www.RoseFrederiksen.dk

Hillerød - del 2


Efter så meget by-aktivitet måtte vi ud i skoven. Men vi slap ikke kongerne helt til at begynde med. For ved Brededam Sø i Præstevangskoven i den nordlige ende af Store Dyrehave fandt vi frem til Fantasiens ø. På vejen til dertil ligger der en stor skålformet sten, som Frederik VII sagde var den gamle døbefont fra Æbelholt Kloster. I virkeligheden var den et vandingstrug til heste…

Frederik VII var ikke så vild med hoflivet, men havde det bedre ude i naturen og havde derfor ind imellem brug for et sted, hvor han kunne fiske og slappe af under uformelle former sammen med grevinde Danner. Han byggede derfor sit eget fristed – et lille lystpalæ – i Breddam Sø. Oprindeligt var øen en halvø, men kongen fik gravet en kanal, så parret kunne være i fred på øen.
Det lille lystpalæ på 7,5 x 10 meter blev opført i rå kampesten med elegante spidsbuede vinduer i 1859. Det indeholdt en stor sal/spisestue, hvor loftet var dekoreret med østersskaller og flaskeskår, der fik loftet til at lyse som en stjernehimmel, når lyset fra lysekronerne ramte dem. Ved siden af blev opført en anneksbygning der indeholdt køkken og fire soveværelser.

Annekshuset blev fjernet i 1905, mens den faldefærdige hovedbygning delvist blev fjernet i 1960erne, så der i dag kun er en gavl med vinduesnicher tilbage.


Da vi forlod kongerne for nu, så fortsatte vi tilbage i tiden – sådan ca. 17.000 år! Vi ville nemlig lige finde en earthcache, der handlede om et dødishul.
Mange bakker i Danmark er skabt af gletsjerne, der gled hen over landet og som skubbede en stak materiale foran sig. Et dødishul er derimod skabt, da gletsjerne trak sig tilbage – eller retter smeltede, fordi det blev varmere.
Når gletsjeren smeltede, knækkede der store klumper is af kanten, som blev liggende som store dødisklumper. Samtidig smeltede gletsjeren videre og da isen havde samlet en masse sand og grus og sten op, da den kom glidende, så smeltede disse materiale nu løs og gled ned og lagde sig rundt om dødisklumperne. En del blev hel dækket af materiale fra gletsjeren og dødisen smeltede derfor ikke så hurtigt, da materialerne beskyttede den mod varmen. Men da varmen steg, smeltede isen og jordlaget oven på dødisen kollapsede og faldt ned i bunden. En del dødishuller er i dag søer, mens andre blot er fugtige i bunden. Det dødishul, som vi besøgte her, var helt tørt i bunden og med meget stejle sider.

Dette dødishul havde i øvrigt en længde på ca. 55 meter, men de kan også bliver flere hundrede meter store.

Helle havde løst en række specielle geocaches hjemmefra – det viste sig, at de alle var gemt i Tokkerød Hegn og derfor fortsatte vi derud. Området er meget varieret med lysåbne græsarealer, hvor der gik kvæg og græssede, gamle egeskove, høje bøgetræer og et område med høje bregner!

Og så stødte vi igen på Frederik VII! Han var nemlig en ivrig amatørarkæolog og lod flere store dysser udgrave. Blandt andet Dæmpegårdsdyssen her i Tokkerød Hegn. Hans metode ville dog nok ikke gå i dag, da han lod soldater hakke løs med hakker og spader, mens han selv sad i en magelig lænestol og så på. Han fik også hakket både tal og bogstaver ind i den ene sten i dyssen til minde om udgravningen!

Dæmpegårdsdyssen er en ca. 5000 år gammel langdysse med en længde på 38 meter og to gravkamre. Dyssen blev i øvrigt brugt som Lokes Høj i TV-julekalenderen Jul i Valhal.


Søen på billedet kaldes Lergraven og ligger ikke i et dødishul, men er derimod resterne fra en lergrav, der var i brug indtil 2003. På et kort fra 1768 kan man se, at der dengang også var et teglværk på stedet, men i dag er søen det eneste tilbage fra lergravnings-tiden.



Fredensborg

Lige nord for Hillerød ligger Fredensborg. Vi havde lagt ferien, så vi skulle ramme byen i juli/august, fordi det så ville være muligt at komme ind og se slottet og kirken. Men det stoppede coronaen desværre, så vi fik kun mulighed for at se den store park og slottet udefra.
Da vi ankom, var alle p-pladser ved indgangen til slottet naturligvis optagede, men heldigvis kunne vores gps vise os, at der i bunden af et villakvarter på den modsatte side af slottet, var en stor p-plads. Så der kørte vi over og holdt – som de eneste. Turen til slottet fra denne p-plads gik af en sti gennem en fårefold, hvorefter vi stod helt nede i bunden af parkanlæggets store alle og kunne se op mod slottet fra havesiden.

Slotshaven er på ca. 120 ha. Og blev anlagt tilbage i 1720erne. Siden er den blevet omlagt og forandret, når smagen har ændret sig. I dag har man dog forsøgt at genskabe de væsentlige træk i den oprindelige have, men de snoede stier mellem de lige alléer vidner om, at man en gang har lavet haveanlægget om til et mere romantisk et af slagsen.

Den oprindelige have var en storslået barokhave, hvor det mest markante træk i haven, var alle de lige alléer, der udgår i stjerneform fra slottet. Denne detalje kendes også fra Versailles i Frankrig. En del af alléerne er blevet genskabt i nyere tid – bl.a. Brede Allé, som vi kommer op af og som blev genindviet i 2013.

Størstedelen af de mange skulpturer rundt om i haven er udført af billedhugger J. Wiedewelt. Det gælder f.eks. de store græske gude- og helteskulpturer langs Brede Allé.

Gennem 250 år havde tidens tand dog tæret og slidt godt på de store skulpturer og i forbindelse med den store renovering af haven, blev de restaureret af Raadvad Stenhuggeri. Især sandstensfigurerne var medtaget og da de blev pillet ned, fik man lavet afstøbninger af dem, så man kunne rekonstruere og genhugge nogle nye til Brede Allé.

Tæt på slottet finder vi de to rigsmonumenter. Frederik V ville vise, at han regerede over både Danmark og Norge og fik derfor J. Wiedewelt til at skabe to 20 meter lange monumenter i marmor – et for hvert af de to lande.
Det siges i øvrigt at marmoren blev J. Wiedewelts endelig. Han gik nemlig fallit, da et skib med marmor fra Italien gik ned. En uge efter fandt man ham på bunden af Sortedamssøen.


Vi fortsatte ud i haven og lagde vejen forbi Store Ballonplads. Skulpturer, obelisk med medaljon af Frederik V og bassin-anlægget er alt sammen J. Wiedewelts værk. Pladsen blev oprindeligt indrettet som hyldstplads for Frederik V efter hans død i 1766, men da hele haven under Christian Vs tid var en stor boldplads for leg, fik den navnet Ballonpladsen.


De lange lige lindealléer trak i os og snart nærmede vi os de to kvadratiske pavillioner på kanten af Esrum Sø. Thehusene blev opført i 1725 og skulle bruges til herskabets opvartning. Det hus rummede køkken og det andet brugte de pager, der skulle varte de kongelige op.


Nedenfor Thehusene finder vi den nu afspærrede Kongebro. Broen er i virkelig dårlig forfatning og er nu afspærret, men man håber at kunne opsætte en ny i 2022, når slottet bliver 300 år gammelt. Allerede i forbindelse med at slottet blev opført, byggede man en bro med en bred landgangsbro yderst og en pavillon i to etager et stykke inde på broen. Siden er broen blevet udskiftet flere gange – den nuværende er den 5. i rækken og holdt bare i sølle 23 år.


Vi fortsatte langs Esrum Sø hen mod Chaluphuset. Chaluphuset blev opført i begyndelsen af 1720’erne samtidig med slottet og portene i det skulle være så højt, at Frederik IVs lystfartøj kunne sejle helt ind uden at lægge masterne ned. Frederik IV fik bygget et mageløst skib med to master, mange flag og vimpler, en overdækket glaskahyt med fløjlshynder og små kanoner. Der var plads til 8 chaluproere i det 15 meter lange skib. I dag huser chaluphuset bådfartens skibe Viking og Rolf.


På vej retur mod selve slottet, lagde vi vejen forbi Normandsdalen. Den må man ikke gå glip af, hvis man besøger haven. Her står 70 skulpturer af norske og færøske bønder og fiskere. Da de blev opsat, var det absolut ikke almindeligt at afbilde jævne folk – normalt var det antikkens guder og gudinder, der stod rundt om i slotshaverne.

Manden bag figurerne er nordmanden og postkøreren Jørgen Christensen Garnaas. I hans fritid snittede han små træfigurer, der forestillede de mennesker, som han mødte på sin postrute.
Kongen havde set nogle af disse figurer og bestilte et sæt udført i elfenben og hvalrostand. Denne serie af figurer kommer til at stå model for en serie af mandshøje skulpturer af helt almindelige mennesker. Det tager 20 år at få de 70 sandstensfigurer færdige og i 1784 kan man så endelig sætte den sidste på plads i amfiteateret i haven.


Vi fortsatte ind i Den Reserverede Have. Den Reserverede Have er kongefamiliens private have og kun åben for publikum i en kort periode om sommeren, hvor de kongelige ikke bor på stedet.
Rundt om i haven er indrettet forskellige rum. Der er klippet buksbom, så den står snorlige, plantet stauder i stor stil og sat kunst op.


Turen gennem denne del af haven går også forbi urtehaven. Urtehaven ligger beskyttet bag en mur og består af 24 små marker, der dagligt leverer urter, grønt og frugt til de kongelige.

Når man er kommet gennem urtehaven, ligger det imponerende Orangeri i bunden. Orangeriet er normalt åbent for besøgende, men her er også lukket pga. coronaen. Orangeriet er fra 1995 og her produceres planter i stor stil (grøntsager, urter og blomster) ligesom de kuldefølsomme planter som myrter, citrontræer, skærmliljer, geranier og kaktus rykker ind i det store ’drivhus’ når det bliver koldt.


Ud for kongelejligheden på Fredensborg anlagde Frederik V Marmorhaven, som blev kongefamiliens private have. Den er rigt udsmykket med søjler, vaser og krukker af J. Wiedewelt og der skabes fine buksbom-relieffer på græsset.

Fra selve Marmorhaven kan man gå over en lille bro til Rosenhaven. Rosenhaven ligger på en lille ø i vandbassinet og midt på står statuen Flora, der vogter over roserne og de fire gamle myrter, der er over 250 år gamle.


Efter en lang, men flot tur rundt i haven, kom vi endelig om foran slottet. Desværre er også Fredensborg pakket ind, så vi må tilbage en anden sommer, når det hele er åbent for publikum.

Fredensborg Slot blev oprindeligt bygget som jagtslot for Frederik IV og stod færdigt i 1724. Slottet og slotshaven er arkitektonisk forankret i den franske barokstil og kaldes derfor også for Danmarks Versailles. Selve navnet Fredensborg fik det i øvrigt som minde om afslutningen på Den Store Nordiske Krig i 1722.

Det oprindelige slot er siden blevet ombygget og udvidet under Christian VI, under Frederik V og under Dronning Juliane Marie. Da sidstnævnte dør i 1796 ender slottet med at stå næsten ubenyttet hen i en lang periode. Først da Christian IX og Dronning Louise, også kendt som Europas svigerforældre, begyndte at samle deres 6 børn, svigerbørn og 36 børnebørn på slottet om sommeren, blev det igen ramme for den kongelige families liv i længere perioder. I dag benytter Dronningen slottet 3 måneder forår og efterår og Kronprinseparret, der har fået deres egen bolig i Kancellihuset, benytter det om sommeren.

Derudover benyttes slottet ofte til de store festlige begivenheder i kongehuset såsom f.eks. bryllupper og fødselsdage. Dronningen benytter også slottet i sin officielle rolle, hvor hun modtager statsoverhoveder og hvor nyudnævnte ambassadører afleverer deres akkreditiver.

Det sidste sted vi lagde vejen forbi i Fredensborg var en villa tæt på slottet. For den her villa er ikke en hvilken som helst villa, men er kendt under navnet Kejserens Villa. Villaen er formentlig opført i 1853, men allerede i 1885 køber zar Alexander III og kejserinde Maria Fjodorovna (som var datter af Christian IX og som, inden hun blev gift, hed Dagmar) villaen og istandsætter den og herefter bruger den som sommerbolig hver år frem til zarens død i 1894.
Derefter stod huset ubenyttet hen og deres datter storfyrstinde Olga sælger huset til privateje i 1929. I dag afventer en fredning og de nuværende ejere har planer om at føre huset tilbage til fordums pragt derefter.

Villaen kalder de Vort Kære Mineature Gatchina og der er stadig spor efter familien i huset. F.eks. ridsede parrets søn Nikolai II (som siden blev slået ihjel sammen med sin familie i 1918) sit navn ind i glasset på orangeriet på siden af huset.
Zaren holdt så meget af huset, at han lod det afbillede på et Fabergéæg, som han gav sin kone i 1890. Sikke en fantastisk ekstra historie vi der faldt over - bare fordi vi skulle geocache :D



Helsingør


Et geocaching-is-event med corona-sprit og afstand og 4 helt specielle caches trak os til Helsingør den ene dag. Vi har været her før, men da byen er rigtig smuk og selskabet rigtig hyggetligt, ja så måtte vi en tur tilbage.

Vi startede ved Kronborg, hvor vi så den fine model af hele komplekset. Den giver en rigtig fint overblik over det store område. Lige ved siden af ligger Brohuset, som har været brugt som kontrolpost ved indgangen til slottet. I år valgte vi at turen kun skule gå rundt om slottet, så vi fik snart fundet vej over i Kronværksbyen.


Kronværket er navnet på det ydre fæstningsværk med murede bastioner og raveliner formet i jord og det ligner i dets grundrids en åben kongekrone – deraf navnet. Anlægget blev anlagt ca. 100 år efter slottets opførelse fra 1688 til 1690.

Kronværksbyen er en hel lille bydel gemt bag Kronværket. Forsvarsværket har længe ikke været i brug og de historiske bygninger lejes i dag ud til f.eks. gallerier, værksteder, designvirksomheder, restauranter og butikker. Bl.a. er der cafe i den gamle Sekondløjtnantsskole fra 1887.


Efter at have spist is på havnen og sludret af på behørig afstand, så fortsatte vi op i byen. Vi lagde vejen op forbi byens gamle Toldkammer, da der i facaden er en del fossiler, som vi lige skulle kigge på :D I dag er der i øvrigt kulturhus i Toldkammeret. På Havnepladsen ved Toldkammeret fandt vi to mindesmærker fra krigen: Sveasøjlen, som er skabt af Matrilius Schack Elo og rejst i 1947. Den er resjst som en erindring om besættelsestiden 1940-1945, om Sveriges indsats for flygtninge, der krydsede Øresund og for frihedsaftenen den 5. maj 1945. Den er 11,75 m høj og tager udgangspunkt i juleaftenerne 1943 og 1944, hvor man sendte julehilsner på tværs af Øresund ved at tænde bål og ved at lade kirkeklokkerne ringe. Derfor er der også lys inde i søjlen om natten.
Ved siden af stod der en granitsten med navnene på de 20 borgere fra Helsingør, der mistede livet under 2. Verdenskrig.

Modsat Toldkammeret (som ses på 1. billede herunder) ligger Helsingør Station. Det er en virkelig flot bygning fra 1891 med svungne gavle, tårne med kobberspir og marmorsøjler ved indgangen.
Foran står der to skulpturer - det er Hamlet og Ophelia af Rudolph Tegner og de stammer fra 1938-40. Oprindeligt skulle de stå i parken ved Marienlyst Slot og være en del af en skulpturgruppe på 5: de 4 hovedpersoner fra Hamlet og en større af Shakespeare.

Inden vi vendte tilbage til Hillerød Camping for at nyde en tiltrængt øl, så lagde vi vejen op gennem en del af Helsingørs smalle stræder. Er der noget mere hyggeligt end sådan stræder og gyder?
Ferien sluttede med helt fantastisk sommervejr og vi var svære at hive hjem fra Sjælland, men arbejdet kaldte på Fyn. Selvom planen havde været bjerge med sne på, så var Lolland og Sjælland nu en meget god erstatning. Der er jo også mange smukke steder at se på i Danmark.