Efter dejlige dage i Mannheim fortsatte vi nordpå mod Boppard. Turen var på bare 164 km og vi ankom derfor lige omkring middag til Campingpark Sonneneck. Det var ingen problem, 'vores' plads var ledig, så vi kunne bare køre ind.

Campingpark Sonneneck er en smal langstrakt plads helt ud til Rhinen. Vi havde booket hjemmefra og bestilt en 'ufer-platz' til 4 euro ekstra i døgnet. Og de penge var virkelig givet godt ud!

Det vælter ikke ligefrem rundt med toiletbygninger på pladsen, så man kan godt ende med at få ret langt til en. Plads 50, hvor vi lå, ligger i hvert fald pænt langt fra dem alle. En anden gang ville vi nok høre om vi kunne komme til at bo på plads 40 eller deromkring. Den store og nyerenoverede toiletbygning ligger på 'hovedgaden' og er rigtig lækker. Derudover er der en mindre lidt oppe på pladsen og den er OK og så er der noget, der minder om en skurvognsløsning.

Som sagt, så havde vi booket i vandkanten. Og det var helt perfekt at slutte ferien af derude på kanten! Jorden var meget tør og støvet, men det skyldtes en oversvømmelse i juni.

At indtage sin morgenmad eller aftensmad med denne udsigt - det bliver man aldrig træt af! Slet ikke, når vejret viste sig med blå himmel og solskin...

Der var god mulighed for at se til begge sider fra vores plads.
Nu prøvede vi jo ikke poolen og igen var det egentlig ikke tilladt at bade i selve Rhinen. Men igen så vi flere, der gjorde det. Vi fandt en trappe ned og med forsigtighed lykkedes det os at komme i. Bunden her er store skarpe granitstykker og strømmen er kraftigere end i Mannheim, så det var med at stemme fødderne i mellem stenene og sætte numserne op mod strømmen. Og så forsøge at stå stille, for flyttede man fokus, så endte man med at flyde med... Vi forsøgte at komme helt hen foran vores vogn, men strømmen var alt for hård at gå op imod, så billedet af vognen fra Rhinen måtte blive lidt på afstand.

Ude på Rhinen er der masser af trafik. De store pramme sejler hele døgnet rundt i begge retninger og det var ikke tit, at vi ikke kunne se en. Vi kunne se, at mange af prammene også er ejerens bopæl, så de medbringer egen bil, havemøbler og sågar trampolin og badebassin på dækket af nogle af dem.

Mens vi var der, var der en lille lokal udgave af Rhinen i Flammer og den aften kom der nok 30 udflugtsskibe op med lys og lyd på. Og til sidst kunne vi høre noget fyrværkeri, men vi kunne ikke se det.

Nu har vi jo omtalt oversvømmelsen først i juni 2024 både her i Boppard, men også i Mannheim. Campingpark Sonneneck havde i den store toiletbygning hængt en række billeder op derfra. Og det er jo helt vildt, at vi kunne stå 7-8 uger senere på en fuldt funktionsdygtig campingplads. Vi er meget imponerede...

Koblenz ligger ca. 15 længere nordpå og man kan enten selv køre eller man kan som turist tage den gratis bus, der stopper næsten lige uden for pladsen. Vi kørte ind til Koblenz på en kogende varm dag... det krævede flere is at komme rundt inde i byen!

Florinskirche blev bygget omkring 1100 af klosteret St. Florin, men er i dag en protestantisk sognekirke. Det var klosterprovsten Bruno von Lauffen der fik opført den dengang romanske treskibede kirke med fladt tag. Kirken blev opført som en dal af den daværende bymur. Den oprindelige kirke blev i midten af det 14. århundrede erstattet af en gotisk bygning og det østlige skib blev ombygget med hvælvinger i 1582-1614. Siden blev kirken beskadiget i krigene, der rasede i området og af en brand. Da klosteret blev nedlagt, blev kirken også taget ud af brug og har i en periode været militærmagasin og Napoleon besluttede i 1807 at kirken skulle omdannes til kommunalt slagteri med boder. Det nåede dog ikke at blive ført ud i lovet, da Preusserne i 1815 besatte Koblenz. I 1820 blev kirken indviet som protestantisk sognekirke.

Münzplatz er en af Koblenz’ centrale pladser. Pladsen rummede tidligere en række bygninger såsom smelteværk, mølle, stempelværk, låsesmedeforretning og køkken, der blev anvendt af kurfyrsterne i Trier til at fremstille mønter. Allerede i midten af 11.-tallet fremstillede kurfyrsterne lejlighedsvis mønter på stedet, men fra slutningen af det 15. århundrede blev der regelmæssigt præget mønter her. Selvom der blev fremstillet mønter i flere byer, så havde mønterne fra Koblenz en høj status, hvilket de mange bygninger, som mønthuset rådede over, også viste. I 1773 blev Koblenz-mønten lukket, bortauktioneret og flyttet til Ehrenbreitstein. De fleste af de gamle bygninger forfaldt og blev revet ned i begyndelsen af 1800-tallet og den fritlagte plads omdannet til handelstorv med ugentligt marked. Kun det gamle møntmesterhus står tilbage – da vi besøgte pladsen pænt pakket ind, da det gennemgik en større renovering.

Denne elskelige statue af politimanden Otto og Markedskvinden Ringelstein står netop i et hjørne af Münzplatz. De er lavet af billedhuggeren Fritz Berlin. At man har valgt en politimand og en markedskvinde til denne skulptur skyldes, at politistationen lå på denne plads fra 1952-1978 og at politibetjentene ofte hjalp markedskvinderne med at bære deres kurve med varer og som tak fik de grøntsager

Igen er vi kommet til en by, hvor det betaler sig at kigge op. Sikke mange sjove detaljer man kan spotte...


Snart kom vi frem til den næste kirke: basilikaen St. Castor. På dette sted byggede romerne et tempel omkring år 100 e.kr. Da romerne mistede herredømmet i området i det 5. århundrede, blev der bygget et kristent Memoria med en kirkegård. Selve Castorkirken blev påbegyndt omkring år 830 som en halbygning med en firkantet korafslutning. Det nuværende tværskib med halvcirkelformet apsis kom til i 900-tallet. Siden blev der bygget til i det 10. århundrede, hvor bla. skibets to sideskibe kom til. Siden blev der revet ned og bygget om utallige gange og det nuværende indre skyldes en restaurering i 1848 og dens ydre i 1994. St. Castor blev et vigtigt mødested for kejsere og konger og blev samtidig et voldgiftssted, hvor stridigheder mellem de regerende kejsere og konger blev forhandlet og afgjort.
I mange år tilhørte kirken ærkebispedømmet Trier, der senere blev til kurfyrsten i Trier. Kurfyrstens styre endte i 1794 ved den franske hærs invasion af Rhinlandet.

Vi nærmede os langsomt Deutsches Eck, hvor de to store floder Rhinen og Mosel løber sammen. Her ude på spidsen finder vi det store monument Kaiser-Wilhelm-Denkmal. Monumentet stod færdigt i 1897 og er bygget efter planer af Bruno Schmitz. På toppen af det i alt 44 meter høje monument troner en statue af kejser Wilhelm, der var konge af Preussen fra 1861 og tysk kejser fra 1871. Selve statuen er tegnet af Emil Hundrieser og er 14 meter høj og vejer 63,5 tons! Kejser Wilhelm I forenede Tyskland på ny gennem 3 krige i 1864, 1866 og 1871.

Under 2. Verdenskrig blev monumentet stærkt beskadiget og i perioden 1952-1993 stod der en flagstang på toppen i stedet for rytterstatuen. 3 år efter den tyske genforening i 1990 blev statuen rekonstrueret og i 1993 genplaceret på piedestalen.

Pladsen foran monumentet bruges i dag til store offentlige arrangementer – i dagene før var det den lille udgave af Rhinen i flammer og derfor var der en del nedpilningsarbejde af telte i gang, da vi var der. Det er muligt at komme op i piedestalen og kigge ud over Fader Rhin (til højre) og Mor Mosel (til venstre).

Ved kajkanten står store stensøjler med løvehoveder og ringe til at fastgøre skibe til. Hold op, de er smukke!

Et så stort monument tager sig ofte bedre ud på afstand og vi tog derfor svævebanen hen over Rhinen og op til Festung Ehrenbreitstein. Turen tager ikke så længe, men det er et smukt view man får ud over hele byen.

Fæstningen Ehrenbreitstein ligger højt over Rhinen og området har siden det 4. årtusinde f.kr. været bebygget. Gennem årtusinder har det været en fæstning. Den nuværende er bygget 1817-1828 efter at franskmændene sprang den forrige i stykker, da de blev tvunget til at forlade den.

I dag rummer fæstningen en række museer: Haus der Fotografie (fotografi), Haus der Archäologie (arkæologi) og Landesmuseum Koblenz (midlertidige udstillinger) og et vandrehjem med 157 senge.

Billedet herunder er taget ud af vinduet på en af gondolerne...

Kejser Wilhelm II lod den 158 meter lange preussiske regeringsbygning opføre mellem 1902 og 1906 som hovedsæde for den tidligere preussiske regering for det administrative distrikt Koblenz i Rhinprovinsen og hovedskattekontoret. I dag har Forbundsregeringen nogle instanser i bygningen ligesom en del er Retsbygning.

Området er så meget mere end Koblenz - mere om det i del Boppard del 2.