www.RoseFrederiksen.dk

Bodensee/Konstanz - del 2

Bodensee har så meget at byde på, at vi har valgt at dele beretningen i to, så den ikke blev alt for langt. Vi har derfor ikke skiftet campingplads, men bare fortsat vores oplevelser i området.


Campnigplatz Bruderhofer ligger i udkanten af byen Konstanz. Konstanz ligger på den tyske side af grænsen, mens Kreuzlingen ligger på den schweiziske side, men i praksis er de to byer vokset sammen og har en grænse gående ned gennem byen.

Vi starter vores tur på gågaden i den gamle del af byen Konstanz...

I den ene ende af Markstätte finder vi Kaiserbrunnen. Den oprindelige brønd blev udført af Hans Baur og indviet i 1897. Den havde 4 store kejserfigurer: Henrik III, Frederick Barbarossa, Maximilian I og William I, der repræsenterede hvert sit kejser-dynasti: Salierne, Hohenstauferne, Habsburgerne og Hohenzollerne.

De 4 oprindelige figurer blev nedtaget under 2. verdenskrig og smeltet om til våben. I 1993 blev der opsat 3 nye kejser-figurer skabt af Gernot Rumpf. Disse er ikke kopier af de oprindelige men nærmere karikaturer. Derudover tilføjede han en række mindre figurer som kaniner og en 3-hovedet påfugl.

Til højre herover ses det gamle rådhus. Oprindeligt blev huset opført som linnedvævernes langhus i 1500-tallet. I dag er det Rådhus og borgmesterens kontor ligger her. Facaden blev lavet om i 1593, mens de helt fantastiske vægmalerier – udført som kalkmalerier - blev udført i 1864 af Ferdinand Wagner. Billederne viser scener fra Konstanz’ historie – såsom fredsaftalen med Frederich Barborossa og Italien og protestanternes kamp mod kejser Charles V i 1548.

I dagtimerne er der åbent til den indre gårdhave udført i stil med den italienske renæssance. Her er der stille og ro og vi så flere, der bare sad og læste eller strikkede. Selv fandt vi en herlig cache…

Påskeægget herunder stod i den indre gårdhave og er en gave fra det kroatiske amt Koprivnica-Krizevci og hedder: et påskeæg fra hjertet' og symboliserer venskab, kærlighed og glæde.

Schnetztor, Rheintor og Pulverturm er det eneste der er tilbage fra byens oprindelige forsvarsværker fra middelalderen. Schnetztor, som er på billedet længst til højre herover, stod dengang ved byens sydlige bygrænse – i dag står det midt inde i byen!
Tårnet er fra det 14. århundrede og den historiske bindingsværksfacade er fascinerende.


Byen vrimler med huse med helt fantastiske vægmalerier.

Her til venstre ses Hotel Graf Zeppeliner. Det oprindelige hus var fra 1874, men brændte i 1905. Arkitekten August Knäbel byggede et nyt opført i den oprindelige stil med de store facademalerier.

Huset har haft flere navne – det nuværende er en hyldest til Ferdinand Graf von Zeppeliner, der blev født i Konstanz i 1838. Zeppeliner er kendt som konstruktøren af de store Zeppelin-luftskib. Og vi kan godt røbe, at det ikke er sidste gang vi støder på ham på den her ferie…

Herover til højre ses Haus zum Hohen Hafen. Middelalderhuset med vægmalerier er udført at Carl von Häberlin i slutningen af 1800-tallet. Igen viser billederne små udpluk af Konstanz’ historie: Frederik VI, der modtager markgreven af Brandenburg eller kejser Williams besøg i byen i 1888.

På billedet til venstre herovre ses Pulverturm – eller Krudttårnet. Det var som tidligere nævnt en del af Konstanz’ middelalderlige forsvarssystem. Tårnet blev opført ca. 1320 og var i det 14. århundrede forbundet med Rheinturm med en mur, der løb langs flodbredden. Pulverturm var på det tidspunkt det nordvestligste punkt af byen. Tårnet har ud over at beskytte byen også være brugt til torturkammer og fængsel.

Den fine port står i Hussengasse... og byplanen i 3D står på Münsterplatz bag kirken Münster unserer Lieben Frau.


Kirken Münster unserer Lieben Frau er byens største kirke og kan ses fra det meste af byen, men er alligevel svær at fotografere ordentligt. Selve kirketårnet er 78 højt og rager højt op over de omkringliggende bygninger.

Den romersk-katolske kirke har været en Basilica Minor – dvs. en mindre basilika – siden 1955. Basilica Minor er en æresbetegnelse, som paven kan give til kirkebygninger, der af historiske eller andre grunde har en særlig status. Ordet Münster er lig det engelske Minster en betegnelse for en kirke, der ikke var sognekirke, men var en del af et kloster. Da katedralerne alle var knyttet til klostre, kan de alle bruge Münster i deres navn. I dag bruges ordet også om nogle af de store bysognekirker.

Kirken stammet tilbage fra omkring år 600, men nævnes første gang i 780. Kirken var katedral for biskopperne i Konstanz i 1200 år, men efter stiftet blev ophævet i 1821 har den fungeret som romersk-katolsk sognekirke.

Den nuværende kirkebygning er en af de største romanske kirker i det sydvestlige Tyskland. Den blev indviet i 1089 og er en treskibet søjlebasilika med korsarme. Den gang så den dog ikke helt ud som i dag, da det meste af bygningen inklusiv det brede tårn med portalen stammer fra det 12.-15. århundrede, sidekapellerne kom til i 1400-tallet og spiret blev bygget i 1800-tallet.


I 1466 fik billedhuggeren Niclaus Gerhaert von Leyden til opgave at skabe en ny altertavle til kirken – eller retter en retabel, som er et element, der placeres på eller lige bagved og over alteret. Som minimum er dette en simpel hylde til stearinlys, men det kan også være en større og mere kompleks del. Hvis der indgår skulpturer eller malerier, så omtales den ofte som en altertavle. Hvordan retablen præcist har set ud her vides ikke, da den efterfølgende har fået tilført sølvfigurer og paneler af Simon Haider og et alterbillede af Marias himmelfart af Franz Carel Stauder.

Prædikestolen er fra ca. 1680 og udført af en tømrer fra St. Gallen. På sidefladerne ses de fire evangelister og en udskåret figur af forfaderen Abraham bærer prædikestolen på hovedet.


Thomas-alteret herover til venstre er igen en blanding af tidsperioder, men da samtlige regninger fra den gang stadig eksisterer, er det let at få sat kunstner og årstal på: selve alterstrukturen er fra 1682 og formentlig af stenhuggeren Balthasar Zerlauth, mens figurerne (Kristus, Thomas, englene m.fl.) er lavet af billedhuggeren Christoph Daniel Schenck. Da koret og tværskibene blev ændret i 1779, blev Thomas-alteret redesignet af H. Bickel og der blev tilføjet konsoller, klæde og Pelagius-figur. Det store kors hang oprindeligt i domkirkens bur, men blev indarbejdet i alteret ved samme lejlighed.

Herover til højre ses Marientod – eller Marias død – er en figurgruppe, der er placeret i en niche i nordvæggen i St. Thomas-koret. Maria – Jesu’ mor – ses liggende på sit dødsleje omgivet af de 12 disciple. Figurgruppen er placeret over Friedrich Soler von Richtenbergs grav. Oprindeligt var gruppen placeret et andet sted i kirken, men flyttet hertil i 1680. Samtidig har gruppen oprindeligt ingen forbindelse med Soler von Richtenbergs grav, men erstattede en liggende figur, der ellers prydede graven. Selve figurerne er formentlig fra slutningen af 1400-tallet, men var oprindeligt ikke malede. De blev de i det 17. århundrede, da de blev flyttet til den nuværende placering.


Under kirken findes en stor krypt, der ikke kan dateres præcist, men som sandsynligvis har været beregnet til resterne af St. Pelagius, som blev indlejret her på et eller andet tidspunkt mellem år 850 og år 904. Kryptens udseende i dag skyldes flere renoveringer. Midterhallen med hvælvinge og seks søjler. Flere andre tunneller udgår herfra i forskellige retninger.

Gravkammeret herover til venstre rummer en lille stensarkofag som siges at være Pelagius’ relikvieskrin, men det rummer formentlig en samling af forskellige relikvier og kan have erstattet en større og flottere skrin, der eksisterede før reformationen.


I krypten findes 4 originale guldmedaljoner, der oprindeligt har hængt et andet sted. De er kendt som ’Majestas Domini’ og er blandt de vigtigste kunsthistoriske genstande i kirken. Den største medaljon ses herover i midten, er ca. 2 meter i diameter og viser Kristus på kronen. Den består i øvrigt af 6 dele og er fra ca. år 960. Til højre herover ses en af de 3 mindre medaljoner. På den ses en ørn, som er symbolet på evangelisten Johannes. Den måler ca. 90 cm. I diameter og er fra 1240/50.


Her over til venstre ses Den Hellige Grav Mauritius Rotunda, som vi fandt i krypten i en hvælving, der formentlig er fra det 9. århundrede. Selve Mauritius Rotunda er en 12-sidet sandstensbygning fra ca. 1280 og den er opført som symbol på Den Hellige Grav i Jerusalem. På ydersiden er der figurer af de 12 apostle og fra historien om Jesus fødsel f.eks engle og hyrder. Den lille bygning er formentlig blevet brugt til den symbolske begravelse af Kristi Legeme langfredag og iscenesættelsen af opstandelsen påskesøndag. Rotunden er en vigtig del af middelalderens pilgrimsrejser.


Oprindeligt var kirken jo en klosterkirke og var bygget sammen med klosteret. 2 af klosterets fløje nedbrændte i 1800-tallet, men de to sidste fløje eksisterer stadig med klostergangene. Her hænger våbenskjold på våbenskjold…


Efter kirkebesøget lagde vi vejen mod Rheintorturm. Rheintorturm står direkte ved Rhinen og blev bygget år ca. 1200 som forsvarstårn og broport. Den daværende Rheinbrücke førte direkte gennem tårnet og var dermed en vigtig forbindelse ned til Schweiz.


Derefter fortsatte vi hen af havnepromenaden og hen over grænsen til Schweiz - som blot er mærket med dette lille skilt. Ingen paskontrol eller noget, så det var bare at trave ind i Schweiz.


Området er præget af restauranter, souvenirbutikker og tivoli - altså alt det, der trækker turister til området.

På havnen i Tyskland står Konzilgebäude – det er en 3-etagers stenhus bygget i 1388 som pakhus for rejsende og lokale handlende og fungerede som omladningssted i næsten 500 år. Under koncilet i Konstanz i 1414-1418 fandt konklavet for at vælge pave Martin V sted i bygningen. I 1836 flyttede toldvæsenet ind i bygningen, havnen blev ændret, så bygningen kom til at ligge væk fra havnefronten. Jernbanen blev ført forbi bygningen – ja man lagde sågar et spor direkte ind gennem stueetagen. Det er dog fjernet for længst. Siden har bygningen fungeret som markedshal, militærhospital, festlokale, koncertsal med 600 pladser og er i dag restaurant ligesom byens universitet holder forelæsninger her.


På vej hen til Konzilgebäude og Imperia blev vi overfløjet - af både en zeppeliner og en luftballon. Zeppelineren kom i øvrigt forbi flere gange hver dag.

Imperia er en 9 meter høje og 18 tons tung betonskulptur på havnefronten. Hun er ikke til at overse! Hun er skabt af kunstneren Peter Lenk og rejst i al hemmelighed i 1993 på et areal, der blev ejet af et jernbaneselskab. Imperia står og drejer rundt på sin sokkel og er i dag et kendt og elsket vartegn for byen og ejes af det lokale turistråd.


Hun har skabt en del debat, da hun ikke bare er nøgen, men også bærer på 2 af byens vigtige personer: Kong Sigismund (som indbød til koncilet) i den højre hånd og pave Martin V (der blev valgt til pave på koncilet) i den venstre. Statuen refererer til en novelle af Balzac, "La Belle Impéria", der i satire beskriver det katolske præsteskabs moral, hvor Imperia forfører kardinaler og prinser ved koncilet i Konstanz og har magten over dem alle.



Pfahlbauten Unteruhldingen

Her i den lille by Unteruhldingen ligger museet Pfahlbauten Unteruhldingen, der er Tysklands ældste forhistoriske frilandsmuseum med fokus på pæleboernes træpælehuse. Museet åbnede i 1922 efter at de to første pælehuse var blevet bygget.


Pælebygninger eller pælehuse er træbygninger på pæle i floder, på eller i søer, i sumpe eller ved havet. Pælehuse kendes helt tilbage fra 7.000-8.000 år f.Kr., men i Europa stammer de typisk fra perioden 600-1000 år f.Kr. Pæleboliger kendes fra flere områder i Europa – bl.a. Frankrig, Slovenien, Skotland, Litauen og Letland. I dag er der stadig folkeslag, der bor i pæleboliger ved bl.a. Sydøstasiens kyster.

Alene ved Bodensee har der i perioden 3918-847 f.Kr. varet 250 pælehuselandsbyer med 2-100 huse. En landsby her ved søen har typisk været 1-2 ha stor har bestået af ca. 90 boliger, der med gangstier og platforme har krævet over 25.000 pæle at opføre.

I dag skelner man mellem våde jordbebyggelser, som kun opdages under vand, fordi vandstanden siden er steget og egentlige pæleboliger, der har stået over vand. Pæleboligerne var praktiske som beskyttelse mod oversvømmelse, rovdyr og fjender.

Husene er bygget på pæle, der ikke er mere end 15 cm i diameter og mellem 3 og 5 meter lange. Selve husene blev ligeledes lavet af pæle, der blev dækket af et lag ler og tækket med halm, bark og træ. Fordi man placerede landsbyerne ved søbredden, så gav det fugtige miljø og søkridtlagene optimale forhold for at bevare dele af husene, herunder madvarer, tekstiler og fletværk til tagene, så man i dag har en stor viden om boformen.


Indgangen er gennem en helt ny museumsbygning fra 2024 vises fund og spor efter pælebyggerierne, ligesom der gives information om menneskets liv i sten- og bronzealderen. Her er også et videnskabeligt forskningsinstitut, laboratoriefaciliteter, modelværksted, et bibliotek med omkring 30.000 bøger samt skrive- og dokumentarkiver.


De to huse rummer i dag en særudstilling med titlen '100 år med pælebygning' og her er små film og plancher.
Når man går rundt, så er der så mange fine detaljer at kigge på.

Den næste platform rummer huse fra den sene bronzealder - dvs. ca. 1050 f.Kr. - er rekonstruktioner fra 1923-1931. De bygger på udgravninger af Wasserburg Buchau ved søen Federsee.
I dag ved man, at landsbyen formentlig har stået i et vådområde og derfor ikke længere betragtes som en egentlig pælebolig-bebyggelse. Platformen rummer 3 bjælkehuse og to huse med muddervægge.

Husene er helt stråtækte med siv og viser blandt andet klanhøvdingens hus, keramikerhuset med fritstående keramikovn og et forrådshus. Vi kunne kigge ind i dem alle, men der var adgang ind i 3 af dem.

Turen går derefter ned til bronzealderlandsbyen Unteruhldingen-Stollenwiesen, der består af fem bygninger og en palisadeafdeling. Husene er opført mellem 1999 og 2002 og på ca. 400 m2 har man forsøgt at skabe en kopi af en bronzealderlandsby fra omkring 3000 år siden.

Her er en række mindre udstillinger og en del teksttunge plancher på tysk, der for en del drejer sig om, hvordan en landsby med ca. 80 huse har kunne se ud. Resten handler om de livlige handelsforbindelser, der har været hele vejen til salt- og kobberminerne i Alperne og videre til Italien eller om kult- og religion i datiden.

Den sidste ’klump’ af huse er stenalderlandsbyen Sipplingen, der består af 6 pælehuse med omgivende palisade. Den er opført mellem 1938 og 1940 og baserer sig på udgravninger ved Sipplingen. Landsbyen stammer fra 3.500 f.Kr.

Når man kommer fra kystsiden, så passerer man indgangen og palisaden. Vi er imponerede over, at man har boet på denne måde på så lidt plads. Man har dyrket markerne på land i et eller andet omfang lige som man har gået på jagt. Men sikkerheden, den har man fundet i landsbyen. I denne del af udstillingen kan man f.eks. kigge ind i fiskerens, keramikeren, stenhuggerens og træskærens hus.



Da man ikke kan parkere direkte ved museet, men kun på p-pladser en lille kilometer væk, så får man samtidig lige et lille kig på selve byen Unteruhldingen...



Zeppelinmuseet

Zeppelin Museum Friedrichshafen ligger ca. 25 km væk fra Unteruhldingen – på samme side af søen, så vi valgte at fortsætte videre den dag. Museet er en underlig blanding, for selv om det hedder Zeppeliner Museum, så var her også sale med computerspil og et escape-rum. Vi koncentrerede os om zeppeliner-delen – de øvrige ville vi aldrig være kørt efter!

Zeppelinermuseet har verdens vigtigste samling vedrørende luftskibsrejsernes historie og teknologi og er bygget op ud fra firmaet Luftschiffbau Zeppelin GmbHs lager. Virksomheden havde selv lavet et lille museum i begyndelsen af 1920’erne, som blev erstattet af et nyt museum i 1938 – 100-året for Grev Zeppelins fødsel. Det nuværende museum blev oprettet i 1982.

Museets fokus er Zeppelin-luftskibene, men viser også andre luftskibe. Herunder en række fragmenter af luftskibe f.eks. skeletter, propeller, motorer og gearkasser. Derudover er der en række konstruktionstegninger, personlige genstande, postkort, fotos, modeller samt en 33 meter stor rekonstruktion af en lille del af LZ 129 Hindenburg.

LZ 129 Hindenburg endte sine dage i 1937, hvor der gik ild i skibet, da det nærmede sig fortøjningsmasten i New Jersey. Flammerne begyndte i bagenden og på bare 37 sekunder var skibet overtændt. Der var 97 personer ombord – af dem døde 35.

LZ 129 Hindenburgs søsterskib LZ 127 Graf Zeppelin var opkaldt efter grev Ferdinand von Zeppelin, der udviklede zeppelineren. Skibet målte 236,6 m og havde et volumen på 105.000 m3 og var den tids største luftskib. Skibene var egentlig bygget til at flyve på den relativt ufarlige luft helium, men USA havde indført en handelblokade på helium mod Tyskland og skibene blev ombygget til at bruge den langt farligere brint.

Skbene blev udviklet dels til eksperimentelle formål og dels til at promovere brugen af luftskibe. Men det blev også brugt til luftpost og passagertransport og fløj første gang i 1928. I 1929 fløj det jorden rundt – en rejse på 31.400 km og det tog 21 dage, 5 timer og 31 minutter.

Rekonstruktionen af LZ129 Hindenburg omfatter salonen, læse- og skriverummer, toiletterne, rygerummet og sovekabiner. Der har været forbavsende fine forhold ombord, men det var helt klart en rejse for de velhavende.

Efter Hindenburg-katastrofen i 1937 blev brint-fyldte luftskibe vurderet som farlige og Graf Zeppelin blev taget ud af drift og omdannet til museumsskib. I 1940 blev alle tilbageværende tyske luftskibe hugget op, da den tyske krigsindustri havde brug for det aluminium, der var i skibene.

Det er også muligt at få et kig på opbygningen af en zeppeliner - helt ind til aluminiums-konstruktionen. Det var fascinerende at se opbygningen.

Derudover så er der en række montre med beskrivelser af livet omkring zeppelinerne, der er dele af motorer og andre konstruktionsdele og en stor modelsamling. Samlingen fortæller den internationale historie om militær og civil luftskibskonstruktion fra dens begyndelse og til det nuværende Zeppelin NT. Alle modellerne er bygget i samme skala og de er derfor lette at sammenligne størrelsemæssigt.

Nå ja, og hvis man har pengepungen fyldt godt op, så kan man også komme på sightseeing med en zeppeliner fra Friedrichshafen. Men med en pris på 590 euro per person for en times flyvning hen til og over øen Mainau - ja så måtte vi hoppe over... Men vi så zeppelinerne mange gange i den lille uge vi boede ved Bodensee...


For at komme tilbage til campingpladsen på den anden side af Bodensee, så valgte vi at køre tilbage mod Unteruhldingen, for i byen Meersburg lige før, er der en lille bilfærge, som ender bare en 1,5 km fra campingpladsen. Så den smuttede vi med og så slap vi for endnu en lang køretur rundt om en del af søen. Færgerne sejler meget ofte, det kostede 18 euro og tog vel ca. 15 minutter...

Et herligt første stop på ferien sluttede - men heldigvis var der mange flere herlige oplevelser i denne ferie...


Attraktioner og kilder brugt i Konstanz:
Konstanz:
Mainauwww.mainau.de
Rheinfall www.rheinfall.ch
Rheinfallwww.wikipedia.org
Konstanzwww.konstanz-info.com
Kirken Münster unserer Lieben Frauwww.lkm.uni-konstanz.de
Pfahlbauten Unteruhldingenwww.pfahlbauten.de
Pfahlbauten Unteruhldingenwww.de.wikipedia.org
Zeppelin Museum Friedrichstadtwww.zeppelin-museum.de