Liechtenstein

Efter skønne-skønne dage i Kaunertal flyttede vi videre til Liechtenstein - et land, som vi en gang har krydset gennem, men som vi aldrig har camperet i. Da vi først var kommet ud gennem vejarbejdet i Prutz, så var resten af vejen pænt meget motorvej og rigtig mange tunneller af varierende længder. Vi havde ikke købt schweizisk vignet til bil og campingvogn, så vi kørte ind i Liechtenstein ved Feldkirch. Her var lidt køkørsel, for vi var ikke de eneste, der havde valgt vignetten fra...

Vi havde ledt længe for at finde en campingplads og fandt Camping Mittagsspitze lidt syd for hovedstaden Vaduz - det viste sig at være landets eneste campingplads, så der var en grund til, at der ikke dukkede flere op i vores søgning hjemme i Danmark!

Campingpladsen har nogle fine terrasseanlagte pladser til turister som os. Og så har de ret mange fastliggere. Terrasserne var egentlig ret smalle og selvom vi trak helt ind til siden og skråningen op til næste terrasse, så rakte vores solsejl langt ud. Heldigvis lå vi som de sidste i vores række og vi spurgte lige i receptionen, om pladserne ved siden af skulle ind i vores ende eller i den modsatte og heldigvis skulle de ind i den modsatte, så vi kunne brede os lidt mere.

Receptionen er i bygningen til højre og her er også en lille butik, hvor man kan bestille frisk morgenbrød til dagen efter og pladsens ene servicebygning ligger også her i bygningen.
Lige et billede af solsejl med tørresnor - det virker perfekt, når der ikke er træer i nærheden. Er det så ikke lidt irriterende vil nogle måske nok spørge. Og jo, men vi vasker om morgenen mens vi spiser morgenmad, hænger det op og tager derefter på tur. 35+ grader tørrer hurtigt tøjet, så når vi kommer hjem, skal det bare lægges sammen og på plads.

Her over til venstre ses campingpladsens lounge-område, hvor pladsens internet kunne bruges. Nu vi er ved internet - så bøvlede vi meget med at få kraftigt internet på denne plads. Indtil vi selv fik fundet frem til det stærkeste signal. Og det gør altså lidt at gå fra H til 4G bare ved at skifte til et schweizisk selskab! Campingpladsens gratis net rakte kun heroppe ved receptionen/lounge-området.

Skråt over for loungeområdet var der endnu et overdækket område med borde og bænke. Det er første gang på ferien, at vi ser så mange fællesområder. Men begge steder blev flittigt brugt, så det er en god ide.
Nå ja - man kunne faktisk købe diesel på campingpladsen! Men kun diesel. Og bag tanken var pladsens affaldsskakt. På pladserne i Østrig skulle vi sortere i mange fraktioner - helt som vi kender hjemmefra. Her i Liechtenstein skulle alt samme sted hen: plast, flasker, restaffald, metal osv. Til gengæld SKULLE det afleveres i røde poser med et M på. Man fik en pose gratis, når man checkede ind - derefter skulle de købes i receptionen, hvis man havde brug for flere.

Pladsen har en fin lille legeplads og bagerst oppe ligger en lille pool. Der var mange mennesker i og omkring poolen, da vi besøgte pladsen - måske fordi vi ramte 38 grader. Vi prøvede den ikke selv - ingen skygge og mange mennesker - vi tror, vi stadig har lidt coronaafstand siddende i os ;)
Vi har set det før, men vi synes stadig de her campingvogns-overbygninger hos fastliggerne er overvældende... Og her var mange af dem. Vi ved godt, at det beskytter mod sneen om vinteren, men det er ikke altid til at se, om campingvognen overhovedet kan komme ud igen.

Overalt var der en skøn udsigt - en campingplads, der ligger op af bjergsiden, kan nu bare noget!

Ude ved vejen reklameres der for en restaurant på pladsen - der er et fint spisekort og alting. Og ja, der er også borde osv stillet op, men den var ikke åben, mens vi var der. Vi opdagede, at de dækkede bordene op en formiddag, men da vi kom retur om eftermiddagen, var alt væk igen.

Vaduz

Liechtenstein er nok ikke det land flest danskere holder ferie i. Landet er med sine 160 km2 det 4. mindste land i Europa og er under 25 km langt og ca. 13 km bredt. Der bor under 40.000 mennesker i landet, som har et af verdens højeste bruttonationalprodukter. Skabt primært på deres bankvirksomhed.

Hovedstaden hedder Vaduz og de fleste bor her eller i de småbyer, der er vokset sammen med den. Vi kører ca. 7 km fra campingpladsen og vupti, så holder vi inde ved St. Florin katedralen i Vaduz centrum.

Siden middelalderen har der ligget et kapel her omkring kirken. Det var fyrstefamiliens kapel og da det blev for lille i 1868 betalte fyrsten 3/4 af prisen for at bygge den nuværende ny-gotiske kirke. Kirken blev indviet i 1873 og siden 1997 været en katedral.
Ved kirkens store trappe op fra fortovet er der skabt plads til de to store bronzefigurer Weinacht og Pietà. De er fra 1961 og udført af Hans von Matt.

Katedralen er dedikeret til St. Florin, som var præst i Ramosch, en lille by i det nuværende Schweiz. Det siges, at miraklerne klæbede til ham - og efter hans død i 856 fortsatte de ved hans grav.

Ude rummer kirken fine detaljer - som for ekstempel disse gargoiler, som er nyrenoverede og som virker som en form for nedløbsrør.

Inde er der højt til loftet og et meget smukt alterparti med de store glasmosaikker i vinduerne bag. Det er ikke meget, vi har kunne finde om kirken, men højalteret med bl.a. statuer af de 4 evangelister er fra 1873 og udført af Josef Leimer fra Wien.

Figuren herover til venstre viser Jesus Kristus som Verdens hersker. Til venstre herover ses en 125 cm høj træskulptur af Madonna med børn. Den stammer fra omkring 1480 og blev givet til kirken i forbindelse med en renovering i 1965.

Den store serie af træskærerbilleder, der viser hele Jesu korsfæstelse blev skabt i 1965 af billedhuggeren Emil Gehrer fra Bregenz.

Uden for kirken fandt vi et par buster - busten herover af komponisten Josef Gabriel von Rheinberger, som komponerede orgelkoncerter, opera, messer, requier og kammermusik blev opsat på hans 100 års fødselsdag og er skabt af O. Jäckle.

Parret her til venstre er fyrst Josef II og fyrstinde Gina von und zu Liechtenstein. Fyrst Josef II var fyrste fra 1938 til 1989 og var døbt det mundrette navn: Franz Joseph Maria Aloys Alfred Karl Johannes Heinrich Michael Georg Ignaz Benediktus Gerhardus Majella. Fyrstinde Gina, som var født Georgine von Wilczek, blev gift med fyrst Josef II i 1943 og blev kendt for efter 2. verdenskrig at være hovedbagkvinden bag etableringen af Røde Kors i Liechtenstein. Busten blev opsat på parrets 70 års bryllupsdag og er udført af Bertrand Freieleben.

Fra St. Florin katedralen er der ganske få skridt til Regeringssbygningen, der ligger på Peter-Kaiser-Platz. Bygningen stod færdig i 1905 efter planer af arkitekt Gustav Ritter von Neumannt. Bygningen rummer blandt andet statsarkiverne, kontorer og et bibliotek.

På Peter-Kaiser-Platz står denne store bronzeskulptur - Figure in a Shelter er udført af Henry Moore i 1983.

I det hele taget er der meget kunst at se på i Vaduz. Her til højre ses skulpturen Die Vorausschauneden, som vi ikke rigtig ved mere om.

Den store liggende kvinde herover minder os om Oceania hjemme i Odense. Denne her er dog mere volumiøs og hedder Recling Women. Kunstneren bag er Fernando Botero og den er støbt i bronze og fra 1993.

Gågaden rummer også et par skulpturer af den schweiziske kunstner Nag Arnoldi. Han har dels lavet kunstværket Tre Cavalli med 3 heste (2002), der står foran Rådhuset og dels Grande Cavallo med kun en hest i 1988. Vi røber vist ikke for meget, hvis vi fortæller at installationen med 3 heste gemmer på en geocache - og at sådan en bronze-hestehov gør ret ondt at rejse sit hoved op i, når man er på jagt efter geocachen og helt har glemt at man står under den...

Man har dekoreret gågaden med store billeder af frimærker fra Liechtenstein. De leder en lige ned til Postmuseet - som vi ikke kiggede ind i, for vores interesse for frimærker går ikke til at kigge på trykplader mm. Men derfor syntes vi alligevel, at de store billeder var flotte.

Vaduz Rådhus ses herover til venstre - ret svært at fotografere, for man havde lavet et kæmpe sommerområde med tingeltangel foran det... Til højre ses Liechtensteins krone. I gågaden - Städtle - ligger Liechtensteins Skatkammer. Og der måtte vi naturligvis ind. Skatkammeret ligger godt beskyttet af en sluse, hvor vi kun måtte gå en person ind igennem af gangen. Fotografering var vist ikke tilladt, så I får kun lige det ene billede. Ellers rummer Skatkammeret en række Faberge-æg, et stykke af månen, nogle gamle frimærker (så fik alligevel lige set lidt post-ting), malerier, geværer og så Fyrstehatten. Den blev bestilt af Prins Karl af Liechtenstein og sod færdig i 1626. I 1978 blev der lavet en kopi af kronen og det er den, der er udstillet på museet.

Foran byens turistinformation står i dag denne 0-km-sten. I perioden 1867-1970 stod 'Ständehaus' - Liechtensteins første parlamentsbygning - her og ud fra den angav man afstandene rundt i landet. Da bygningen blev revet ned erstattede man indhugningen i den gamle bygning med denne 'sten'.

Til sidst endte vi oppe bag St. Florin Katedralen og her fandt vi Fyrstefamiliens gravkammer. Indtil 2. verdenskrig var familiens gravsted slet ikke i Liechtenstein, men i et kloster i Wranau i Tjekkiet. De liechtensteinske fyrster ejede dengang to slotte i Tjekkiet, som de brugte som deres boliger. De måtte imidlertid forlade dem, da det østrig-ungarske monarki brød sammen og Østrig blev annekteret af det tyske rige.

Den regerende prins Franz Josef II af Liechtenstein besluttede på det tidspunkt at flytte sin residens til Vaduz-slottet og derfor blev det også nødvendigt at bygge et nyt familiegravkammer.

Gravkammeret blev bygget i 1960 efter planer af den liechtensteinske arkitekt Hans Rheinberger. Gravkammeret er kun åbent for offentligheden den 1. november på Allehelgensdag, men det har to flotte bronzedøre med relieffer af den italienske kunstner Carmelo Pozzolo.

120 meter over byen ligger fyrstefamiliens slot: Schloss Vaduz. De ældste dele af slottet er fra det 12. århundrede, men man ved ikke med sikkerhed, hvor længe der har ligget en borg på stedet.

Slottet kom i fyrstefamiliens eje i 1712, hvor vestfløjen frem til 1732 fungerede som familiens officielle repræsentationslokaler. Fyrstefamilien købte amtet Vaduz i 1699 og den lille 'kommune' Schellenberg i 1712 og forenede dem i et land, som i 1719 blev tildelt status af fyrstendømme.

Da slottet er privatbolig for fyrstefamilien, er det ikke muligt at komme ind og se det. Tæt på slottet er der et fint udsigtspunkt ned over byen og med Schweiz i baggrunden.

I udkanten af Vaduz ligger Alte Rheinbrücke. Broen er 135 meter lang og den eneste bevarede træbro over Rhinen i Alperne. Indtil 1800-tallet foregik den meste transport mellem Liechtenstein og Schweiz med færger over og på Rhinen. Omkring 1860 begyndte man at bygge broer mellem de to lande - her mellem Vaduz i Liechtenstein og Sevelen i Scweiz blev den første opført i 1870/1871. Den oprindelige bro var ca. 5 meter bred og måtte hæves to gange, fordi man byggede digerne langs Rhinen højere. I 1900/1901 blev en ny bro opført på den gamle bros søjler. Denne bro kunne klare 3,5 ons og nu kunne man også krydse med motor.

Efter en oversvømmelse i 1927 blev broen igen hævet og nyttelasten hævet til hele 6 tons! I 1975 byggede man så endelig en betonbro ca. 200 meter syd for den gemle træbro og herefter er det kun muligt at krydse den gamle træbro gående eller cyklende.
Broen er en interessant trækonstruktion kombineret med metal og overdækket hele vejen. Grænsen går midt ude på den - naturligvis behørigt markeret med grænseskilte.

Grænsen mellem Schweiz og Liechtenstein løber som skrevet midt ude i Rhinen. Rhinen har sit udspring ved Oberalppass i Schweiz og ender efter 1232 km ud i Nordsøen i Holland. Allerede her, hvor den kaldes Alpenrhein, har den en anseelig størrelse - bare ikke efter en lang varm sommer...

Triesen

Mellem campingpladsen og Vaduz ligger byen Triesen – en hyggelig lille gammel by at vandre rundt i – også selvom den ligger på en skråning og det derfor indimellem går ret meget opad!

Byen emmer med sine gamle huse og smalle - nogle steder brolagte - gader bare af hygge. Under vejs kommer vi forbi byens springvand, der er baseret på legenden om Trisuns fald. Slottet Trisun, som ikke eksisterer længere, skal en gang være blevet begravet under et jordskred - en skæbne, som det deler med bopladser tilbage fra bronze- og jernalderen. Det nuværende Triesen er i øvrigt bygget på resterne af et stenskred...

Sognekirken Skt. Gallus Kirche blev bygget i 1843 efter tegninger af arkitekt Georg Wingelmüller. Den oprindelige kirke er siden blevet udvidet og ombygget i 1991-1994 – faktisk så meget, at kun kirketårnet er det originale fra 1843. Fra at have været en enkeltskibet, rektangulær korkirke, er kirkerummet nu en stor åben halvcirkel.

Det store vingealter er fra 1492 og stod oprindeligt i St. Mamerta Kapellet.

I forbindelse med ombygningen i 1939-1942 fik kunstneren Johannes Hugentobler fra Appenzell i Schweiz til opgave at dekorere kirken og han lavede bl.a. de store glasvinduer med engle.
Han står også bag det flotte, dekorerede kassetteloft fra 1942. Loftet viser 7 store væbnede engle, der har kastet deres vrede på de 7 store synder: Hovmod, gerrighed, utugt, misundelse, frådseri, vrede og dovenskab. Ærkeenglene er malet i klare farver og breder sig over to felter, mens det er lidt sværere at bestemme, hvilke synder, de mytiske væsener repræsenterer.

St. Mamerta Kapellet ligger højt over byen og går tilbage til det 9. eller 10. århundrede og anses af mange som Triesens første sognekirke. Men har formentlig inden da været en del af en mindre borg. Tårnet er nyere – formentlig opført i det 15. århundrede. Kapellet var aflåst, da vi kommer op til det, så vi måtte nøjes med at nyde udsigten fra det.

Smuttur ind i Schweiz

Når man nu bor ca. 3 km fra Schweiz, Helle har en kusine, der bor ca. 55 km fra campingpladsen og vi i øvrigt kun har fundet 1 cache i landet - ja så måtte vi da lige ind på en endagstur. Som endte med et hyggeligt besøg hos familien i Schmerikon ved Zürichersee. Som vanligt gik vores tur jo ikke den mest direkte vej - vi startede nemlig med at køre til Appenzell. Appenzell er rigtig hyggelig med malerier på de fleste huse. Vi tog en tur rundt i og omkring centrum. Og hvorfor skulle vi så lige til Appenzell - jo for lige her var der en af sjældne webcam-caches. Og her var det ikke skyet, så i modsætning til den ved Zell am See, så kan man faktisk se os på billedet :D

De her billeder er fra byen Altstätten - også i Schweiz. Det sjove 'springvand' kunne vi ikke stå for :D

Også her var der en hyggelig bymidte - og igen smuttede vi rundt på må og få - dels for at kigge og dels for at geocache lidt...

Vi slutter beretningen fra Liechtenstein med et billede fra Helles kusines altan - den udsigt kunne man godt blive afhængig af :D

Og vi skal helt klart tilbage til Schweiz og de skønne byer, bjerge og landskaber. Vi kunne godt tænke os igen at holde hele ferien i Schweiz - ligesom vi gjorde i 2008.