Uge 37 byder igen i år på en herlig ø-hop-tur med vores gode venner Karin og Lars. Vi er ved at løbe tør for små øer, så i år gik turen til en lidt større en af slagsen - nemlig Møn. Vi har tidligere været på Møn på dagsudflugter, men vi glædede os til en hel uges udforskning af øen.


Som altid havde Karin sørget for at book campingplads til os og valget var faldet på Stege Camping. En ældre plads ca. 5 minutters gang fra centrum af Stege. Og hvad pladsen ikke havde af topmoderne faciliteter, det blev så fint vejet op af pladsens placering.
For ja, pladsens faciliteter er af ældre dato, men der var rent og varmt i bygningerne. På billedet herover til venstre ses receptionen i midten og bygningen til højre indeholder toiletter og køkken. På billedet til højre ses bygningen med baderum i midten.
Vi bruger altid servicebygningerne meget og der var rigtig varmt vand til opvask og bade og vi kunne også se, at man var i gang med at renovere, men der var et stykke endnu inden man var helt i mål.

Vi skulle bare selv finde en plads ved ankomst og da vi kom først og vidste, at Karin og Lars ville komme senere, så vi gik ind på jagten efter to pladser ved siden af hinanden. Siden stødte et 2. sæt venner til for en nat, men dem fik vi også fundet plads til!
På denne årstid prioriterer vi mest muligt sol og valgte derfor at køre til venstre for receptionen og ind på et fint - noget ujævnt - område, hvor der var fin plads til os begge to/alle tre. Hele pladsen er omringet af høje træer/beplantning, som giver en dejlig læ. Der var strøm ved pladsen og vand blev hentet ved servicebygningen.

Lige bag os lå pladsens 3 hytter - de så ikke ud af meget, men de var fuldt udstyret og i hyttelejen indgik f.eks. rent linned og håndklæder! Hytterne var nærmest fuldt udlejet hele ugen af skiftende gæster.
Havde vi holdt til højre ved receptionen, så var vi endt nede i et mere mørkt område med høje træer og en håndfuld fastliggere. Eneste rigtige minus hænger også sammen med den bynære beliggenhed, for der var noget trafikstøj ind i mellem. Ikke om natten, så det generede ikke så meget.

Stege opstod formentlig omkring år 1200 samtidig med at en borg med navnet Stegehus eller Stegeborg blev opført syd for byen på det, der i dag er havneplads. Stege var i middelalderen en ret anselig og ret velhavende by. Byen var udstyret med en god havn, beskyttet af borgen og der var derudover anlagt volde og grave omkring den.

En del af voldanlægget er stadig bevaret og ligger nærmest lige uden for campingpladsen. Det er den oplagte vej at gå eller cykle for at komme ind i bymidten, så det skulle vi naturligvis også. På vejen kom vi forbi den gamle vandpunpe ved volden - den forsynede tidligere Steges indbyggere med drikkevand. En del af turen ind til byen går ved siden af volden, men som det ses, så skal man også op på den.

Ved siden af Mølleporten finder vi Møns Museum. Det ligger i den gamle empiregård, som fungerede som købmandsgård fra ca. 1781-1922. Først som egentlig købmandsgård med husdyr i gården til siden at være butik med lager i længerne. Fra 1922 til 1958, hvor Museum Møn overtog bygningen, har den f.eks. huset et øldepot og været bolig og praksis for en af Danmarks første kvindelige læger.
I dag kan man opleve Museum Møns samling fra lokalhistorien, en geologisk samling og skiftende udstillinger.

Oprindeligt lå Stege på den østre side af åbningen ind til noret, mens landsbyen Lendemark lå på den vestre, men de er i dag vokset sammen til en stor by. Herover er det venstre billede således mod Lendemark mens det højre er mod Stege. Bemærk Stege Kirke - for den kan ses viden om.

På Lendemarksiden ligger den gamle sukkerfabrik. Den skal i følge planerne fra foråret 2022 ombygges til 500 ferielejliger, hotel, vandland mm. I dag er der forskellige butikker i området.
Bådehavnen på billedet herover er anlagt i den gamle sukkerhavn.

Bag sukkerfabrikken går der en sti ud til de gamle jordbassiner. Jordbassinerne blev etableret for at skabe et sted, hvor fabrikken kunne komme af med den overskydende jord, som fulgte med sukkerroerne ind på fabrikken. Fabrikken havde i perioder brug for at deponere op til 950 tons jord i døgnet og etablerede derfor af flere omgange fra 1960erne og frem 16 jordbassiner.

I dag er området udlagt som rekreativt område med et stort fugleliv - både ynglefugle og trækfugle holder til i området. Og så er der mulighed for at plukke flere slags bær - da vi var der, fandt vi et helt fantastisk blommetræ med de lækreste blå blommer.
Som det ses på billedet herover til højre, så ligger jordbassinerne helt ud til havet.

Nede på havnefronten står den fine model af Havneslottet. Havneslottet blev indviet i 1910 og brugt som ventesal for dampfærgerne mellem Stege og Kalvehave. Der var tillige havnekontor og bolig for havnefogeden i bygningen. Den blev desværre nedrevet i 1965.
På den anden side af broen over gabet ind til Stege Nor er der igen en fin udsigt over mod Stege Kirke.

Vi tog flere gange turen ind til Stege centrum for at nyde de små smalle gyder og hyggen, som de skaber. På vejen kom vi naturligvis forbi Stege Kirke, men den var desværre under renovering, så det var ikke muligt at komme ind og se den. Den ser ellers meget fin ud med flotte kalkmalerier, et anderledes alterparti og virker lys og luftig.


Lige ved kirken findes Middelalderhaven, som rummer en større samling af planter opdelt i 25 temaer. Her findes f.eks. bede med planter fra kirkediget, lægeplanter, planter til farvning, køkkenurter og planter fra bibelen. Gennem middelalderen blev mange der indført mange nye planter til Danmark - først til de mange nye klostres haver og siden spredte de sig til slotte, borge, købstæder og landsbyer.

På Torvet i Stege finder vi flere gamle bygninger. Den gule herover til venstre er således Kammerrådgården og den er opført som købmandsgård i 1770'erne af Kammerråd Puttfercken.
Den hvide bygning på billedet til højre er den tidligere Møns Spare- og Laaenekasse, men huser i dag et arkitektfirma. Bag stilladset og afdækningen ligger Stege gamle Rådhus ogført i 1854. Det var i brug som rådhus frem til 1968, hvor hele Møn blev til en stor kommune og der blev opført et nyt rådhus på den modsatte side af vejen. Siden fungerede det som politistation, men ejes i dag Liselund Fontænen, som er en virksomhed, der arbejder på at skabe udvikling, vækst og liv på Møn og Sydsjælland. Og ud over at rumme Liselund Fontænen er der i dag også vækstfabrik for iværksættere i bygningen.
Sidste stop på turen rundt er et kig ind i Luffes Gård, som er opført som købmandsgård, men som i dag er en oase i byen med små forretninger og et hyggeligt gårdmiljø. Vi kan godt se det for os en varm sommerdag, fyldt med gæster og kunder.

I et lokale for sig finder vi en stor samling af forskellige øl - alle stadig med indhold omend de fleste nok ikke længere kan drikkes. Efter det oplyste, skulle der være lige så mange flasker gemt væk i kælderen. Det er et virkeligt imponerende lokale.

I en 3. bygning er der en større samling af køretøjer - lige fra en gammel Nimbus, til en gammel Ford og en Puch Maxi med grøn mælkekasse. Her er også en imponerende samling af hjulkapsler!

I en sidebygning til hovedbygningen finder vi frem til en skolestue og en gammel byrådssal.
Efter en lang tur rundt - hvor vi bare kunne konstatere, at hvis vi boede tættere på, så kom vi igen ret hurtigt for at kigge mere - så var vi mætte i øjenene, men ikke i maverne. Vi fandt derfor frem til stedets restaurant - vi fristes til at skive naturligvis - kaldet Palmehaven. Her fik vi en fin frokostanretning sammen med en dejlig øl fra det lokale Møn Bryghus.

Hjemmefra var vi enige om, at vi skulle sætte en dag af til at tage til Nyord. Nyord er en lille ø adskilt fra Møn af Ulvshale Løb. Øen er en 10 meter høj moræneknold omgivet af store strandenge. Man må kun køre ud til p-pladsen ved den lille by på øen - resten af besøget foregår gående, for det er kun de lokale, der må køre ind i byen.

Kirkegården ligger et stykke uden for byen. Her ligger ikke bare de lokale begravet men kirkegården rummer også en række grave for udenlandske søfolk. Fra udkanten af kirkegården kan man kigge over på p-pladsen og selve kirken.

Vores tur rundt gik først langs de store strandenge, der oversvømmes af saltvandet om vinteren og som afgræsses af store flokke af kvæg om sommeren. Og turen gik også ud til vandet, som vi fulgte et langt stykke. Og vi kom forbi dette markhus fra omkring år 1900. Det er en form for skur oprindeligt bygget som her af strå og rør. Markhusene blev brugt til opbevaring af maskiner og redskaber, så de ikke skulle transporteres fra byen og ud på markerne hver gang. Denne rekonstruktion af et markhus bruges i dag som information- og madpakkehus.

På en bakke uden for byen ligger lodsudkigget Møllestangen. Øen levede i 1846 af fiskeri, landbrug og lodseri. Det lavvandede farvand i området krævede, at der var en lods ombord, så de større skibe ikke gik på grund. I 1879 blev Nyords lodspligt ophævet og lodserne blev statsansat. I den forbindelse blev der opført to dobbelthuse og lodsudkigget. I 1966 blev lodseriet på Nyord nedlagt og i 2013 blev Danmarks mindste museum indviet af Dronning Margrethe II. Det lille hus rummer 3 plancher om lodseriet på Nyord, men der var så meget fuglelort inde i huset, at vi foretrak at blive ude.


Vi var kommet retur til byen, men vidste vi skulle forbi butikken Noorbohandelen. Det er en helt fantastisk butik at komme ind i - her sælges spiritus i løs vægt af egen import og egen produktion. Ud over bl.a. whisky, rom og cognac, så sælges der også Nyord Sennep, marmelade, olivenolier og balsamico. Butikken har også en lille cafe, hvor man kan få små lækre retter.

På vej retur til fastlandet gjorde vi holdt ved fugletårnet, hvorfra der er en helt fantastisk udsigt ud over de ca. 400 ha. saltenge.
Da vi kørte til Nyord, var den lille p-plads ved broen helt fyldt op, men da vi skulle retur, var der helt tomt og vi fik gjort et kort stop for at se på broen og det lavvandede stykke vand mellem Møn og Nyord. Broen blev indviet i 1968 og har lige siden være noorboernes adgangsvej til øen. Broen er så smal, at der er opsat et lyskryds for at regulere trafikken på den.

Det sidste billede er fra vandkanten og sørme om man ikke lige her ude fra Nyord også kan spotte Stege Kirke!

Hjemmefra havde Helle opdaget muligheden for at komme ud og se Møns Klint fra vandsiden og da Karin ikke kan komme ned af alle trapperne ved Møns Klint, så var dette en oplagt mulighed for at se den. Vi kiggede vejrudsigten igennem og fandt det, der senere skulle vise sig at være DAGEN, hvor det var solskin og tilpas vindstille til, at man kunne sejle ud. Og fik booket pladser til os alle 4 på sejlkutteren Discovery. Da dagen oprandt, kørte vi derfor til Klintholm Havn, hvor den 2 timer lange sejltur starter og slutter.

Om bord er der opsat borde og bænke på dækket og der er en rigtig fin udsigt for alle deltagerne. Undervejs gik skippers kone rundt til bordene og fortalte om klinten og dens historie. Og det kunne hun klare på dansk, tysk og engelsk - alt efter behov.
Et af de første pejlemærker, vi bliver gjort opmærksomme på, er Møn Fyr. Fyret blev opført i 1845 og er stadig i brug som fyrtårn. I dag er fyret automatisk og den gamle fyrmesterbolig lejes ud som sommerhus.
Tæt på fyret ses et kystudkigshus - det blev opført under den kolde krig i 1960-70'erne. Herfra kunne man observere skibe, der sejlede til og fra Østersøen. Udkigsposten var bemandet med fyrmestre, kaptajner og officerer fra flåden - alle med en grundigt kendskab til Warszawapagtens skibe og fly.

Når man kommer rundt om 'hjørnet', så starter de hvide klinter og på en solskinsdag som da vi var der, lyser de smukt og hvidt op.

På billeder som disse er det svært at se, hvor høj den 7 km lange klint i virkeligheden er, men det højeste punkt på klinten er 128 m højt. Og klinten strækker sig fra Møns Fyr i syd til Liselund Slotspark i nord.

Vi besluttede os for også at se klinten fra landsiden. Her havde vi udset os en ca. 14 km lang vandrerute kaldet Klintekongens Rige. Ruten er en del kuperet og vi brugte ca. 7,5 timer på at komme hele vejen rundt. Turen er rigtig varieret og meget smuk og kan varmt anbefales.
Vi besluttede os for at parkere ved Jydelejet - her er det nemlig gratis i modsætning til området ved Møns Geocenter.

Jydelejet er en blød dal, der går ned mod klinten. Den bliver dels afgræsset af kreatur og dels beskåret for at forblive åben og lys. I Jydelejet ligger kalklaget lige under et tyndt lag jord og det er de bedste betingelser for en række sjældne blomster - især orkideer.

Vi nærmede os Liselund med lystslot, romantisk have og Liselund Ny Slot. Vi kom ind ved Skriversøen, som er den største af flere anlagte søer i anlægget. Søen har flere tilgroede øer og den ene ø kaldes Pyramideøen og her står Pan-monumentet. Som jo så kun kan ses på afstand.

Ved Skriversøen fangede vores blikke en række store kampesten og vi måtte lige undersøge dem nærmere. De stod sammen med Skrivermonumentet i den lille grotte. Her ses en kvinde, der indvier et alter til venskabet.

Vi kom ned til Liselund Lystslot fra bagsiden. Slottet lod Antoine Bosc de la Calmette og hans hustru Elisabeth - kaldet Lisa - opføre i 1792. De ejede i forvejen Marienborg på Vestmøen, men her var ingen stor hovedbygning og derfor besluttede de sig for at skabe deres eget landsted.
Selve lystslottet rummer en række værelser og stuer, så det var muligt at have gæster på slottet. Der er åbent for rundvisninger ind i mellem - men ikke da vi var der. Vi ville ellers gerne have set "abeværelset" og "spøgelsesværelset"!
I øvrigt blev Lystslottet kun brugt til ophold af kortere varighed.

Udsigten fra Lystslottet er fantastisk ud over det store parkanlæg. Anlægget rummer flere søer - alle skabt ved at stemme den oprindelige sump op.
Parken rummer også flere andre bygninger - her over til højre ses Schweizerhytten opført i ca. 1795. Den er opført som bolig for stedets opsynsmand.

Liselund Ny Slot blev opført i 1887 af baron Fritz Rosenkrantz som en mere rummelig og moderne bolig. I dag ejes Liselund Ny Slot af et ægtepar, der driver hotel i slottet. Liselund Lystslot og parken blev oprindeligt ejet af Kulturministeriet, men de har overdraget ejerskabet og vidligeholdelsen til Nationalmuseet. Arealerne omkring parken ejes af Naturstyrelsen. Jordene, der hørte til Liselund, ejes i dag fortsat af Rosenkrantz-familien.

I parken bag det nye Liselund ligger det pagodeformede kinesiske lysthus.

Vores rute gik nu retur gennem parken i parkens modsatte side end Lystslottet og vi fik igen mulighed for at nyde det fantastiske anlæg.
I midten herunder ses Gratiemonumentet, som viser de to græske gudinder for ynde og glæde. Til højre ses en afvandingskanal, som man skal over for at komme videre ned mod stranden.

Ruten gik også ind i Klinteskoven og forbi Svantestenen. Eller som den hed tidligere: Svantesestenen ellet Svantevitstenen. Svantevit var en vendisk gud, som vi også stødte på, da vi besøgte tyske Rügen i 2014.

Svantestenen er forbundet med flere sagn, men langt de fleste siger, at stenen blev kastet til Aborrebjerg - muligvis i et forsøg på at ramme tårnet på Magleby Kirke. Hvem der kastede den, er historierne lidt uenige om - det kan have været en svensk, rügisk eller bornholmsk heks eller det kan have været en trold fra Sverige eller Rügen. Lige gyldigt hvad - så ligger der nu en kæmpe sten midt i skoven.

Vi slap ikke helt gravhøjene denne dag - for vi fortsatte mod Klekkende Høj. Klekkende Høj er en såkaldt tvilling-jættestue og sådan en har vi aldrig set før. Turen over til den går over marker, men det er tilladt at krydse over hele året, så længe man følger sporet.
Selv på lang afstand fornemmer vi at der er anlagt noget, der minder om en terrasse rundt om højen. Grunden til denne terrasse vides ikke, men den skulle stamme fra 3300-3200 f. kr. hvor højen blev anlagt.

Tvillinge-jættestuen rummer to adskilte gravkamre på hver 9 meter i længden og 1,25 meter i højden. Adgangen til de to kamre sker gennem hver sin 8 meter lange gang.
I dag er begge kamre renoverede og der er adgang til det ene. Man har placeret en glasrude mellem de to kamre og lavet udstilling i det kammer, der ikke er adgang til. Desværre virkede det indlagte lys ikke, så vi kunne ikke få ordentlige billeder inde i kammeret. Men virkelig spændende gravhøj, som godt kan anbefales.

På kirkegården ligger denne store høj, som viser sig at være en gravhøj for familien Tutein, der ejede godset Marienborg 1821-1885.