Goslar
Ind i mellem, så tager vores ferier lige en anden drejning end planlagt. Denne gang var det en af Helles tænder, der gav op og som skulle
hjem og fikses. Heldigvis var tanden rodbehandlet i forvejen, så det hastede ikke mere end det jagede.
Samtidig sker der det, at vores
rigtig gode campingvenner Christina og Mac er på vej retur mod Lolland i stille og roligt tempo og de ender med at beslutte sig for
nogle overnatninger i Harzen. Den er vi naturligvis med på, så de ender med at finde et sted, hvor vi kan ligge ved siden af hinanden. Derfor ender vi
med at slutte vores ferie på Campingplatz Krähenberg i nærheden af Goslar. Dette skift mellem to campingpladser blev lidt længere end vi ellers
planlægger med - hele 670 km, som desværre tog noget længere tid end planlagt. Selvom det var søndag og der næsten ikke var lastbiler på vejene
i Tyskland, så laver et vejarbejde, hvor 3 baner skal blive til 1 og med en tilkørsel inde midt i den ensporede del bare rigtig meget kø. Vi tør
slet ikke tænke på, hvordan det ville se ud en hverdag, hvor der var stoppet med lastbiler.
Heldigvis var Christina og Mac og datteren Caroline ankommet dagen før og havde sikret, at vi også havde en plads. Og de stod endog også klar med
aftensmad, da vi trillede ind omkring kl. 19.
Campingpladsen er stor, der er mange mennesker og man ligger tæt. Vi fik sat vores vogn op, så vi kunne sidde og hyggesnakke med Christina og
Mac under hvert vores solsejl. Mellem solsejlene fik vi sat vores læskærm op, så der kun var en smal revne, som solen kunne skinne ned gennem.
For den skinnede - rigtig meget og temperaturen steg til over 35 grader. Men det var super hyggeligt at mødes i Tyskland og blev det for varmt, så
var der for enden af vores plads en
udendørsbruser, så vi kunne blive svalet ned. Der ligger også en offentlig pool meget tæt på. Den er gratis for børn under 16 år, der bor på campingpladsen,
men der er absolut ingen skygge dernede.
Ellers er campingpladsen som de fleste tyske campingpladser: der er et område er for fastliggere, som i bygninger ikke helt har Liechtenstein-standard og
et området for os, der triller ind for en nat eller 5. Pladsen har - vi fristes til at skrive naturligvis nu, hvor vi er i Tyskland, egen restaurant. Den
holdt dog 'ruhetag' (dvs. var lukket) de dage, hvor vi var på pladsen. Under restauranten findes baderum for herrer og damer - tæt på receptionen og
dermed tættere på vores plads, var en lille toiletbygning, hvor der også var opvaskefaciliteter.
Pladsen har også en afdeling, der lå langt nede i forhold til os andre. Der er væsentligt mere skygge dernede og det så også ud som om, man
godt kunne få en plads dernede hvis man kom som turist. Vores sidste morgenmad på
denne ferie blev i øvrigt indtaget helt oppe i hækken ved vores pladsnfor at få så meget skygge som muligt... Selv klokken 8 var det nemlig varmt...
Vi aftalte med Christina og Mac, at vi skulle ud at spise sammen. Da campingpladsens egen restaurant var lukket, måtte vi søge længere væk.
Der blev kontaktet restauranter inde i Goslar, men de havde også lukket, naborestauranten til campingpladsen hade ingen ledige borde, så vi
endte i nabobyen Lautenthal hos Harzer Schnitzelkönig. Her kan man få serveret op 1000 g schnitsel, 1200 g runmpsteak eller 750 g karrypølse...
Bemærk mængden af grøntsager... Maden var faktisk OK - stedet var ikke så hyggeligt, som en restaurant inde i Goslar, men selve konceptet var
sjovt at prøve!
Goslar
Temperaturen var voldsom høj under hele besøget, så det blev bare til en enkelt geocachingtur ind til Goslar - resten af tiden stod den
på skygge, drikke, skygge, drikke...
Vi har før besøgt Goslar, men som mange andre byer her i området, så emmer den bare af hygge med alle dens bindingsværkshuse og smalle
gader, så vi kommer gladeligt tilbage en 3. gang.
Vi kom ind her ved de to små tykke mennesker... som er skabt af kunstneren Farnando Botero fra Columbia. De står og vogter en af byens
gamle porte: Rosentor.
De to andre skulpturer fandt vi side om side i Bäckerstrasse. Først ser de ud til at være af samme kunstner, men den i midten er skabt af
Walter Kaune i 1990/1999 og hedder Hilfesuchender og den til højre hedder Aus Zwängen sich befreien og er lavet af Ursula Focke i 1999.
På et besøg i Goslar, så kommer man ikke uden om Marktplatz med springvandet Marktbrunnen. Her ligger også det
røde hus, som rummer Hotel Kaiserworth og hvor det der ligner mursten, bare er et maleri...
Den hvide bygning med de buede åbninger er Goslars Historiske Rådhus. Den del med buerne stammer fra 1400-tallet og er bygningens ældste del, men
der er over en periode på 400 år lavet talrige om- og tilbygninger.
Den grå bygning herover er 'Kämmereigebäude' og bag de 3 låger øverst oppe, gemmer der sig en række figurer. Fire gange om dagen kører der et
automatisk 'dukkespil', der fortæller historien om mnedriften i Rammelsberg - lige fra den legendariske opdagelse af ridderen Ramm og frem
til moderne tid. Samtidig spilles der melodier på klokkespillet. Klokkespillet og 'dukketeateret' er skænket af Preussag i 1968, da man
fejrede 1000-året for Rammelsbergs minedrift.
Den hvide bygning på billedet til højre er det historiske rådhus. Det store ansigt er lavet af Rainer Kriester i 1981 og hedder Goslarer Nagelkopf.
Vi kom godt rundt og søgte væk fra de mest turistede steder og ind i de små gader. Vi har ingen anelse om, hvor præcis billederne er taget,
for sådan går det tit, når vi bare krydser rundt.
Den røde bindingsværkshus er dog Siemens-familiens tidligere hjem. Det er bygget i 1693 og her var plads til både bolig, lager og bryggeri.
Familien Siemens begyndte som bønder og håndværksmestre og har haft flere borgmestre gennem tiden. En af familiens efterkommere grundlagde
den globale virksomhed Siemens i 1847.
Springvandet findes på Frankenberger Plan, der et lille torv.
Ferien var ved at være slut - tandlægen kaldte på Helle - men derfor kunne vi jo godt lige nyde de smukke gamle bygninger og miljøet
omkring den lille å en sidste gang.
Dagen efter ventede de sidste 540 km hjem til Odense - en fin afstand på sidstedagen. For så når vi hjem og får tømt vognen og sat det
første vasketøj i gang inden aftensmadstid.
