Pladsen ligger tæt på byen Ballen. Det er her færgen fra Sjælland lægger til - noget som man fint kan sidde og følge med i fra pladsen.

Ballen havn er utrolig hyggelig med et å-udløb lige midt i. Historisk går havnen helt tilbage til vikingetiden, men der er også fundet spor efter en stenalderbosætning på stedet. Oprindeligt blav havnen anlagt som havneby for Brundby og var den gang et meget aktivt fiskerleje. I dag findes der enkelte fiskerbåde i havnen, hvor man kan købe frisk fisk og og det gamle træskibsværft er i dag lavet om til restaurant Dokken. Som vi godt kan anbefale at besøge en aften!

I udkanten af Ballen kom vi forbi den gamle kalkovn. I dag sker kalkbrænding på store fabrikker, men indtil omkring 1930 skete kalk- og teglbrændingen lokalt til lokalt brug. Kalkovnen i Ballen blev oprindeligt opført ved Mårup på Nordsamsø omkring 1832. her blev der formentlig brændt kalk til lokalt brug - herunder til karantænestationen på Kyholm. I 1880 blev kalkovnen nedbrudt og flyttet til Ballen, da det var lettere at få de rå kalkblokke til Ballen med skib end til Mårup. Ovnen blev brugt indtil ca. 1930, hvor den i årene efter stod og forfaldt indtil lokale kræfter i 1967 satte den i stand og fik den fredet.

I udkanten af Ballen finder vi Samsø Observatorium. Det er fra 2009 og er beliggende i en gammel forstærkerstation for Post- og Telegrafvæsenet. Forudsætningerne for nattebilleder uden alt for megen gadelys er gode her på øen og vil man selv kigge i den store kikkert, så er der kontaktinformationer på en planche på stedet. Observatoriet har ingen faste åbningstider.

Det er muligt at komme op i Vesborg Fyr og nyde udsigten ud over området. Og heroppe fra kan man rigtig se den strategiske placering, som Vesborg har. For når stedet hedder VesBORG, så er det selvfølgelig fordi her en gang lå et imponerende borganlæg, som tilskrives Valdemar Atterdag. Fra de tidligste efterretninger vides det, at Samsø tilhørte kronen. Det giver god mening, da rejser over land var langt farligere og mere besværlige end over vand. Derfor var skiftende konger ofte på Samsø ligesom de holdt rigsforsamlinger her. Men selvom kongen ejede Samsø, så måtte han nogle gange af nød give den til andre for at stille sikkerhed for lån eller for at skabe alliancer.

Derfor har det også været taktisk klogt af Atterdag at opføre Vesborg her på kanten i ca. 1344. For fra toppen kunne man overskue den sydlige del af Kattegat, samt sejladsen i Lille- og Storebælt. Og evt. fjender kunne se, hvor stærkt man havde positioneret sig.
I 1676 giver Kong Christian V Samsø til Sofie Amalie Moth og hendes slægt har lige siden ejet Brattingborg Gods - inkl. området ved Vesborg.

Den lille udkigshytte på billedet til venstre blev etableret omkring 1960. Herfra kunne man overvåge skibe fra Warszawapagtlandene, når de passerede gennem Storebælt under den kolde krig. I dag er det ikke muligt at komme hen til hytten uden tilladelse.

Fra toppen af tårnet kan man godt fornemme at borgområdet har været godt sikret med 3 volde og voldgrave.

Turen fra Koldby Kås førte os til Ilse Made Kilde. Lige her i strandkanten ved Vesterløkken findes en kilde, hvor der springer ferskvand i en udhulet egestamme. Man kan godt smage på vandet for lige at checke, men fordi kilden i dag ligger så tæt på vandkanten, så skyller der saltvand op i den.
Man har dateret den gamle egestammer til at være fra år 940 f.kr. - altså fra ældre bronzealder. Den gang så landskabet her helt anderledes ud: havspejlet lå 1,5-2 meter højere, da kystlinjen siden har været under stadig nedbrydning af havet, så er meget land foran og over kilden i dag fjernet af havet. Så man skal forestille sig, at landoverfladen har ligget væsentligt højere. På markerne bag kilden lå der tidligere flere gravhøje fra bronzealderen. Så kilden har formentligt været ferskvandsbrønd for en boplads.

Vi nåede til sidst frem til Tranebjerg Kirke. Tilbage i Valdemar den Stores regeringstid opførte han en borg Castrum Samsø 400 meter fra den nuværende kirke. Samtidig blev en gammel trækirke udskiftet med en kirke opført i munkesten. Denne kirke lå, hvor kirkens kor i dag ligger. Det nuværende tårn menes at være bygget ovenpå resterne af en del af forsvarsværket til borgen.
Den nuværende kirke er ligesom de fleste kirker i Danmark opført af flere omgange: kor og skib blev påbegyndt i slutningen af 1300-tallet, det nuværende tårn er opført ca. 1525 og omkring 1550 erstattede med kirkens flade træloft med hvælvinger.

Når man vil besøge den nordlige del af øen, ja så passerer man også det smalleste sted på Samsø og her finder vi Kanhave Kanalen. Den ca 500 meter lange og 11 meter brede forbandt Stavns Fjord med Mårup Vig i vikingetiden og er en af vikingetidens største ingeniørbedrifter.
Man ved ikke meget om grunden til at man har etableret kanalen, men den har næppe haft nogen betydning for den almindelige civile sejlads omkring Samsø, så alt taler for, at det er et militært anlæg for en vikingeflåde, der var hjemmehørende i Stavns Fjord.
Da kanalen er anlagt i et meget sandet område, så har man forstærket kanalens sider mod sammenskridning med svære planker fastgjort med træpløkke og skråt nedrammede træpæle. Det er resterne af dette bolværk, der har gjort det muligt at tidsbestemme opførelsen af kanalen til år 726. Indtil da, havde mange opfattelsen af, at kanalen stammede fra 1600-tallet og den blev i folkemunde kaldet Svensker-kanalen. Når man står på stedet, skal man forestille sig at havvandsniveauet har været ca. 50 cm højere end i dag og at kanalens vanddybde har været mellem 70 og 100 cm. Langs kanalens sider har der været gang- eller trækstier.
Man har etableret lidt af bolværket og opsat skelettet af et vikingeskib, som gør det lettere at forestille sig, hvordan det har set ud.

Vi fortsatte op til Nordby Bakker, der ligger på vestkysten af det nordlige Samsø. Her findes de mest fantastiske bakkeformationer afbrudt af tværgående, dybe sale og smelevandskløfter - de såkaldte skår. Området blev dannet under den sidste istid for 10.000 år siden og er i dag et af Danmarks største områder med overdrev - altså magre jorde brugt til græsning for husdyr. En landskabstype, der ses sjældnere og sjældnere.
Hvis man ikke har været på Samsø før, skal man helt klart køre helt nordpå til Issehoved og gå en tur der - vi valgte en anden løsning i det vi drejede af en grudvej ud mod vestkysten ved Nordby. Det var en helt fantstisk fin rundtur, der viser den fine natur frem på en rigtig fin måde.

Man kan fint få rundturen her til at ende ved Ballebjerg - og her fandt vi en p-plads og fandt cyklerne frem for at få en god tur rundt i området. Det skal lige her tilføjes at geocaching nogle gange får os lidt væk fra de officielle cykelruter og at det ikke altid kan anbefales med en cykel. Men for filan en god dag vi havde. Også selvom vi pludselig stod i en fold med et par store bøffer...

Nordby er fra gammel tid opdelt i 4 distrikter - eller roder: Nordenbys Rode, Hæderligheds rode, Vesterby rode og Kasunds rode. Hver rode havde sin egen formand, hvis vigtigste opgave var at sikre, at beboerne kunne få vand fra rodets egen brønd. 3 af brøndene eksisterer stadig, trods det de er mere end 500 år gamle og der er stadig vand i dem. Den røde brønd på billedet til højre ligger dog på Skræddertorvet og var en privat brønd - men den ligner rode-brøndene.

Byen er præget af små, smalle gader og smutveje og fine bindingsværkshuse med stråtag. Nordby ER ren idyl og er derfor også en turistmagnet uden lige.

Og ja - siger man Nordby - så siger man også Nordby Gadekær - det nok mest fotograferede sted på øen. Det er jo ren idyl med sine gamle huse, stynede træer og andehuse. Når man så vender sig om - ja så forsvandt bindingsværkshusene lige en smule... Men her ved gadekæret er den gamle byplanlægning bevaret: omkranset af alle gårdene ligger gadekæret og bystævnet i den indre forte.

En aktivitet, der var lukket sidst vi var her, var Samsø Labyrint. Så den skulle helt klart prøves denne gang. Inden man går ind i labyrinten, der ligger i en 6 ha stor skov og har ikke mindre end 5.4 km sti, så skal man lige foretage nogle valg. Labyrinten rummer 7 mål: Templet, Hjertepladsen, Stenkredsen, Pyramiden, Eventyrpladsen, Uglens Hule og Evighedspladsen. Der er angivet en længde ind til dem og et ca. tidsforbrug. Man kommer ikke forbi alle 7 - og vi endte med at vælge Templet. For at finde vej ind til templet har man brug for en stifinder. En stifinder er en række spørgsmål, som skal bruges i T-krydsene, så man ved om man skal til højre eller venstre. Og man har naturligvis ikke kun lavet en stifinder - nej man har lavet en række, med forskellige overordnede emner. Vi valgte Kender du Danmark - vi tænkte at vi havde helt godt styr på de danske seværdigheder, men helt nemt var alle spørgsmål nu ikke.

Ideen er så, at man går ligeud af stien indtil man kommer til et T-kryds. Her finder man en grå granitsøjle med et nummer. I stifinderen finder man så samme nummer og læser spørgsmålet, der passer til. Man får så 2 svarmuligheder - det ene viser mod venstre - det andet mod højre. Og så fortsætter man i den retning, som det rigtige svar angiver, indtil man når et nyt T-kryds. Det er en ret sjov måde at komme rundt i labyrinten på.

Vi skrev, at der var 7 mål i labyrinten og at man ikke kom forbi dem alle - vi kom forbi 3 ved at lave lidt afstikkere undervejs. Når vi mellem træerne kunne se et hegn af brædder, så vidste vi jo, at der inde bagved lå et mål og vi var selvfølgelig lidt nysgerrige undervejs for at se lidt flere end det ene vi havde valgt. Så vi fik også set Pyramiden og Eventyrpladsen.

Vi havde set muligheden for at tømme Samsø for geocaches. Vi havde fundet en pæn del tilbage i 2018, da vi var på øen en weekend, men denne gang havde vi en uge, så det var muligt. Med til Samsø regner vi jo også en række småøer, så en lidt kold og grå septemberdag, beslutter vi os for at få fundet den på Sværm. Sværm er en lille ubeboet ø beliggende i Stavns Fjord ca. 100 meter fra Samsø.

Vi fik snart fundet hinaden i havnen i Langør - vi kom gående på havnen og han sad i sin fiskejolle. Han havde sejlet rigtig mange til Kyholm og vidste derfor at vi nok også gerne ville forbi spidsen af Besser Rev. Så med en pejling på, hvordan vi ville få mindst mulig skumsprøjt, så tog vi først turen til Besser Rev, hvor vores lokale ven endda kunne udpege det rigtige træ for os!

Træet står i forbindelse med et gammelt skanseanlæg fra Englandskrigene i 1801-14. Redouten - som er et firsidet voldsystem omgivet af en tør grav - var oprindeligt omgivet af palisader og svært bevæbnet med elleve 18 punds kanoner og to 100 punds mortere. Her blev tillige opført bygninger til mandskabet, udgravet et bombesikkert depot til ammunitionen og bygget en ovn til opvarmning af kanonkugler.

Anlægget skulle dels beskytte Langør Havn, der var hjemsted for 4 kanonbåde og 8 kanonjoller og dels beskytte civile skibe, ved at de kunne sejle ind i kanonområdet, som ville sikre dem mod at blev kapret.

Man kan tydeligt se resterne af voldene, når man er der. Men cachen blev fundet og den fik en ny fin beholder, fordi vi hjemmefra havde læst at den gamle var i stykker. Og Helle blev skræmt til døde, da en hare pludselig satte i gang tæt ved hendes fod....