Der er flere servicebygninger rundt om på pladsen, selvom vi hurtigt opdagede at nogle af pladserne faktisk havde ret langt til toiletter, køkken og udslagskumme. Der var naturligvis også legeplads på pladsen og egentlig er der også en stor pool, men den var ude af drift, da vi var der.

På en rigtig gråvejrsdag tog vi cyklerne ned til byen og man kan ikke undgå at komme forbi Fregatten Jylland. Som mange andre ting på denne ferie, valgte vi ikke at se selve museet - vi har det her i corona-tiden bedre, når der er plads og luft omkring os.


Ebeltoft er en utrolig charmerende by med små smalle brostensbelagte gader og skæve huse. Vi elsker det og er fan :D Byen er formodentlig anlagt omkring år 1200 med købstadsprivilegium fra 1302.

Det mest kendte vartegn i Ebeltoft - ud over Fregatten jylland - er Det Gamle Rådhus. Det blev bygget i 1789 som erstatning for byens første rådhus og tilhører i dag Museum Østjylland.
Bygningen blev imidlertid allerede for lille i 1840 og derfor blev der bygget et nyt på torvet. Det gamle overgik til vagtlokale for vægterne og brandmændene og udlejet til privat bolig. Efter at bygningen blev restaureret i 1906-09 overgik den til Ebeltoft Museum og i dag er den blandt andet en yndet bryllupslokation.

Midt nede i gågaden stødte vi på Farvergården. Farvergården består af et intakt farveri, farverens bolig og avlsbygninger og det hele står, som da farveriet var i drift for omkring 100 år siden.

Der er også mulighed for at se de store kogekar, der blev fyret op med brænde.

Bygningerne står stort set, som da blev benyttet af Johan Petersen og hans kone. De boede og havde butik i forhuset og deres bolig er en del af udstillingen. Efter at Johan Petersen havde lukket farveriet i 1925 fortsatte han frem til sin død i 1959 med at fremvise farveriet som museum.
Siden blev bygningerne overtaget af kommunen og er i dag en del af Østjylland Museum og udstillingerne er åbne hen over sommeren.

I en by, der hedder Ebeltoft, må der nødvendigvis være æbler. Disse store betonæbler er 1 meter høje og vejer 1 ton. De har siden 2004 prydet byen rundt omkring. Det er Rotary, der står bag stenæblerne og som sælger æblerne til private, som derefter kan vælge at lade dem dekorere. Overskuddet fra salget går til velgørende formål. Der er mange flere end de to her...

Nu var det jo ikke kun Ebeltoft der trak os til Djurs, men også Mols Bjerge og et stort geo-projekt ude i dem. Ved hjælp af geoprojektet kom vi godt rundt i bjergene - af flere omgange. Mols Bjerge er en del af Nationalpark Mols Bjerge, der dækker 180 km2 og som rummer store skove, hede- og overdrevsarealer, søer og kyst- og havområder.

Området er som resten af Danmark skabt af istidernes store gletsjere. I Kvartær-tiden - som dækker de sidste 2,5 mio år - har klimasvingningerne medført en vekslen mellem kolde istider og varme mellemistider. Under istiderne voksede gletsjerne i det Skandinaviske højland og voksede ud over det lavere liggende dele - herunder Danmark. Hver istid formede landskabet på ny - dog uden helt at fjerne det foregående landskab.

Det nuværende landskab er således resultatet af den sidste istids - Weichsel - frem- og tilbagetrækninger af gletsjerne. Hver fremrykning har skubbet allerede eksisterende materiale mere sammen og skabt de store bakker. Mens store isblokke, der blevet begravet under et tykt lag grus og har været lang tid om at smelte, har givet de store lavninger i landskabet, der kaldes dødishuller.

Trehøje er er en af flere gamle bronzealderhøje, som blev opført for 3-4000 år siden på landskabets højeste punkter. Højen er 127 moh og udsigten er fantastisk ned over Kalø Vig.

Man kan kører ind gennem området i bil på fine grusveje - eller man kan som vi gjorde det den ene dag, cykle rundt. Det er fine cykelforhold, så længe man holder sig på de større grusveje. På de mindre stier på kortene, kan man få nogle ret trælse oplevelser med cyklen, så som hegn og smalle stier.

Vi startede turen ved Øvre Strandkær, hvor der er parkering og gik hele vejen ned til Femmøller (hvor der også er parkering) og retur. Stien er fint afmærket og helt fantastisk smuk - stadigvæk. Navnet fik stien formentlig af Karen Blixen, fordi landskabet kan minde om et italiensk kystlandskab med enebær, gyvel, en dyb bugt og et blåt hav (Ebeltoft Vig) i baggrunden. Og hvordan pokker kom Karen Blixen ind i fortællingen her? - Jo, hun var søster til ejeren Ellen Dahl. Og Ellen Dahl overdrog i øvrigt retten til at drive forskning på stedet til Naturhistorisk Museum i Aarhus i 1941 og forærede siden hen gården, der rummer Molslaboratoriet og 150 ha naturarealer til museet.

Er man på disse kanter, skal man køre forbi Poskær Stenhus, som er Danmarks største runddysse. Det er en helt fantastisk flot stendysse, hvor man jo kan undres over, hvor fint topstenen balancere på de andre sten.
Dyssen har oprindeligt rummet 2 gravkamre og er omkranset af 23 mere end mandshøje randsten. Kun en enkelt sten i kædens sydlige del mangler.

Vi havde i flere år drømt om en tur ud til Kalø Slotsruin. Vi valgte derfor en dag med fint vejr til turen og startede den med en tur rundt i Hestehave Skov. Det er en meget gammel løvskov, som godt kan anbefales til en gåtur.

Der er en p-plads hvor vejen over til slotsruinen starter. Turen går af Danmarks længste stadig eksisterende middelaldervej på ca en halv kilometer. Vejen er anlagt samtidig med opførelsen af Kalø Slot. Slottet blev opført af Kong Erik Menved, efter at han havde nedkæmpet et jysk bondeopgør i år 1313. Borgen var ganske moderne med bl.a. et flankeringstårn, der er en form for sidefløj placeret tæt op af det store tårn. I øvrigt det første af sin slags i Danmark.

Borgens mest kendte fange er i øvrigt Gustav Vasa, som sad her som fange i 1518-19 - han blev i øvrigt senere svensk konge. Indtil enevælden i 1660 var Kalø Slot lensmandssæde for hele Djursland. Da slottet blev revet ned, blev stenene spredt og brugt til bla. Charlottenborg i københavn.