Når vi skriver, at den ligger i udkanten af byen, så betyder det også at man sagtens kan gå derop. Ja faktisk er det en rigtig fin tur langs 2 af områdets søer: Pedersborg Sø og Sorø Sø. Vi besluttede os for at gå ned til Sorø Akademi i den sydlige ende af Sorø Sø. Vi lagde ud med at følge stien langs Pedersborg Sø og da vi nåede Slagelsevej, så krydsede vi over og fortsatte af stien ned langs Sorø Sø.
Turen gik helt ned til søen og vi havde en skøn efterårs-solskinsdag og nød efterårets flotte farver på den modsatte side af søen. Vi kom også forbi de største og flotteste gamle træer...

Den gule bygning herover er Avlsgården opført i 1820 til brug for Økonomen. Økonomen blev også kaldt 'spisevært' og vedkommende fik stillet bygningerne og et jordstykke til rådighed og skulle derefter sørge for bespisning af elever og personale. Spiseværten drev altså landbrug for skolen. Aflønningen var en lille kontant pengesum og et kostbeløb pr. individ, der blev bespist.

På vej ud af Akademihaven rundede vi lige den store statue af Ludvig Holberg. Den er skabt af billedhuggeren Vilhelm Bissen i 1898. På hver side af Holbergfiguren er placeret en muse - til venstre historiens muse Clio og til højre komediedigtningens muse Thalia.

Pedersborg Kirke ligger højt på en bakke - bakken blev gjort stejlere, dengang hærfører Peder Torstensen byggede en borg - Peders borg - på stedet. Han var en af Valdemar den Stores mest betroede mænd.

Pedersborg Kirke er bygget af materialer fra den gamle nedrevne borg og dels af materialer fra en rundkirke, der også lå på bakken. Søjlen her har Nationalmuseet ladet opføre af sten fundet på stedet og den viser, hvordan man tror søjlerne i kirken har set ud.

Selve kirken er faktisk ikke så stor, men den har et meget kompakt udseende i forhold til andre kirker. Den oprindelige kirke bestod kun af det korte og brede skib og et lille kor mod øst. Oprindeligt har kirken haft et fladt loft, men skibet fik i 1400-tallet fine hvælvinge. Tårnet blev bygget omkring år 1550 og sideskibet - kaldet Haugerup kirke efter en landsby i sognet, kom til ca samtidig. Først i 1927 fik disse to dele hvælvinge i middelalderlig stil. Det lille femsidede sakristi er tilføjet i 1861.

Da vi kommer udenfor igen, så tager vi os tid til at nyde den helt fantastiske udsigt ud over søen. Og beundre gravstederne, der er anlagt på små terrasser på siden ned mod søen. Der er små trapper op til mange af dem - for der er ikke anlagt stier på alle niveauer.

Fra kirken fortsatte vi retur til campingpladsen langs den modsatte side af søen.

Et af de rekonstruerede skibe hedder Havhingsten fra Glendalough, som oprindeligt er skibet, som kaldes Skuldelev 2. Det er med sine 30 meter, det største skib, som museet har bygget til dato. Skibet blev bygget i frisk egetræ og de krumme stykker inde i skibet, er hugget ud af et stykke i forvejen krumvokset træ fra egens krone. Ialt er der brugt 150 rummeter træ og 400 kg. rent jern. Der hører 3000 meter tovværk af hamp og og et 112 m2 stort sejl i hør med til skibet. Man er gennem analyser kommet frem til, at det oprindelige skib stammer fra Dublin år ca. 1042. Da rekonstruktionen var færdig og man havde prøvesejlet den i et par år, så udførte man en forsøgsrejse nord om Skotland og ned til Dublin i 2007.

Og så er det også her at kunstneren Thomas Dambo har opsat en af sine kæmpetrolde: Runde Rie. Den præcise placering skal ikke opgives her, da man kan tage på troldejagt med flere poster - eller man kan spotte hende på lang afstand, som vi gjorde. Godt hjulpet på vej af en geocache liggende et stykke fra hende. Vi er ret vilde med de her skulpturer, der er så store, at børn og barnlige sjæle kan klatre rundt på hende.

Da vi kørte på motorvejen, så vi et skilt om Sct. Bendts Kirke – og naturligvis vidste Helles mor, at det skulle være en spændende kirke med flere kongegrave. Så den måtte vi da besøge!

Oprindeligt hed kirken Vor Frue Kirke, men Sct. Bendt stammer muligvis fra et lille sogn i udkanten af Ringsted, men samtidig refererer det også til, at den oprindeligt blev opført som klosterkirke og udgjorde den nordlige fløj af Ringsted Kloster, der var et benediktinerkloster. Den første kirke på stedet blev bygget i 1080’erne og dele af den indgår i fundamenterne på søjlerne i den nuværende kirke.

Man påbegyndte bygningen af en kirke på stedet omkring år 1160 og i 1170 var kirken så færdig, at man kunne bruges ved ’Kirkefesten i Ringsted’. Ved den lejlighed blev Knud Lavard gravlagt som helgen og Valdemars mindreårige søn Knud blev kronet som konge. Inden da havde landet gennemgået en række urolige og blodige år startende med at hertug Knud Lavard i 1131 blev myrdet nord for Ringsted. Mordet blev udført af den daværende kong Niels’ søn Magnus og var en del af rivaliseringen om, hvem der skulle være den næste konge. Denne kamp kulminerede med opgøret mellem Erik Emunes søn Svend, Magnus’ søn Knud og Knud Lavards søn Valdemar. Valdemar vandt kampen om kongeriget og blev siden Valdemar den Store.
En brand i 1241 ødelagde højkirkens bjælkeloft og det blev i stedet erstattet af hvælvinger. Søjlerne til disse kom til at skjule en del af udsmykningen i kirken ligesom de overskar en del af den gamle højkirkevinduer. Tårnet kom til i 1475 og en ny brand i 1806 ødelagde en del af kirken. På grund af en genrel fattigdom, blev kirken kun nødtørftigt repareret og man nedrev det vestlige fag af skibet samt korsarmenens småkapeller. Kirken blev restaureret i 1901-1909 og arkitekten ønskede at føre kirken tilbage til sit oprindelige udseende og vestgavlen, tværskibenes apsider og sidekapeller blev således nyopført på de fritlagte fundamenter.
Altertavlen er fra 1699 og det store billede viser nadverens indstiftelse. Foran alteret ses en gravplade for Erik menved og Dronning Ingeborg. Det er en rigt dekoreret messingplade på 284x168 cm. Kongeparret er klædt i deres kroningsdragter og kongen står på to løver mens dronningen har to hunde ved siden fødder.
I Kirkefesten deltog landets biskopper og den højeste adel og var samtidig en form for forsoningsfest oven på de urolige år. Siden blev Sct. Bendts Kirke valfartssted for kulten omkring Knud Lavard og den blev gravkirke for de efterfølgende konger og dronninger.

Kirken har flere flotte kalkmalerier, men det i korsskæringens hvælv er fantastisk. Her har man malet Erik Plovpennig og hans drab på Slien i 1250.
Prædikestolen er fra 1609 og rigt udsmykket med både evangelisterne og en række kvindelige joniske hermer, der forestiller dyderne: håb, tro, kærlighed, klogskab, sandhed og styrke. I midterskibet og i nordre korsarm er en lang frise af skjolde. En stor del af navnene, der hører til skjoldene, er ukendte og en række kan ikke føres til nogen kendt slægt. Størstedelen af dem der kan sættes navn på, tilhører omegnens herremænd fra 1300- og 1400tallet.

Man starter ved den gamle vandmølle, som i dag er lavet om til spisesteder, reception, billetsalg mm Det er også her, man kan parkere sin bil og desværre har man lagt en p-afgift på på hele 50 kroner. Vi synes det er træls at skulle betale for parkering, når der også er en entrepris på 150 kr. pr. voksen.

Fra velkomstområdet følger man den 3,2 km lange, hævede gangsti, der bugter sig gennem skoven og over de små vandløb frem til tårnet. Vejen ind til tårnet er ensrettet - og det er virkelig rart, fordi man så ikke hele tiden skal trække til siden for mod-gående.

Selve tårnet er opført i stål og træ - det er 45 meter højt, men når man har vandret alle 12 rundture op til toppen af tårnet, så står man hele 140 meter over havet. Man kan se milelangt omkring - helt til København og Malmø på en klar dag. Så klar var vores dag ikke, men mindre kan nu sagtens gøre det.