Bouafles

Vi forlod Mont Saint-Michel og kørte mod den lille by Bouafles i nærheden af Giverny og Monets Have. Som altid på de lange stræk - det her var på ca. 280 km - ruller vi ud på motorvejen og betaler for at komme let og hurtigt frem. Systemet i Frankrig er enkelt: træk en billet når du kører på og betal, når du kører af. Nogle steder er det dog mere som Storebæltsbroen: betal venligst her...

Betalingsanlæggene giver altid lige lidt kø, men trafikken glider lige så fint. Vi holder til venstre, men passer lige på at vi ikke rammer en bane for biler med brobizz-dims...

De sidste små 10 km var af landevej med et hav af rundkørsler, stejle bump (man lister over, når campingvognen er bag på), højre vigepligt på landevejen og lyskurve. For ikke at nævne 30-km-zoner i byerne... men den overholder man nemt, når de samtidig laver deres bump...

Fremme skulle vi lige lave et skarpt sving midt i noget, der mindede om et kryds og forcere en skarp fortovskant - men så holdt vi også foran Château de Bouafles. Slot og slot - det var ikke ligefrem et prinsesseslot, men pyt, vi var fremme!

Campingpladsen viste sig at være kæmpestor. Og rustik på den måde, man forventer af et fransk slot. Bygningen herover til venstre var noget magasin og det runde tårn stod lige midt på gårdspladsen og var fyldt op med forskelligt skrammel. Det ville vi nok have udnyttet på en bedre måde!

At pladsen var stor var der en grund til - vi lå næsten helt nede i bunden af den lange smalle plads og alligevel havde vi 'bare' nummer 190. Men hver plads var KÆMPEstor. Det, der er på billederne herover, er alt sammen vores plads. Vi kunne sagtens have været 3 vogne derinde uden at blive mast sammen. Nu havde vi det for os selv... Næsten bag det store træ var vores vandhane - og den blev vi mega-glade for under vores ophold. For der var rigtig langt til toilet-/køkkenbygningen.

Den nærmeste toiletbygning (herover til venstre) med et lille opvaskerum, var 330 skridt væk. Her var der 2 toiletter, 2 bade, 1 familierum og 1 handikapbadeværelse. Og det var det. Her hentede de, der ikke havde egen vandhane ved teltet/vognen vand... Her var faciliteterne i øvrigt ikke opdelt i damer og herrer.

Den største toiletbygning (billedet til højre) lå oppe ved receptionen. Her var væsentligt flere toiletter og bade og den var opdelt i herrer og damer. Receptionen lå ca. 700 skridt - eller 550 meter væk fra vores plads!

Afstanden fornemmes meget godt på billedet her til venstre... det er vejen der går hele vejen ned gennem pladsen...

Herover ses, hvordan de fleste pladser var udstyret: et stort mobilehome med terrasse og en have med planter som derhjemme. Derfor var der heller aldrig den store kø ved toiletter og bade - for de fleste havde eget bad på pladsen.

Bag vores række lå der et stort grønt område, hvor der var anlagt en legeplads, en petanque-bane og opsat en række borde og bænke. Der var en del lyd fra området, men de fleste aftener var der en dejlig ro på pladsen.

Hvis man gik hen over den grønne plæne, så endte man hurtigt nede ved bredden af Seinen. Pladsen havde en lille sandstrand, hvor vi så der blev badet fra og en lille bro, som man kunne lægge sin båd til ved.

Seinen havde vi jo stødt på tidligere på ferien, så det var helt rart med et gensyn. Her løb den stille mod nord og der var godt gang i trafikken på den - både med godstransport men også med tur-sejlads.

Der er en vandresti der krydser den lange vej gennem campingpladsen og den skulle vi naturligvis lige udforske. Den førte os ret hurtigt ud på et område med hestefolde og marker. Helle fik kigget lidt på kortet og fik fundet en fin rundtur, der gik tilbage gennem byen.

Og by, det var det jo - men ikke helt som vi havde forestillet os det. F.eks. var her ingen restaurant - heller ikke på campingpladsen. Der var heller ingen supermarked. Ja faktisk var det en lille støvet by og skulle vi komme på de kanter igen en anden gang, så ville vi nok trække til campingpladsen i nabobyen Les Andelys.

Billedet til højre er taget lige uden for campingpladsen. Vejen til venstre er den, vi kommer kørende af og den til venstre skal vi hen over for at komme ind på pladsen...

Lidt længere væk - sådan ca. 5 km - trak et grønt rekreativt område os ud på en gåtur. Området er ved at blive etableret med bænkesæt med tag og solsenge i træ.

Og de store træer var fulde af mistelten... nogle af dem var så voldsomt angrebet, at de var døde.

Vernon

Vi skulle naturligvis til Giverny for at se Monets Have. Det var derfor, vi endte her, men på vejen dertil, gjorde vi stop i byen Vernon. Her havde vi nemlig spottet en meget smuk gammel vandmølle. Møllen - Le Vieux-Moulin (Vernon) er bygget på resterne af en gammel bro fra det 12. århundrede.

Møllen er fra det 16. århundrede og var oprindeligt en af flere, der blev brugt til at male mel. Selve broen er fra omkring 1195, hvor Philip Augustus kæmpede mod kongen af England, Richardt Løvehjerte. Philip Augustus lod byen Vernon være base for hans fremtidige militære operationer.

Lige ved møllen lå der også et lille slot - Château des Tourelles, som Philip Augustus fik fingrene i omkring år 1195. Han brugte det som porthus i forbindelse med den gamle bro. Det blev siden opkøbt og brugt som mellager.

Vi lod bilen stå og krydsede Seinen til fods. Derfor kunne vi også stå og nyde synet af et af de store transportskibe sejle under os.

Den gamle del af byen Vernon ligger nemlig på den modsatte side af floden...

Vi fik hurtigt fundet frem til byens torv, hvor alle de fine gamle bygninger er samlet. Herover til venstre ses, hvor tæt kirken La Collégiale Notre-Dame og det gamle hus Maison du Le Temps Jadis ligger på hinanden. Huset stammer fra 1450-1460 og et af de ældste huse i byen og blev som det eneste skånet under 2. Verdenskrig. Det er bygget på en af de ældste kældre i byen, men det var ikke muligt at komme ind og kigge.

Lige overfor på pladsen ligger byens rådhus. Det blev indviet i 1895 efter at byens borgmester Adolphe Barette havde udskrevet en konkurrence med henblik på at erstatte det gamle rådhus med et nyt og tidssvarende. Desværre kunne vi ikke komme ind, for bryllupssalen skulle ellers være helt fantastisk.

Lidt fra bymidten faldt vi over det gamle tårn, der er noget af det eneste, der er tilbage af det befæstede slot, som Phillip Augustus lod opføre for at beskytte den kongelige ejendom. Den tilmurede indgang i 1. sals-højde er den oprindelige indgang, da tårnet bestod af en hængebro over en voldgrav.

Tilbage til kirken La Collégiale Notre-Dame. De ældste dele er koret, som stammer fra det 14. århundrede. Resten er en del nyere. Facaden har to 70 meter høje tårne, et stort rosenvindue over døren og en Jomfru Maria statue mellem dørene. Facaden stammer fra det 15. århundrede.

Inde er der en stor kontrast mellem det ældre, mørke kor og det lyse, nyere skib.

Højalteret er fra Chartreuse de Gaillon og er fra 1791. Lige bag det i rundgangen bag koret, findes Jomfru Marias Kapel. Her står en træskulptur af Jomfru Maria og både denne og kapellet er fra det 14. århundrede.

Monets hus og have

Monets hus og have ligger i Giverny og er et stort turiststed. Det kan anbefales - hvilket vi naturligvis ikke havde gjort - at købe billetter på forhånd, da man så kommer ind ad en anden indgang og uden om en meget lang billetkø...

Claude Monet (1840-1926) var en fransk maler, der sammen med Pierre-Auguste Renoir var foregangsmænd for den stilart, der går under betegnelsen Impressionismen.

Det første stop efter billetkøen var Monets hus. Monet købte huset i 1883 og boede der i over 40 år. I dag rummer huset stadig de værelser, som familien boede i og samtidig er der en lang række malerier på væggene - inklusive en stor samling af japanske tryk.

Ikke kun kunsten på væggene fylder - også den gule spisestue og det blå køkken var overvældende og lidt ud over, hvordan vores derhjemme ser ud!

Fra førstesalen af huset er der en fin udsigt ud over den store have. Monet delte haven i to - foran huset ligger den såkaldte Clos Normand, der betyder en lukket normannisk have. Det er en blomsterhave med så mange blomster, at det er fuldstændig overdådigt.

Blomsterhaven er opdelt i bede efter blomsternes farver - helt som Monet selv foretrak. For haverne var Monets ide og han brugte lang tid på at plante og finde nye, sjældne planter til haven. Haven rummer både stauder og en-årige planter. Ned gennem den centrale del af haven, går en sti overdækket med store jernbuer med roser og rundt om står der frugttræer.

Man kan gå 'rundt' om haven, men de stier, som Monet anlagde gennem haven, er spærret af for at undgå for store ødelæggelser af blomsterbedene. Der er trods alt ca. 500.000 gæster, der besøger haven hvert år.

Bagerst i Clos Normand-delen leder en tunnel under vejen og over til den berømte vandhave med alle åkanderne. Vandhaven skabte Monet ca. 10 år efter, at han købte huset. I starten med en mindre dam, men den blev hurtigt for lille til hans projekt. Vandhaven er japansk inspireret og her findes da også en bambusskov, hængende piletræer, åkanderne og den berømte japanske bro helt tilgroet i blåregn.

Chateau Gaillard

Chateau Gaillard ligger højt over byen Les Andelys tæt på Bouafles. Borgen blev bygget af Richard Løvehjerte på bare 2 år fra 1196-1198 og den skulle være med til at beskytte hans engelsk-normanniske hertugdømme.

Borgen blev anset som umulig at indtage men alligevel lykkedes det for den franske kong Phillippe-Augustus i 1204. Der er adgang til den indre borggård mod betaling - vi syntes nok det var lidt spild af penge, da der ikke er meget at se derinde.

Det mest markante - og nærmest eneste interessante ting i den indre gård, er det store tårn. Det er 8 meter i diameter inde og har 4-7 meter tykke vægge.

Ud over den indre gård, er her også en mellem gård og en ydre gård. Billedet herover til venstre er taget fra den ydre gård. Man kan lige ane, at ydervæggen ved den indre gård er bygget op i buer. De skulle efter datidens viden beskytte bedre mod beskydning.

Derudover er der en fantastisk udsigt ned over Seinen og Les Andelys oppe fra borgen, der ligger 100 meter oppe.

Les Andelys

Efter borg-besøget lagde vi vejen ned i Les Andelys, som er en væsentlig mere interessant by en Bouafles. Byen har flere store flotte kirker - den første vi mødte, var l'eglise Saint-Sauveur i Petit Andely. Kirken blev opført i forbindelse med at Château Gaillard blev opført. At bygge borgen krævede op til 3000 arbejdere og kirken her, er opført til dem i 1198-1202.

Kirken blev skånet efter krav fra den franske konge, da Château Gaillard blev erobret. Men har siden været ude for flere ødelæggelser - bl.a. blev spiret ramt af en tornado i 1973, hvorefter det faldt ned og beskadigede store dele af kirken.
Kirken blev efter revolutionen i øvrigt anvendt som jern- og blybutik.

Glasvinduerne er ikke alle originale, da de blev ødelagt under 2. verdenskrig. Alteret her til højre står i det sydlige tværskib og er udsmykket med en Louis XV altertavle, der oprindeligt stod i klosteret Mortemer.

Petit Andely var oprindeligt en lille fiskerby, der hed La Culture, men den blev udvidet voldsomt, da Château Gaillard blev bygget: Den skulle rumme både arbejdere, købmænd, håndværkere og kroejere... Byen ligger lige ved Seinen og er rigtig hyggelig at gå rundt i - selvom den ikke er SÅ stor.

Den anden ende af Les Andelys kaldes Grand Andelys. Grand Andelys stammer fra det 6. århundrede, men virker i dag som en nyere by med brede veje og nyere bygninger. Omme bag ved fandt vi dog frem til Fontaine Sainte Clotilde. Dronning Clotilde var hustru til kong Clovis I og hun påtog sig i 511 for at opføre et kloster, der skulle rumme adelens unge piger. En dag klagede arbejderne over, at de var tørstige og det fik dronning Clotilde til at bede. Resultat, i følge overleveringerne, skulle være, at vandet smagte og styrkede arbejderne som vin ville have gjort. Fontænen blev kendt for at kunne udføre mirakler og den tiltrak sig enorme skare af pilgrimme. I dag er kilden kendt for at kunne helbrede især hudsygdomme.

Tæt ved kilden ligger la collégiale Notre-Dame. Den ligger på stedet, hvor dronning Clotilde lod klosteret til de unge piger opfør i 511. Klosteret blev ødelagt af vikingerne i år 900. Arbejdet med at opføre kirken begyndte i 1215-1220 med koret og facaden og blev afsluttet 100 år senere. I slutningen af det 15. århundrede blev kirken udvidet og fik nye udsmykninger. Den nuværende kirke er dermed resultat af 4 århundredes arbejde.

Kirken er lys og der er højt til loftet - hele 21 meter under hvælvingen. Rundt om står der en mængde skulpturer, men det har ikke været muligt at finde flere oplysninger om dem.

De store glasmosaik-vinduer er fra det 16. århundrede og restaureret i 1866. Det ene skildrer Sainte Clotildes liv, mens andre viser forskellige helgeners, martyrers og apostles liv.

I et hjørne af kirken finder vi denne særprægede sten. Den er hugget ud som en høj klippe med træer, dyr og en flod. Den domineres dog af en befæstet borg og nogle mener, at det er Château Gaillard, men da der oprindeligt stod en stor træstatue af Sankt Christopher på toppen, så mener man ikke, at den historie holder. Statuen blev brændt i 1793.

Inde bag det mærkelige stykke udsmykning i et lille kapel finder vi en stor gruppe af menneskestore skulpturer, som er en del af en grav. De stammer fra det 16. århundrede.

Lyons la Foret

Ca. 25 km fra Bouafles ligger den meget charmerende landsby Lyons la Foret. Landsbyen er klassificeret som en af Frankrigs smukkeste landsbyer - og vi er helt enige!
Byen ligger 'langt' fra alting og det kan naturligvis undre, at der ude midt i en skov ligger en lille by, der har spillet en stor rolle gennem tiderne. Men i 911 lavede den franske konge Karl den Enfoldige og vikingehøvdingen Rollo en aftale: Rollo overtog et stort område af Normandiet mod at han lod sig døbe og at beskytte den franske kongerige mod trusler fra denne side - især fra vikingerne. Byen ligger lige på grænsen mellem hertugdømmet Normandiet og kongeriget Frankrig.
I 1060 fik Vilhelm Erobreren opført en fæstning ca. 600 meter fra, hvor byen oprindeligt lå og man flyttede derefter byen hen til fæstningen. Derfor ligger byens kirke heller ikke i centrum af byen.

I dag er der kun få spor efter fæstningen og et efterfølgende slot. Man kan fornemme størrelsen af borganlægget, hvis man følger gaderne, der går rundt om husene i midten af byen og byens smukke overdækkede markedsplads fra det 18. århundrede står på det sted, hvor den indre borggård lå. Markedspladsen er i øvrigt stadig i brug tre gange om ugen. Rundt om markedspladsen er der et lille torve-miljø med flere restauranter.

Vi tog en tur rundt af den smalle 'ringvej' og kiggede på de meget smukke gamle huse fra det 18. århundrede. Og detaljer var der nok af på vejen...

I et hjørne af byen ligger 'de tre møllers torv'. Især den ene mølle var flot vedligeholdt og lå yderst charmerende ned til den lille å Lieure og de gamle kongelige fiskesøer...

Skulpturen til venstre er skabt af Jean-Jacques Cribelier og hedder Terre Brûlée, som en hyldest til skovene - for uden skove ville der ikke være nogen jord.

Herover er det byens Krigs-mindemærke, hvor de døde fra området, bliver mindet. Det blev opført efter 1. Verdenskrig, men fik tilført flere navne efter 2. Verdenskrig.

Herunder ses huset Le Fresne, som blev bygget i det 18. århundrede og ombygget mellem 1910 og 1914. Det er et meget smukt hus og er i dag kendt for at komponisten Ravel boede her mange gange mellem 1911 og 1922. Han har færdiggjort flere værker her.

Overnatning på vej hjem

Efter en fantastisk ferie, så måtte vi dog til sidst hjemad igen. Vi kunne sagtens have brugt en uge mere, men sådan er det jo altid...
Da vi så vores gps's plan for hjemturen, fik vi hurtigt sat lidt ekstra stop ind - for vi ville gerne ud på motorvejen hurtigst muligt og ikke køre ca. 100 km gennem små byer med bump, højre vigepligt, 30 km mm... Så vi endte med at forlade Bouafles samme vej, som vi kom og kom derfor hurtigt ud på motorvejen og derefter gik det mod Danmark. Naturligvis var der uheld og naturligvis var der vejarbejde, og vi vidste at Hamburg nok igen var slem. Med ca. 1300 km i alt, lagde vi et stop efter ca. 700 km og det passede lige med Camping Uentrop Helbach i Lippetal.

Vi blev hurtigt skrevet ind, fik betalt og blev vist på plads. Morgenbrød til næste morgen blev også bestilt og betalt. Toiletbygningen var fin - der var ret langt til den fra vores plads. Og så var der overdækket opvaskefaciliteter - mod betaling.

Campingpladsen ligger klistret op ad motorvejen og det kan godt høres. Men den ligger også klistret op af floden Lippe og vi forestiller os, at det er sidstnævnte omstændighed, der gør, at der er så mange fastliggere. For selve pladsen er ikke charmerende og støjen fra motorvejen er irriterende. Men man kan jo få en fin plads lige på flodbrinken... godt klemt sammen... og ikke megen plads foran forteltet...

Herfra manglede vi bare ca. 600 km og dem tog vi næste dag - med forhindringer. Vi hang lidt i et uheld syd for Hamburg og meget i Hamburg. Men det var en rigtig dejlig ferie med en masse nye indtryk og steder vi ikke før har set....