Vi blev lagt i udkanten af et stort grønt plæneområde med besked på at sætte op, så bilen kunne holde mellem campingvognen og bilen. Vi glædede os over udsigten til det store grønne område foran vores vogn, men hver aften blev det fyldt op af små campere - de fleste til en enkelt overnatning.

Selvom pladsen var ret stor, så var der kun en toiletbygning på pladsen. Den var til gengæld også pænt stor og for en gangs skyld ikke delt op i en herre- og dameafdeling. Bag toiletbygningen og i forlængelse af receptionen var der vaske- og opvaskefaciliteter.

Pladsen havde en lille legeplads og en lille fin restaurant.

Midt på Marktplatz ligger Friedenskirche - Fredskirken. Under belejringen af Kehl-fæstningen i 1793 blev både den protestantiske og den katolske kirke i byen ødelagt. Som erstatning blev der i 1817 opført en 'Not'-kirche, der skulle rumme begge trosretninger. Da 'Not'-kirche forfaldt så meget, at den ikke kunne repareres, ønskede både protestanterne og katolikkerne at opføre deres egen kirke. Dette blev dog nægtet dem af delstatsregeringen og derfor blev den nuværende kirke opført som en 'dobbeltkirke', der skulle rumme begge trosretninger. Kirken blev opført efter tegninger af Friedrich Theodor Fischer og den første kirkelige handling blev holdt i 1851. I 1914 fik katolikkerne så endelig lov til at bygge deres egen kirke.

Nede ved selve Rhinen kan man ikke undgå at lægge mærke til den noget særprægede - men også flotte - bro. Den blev også opført i 2004, hvor de to byer Kehl og Strasbourg var værter for Landesgartenschau, der er en havebrugs-udstilling. Og det er ikke en lille ting - der kan komme op til 2 millioner gæster for at se udstillingen!

Kehl og Strasbourg plantede to haver - en på hver side af Rhinen og forbandt dem med gang- og cykelbroen Passerelle. Ved land er broen delt i to spor: et til cykler og et med trapper til fodgængere, men de to spor mødes på midten i en 100 m2 stor platform.

Vi havde jo valgt Kehl på grund af dens tætte beliggenhed op ad Strasbourg, så naturligvis skulle vi besøge byen. Vi havde i turistbureauet i Kehl fået købt billet til den lokale letbane, hvor det ene spor starter i Kehl og fortsætter ind til midten af Strasbourg. Billetten kostede lige omkring 4,5 euro for en dagsbillet - og så følte vi i hvert fald ikke for at forsøge at tage bilen med derover!

Vi stod af Langstross Grand Rue bare en gade væk fra Place Gutenberg. Place Gutenberg var tidligere centrum for byens politiske og sociale liv. Derfor er en af bygningerne ved pladsen også den flotte Chambre de Commerce et d'Industrie-bygning - som i virkeligheden er byens tidligere rådhus bygget i 1585.
Midt på pladsen står statuen af Gutenberg. Gutenberg blev født i Mainz, men boede i Strasbourg i 10 år mellem 1434 og 1444. Mens han boede her påbegyndte han udviklingen af hans opfindelse: trykmaskinen med løse bogstaver. Selve statuen er fra 1840 og rejst i forbindelse med jubilæet for hans 400 års jubilæum for hans ophold.

Inde er kirken også høj og smuk. Selve skibet er 63 meter langt, 32 meter bredt og 32 meter højt. Her er fantastiske glasmosaikvinduer fra det 12.-14. århundrede. Orgelet er opsat i den nordlige del af skibet og den hængende del er fra 1385, mens den voldsomme overdel er fra 1489.

I 'rummet' ved siden af koret finder vi en altertavle, der forestiller Saint Maurice, Saint Roch og Saint Nicola. Ved siden af står denne flotte gamle stige...

I store katedraler er der mange små altre rundt omkring. I Sainte Catherine Chapelle, der ligger nede omkring det astronomiske ur, rummer bl.a. alteret med Jomfru Maria, der vugger Kristus, hvor selve statuen er fra 1547 og alteret ’Autel du Sacré-Coeur’ fra det 19. århundrede. Her har ligget et kapel siden 1349, men det nuværende er fra 1830-39.

I den sydlige del af tværskibet findes to af katedralens største attraktioner: Pilier du judgement dernier (’Sidste dom-søjlen’) og horloge astronomique (det astronomiske ur). Pilier du judgement dernier – eller englenes søjle – tager udgangspunkt i Mathæus-evangeliet 24 og 25. Evangelisterne er afbilledet på første niveau, men 4 engle med trompeter, der bekendtgør dommen, ses på 2. niveau, mens de øverste niveauer viser Kristus og 3 engle med instrumenter.

Det astronomiske ur er fra 1547-1574. Når uret slår kl. 12.30, kommer der en galende hane, apostlene og figurer, der repræsenterer de 4 aldre frem i procession. I den sydlige tværarm finder vi det astronomiske ur. Uret er det 3. i kirken, hvor det første fungerede i perioden 1354 - ca. 1500 og det andet fungerede indtil 1788. Det nuværende ur blev bygget af Jean-Baptiste Schwilgué i 1837-1842. Uret er 18 meter højt og viser ud over tiden også f.eks. ugedagen (i form af en mytologisk gud), måneden, året, stjernetegnet, månens fase og flere planeters positioner. vi nævner her nogle af urets funktioner:
Nederst ses statuer af Apollo og gudinden Diana, der holder en cirkulær kalender for kirkeåret. På denne kalender peger et roterende ansigt med en globus på datoerne for de store religiøse fester og begivenheder.
Niveauet ovenover viser en gruppe af mekaniske vogne, der repræsentere ugedagene.
Over dette ses en himmelsk klode på en himmel af malede stjerne. Denne foretager en hel omdrejning hvert 23. time, 56. minut og 4 sekunder. Øverst oppe ses 2 niveauer med bevægelige figurer: øverst en figur af Kristus og under ham de 4 evangelister. Flere gange om dagen bevæger nogle af figurerne sig, men kl. 12.30 galer hanen og apostlene kører forbi Jesus.

Vi bliver altid SÅ imponerede over alle de fine detaljer på de her gamle kirker. Det er da så smukt!

Foran indgangen til kirken ligger PLace de la Catédral - og her ligger også nogle meget smukke huse. Og i øvrigt også en is-butik med de skønneste isdesserter!

Le Palais Rohan ligger ved siden af katedralen. Huset, der er imponerende, er opført mellem 1732 og 1742 og blev opført som bolig af kardinal Armand-Gaston de Rohan-Soubise, prins-biskop af Strasbourg. Han stammede fra huset Rohan, som er en gammel fransk indflydelsesrig adelsfamilie fra Bretagne.

I dag huser den tre af byens vigtigste museer: Musée des Beaux-Arts (Museum for finere kunst), Musée Archéologique (Museum for arkæologi) og Musée des Arts Décoratifs (Museum for dekorativ kunst).

Vi må sige, at charme, det har der her område masser af... men tidligere var området stedet for arbejderklassen, hvilket Maison des Tanneurs – garvernes huse – er et bevis på. (Herunder til venstre på det venstre billede).
Her arbejdede garverne med at rense deres huder grundigt, så skindene kunne opnå den nødvendige smidighed til andre garvningsprocesser. Maison des Tanneurs ligger på Place Benjamin Zix og er områdets perle af bindingsværk og pelargonier. Huset blev bygget i 1572. Læg mærke til de et ekstra tag, der stort set er åbent hele vejen rundt. Heroppe blev der tørret dyreskind.

På billedet til højre ses en af byens gamle sluser. De er stadig i funktion, når turbådene sejler rundt i området og så er der naturligvis en mere på den anden side af Petite France.

Som sagt er der idyl for alle pengene i området - brostenene gør lige det sidste. Området er spækket med restauranter og små, dyre butikker.
Dagens tur var ved at være slut og på vejen ud af området og op til letbanen, kom vi lige forbi kirken Saint-Thomas, der er byens største protestantiske kirke opført i det 12. århundrede. Desværre var klokken blevet mange, mens vi havde krydset rundt i byen og kirken var ved at lukke for i dag, da vi kom forbi.

Men selv om dagen var gået, så var der stadig mange steder at se inde i Strasbourg og vi besluttede os for at lægge vejen forbi flere af dem en anden dag. Denne dag startede vi på Place de la République, der en af hovedpladserne i byen. Rundt om pladsen ligger der bare 5 bygninger fordelt på 3 sider af pladsen. Bygningerne er alle klassificeret som historiske: Palais du Rhin, Théâtre national de Strasbourg, Préfecture de la région Grand-Est et du département du Bas-Rhin, Hôtel des impôts og Bibliothèque nationale et universitaire.

Selve pladsen er kvadratisk og midten udgøres af et cirkulært haveanlæg. Oprindeligt gik bymuren hen over pladsen, men den blev revet ned efter den fransk-preussiske krig. I 1880’erne designede arkitekten Jean-Geoffroy Conrath pladsen som en flot indgang til bydelen Neustadt. Neustadt var et storstilet byprojekt, der skulle gøre Strasbourg til et udstillingsvindue for preussisk magt.
Store ginkgo bilobatræer plantet i 1880 står her stadig og i midten står et krigsminde, der blev indviet i 1936. Statuen er lavet af Léon-Ernest Drivier og viser en mor med to døde sønner.

I den ene side af pladsen finder vi Théâtre national de Strasbourg. Oprindeligt blev bygningen opført til at huse det regionale parlament i Alsace-Lorraine efter at området kom under tysk kontrol i 1871. Det blev tegnet af August Hartel og Skjold Nevckelmann i ny-renæssancestil. Bygningen blev opført i 1888-89. I 1919 blev Alsace-Lorraine igen fransk og den franske regering tilbød byen Strasbourg bygningen. Strasbourg sagde ja og sendte den videre til Strasbourg musikkonservatorium. I dag huser bygningen det nationale teater i Strasbourg.

Cercle Mess de Strasbourg med kanonrør, der byder gæster velkommen, ligger på et sted med en lang militærhistorie. Her har tidligere været støberi af våben, regimentsartilleriskole og samlingssted for garnisonens officerer. Hvad den rummer i dag, ved vi ikke…

En sidste lille sjov detalje fra Place Broglie er at det var her på pladsen, at den franske nationalsang Marseillaisen blev sunget for første gang. Den blev skrevet i forbindelse med krigserklæringen mod kejseren af Østrig i 1792 af Rouget de L'Isle, som var ved garnisonen i Strasbourg på dette tidspunkt. Oprindeligt hed den "Slagsalmen for Rhinens hær, men da de frivillige i Marseille adopterede den blev den spredt over hele Frankrig under navnet "La Marseillaise".

Vi krydser ned gennem byen smalle gade - hele tiden med en eller anden kirke i øjet...

Billedet til venstre herover er fra Place St. Etienne, som er en stille og rolig lille plads fra middelalderen med en række bindingsværkshuse fra det 18. århundrede.

Til højre har vi igen floden Ill. Ill krydser gennem Strasbourg og omringer Grand Ill - den store ø - hvor hele bymidten med katedralen ligger. Og vi er på vej hen mod Palais Rohan, hvor turistbådene sejler fra. For vi besluttede nemlig at tage den store rundtur med sådan en.

Og her over til venstre ses så 'vores' skib. En anelse skuffende at den var med tag, for billeder gennem glas er bare aldrig sjovt. Men det kommer vi til senere.

Til højre ses Quai St. Nicolas med kirken St. Nicolas i baggrunden.

L’Ancienne Douane herover til venstre var oprindeligt toldhus og dermed en af Strasbourgs vigtigste økonomiske og kommercielle bygninger.

Huset blev bygget i 1358 som opbevaringssted for det salt, der kom fra saltværkerne i Lorraine og som efterfølgende blev sendt ud over Vogeserne. I 1401 købte en slagter stueetagen, som indrettede en kro på stedet. Resten af huset blev fortsat brugt til opmagasinering af varer, der skulle afregnes ’vejafgift’ for.

Da toldkontoret flyttede ned til havnen i 1803, blev der i stedet drevet forskellige virksomheder fra bygningen. Bygningen blev beskadiget alvorligt under 2. verdenskrig, men da facaderne blev erklæret for historisk monument, besluttede byrådet i 1962 at genopføre bygningen og beholde det gamle udseende. I dag huser bygningen bl.a. en meget anerkendt restaurant og et 600 m² stort udstillingslokale og et konferencelokale.

Herover til venstre ses Hotel de Neuwiller. Bygningen stammer fra 1885.

En helt speciel type geocache trak os til den lille by Gengenbach. Vi havde forventet at bruge max. en time i byen, men da vi kom frem, fandt vi en dejlig lille perle og vi endte med at bruge flere timer.

Byen Gengenbach ligger som noget af det første i Kinzig-dalen i Schwarzwald. Byen havde i middelalderen status af Reichsstadt – en fri rigsstad. Rigsstæderne var små selvstændige stater i staten og blev som regel blev styret af velhavende borgere.

Det første, vi mødte på vores tur, var Obertorturm. Obertorturm blev formentlig opført i 1200-tallet og i dag er der en vej gennem tårnet ligesom det er muligt at passere igennem som fodgænger. Og når man gør det, så kommer man forbi det sidste offentlige bage-, vaske- og slagteri i porten. Den store dobbeltovn fra det 18. årh. findes stadig i porten. Den var i brug indtil 1975 og her kunne alle borgere bage deres brød – dog ikke til videresalg. Der var en gang 5 sådanne offentlige ovne.

Vi drejer op ad en lille gade og står på ydersiden af den gamle bymur. Her finder vi også Schwedenturm, der er et halvcirkelformet tårn ved siden af Färberhaus. Färberhaus fra 1747 er kendt som det ældste hus i Gengenbach og her tørrede farverne deres stoffer, når de var færdige med at farve dem.

Rådhuset, der ses liggende bag Röhrbrunnen blev bygget i 1780. Röhrbrunnen med den næsten 500 år gamle ridder på toppen står på Marktplatz. Ridderen står i øvrigt og peger på de kejserlige byprivilegier i sin højre hånd. Den originale statue, der i dag står på et museum, blev lavet i 1582 af Max Spranger fra Strasbourg.

Kinzigtor er det største og stærkeste af byens tårne og det havde en vigtig rolle i byens forsvar. Tårnvogteren havde en lejlighed i tårnet og skulle ud over at stå for byens forsvar, brandvagter og timekald også indkræve told for de varer, der kom forbi på floden Kinzig.

Stadtkirche St. Marien ligger lige omme bagved hovedgaden, men dens høje tårn ses næsten alle steder fra. Kirken er oprindeligt en klosterkirke og blev bygget fra 1120.
Den blev bygget som en treskibet basilika med tværskib, hovedkor og to sidekor med et højromansk udseende. Senere kom det høje tårn til. Da klosteret blev nedlagt, overgik kirken til at blive sognekirke og i dag er der en teknisk skole i de gamle klosterbygninger.
Da vi kommer ind i kirken, bliver vi meget overraskede – vi havde slet ikke forventet denne overdådighed af vægmalerier!!! Kirken er jo oprindeligt opført som en romansk bygning og var siden blevet ombygget til en barok kirke. Den sidste ombygning/renovering i 1892-1906 har således givet kirken et ’nybarok’ udseende og giver således et godt indblik i barokkens farverige kirker.

Det har ikke været muligt at finde eksakt viden om prædikestol, alteret og døbefonten, men det smukt malede træloft stammer fra den sidste renovering.

At Bergles har været vigtig gennem historien, vidner de fund af romerske mønter, der er gjort på toppen, om. I 1200-tallet blev der opført et kapel her, men i dag ser St. Jakobuskapelle stort set ud, som da det blev genopbygget i 1681-1682.

Helt specielt for dette kapel er prædikestolen, der er ud i det fri!