selve Løngangen står på 5 murede tøndehvælv og portalen - Møntporten - gennem Løngangen er smukt udsmykket med søjler og musikanter og et relief af Venus og Mars.

Vi gik tilbage for at gå ind i den indre slotsgård og passerede endnu en grav - denne er fra 1605. Her går i dag en muret bro hele vejen over, men oprindeligt havde den en bevægelig klap. Vejen ind går gennem en stor og flot port i galleriet. Galleriet er opført med 12 buer, hvor der oprindeligt stod en forgyldt gude- eller heltestatue i hver bue - i dag er de dog uden forgyldning. Den røde løber ligger der i øvrigt, fordi der denne dag var filmoptagelser i gang rundt om slottet.

Slottets historie går i øvrigt helt tilbage til 1560, hvor Frederik II erhvervede herregården Hillerødsholm og herefter opførte første del af Frederiksborg Slot. Hans søn Christian IV rev dog slottet ned og opførte i stedet et renæssanceslot i perioden 1600-1620.

Efterfølgende blev Frederiksborg Slot brugt som kongebolig indtil slutningen af 1700-tallet. Fredensborg Slot og Hirschholm Slot (eksisterer ikke længere) gjorde, at Frederiksborg gik af mode og efter Frederik IV blev det kun benyttet som kroningsslot, hvor alle enevoldskongerne (undtagen Christian VII) lod sig krone og som jagtslot. Ved udgangen af 1700-tallet blev kongehusets store samling af portrætter samlet på slottet og i 1811 blev samlingen udvidet betragteligt, da Agnete Maria Hielmstierne – enke efter diplomaten Marcus Gerhard Rosencrone - skænkede en stor samling af portrætter af kendte danskere til samlingen.

Først da Frederik VII og grevinde Danner. flyttede ind midt i 1800-tallet, kom slottet igen i brug som kongebolig. De ombyggede slottet for at gøre boligen mere tidssvarende og fik bla. installeret flere kaminer og kakkelovne for at opvarme de store rum. I 1859 forårsagede en af disse en stor ildebrand, så der flere steder kun stod murene tilbage. En stor del af malerierne og af interiøret gik ved denne lejlighed til. Kirken og Audienssalen gik ved dog stort set fri.

Da slottet igen skulle genopbygges, blev der både iværksat et lotteri og en landsindsamling for at skaffe midler til genopbygningen. Kongefamilien besluttede, at de ikke ville bruge slottet som bolig længere og derfor foreslog Carlsbergs grundlægger J. C. Jacobsen, at der blev etableret et nationalhistorisk museum i bygningen og tilbød endda at betale for indretningen af museet og for dets videre drift. Derfor har Det Nationalhistoriske Museum på slottet lige siden været en selvstændig afdeling af Carlsbergfondet.

Frederiksborg Slots indre

Oprindeligt var slottets indre gård rigt dekoreret med mailing og guld - i dag er der ikke så meget tilbage af dekoreringen. Men det er stadig utrolig smukt. Den store marmor-gang mellem de to tårne i gården, var desværre dækket af, men så må vi tilbage en anden gang for at se den.
I dag rummer Frederiksborg Slot det Nationalhistoriske Museum, der fortæller 500 års danmarkshistorie gennem en samling af portrætter, historiemalerier, møbler og kunstindustri. Museet blev etableret af Carlsbergs grundlægger, brygger J. C. Jacobsen, og har siden været en selvstændig afdeling af Carlsbergfondet.
Vi valgte at købe billet til museet og turen rundt begynder inde i kirken. Den ligger i den venstre fløj og har i gården et højt klokketårn med 6 klokker. Men det er ikke den vej, som vi kommer ind. Vi kommer nemlig ind via en trappe og får kun mulighed for at se kirken oppe fra galleriet inde i kirken.

Først skal vi dog lige op i galleriet - og man må da sige at trappetårnet er rigt udsmykket. En udsmykning, der går igen flere steder i slottet. Udsmykningen er våbenskjolde. Danmark har to kongelige ridderordener: Elefantordenen og Dannebrogsordenen. Elefantordenen var oprindeligt en religiøs orden, der stammer helt tilbage til Christian I og som blev nedlagt i forbindelse med reformationen. Frederik II genindførte ordenen – nu som en verdslig orden – og han tildelte en række adelsmænd den nye orden i 1580. I dag bliver den stadig primært tildelt adelen, men er dog også tildelt nogle få borgerlige personer – f.eks. Niels Bohr og Mærsk-McKinney Møller.
Dannebrogsordenen blev indstiftet i 1671 af Christian V. Den blev tildelt personer, der ikke var kvalificeret (læs: adelig) til at modtage Elefantordenen, men som fortjente et bevis på kongelig gunst og fortjeneste

Christian V indrettede De Kongelige Danske Ridderordners Kapel i Frederiksborg Slotskirkes galleri i 1693. Kapellet var opdelt i to dele: et for Elefantordenen og et for Dannebrogsordenen. Modtagere af begge ordener skulle fremsende en våbentegning til ordenssekretæren og samtidig lade sit våben male på en firkantet plade til ophængning i kapellet. Våbenskjoldene fra Elefantordenen blev naturligvis ophængt på den fineste plads, nemlig i et aflukket galleri overfor kirkens alter, mens våbenskjoldene fra Dannebrogsordenen blev ophængt i vinduerne på galleriet. For at skabe plads til ny, rykkes de ældste ud i trappeopgange og lignende steder. (billede 1)

På billede 2 ses et kig ned gennem kirken mod alteret og på billede 3 har vi bevæget os ned bag alteret og kigger op mod orgelet.

Sølvaltertavlen er udført i ibenholt og sølv og den står på et bord af sort marmor. Den blev anskaffet i 1606 og er lavet på Jacob Mores’ værksted i Hamborg. Den er rigt udsmykket med bla. englebørn, masker søjler.

Altertavlen er en såkaldt fløjaltertavle, der kan åbnes og fremvise endnu flere flotte motiver. Tavlen står i dag altid åben og udsmykningen inde i tavlen viser scener fra påskedagene, som f.eks. rettergangen, nadveren, piskningen, Golgatha, gravlæggelsen og ikke mindst opstandelsen. Hvis tavlen blev lukket, ville der være billeder af Johannes Døberen og Sebastians martyrium at se.

Men ikke nok med at fløjene kan åbnes og lukkes – den gemmer også hemmelige skuffer og et rigt dekoreret rum på fronten og 20 skuffer på bagsiden. Hvad disse skuffer og rum har været brugt til vides ikke.

Prædikestolen er også flot udført i ibenholt og sølv og kommer formentlig fra Augsburg. Den er placeret lige over for Kongens

Kirken har to orgler: hovedorglet var fra 1617, men blev beskadiget under branden i 1859, da en bjælke faldt ned oven i det. Det blev rekonstrueret i 1861. Det ses i den modsatte ende af kirken i forhold til alteret.

Bag alteret står det andet orgel - Compeniusorgelet. Renæssance-orgelet er bygget af orgelbyggeren og organisten Esaias Compenius i perioden 1605-1610 – oprindeligt til hertug Heinrich Julius af Braunsweig-Wolfenbüttel, der var gift med Christian IVs søster. Da hun blev enke, forærede hun orgelet til sin bror og han lod det opstille i kirken i 1617.

Loftet er et kapitel for sig – det er overdådigt dekoreret med guld, engle og ribber.

På vej ud fra kirkens galleri kommer vi forbi kongens bedekammer. Her står Mariaalteret, som også er udført i sølv og ibenholt. Kongens bederum blev brugt at Christian IV til jævnligt at skrifte og modtage nadveren.

Fra kirken fortsatte vi af løngangen over til Audienssalen. Audienshuset og Løngangen stod færdig i 1616, men brændte allerede i 1665. Man valgte at genopbygge begge dele i 1680-89 og indrettede salen og løngangen til Christian V, så rummet på bedste vis fremhævede ham, som Danmarks første enevældige konge. Løngangen er dekoreret med ikke mindre en 36 malerier, der er opsat i flot udskårne rammer.

Audienssalen rummer i dag noget af det bedst bevarede barok-interiør i form af stuklofter, paneler og malerier. Flere steder er det den originale mere end 300 år gamle maling, der ses.
På væggene i Audienssalen ses portrætter af de tidligere oldenborgske konger og viser dermed at denne familie har siddet på den danske trone i mange år. Christian V er selv portrætteret som romersk sejrherre sammen med sine 3 ældste sønner.
Salen blev genåbnet i 2016 efter 4 års renovering – en renovering, der var doneret af A. P. Møller Fonden og som kostede 23,5 mio.

Fra Audienssalen bevæger vi os ind i slottets vrimmel af rum udsmykket med malerier fra de sidste 500 år.
Til venstre ses en kopi af et af Frederik IIs kongetapeter vævet af Hans Knieper 1581-1584. På gobelinen ses Christoffer I, der var konge i Danmark i 1252-59 og som var yngste søn af Valdemar II Sejr og far til Erik Klipping.

Herover er vi i rum 30, som på væggene har malerier, der viser episoder fra Christian IVs liv. I loftet ses et imponerende maleri (olie på lærred), der viser hvordan Gefion pløjede Sjælland ud af Sverige. Maleriet er udført af Lorenz Frölich i 1880-81.

Sal 67 viser tiden omkring Frederik VIIs død i 1863. Her overgår kongemagten til den Glückborgske kongelinje og Christian IX bliver konge. Rummet rummer malerier af kongen og hans familie ligesom der er malerier der viser forfatningskampen og genforeningen i 1920.
Loftet i rummet er helt fantastisk udsmykket med engle, stuk og bemaling.

Til venstre ses rum 65, der rummer en række malerier, der skildrer krigen i 1864. Museet bestilte selv en række af officersportrætterne i 1880erne.

Til højre ses rum 48 - Frederik Vs værelse. Rummet har blandt andet to store malerier, der forestiller Frederik V, men også en række mindre portrætter af datidige statsmænd, f.eks. statsminister grev Johan Ludvig Holstein til Ledreborg og udenrigsminister greve Johan Hartvig Ernst Bernstorff.

Rum 42 viser barokkens pragt omkring år 1700. Her blev kostbare, vævede tapeter sat op hos eliten. På en af de fransklavede gobeliner ses Alexander den Stores indtog i Babylon. Sengen er lavet i Paris i 1724 i anledning af brylluppet mellem Christina Catharina von Holstein og lensgreve Danneskiold-Samsøe.

Rum 37 til højre viser Englesalen. Den nuværende indretning stammer fra tiden efter branden i 1859 og malerierne viser de to vigtigste begivenheder i Frederik IIIs liv: Svenskerkrigene og indførelsen af Enevældet i 1660. Loftet er udført efter motiver fra Dogepaladset i Venedig, men viser dog Frederik III på tronen sammen med repræsentanter fra hver af de 4 stænder: adelen, gejstligheden, borger- og bondestanden.

På billede 1 ses loftet i rum 31 - Leonora Christines værelse. At det oprindeligt skulle have været et Tycho Brahes-værelse kan man se på den astronomiske dekoration af loftet.

På billede 2 ses et ur, som stod i lokale 42. Men der er desværre ikke flere oplysninger om det.

På billede 3 ses den gottorpske himmelglobus som står i rum 39. Den er udført i 1650'erne på Andreas Böschs værksted under vejledning af Adam Olearius. Egentlig blev den bestilt til Hertug Friedrich IIIs kunstkammer på Gottorp, men efter den Store Nordiske Krig kom globen til Det Kongelige Kunstkammer i København som krigsbytte. I slutningen af 1800-tallet var den i far for at blive solgt til udlandet og brygger J. C. Jacobsen valgte derfor at købe den til museet.
Globen er mekanisk drevet og viser astronomen Nikolaus Kopernicus' ideer med, at solen er i midten med planeterne kredsende omkring sig.

Vi var naturligvis også gennem Riddersalen. Vi havde nok håbet på at se den tom, men sådan skulle det ikke være. I stedet rummede den en særudstilling om Dronning Margrethe i anledning af hendes 80-års fødselsdag i foråret. Udstillingen Margrethes mange ansigter skildrer hendes liv, virke og særlige interesser.

Man kan f.eks. se nogle af dronningens mange kjoler, nogle af de kostumer, som hun har skabt til forskellige balletter og der er portrætter, film og billeder. Det fine portræt herover til højre er skabt ved at sætte små portrætter af ganske almindelige mennesker sammen.

I den del af museet, hvor malerier fra den nyere Danmarkshistorie er udstillet, finder vi en anden særudstilling. Her er der tale om Jacob Brostrups syv historiemalerier, der er lavet til Socialdemokratiets gruppeværelse på Christiansborg. De syv malerier viser arbejderbevægelsens, Danmarks og Socialdemokratiets historie fra 1870’erne og frem til i dag.