Hillerød - del 2

Efter så meget by-aktivitet måtte vi ud i skoven. Men vi slap ikke kongerne helt til at begynde med. For ved Brededam Sø i Præstevangskoven i den nordlige ende af Store Dyrehave fandt vi frem til Fantasiens ø. På vejen til dertil ligger der en stor skålformet sten, som Frederik VII sagde var den gamle døbefont fra Æbelholt Kloster. I virkeligheden var den et vandingstrug til heste…

Frederik VII var ikke så vild med hoflivet, men havde det bedre ude i naturen og havde derfor ind imellem brug for et sted, hvor han kunne fiske og slappe af under uformelle former sammen med grevinde Danner. Han byggede derfor sit eget fristed – et lille lystpalæ – i Breddam Sø. Oprindeligt var øen en halvø, men kongen fik gravet en kanal, så parret kunne være i fred på øen.
Det lille lystpalæ på 7,5 x 10 meter blev opført i rå kampesten med elegante spidsbuede vinduer i 1859. Det indeholdt en stor sal/spisestue, hvor loftet var dekoreret med østersskaller og flaskeskår, der fik loftet til at lyse som en stjernehimmel, når lyset fra lysekronerne ramte dem. Ved siden af blev opført en anneksbygning der indeholdt køkken og fire soveværelser.

Annekshuset blev fjernet i 1905, mens den faldefærdige hovedbygning delvist blev fjernet i 1960erne, så der i dag kun er en gavl med vinduesnicher tilbage.

Vi fortsatte ud i haven og lagde vejen forbi Store Ballonplads. Skulpturer, obelisk med medaljon af Frederik V og bassin-anlægget er alt sammen J. Wiedewelts værk. Pladsen blev oprindeligt indrettet som hyldstplads for Frederik V efter hans død i 1766, men da hele haven under Christian Vs tid var en stor boldplads for leg, fik den navnet Ballonpladsen.

De lange lige lindealléer trak i os og snart nærmede vi os de to kvadratiske pavillioner på kanten af Esrum Sø. Thehusene blev opført i 1725 og skulle bruges til herskabets opvartning. Det hus rummede køkken og det andet brugte de pager, der skulle varte de kongelige op.

Nedenfor Thehusene finder vi den nu afspærrede Kongebro. Broen er i virkelig dårlig forfatning og er nu afspærret, men man håber at kunne opsætte en ny i 2022, når slottet bliver 300 år gammelt. Allerede i forbindelse med at slottet blev opført, byggede man en bro med en bred landgangsbro yderst og en pavillon i to etager et stykke inde på broen. Siden er broen blevet udskiftet flere gange – den nuværende er den 5. i rækken og holdt bare i sølle 23 år.

Vi fortsatte langs Esrum Sø hen mod Chaluphuset. Chaluphuset blev opført i begyndelsen af 1720’erne samtidig med slottet og portene i det skulle være så højt, at Frederik IVs lystfartøj kunne sejle helt ind uden at lægge masterne ned. Frederik IV fik bygget et mageløst skib med to master, mange flag og vimpler, en overdækket glaskahyt med fløjlshynder og små kanoner. Der var plads til 8 chaluproere i det 15 meter lange skib. I dag huser chaluphuset bådfartens skibe Viking og Rolf.

På vej retur mod selve slottet, lagde vi vejen forbi Normandsdalen. Den må man ikke gå glip af, hvis man besøger haven. Her står 70 skulpturer af norske og færøske bønder og fiskere. Da de blev opsat, var det absolut ikke almindeligt at afbilde jævne folk – normalt var det antikkens guder og gudinder, der stod rundt om i slotshaverne.

Ud for kongelejligheden på Fredensborg anlagde Frederik V Marmorhaven, som blev kongefamiliens private have. Den er rigt udsmykket med søjler, vaser og krukker af J. Wiedewelt og der skabes fine buksbom-relieffer på græsset.

Fra selve Marmorhaven kan man gå over en lille bro til Rosenhaven. Rosenhaven ligger på en lille ø i vandbassinet og midt på står statuen Flora, der vogter over roserne og de fire gamle myrter, der er over 250 år gamle.

Efter en lang, men flot tur rundt i haven, kom vi endelig om foran slottet. Desværre er også Fredensborg pakket ind, så vi må tilbage en anden sommer, når det hele er åbent for publikum.

Fredensborg Slot blev oprindeligt bygget som jagtslot for Frederik IV og stod færdigt i 1724. Slottet og slotshaven er arkitektonisk forankret i den franske barokstil og kaldes derfor også for Danmarks Versailles. Selve navnet Fredensborg fik det i øvrigt som minde om afslutningen på Den Store Nordiske Krig i 1722.

Det oprindelige slot er siden blevet ombygget og udvidet under Christian VI, under Frederik V og under Dronning Juliane Marie. Da sidstnævnte dør i 1796 ender slottet med at stå næsten ubenyttet hen i en lang periode. Først da Christian IX og Dronning Louise, også kendt som Europas svigerforældre, begyndte at samle deres 6 børn, svigerbørn og 36 børnebørn på slottet om sommeren, blev det igen ramme for den kongelige families liv i længere perioder. I dag benytter Dronningen slottet 3 måneder forår og efterår og Kronprinseparret, der har fået deres egen bolig i Kancellihuset, benytter det om sommeren.

Derudover benyttes slottet ofte til de store festlige begivenheder i kongehuset såsom f.eks. bryllupper og fødselsdage. Dronningen benytter også slottet i sin officielle rolle, hvor hun modtager statsoverhoveder og hvor nyudnævnte ambassadører afleverer deres akkreditiver.

Et geocaching-is-event med corona-sprit og afstand og 4 helt specielle caches trak os til Helsingør den ene dag. Vi har været her før, men da byen er rigtig smuk og selskabet rigtig hyggetligt, ja så måtte vi en tur tilbage.

Vi startede ved Kronborg, hvor vi så den fine model af hele komplekset. Den giver en rigtig fint overblik over det store område. Lige ved siden af ligger Brohuset, som har været brugt som kontrolpost ved indgangen til slottet. I år valgte vi at turen kun skule gå rundt om slottet, så vi fik snart fundet vej over i Kronværksbyen.

Kronværket er navnet på det ydre fæstningsværk med murede bastioner og raveliner formet i jord og det ligner i dets grundrids en åben kongekrone – deraf navnet. Anlægget blev anlagt ca. 100 år efter slottets opførelse fra 1688 til 1690.

Kronværksbyen er en hel lille bydel gemt bag Kronværket. Forsvarsværket har længe ikke været i brug og de historiske bygninger lejes i dag ud til f.eks. gallerier, værksteder, designvirksomheder, restauranter og butikker. Bl.a. er der cafe i den gamle Sekondløjtnantsskole fra 1887.