Vi kunne selv vælge en plads - og naturligvis fik vi fundet en, hvor der var vandudsigt fra. Vi var nødt til lige at sætte en kile under det ene hjul, men ellers var den fint plan og vi fik hurtigt sat det lille telt op og indrettet os.

Selvom vi næsten ikke kunne komme tættere på vandet på pladsen, så er der lige et lille stykke med græs mellem pladsen og vandet...

På langs ned gennem pladsen går denne asfalterede vej - det var den vi lagde os lige ud til.

I nogle områder var der primært fastliggere - og græsset var virkelig grønnere på deres side. Vi bed mærke i det, fordi sommeren 2022 havde efterladt store dele af de danske græsplæner som indtørrede sletter... Tunnellen ned gennem pladsen endte nede ved pladsens største legeplads.

Pladsen har flere typer hytter til udlejning - blandt andet disse store flotte hytter.

Lige derinde i bunden ligger Lemvig by. Havde vi haft cyklerne med, så var det ingen sag at cykle derind, for der var en fin cykelsti langs vejen.

Inde står kirken i en meget lys og venlig udgave - rigt dekoreret over alt. I perioden 1977-88 maler kunstneren Bodil Kaaland hele 37 malerier til kirken - alle skildre de på en let aflæselig måde forskellige passager i Biblen. Blandt andet er det nuværende alterbillede lavet af Bodil Kaalund lige som prædikestolen og pulpituret bliver dekoreret med hendes billeder.


Stolerækker, alteret, prædikestolen, pulpituret og korkrucifikset har samme skaber - nemlig snedker Zinders Nielsen Machholm, der lavede alle delene i slutningen af 1700-tallet.
De gamle kapeller er i dag en del af kirkerummet og giver nogle sjove skæve hjørner inde i kirken.

Efter besøget i kirken fortsatte turen rundt i byen - og her kom vi blandt andet forbi det tidligere Lemvig Ting-, Råd- og Arresthus fra 1877. Det rummede bormesterkontor, byrådssal, retssal, bolig til arrestforvarerens og arrest med 13 celler. Da bygningen blev for lille, blev rådhus-delen flyttet til nye lokaler og i 2012 overtog Lemvig Musikskole bygningen.

Rundt om i byen er der mange små områder med kunst og vand... her under til højre er det Eigil Westergaards Rødfisk. Ejgil Westergaard (1928-2015) blev udlært billed- og stenhugger i sin fars værksted i Lemvig. Han overtog siden værkstedet, hvor han lavede mange meget individuelle og kunstneristiske gravmæler til især nordvestjyske kirkegårde. Ved siden af lavede han en række skulpturer og monumenter - og dem støder vi på mange steder i Lemvig.

Turen gik også forbi det smukke Lemvig Hotel ligesom vi naturligvis havnede ned på havnen. Havnen var oprindeligt en fiskerihavn, men da Thyborøn Havn åbnede som landingshavn i 1917, valgte mange denne havn til og Lemvig fra. Man vandt lidt tilbage ved at starte eget isværk og fiskeauktion, men da fiskeauktionen lukkede i 2008, ændrede havnen status fra erhvervshavn til lystbådehavn.

Gennem hele havnen er rejst en høj betonmur, der kun er gennemskåret 6 steder. Muren er en højvandsmur, der sikre Lemvig mod oversvømmelser ved vandstandsforhøjelser på op til 2,1 m over daglig vande. Muren bugter sig ned gennem havnen og det er smart at tænke den ind som en del af havnemiljøet. Muren er udnyttet til f.eks. bænke og til at lave små rum på den lange havn og byens børn har udsmykket den med små mosaikker.

Fra havnen er der ikke langt hen til Lemvigs hårnålesving. Lige her er det meget tydeligt, at byen har vokset sig op på plateauet over den oprindelige by. Broen over Vesterbjerg - som vejen hedder - er en jernbanebro på den gamle havnebane. Havnebanen gik mellem Lemvig Station og Lemvig Havn - en strækning på ca. 1500 meter og en højdeforskel på ca. 30 meter. I dag er havnebanen ikke længere i drift - i stedet har Bjergbanen overtaget skinnerne. Foreningen bag har tidligere kørt strækningen som turistbane om sommeren, men pt. skal skinnestrækningen renoveres før der igen kan køre tog på strækningen. Broen købte kommunen for 1 kr, da den gamle havnebane blev nedlagt. Kommunen anser broen som et vigtigt vartegn for byen.

Fra hårnålesvinget er der en flot udsigt ud over Lemvig havn. Og det er også her Planetstien har sin begyndelse. Planetstien er en model af solsystemet i 1:1 milliard og ud til den yderste planet - Pluto i sin yderste bane - er der ca. 12 km. Turen starter her ved solen og fortsætter langs vandet ud forbi campingpladsen og ud over Gjellerodde for at ende ved Ryletorv i Hygum. Hver planet er udført i bronze og opsat på en granitsokkel.

I et andet område finder vi frem til Westergaards skulptur ved de ukendtes grav. Den er smuk og anderledes. I et fjerde område finder vi et gravmæle for søens folk, der blev på havet.
Og faktisk kiggede vi også efter Henning Gantriis' gravsted - for hans tegninger var vi stødt på over alt i Lemvig. Vi fandt det - det er en meget simpel sten med navn på.

Et par kilometer nord for campingpladsen ligger Gjellerodde. Gjellerodde er et såkaldt vinkelforland med strandsøer og strandvolde. Et vinkelforland danner en trekantet form ud fra kysten og kan dannes på flere måder: enten tilføres der materialer fra begge sider og hvor de mødes, dannes forlandet. Eller ved at retningen på transporten af materialer, der kommer fra en side, bøjes og tvinges tilbage til kysten.
En dag med solskin besluttede vi os for at gå langs stranden ud til Gjellerodde.

Turen langs vandet er fin at gå - der var et enkelt sted, hvor vi skulle kantede os forbi nogle siv og lige måtte have foden ud i vandet - ellers var stranden fin bred til en gåtur.

Ude på selve Gjellerodde fandt vi et stort fladt område med en række strandvolde, der afsnøre flere strandsøer, hvoraf Gjeller Sø er den største. I det sydøstlige hjørne fortsætter udbygningen af Gjellerodde som en krumodde, der er ved at snøre flere søer inde. Hvor fladt området er, blev illustreret nogle dage senere, da vi var retur og kunne konstatere, at de store tørre ' kanaler' på billedet herover til venstre, nu var vandfyldte og området bag den store mindesten nu var en stor 'sø'.
Mindestenen er rejst for den danske digter Thøger Larsen, som var fra Lemvig, og som blandt andet kendes for at have skrevet Danmark, nu blunder den lyse nat og Du danske sommer, jeg elsker dig.

Man kan køre et godt stykke ud på Gjellerodde og herude - midt i det hele - stødte vi igen på Planetstien. Herude står nemlig en model af planeten Neptun.

Men solen skinnede og selvom det blæste en del, så havde vi rygvind tilbage mod campingpladsen, så det var en perfekt udflugt denne dag.

Vi besluttede os for at køre en tur til Thyholm - halvøen, der forbinder Jylland med det sydligste af Thy. Vi kørte derfor til Oddesund, hvor vi først gjorde stop på Jylland-siden. Oddesund har langt tilbage været et meget vigtigt overfartssted og derfor startede vi besøget på Grisetå Odde. Herfra er der nemlig et flot kig over mod Oddesundbroen. Og samtidig er der her mulighed for at se de tydelig spor efter de tidligere færgelejer.
Da Agger Tange i 1825 blev gennembrudt og muligheden for at krydse over her blev stoppet, blev forbindelsen ved Oddesund pludselig en flaskehals og de små robåde og rofærger kunne ikke følge med. Da man samtidig førte jernebane denne vej, blev der i 1882 etableret en større hvn, der kunne håndtere en jernbanefærge. Denne løsning er dog tung tidsmæssigt og derfor kunne man i 1938 indvi den 472 m lange kombinerede bil- og togbro.

Grisetåodde Fyr stammer fra 1909 og er i dag fredet. Fyret er stadig i brug og er med til at sikre, at skibene komme rigtig gennem Oddesund.
Broen er en klapbro, så hvis man har et højt skib, skal man vente på at den åbner, så der er fri passage.

Fra broen er der en fin udsigt ud mod Oddesundtårnet og nogle af de bunkers, som tyskerne byggede under 2. Verdenskrig. I to af bunkerne - kaldet Kunsthal Regelbau 411 - er der i dag skiftende kunstudstillinger med lyd-, lys- og videokunst - desværre var der ingen udstillinger, da vi var der. Det ville vi ellers gerne have oplevet.

På den modsatte side af broen end Regelbau 411 og Oddesundtårnet ligger resterne af den gamle færgehavn. Og her finder man også resterne af et gammelt tjærested, som fiskerne har brugt, når de tjærede deres bomuldsnet for at få dem til at holde længere.

Tilbage ved Oddesundtårnet, skulle det da også lige besøges. Oddesundtårnet med højde på 12,5 meter blev indviet i 2018 og er et formidlingstårn. Mens man går op af den snoede trappe op gennem tårnet, kan man studere områdets historie, natur og geologi. Til sidst står man på toppen, hvorfra der er en fantastisk udsigt 360 grader rundt.

Klosterheden Plantage og Kronheden Plantage udgør samlet set et areal på ca. 6400 ha. Oprindeligt var Klosterheden og Kronheden stort set uopdyrket hede med moser og enge i ådalene. Kun på et mindre område havde de lokale bønder plantet træer. Da staten i perioden 1880-96 opkøbte området var det med det formål at tilplante det med træer. På denne måde kunne man dels skaffe tømmer, dels skabe arbejdspladser og dels højne levestandarden i et fattigt hjørne af Danmark.

I dag er det Naturstyrelsen, der ejer og driver Klosterheden. Langsomt ændrer man området ved at lægge flere områder ud som urørt skov og man tilplanter med løvskov i stedet for nåletræer og laver flere og større lysåbne arealer.

Da vi var i Harboøre i februar måned, besøgte vi godt nok Thyborøn, men den gang besøgte vi Jyllandsakvariet og Ismuseet, og derudover var det pivende koldt, så vi fik ikke set så meget andet. Derfor vendte vi tilbage på en solskinsdag og fik set os lidt mere om i den lille fiskerby.

Vi fandt frem til den store offentlige p-plads, vi havde brugt i vinters, og tog derefter på en gåtur rundt. Først krydsede vi op til den enorme mindepark for Jyllandslaget. Verdens største søslag fandt sted 31. maj-1. juni 1916 under 1. Verdenskrig. Mere end 240 skibe var en del af styrkeprøven mellem England og Tyskland. På blot et døgn gik 25 fartøjer ned og næsten 9000 marinere mistede livet. I øvrigt hævdede begge sider, at de havde vundet søslaget!

Vores tur gik videre ind mod havnen og på vejen kom vi forbi det gule lille tårn, som nogle siger er et gammelt vandtårn og andre et gammelt transformatortårn. Faktum er, at det i dag er Thyborøns vartegn.

Vi endte hurtigt inde på havnen, hvor der ikke var mange fiskekuttere at se. Til gengæld fangede den røde bygning vores øjne. Det er Den Røde Hal, som er Thyborøns første auktionshal fra 1928. Den gang blev der landet 2600 tons fisk i byen, 10 år senere var tallet 7717 tons og hallen blev for lille. Der blev derfor opført en midliertidig auktionshal mere, men der blev holdt fiskeaukioner i Den Røde Hal indtil midten af 1950'erne. I dag landes der 30-350.000 tons fisk i Thyborøn og auktionerne holdes i Thyborøn Fiskeauktionscenter og Den Røde Hal rummer nu fiskeforretning og turistkontor.

Turen gik videre til Thyborøn Kirke. Og en spændende ny en af slagsen mødte os. Oprindeligt hørte Thyborøn under Agger Kirke, men da Thyborøn Kanla åbnede sig i 1862, måtte man pludselig sejle i kirke! I 1908 indviede man derfor en traditionel rødstens kirke i Thyborøn. Kirken blev hurtigt for lille og i 1936-37 udvidede man den til en korskirke.

På grund af undergrundens forhold var der konstant problemer med den første kirkebygning. I 1969 nedrev man det gamle kirketårn og opførte det nuværende tårn. Samtidig fik man et nyt orgel og altertavlen. Men dette sikrede ikke bygningen, hvor store sætningsskader og vand i væggene hele tiden krævede opmærksomhed fra menighedsrådets side. En dyr renovering stod på planen og man endte til sidst med at rive den gamle kirkebygning ned og bygge en helt ny, der blev indviet i 2011. Kirketårnet var dog så stærkt, at det godt kunne blive stående.

Et lille stykke fra selve kirken ligger byens kirkegård, hvor der er flere mindesmærker. Det til venstre er for de fiskere, der har mistet livet på havet. De store granitarbejder er lavet af vores gode ven Ejgil Westergaard fra Lemvig... Trækorsene har vi ingen informationer om.

Vi var ved at være færdige med besøget i Thyborøn og gik derfor langs stranden tilbage il bilen. Det blev en lidt kold tur, men heldigvis i solskin.

Retur ved parkeringen fik vi lige kigget en ekstra gang på den omvendte båd og på de fint dekorerede sten...

På vej retur til Lemvig kom vi forbi vejen ud til Høfde 42. Og så måtte vi lige ud for at se, hvad man egentlig kunne se her på stedet! Høfde 42 var her, hvor Cheminova MED myndighedernes tilladelse lavede et stort giftdepot i 1957-62. I 1960'erne toppede myndighederne det ved at deponere giftrester fra landsdækkende indsamlinger i depotet.
I 1971 tog man første skridt til at fjerne depotet, idet man fjernede forurenet jord og fast affald fra området. Men i 1981 viste nye målinger, at der stadig var meget gift tilbage og derfor gravede man yderligere jord væk. I 2000 var der stadig udsivninger med især pesticid-rester og man opførte en spunsvæg på 600 meter rundt om det mest forurenede område og dækkede området over med en plastmenbran, så vand ikke sivede ned gennem området men blev ledt væk. Der er stadig en stor rest forurening tilbage i området og man må ikke fiske eller bade her, men man må gerne gå en tur langs stranden, da det er helt ufarligt.

Og sådan sluttede endnu en herlig uge i campingvognen med flere fantastiske oplevelser i vores eget lille land.