Den gamle reception ligger ved indkørslen til selve pladsen - og er i dag indrettet som naturrum med masser af informationer om det lokale dyre- og planteliv.

Vi havde booket en plads hjemmefra - vejret så ikke ud til at blive det bedste, men mere en blanding af tørvejrsdage, blæsevejr og regnvejr. Så i stedet for at lægge os ud til udsigten, så trak vi ind på pladsen, hvor der var mere læ.

Vores lille hjørne lå fint i læ og tæt på toiletbygningen. Og sikke en lækker toiletbygning med dejlig varme og fine fasciliteter. Den nærmeste toiletbygning havde endda en dør, der selv åbnede, når vi kom hen til den!

Ved vores plads var der en fin og stabil vej, men hvis mn gik lidt ind , så kørte man på græsarealerne - og når det er meget vådt, så er det ikke altid lige godt.

Pladsen har en lille butik, hvor man kunne købe frisk morgenbrød hver morgen og i samme bygning var der også en restaurant, som vi spiste på flere gange. Lækker mad til fornuftige priser.

Rundt om på pladsen var der flere legepladser til både store og små. Der var indendørs aktivitetsrum og udendørs pool. Og i et hjørne var der boldbane til leg og hundelufteområde. Og så fandt vi vist nok frem til 4 toiletbygninger - og det på trods af, at pladsen ikke var SÅ stor.

På en vindstille sommerdag må det være meget smukt at ligge i første række - altså, hvis man gør det, det rigtige sted. For til vores overraskelse var meget af søbredden plantet til, så man ikke havde udsigt fra fortelt eller vogn. Det eneste sted, man så rigtig kunne kigge var ved de små huller i bevoksningen.

Campingpladsens største plus i vores øjne, er at den ligger i gåafstand af byen - men i dejlig ro for trafik og tog. Som kørte forbi tæt ved, men som vi ikke hørte meget til.
For at komme ind til byen skulle vi først krydse en lille kanal... Den blev brugt til kano- og kajaksejlads og kunne bedst krydses oppe på vejen. Så snart vi kunne, gik vi ind i skoven og væk fra vejen - det er hyggeligere at gå i skoven end på fortovet ved en trafikeret vej.


Det første vi stødte på, var Prinzenhaus zu Plön - og alle de bygninger, der er kommet til gennem tiden. Prinzenhaus blev opført i forbindelse med anlæggelse af en stor have til Plön Schloss. Selve slottet ligger på en måde, der gør det umuligt at etablere en have tæt op af det, så i stedet anlagde man haven lidt derfra og man opførte samtidig Prinzenhaus. Bygningen blev opført som sommerresidens og de daværende hertuger af Plön boede der periodevis.

Det nuværende navn skyldes i øvrigt, at det i slutningen af det 19 århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede blev brugt som skole og bolig for sønnerne af den tyske kejser VIlhelm III.

I dag ejes bygningen af en fond til bevarelse af tyske monumenter og bruges til udstillinger, koncerter mm.

Det er ikke fordi man skal gå særligt langt - faktisk nok knap 500 meter - før man står ved Plön Schloss, som er opført i 1600-tallet i renæssancestil. Det ligger højt og er utrolig smukt med den hvide facade.
Indtil 1761 var slottet stamsæde for hertugerne af Plön. Derefter tilfaldt både byen og amtet den danske konge Frederik V. I 1800-tallet blev slottet brugt som sommerresidens for den daværende kronprins Christian Frederik - den senere Christian VIII.

Siden har slottet været kaserne og kostskole - i dag er det uddannelsescentrum for optikere og der er ikke adgang til selve bygningerne.

Byens dominerende kirke Nikolaikirche ligger midt inde i byen og ikke rigtig til at fotografere udefra. Inde er den smuk og anderledes. Den nuværende kirke er opført 1868 efter at den forrige kirke fra 1691 blev ramt af et lyn og næsten brændte helt ned til grunden i 1964. Kirken er opført som en halkirke med tøndehvælving - denne opbygning gør, at der ikke er nogle søjler i selve kirkerummet og kirken virker derfor på en eller anden måde ekstra lys og luftig.

Derfra fortsatte vi til en helt særlig cache: Cache mit Postadresse/ Cache with postadress, der har ligget her siden 2003 - så en god gammel sag på ca. 20. år... Den 'ligger' på et helt særligt sted lidt inde i en skov. Her står et over 500 år gammelt egetræ, som historien siger blev plantet af en fyrstesøn, der blev holdt fanget her i skoven, men som blev befriet af en ung pige. Som tak plantede han et lille spinkelt egetræ...

Men det er ikke hele historien om Bräutigamseiche - Brudgommens træ. For i 1891 blev datteren af en lokal skovridder gift under træet med sin chokolade-fabrikant fra Leipzig. Faderen til pigen var først modstander af kærlighedsforbindelsen, så de to elskende brugte et knasthul i egetræet som postkasse. Her lagde de hemmelige beskeder og kærlighedsbreve til hinanden. Til sidst gav pigens far lov til brylluppet og som skrevet, blev de gift under træet. Siden hørte kurgæsterne i området om i den lykkelige romance og de udbredte historien om egetræet og det navnet Bräutigamseiche.




Siden 1927 har træet haft sin helt egen postadresse: Bräutigamseiche, Dodauer Forst, 23701 Eutin. I dag modtager 'træet' fortsat breve - breve, der kommer fra hele verden, og som alle er en 'kontaktannonce'. Brevene anbringes i hullet, hvor interesserede kan finde dem, læse dem og tage dem med, som man finder interessante. Det siges, at op til 100 par har fundet hinanden via træet.

Træet selv blev i øvrigt gift med Himmelgeister Kastanie i D¨sseldorf i 2009 - også dette træ har nemlig sin egen postadresse... Det er den her slags historier, som geocaching kan - vi kom her KUN, fordi vi så, der lå en interessant cache på stedet...

Dagen, hvor vi geocachede, startede med denne sag i en forhave i en lille by lidt uden for Eutin. Vi havde hørt, at den var helt fantastisk - og det holdt helt stik!
Efter nogle udregninger og noget kode-løsning, fandt vi frem til de to nøgler og en 3-cifret kode, der gjorde at vi kunne åbne den gamle telefonboks. Derefter skulle vi jo lige finde den bog, vi skulle skrive vores navn i. Det viste sig, at her skulle man tage et stykke papir og skrive på. Derefter skulle man vælge et punkt på den hvide side bag det blå net. I den gule kasse under lå en boremaskine, der virkede, når man satte den i stikkontakten og drejede rundt på den lille del af motionscyklen nederst til højre. Derved kunne vi bore et hul i det punkt, som vi havde valgt på den hvide plade. Og derefter kunne vi putte vores lille papir med navn på ind i hullet. En virkelig fed geocache, som naturligvis fik et favoritpoint fra os. Dem kan vi give, når vi synes noget er ekstra godt.

Og det med at give favoritpoint til denne geocache-ejer er vi helt klart ikke ene om. For i samme lille by har samme Geocacher markeret at han har rundet 10.000, 20.000 og 30.000 favoritpoint. Og det er godt nok mange...
Denne her er opsat fordi han har fået 20.000 favoritpoint - og naturligvis lå der ikke bare en boks bag et træ... Hold op, vi gad godt kunne bygge den slags!

Byens markedsplads ligger midt i byen. ¨Rundt om pladsen findes en række middelalderbygninger og andre historiske bygninger. Byen blev stort set ikke bombet under 2. verdenskrig og mange af bygningerne er derfor 'de originale'. Her ses f.eks. rådhuset med dens klassicistiske facade, Enkepaladset og det tidligere hofapotek. På markedspladsen holdes der marked hver onsdag og lørdag med regionale og økologiske produkter.
Lidt bag den rækken af bygningerne direkte til markedspladsen ligger St. Michaelis Kirche.

Nede i Lübecker Strasse finder vi et par interessante huse: dels det tidligere regerings- og byrets-bygning. Overfor ligger et fint gammelt bindingsværkshus - det er den berømte operakomponist Carl Maria von Webers fødehjem....

Vi fortsatte mod Slotshaven i Eutin. Haven fylder 14 ha, men rummer mange fine detaljer skabt i engelsk stil. Vi kommer ind ved Monopteros - Soltemplet - i Tempelhaven. Tempelhaven blev indlemret i slotshaven i 1795 og havde indtil da været dyrehave. I 1796 blev der lavet en række justeringer og nyskabelser i haven - alle skabt af Peter Richter, som havde kigget grundigt på Kew Gardens i Surrey og derfor gjorde haven mere engelsk.

Det fine Soltempel er dekoreret med relieffer, symboler og offerskåle. Tempelt er tegnet af August Friedrich Moser. Den hvide kinesiske bro forbinder den store og den lille Piependiek - søerne blev også skabt af Peter Richter i 1796.

Fra Tempelhaven fortsatte vi ind i køkkenhaven med orangeriet for enden. Køkkenhaven rummer en lang række gamle lægeurter og krydderurter og frivillige arbejder med at skabe en køkkenhave, der minder om en køkkenhave fra 1790. Derfor laver man for eksempel flettede hegn rundt om dele af haven. Flettede levendehegn var almindelige, da de var lette at arbejde med og de frivillige eksperimentere med forskellige træsorter.

Der er blevet plads til en række kunstværker ligesom man har skabt en stol og en sofa i levende træer. Denne form for havmøbler blev tidligere brugt i haverne.

På et hjørne ud i Grosser Eutiner See ligger Søpavillionen - også denne er fra 1799-1801.

På vejen møder vi flere små lysthuse og ved æblehaven støder vi på den gamle Kadettenfriedhof. Kirkegården rummer grave fra begge verdenskrige ligesom lærere og civilansatte og deres pårørende fra det tidligere kadetinstitut ligger begravet i private grave. Kirkegården blev etableret under den fransk-preussiske krig i 1870/71. Kirkegården for medlemmerne af det tidligere preussiske kadetinstitut ligger foran Prinzeninsel i den store Plön-sø. Ud over de dræbte i begge verdenskrige i militærgrave er der også tidligere lærere og civilansatte og deres pårørende i private grave samt en række 'ukendte soldater'.

Turen går af en fin sti gennem efterårsskoven og undervejs kommer vi helt ud til Prinzenbad, som er en fin strand ud til den ene sø.

Helt ude på spidsen finder vi Kejserindens yndlingsplads - igen med et fint lille lysthus.

På vej retur kommer vi forbi en restaurant - den ligger næsten ude på spidsen og vi kunne godt se os selv indtage en aftensmad derude. Desværre er der lukket, så vi finder en anden sti tilbage mod campingpladsen.

Den ældste del af Lübeck ligger på en ø i midten af byen, så vi måtte lige over en bro... og derefter finder vi snart hen på Markt - eller Torvet - ved Rådhuset. Her holdes der markede hver uge og til jul er der det hyggeligste julemarkede på pladsen. I udkanten står en model af øen...

Rådhuset dominerer pladsens bygninger til den ene side - og bag det står den store St. Marien-Kirche.

Kaak, en middelalderlig retsbygning og søjlestol, blev revet ned i 1952 og sat i opbevaring. I 1986 blev det genopført med brug af nogle af de gamle materialer.

Kirken er stor og høj - og sidst vi var her, blev der spillet en helt fantastisk lille orgelkoncert. Så heldige var vi ikke denne gang, men derfor kunne vi jo stadig kigge os rundt. I kirken finder vi en række kors og på bagsiden af hovedalteret, findes en række sandstens-relieffer. Et af dem skjuler en lille kirkemus...