Frederikshavn

Vores ferie fortsatte mod Frederikshavn og Nordstrand Camping. Normalt vender vi jo ikke tilbage til en campingplads, men her gjorde vi en undtagelse, fordi vi gerne ville se Frederikshavn og havde et geocaching-projekt lidt nord for. OG fordi vores sidste besøg på pladsen var en hurtig overnatning på vej til Læsø i 2019.
Vi fulgte gps'ens forslag og fulgte vejen mod Skagen for at dreje ind ved Rema1000, men det kan ikke anbefales. For så kommer man ind på en vej med ca. 10 bump. Hvis man fortsætter lidt længere nordpå af vejen til Skagen, så kan man dreje i rundkørslen ved Fakta og slippe helt uden om alle bumpene....

Vi fik en dejlig solfyldt plads i en af de utallige små lommer, som pladsen er delt op i. Pladsen er fint flad, der er ikke langt til vand og toiletter og selvom vi ligger pænt langt inde i byen, så er der fint ro. Vi blev en enkelt gang ramt af en voldsom regnbyge, hvor der stod blankt vand overalt: Men det tog ikke lang tid for vandet at suge sig ned i jorden og vi undgik derfor mudder.

Igen valgte vi kun at sætte solsejlet op og spiste ude til alle måltider, men måtte trække ind i vognen om aftenen for at undgå at blive alt for kolde.

Pladsen er så stor, at der er flere servicebygninger rundt om. 'Vores' var stor med køkken, vaskerum og masser af toiletter, men vi frygtede kort, at der ville være kø ved bruserne, da antallet virkede ret lavt. Men det oplevede vi slet ikke.

Der var ligeledes flere legepladser fordelt rundt om på pladsen...

Og måske handlede den manglende kø ved bruserne også om, at pladsen har egen svømmehal... Ligeledes har pladsen en række hytter til udlejning.

Frederikshavn

Når vi nu boede tæt ved byen, så tog vi naturligvis cyklerne ind til centrum. Campingpladsen ligger ret tæt på Palmestranden. Palmestranden blev startet i 2004, hvor 2 gartnere fik den lidt skøre ide, at plante palmer ud på stranden til glæde for turisterne. Den gang plantede med 30 stk. og siden er antallet bare vokset år efter år, så der i dag er 100 stk.
Planterne kan ikke tåle den kolde og våde vinter, så derfor overvintrer de i kommunens store drivhuse og bliver sat ud i maj. Alle er plantet i store trækasser - nogle står oven på jorden, mens andre bliver gravet ned med kassen. Vi mødte en gartner med en vandvogn, der var ude at vande dem...

Vi fortsatte ind mod havnen og kom forbi Nordre Skanse - eller Moltkes Skanse, som Kronprinsen døbte den i 1801. Skansen er dog meget ældre end det, da det faktisk er tyske tropper, der byggede den tilbage i 1627. I 1626 drog Christian IV ned mod Tyskland i et forsøg på at besætte en del af landet. Dette mislykkedes og han måtte trække sig tilbage op gennem Jylland, som de tyske tropper besatte.
Tyskerne frygtede imidlertid at de danske tropper skulle sætte et angreb i værk fra vandsiden og opføre derfor en række skanseanlæg. Imidlertid angreb de danske tropper aldrig fra vandsiden... Da tyskerne forlod Danmark i 1629, overtog danskerne skansen, da man havde set, at placeringen var ualmindelig god i forhold til at beskytte ind- og udsejlingen fra Fladstrand Red og at man dermed kunne opretholde forbindelsen med Norge.

De to store kanoner på lavetterne er opstillet i 1968, hvor skanseanlægget blev renoveret i forbindelse med Frederikshavns 150 års jubilæum som købstad. Selve skanseområdet blev fredet så tidligt som i 1924.

Vi nærmede os stille og roligt havnen. Aller yderst ude - og her var vi glad for cyklerne - er man ved at ophugge og genbruge de store boreplatforme fra Tyra-feltet i Nordsøen. Man er nødt til at skifte platformene ud, da undergrunden synker efterhånden, som man fjerne gassen derude.

Det bedste kig over til boreplatformene får man fra Nordre Mole. Nu var vi på cykel, men er man i bil, så skal man parkere på p-pladsen med adgang fra vejen Sandholm. Derfra er der en 2,1 km lang, fin grusbelagt sti ud til molehovedet. Der må gerne cykles på stien ;) Selve molen er ca. 1,8 km lang og det skulle være et rigtig fint sted at fiske - både langs med molen, men også ude på molehovedet.

Samtidig kan man jo lige tage et kig ind mod byen og den særdeles travle havn.

Vi fortsatte ind mod havnens vartegn: Krudttårnet. Krudttårnet kiggede vi flygtigt på for 2 år siden, mens vi sad og ventede på at færgen til Læsø skulle komme. Så det var oplagt at lægge vejen forbi i år. Krudttårnet har kun åbent for gæster en kort periode om sommeren og heldigvis ramte vi den. Ellers kan man leje det til fester, udstillinger, koncerter osv.

Men nu var det i forbindelse med arrangementet Tordenskiolds By, som man hvert år har rundt om tårnet.
Tårnet er anlagt som den centrale del af citadellet (fæstningen) Fladstrand (som Frederikshavn hed tidligere) i slutningen af 1600-tallet. Fladstrand var som sådan ikke en by, men blot et fiskeleje og havet ud for Fladstrand var områdets bedste ankerplads for større skibe, som søgte læ mod dårligt vejr før de skulle videre rundt om Skagen.
Citadellet blev opført som beskyttelse af sejladsen mellem Norge og Danmark og under flere krige, har fæstningen haft stor betydning. Som f.eks. under Den Store Nordiske Krig i begyndelsen af 1700-tallet, hvor den berømte søhelt Peder 'Tordenskiold' Jansen Wessel ofte benyttede Fladstrand som base.

Oprindeligt lå Krudttårnet frit på et næs, som ragede ud i Kattegat. Da fiskelejet Fladstrand blev til købstaden og industribyen Frederikshavn med en tidssvarende havn, blev vandet omkring det gamle citadel fyldt op og Krudttårnet stod pludselig inde på land klemt inde ved det moderne skibsværft.
I 1974 besluttede man at flytte Krudttårnet til dets nuværende, mere hensigtsmæssige plads 270 meter fra den oprindelige. Bygningen blev flyttet i et stykke og arbejdet tog 13 måneder.

Ud over at skulle kunne bruges til at opbevare krudt i, så blev tårnet også brugt som platform for kanoner.

Helt oppe på det øverste loft findes stadig en række kanoner, kanonkugler og krudt-kister. Turen op går det sidste stykke af en meget smal og meget stejl trappe...

Til gengæld får man fornøjelsen af et brostensbelagt loft og en helt fantastisk flot tagkonstruktion. Helt klart en grund til at gå hele vejen op - smukkere findes det næsten ikke.

Rundt om Krudttårnet har man etableret Tordenskiolds By, som er et aktivitetsområde for primært børn. Her kan man lave sit eget sværd, man kan tage på historie-skattejagt, prøve en kanonskydebane og smage på diverse lækre sager.

Området er indhegnet og man skal betale entre for at komme ind. Og da det var den eneste mulighed for at få set tårnet indefra, så måtte vi jo lige lægge de 75 kr. pr. person, som det kostede.

Vi fortsatte næsten lige over gaden og gik over mod Frederikshavn Kirke. Helle havde for mange år været på kunst-studie-besøg hos en kunstner i Frederikshavn og fik da set kirken ude fra. Siden har hun ønsket at se den inde også, for kirken har en noget anderledes form end normalt. Kirken er nemlig fuldstændig symmetrisk i sit udseende, da den er bygget som en korskirke, hvor armene er lige lange.

På pladsen ved indgangen fandt vi først Frihedsmonumentet for ofrene for 2. Verdenskrig. Det er lavet af den lokale kunstner Sven Bovin og opsat i 1957.

Kirken er indviet i 1892 og er tegnet af arkitekt Vilhelm Ahlmann, som delvist har brugt domkirken i Aachen som forbillede. Kirken blev opført på stedet, hvor citadellet Fladstrand oprindeligt lå og skulle erstatte Fladstrand Kirke fra 1686, som var blevet for lille og som kom til at ligge for ucentralt efter at byen voksede sig større.

Inde domineres kirken af de store hvælvinge og fire kraftige bæresøjler og tårnet er placeret over midten af rummet. Kirken kan rumme hele 1160 personer fordelt dels på gulvet og dels på pulpituret.

Gulvet i kirken består i øvrigt af Ølandsfliser med fossiler - så Helle måtte lige rundt en ekstra gang og kigge på dem...

På døbefonten bæres dåbsfadet, formet som en muslingeskal, af en knælende engel. Den er hugget i et stykke af Hans Peder Pedersen-Dan, som også står bag f.eks. Holger Danske på Kronborg og Elefantporten på Carlsberg Bryggeriet i København.

Altertavlen er malet af Skagensmaleren Michael Ancher og viser Jesus, der møder disciplene ved Tiberia sø efter opstandelsen.

Derudover rummer byen et utal af statuer. Fiskerne nede i havnen hylder havets mænd og Tordenskiold står oppe i gågaden.

Derudover har Frederikshavn nok Danmarks største Poesipark. Rundt om i byen er der poesi, vers og citater på sten, fliser og vægge. I gågaden findes der f.eks. 12 fliser med hver deres citat. 3 af dem er svenske og 3 er norske - resten er danske.

Bangsbo

Vi besøgte naturligvis også området ved Bangsbo og Pikkerbakken i den sydlige del af byen. Pikkerbakken er en del af en 3 km lang og høj indlandsskrænt, der er dannet af Yoldia- og Litorinahavet i istiden. Skrænten er opstået i forbindelse med den største landhævning i Danmark. Pikkerbakken er imponerende 71 moh, men Øksnebjerg lidt sydligere er dog det højeste med sine 95 moh.

På toppen af Pikkerbakken er der bygget en flot udsigtsplatform, der har facon som Skagens Gren. Fra platformen har man en flot udsigt ud over byen, havnen og Hirsholmene. Man kan se til Sæby og Skagen og i godt vejr helt til Læsø.

I platformen har man rammet Kongestenen ind. Stenen bærer Frederik 8.’s og Frederik 9.’s og den nuværende kronprins Frederiks navnetræk – alle hugget i stenen i forbindelse med at de har aflagt besøg i byen.

Fra Pikkerbakken fortsatte vi videre over til Bangsbo Fort. Fortet ligger lidt syd for udsigtplatformen på en strategisk placering, der går flere hundrede år tilbage. Fra stedet er der nemlig en enestående mulighed for at etablere et observationspunkt.
Da Danmark blev besat i 1940 omdannede den tyske krigsmarine med det samme stedet til et kystbatteri og et luftværnsbatteri. Begge batterier skulle beskytte Frederikshavn havn, da tyskerne dels brugte den i forbindelse med deres transporter til og fra Norge og dels som base for krigsmarinens aktiviteter i Kattegat og Skagerrak.

Da tyskerne kapitulerede i 1945 bestod det stærkt befæstede støttepunkt af 34 svære og 17 lette betonbunkere samt 30 andre forskellige betonanlæg. Hele området var lukket med et 3-dobbelt pigtrådshegn og minefelter. Hovedarmeringen var 15 cm kanoner på kystbatteriet og 10,5 cm kanoner på luftværnsbatteriet.

Søværnet overtog området i september 1945 og anvendte i begyndelsen de tyske installationer, men udvidede området med en flåderadiostation og en kystradarstation. Efter en ombygning og en modernisering blev fortet i 1952 taget i brug som koldkrigsfort under navnet Fort Bangsbo. Fortet var dog kun i brug indtil 1962, hvor Flådestation Frederikshavn i forbindelse med et forsvarsforlig blev taget i brug. Tilbage blev kun radio- og radar-stationen samt Kattegat Marinedistrikt.

I dag er området stadig ejet af Søværnet. Kun et mindre område, der huser Kattegat Marinedistrikt, er i dag lukket område. Da området derfor i mange år lå nærmest øde hen, fik man i begyndelsen af 1990’erne åbnet for guidede rundture i området. Den gang var det primært de store 15 cm kanoner i skytsbunkerne – også kaldet Niels Juels kanoner, der blev vist frem.

I dag ligger en række af bunkersanlæggene åbne for publikum uden nogen form for entre, mens der er indrettet museum, som kræver billet, i en mindre del af anlæggene.

Bag stedets butik ligger Lappedykkeren. Det fungerede tidligere som et landfast øvelsesskib på Søværnets Grundskole i Auderød, hvor eleverne kunne lære at begå sig på et skib, før de kom ud på en sejlende enhed.
Da skolen i 2008 blev flyttet til Frederikshavn, blev skibet til overs og man valgte at flytte det til Bangsbo Fort for at indgå i udstillingen.