Karlskrona
Vi forlod Lund og satte kursen mod Karlskrona. Vi valgte igen at lade bilen styrer vores ladninger - vi var ikke helt enige med bilen om, hvor langt
vi kunne køre, så ofte ville den have os ind selvom der var over 40% strøm tilbage på batteriet. Det har vi efter vores ferie leget en del med -
men i Sverige er ladestanderene ikke så tæt placeret uden for byerne, så her valgte vi bare at følge dem. Og denne gang kom vi ind på en, hvor vi
IKKE skulle spænde fra. Lækkert!
Vi havde udset os en fin campingplads ude i skærgården: Dragsö Camping, som lå ude på det vi kaldte den sidste ø. For man skulle lige køre over
et par stykker før vi nåede helt derud!
Det er en stor plads med flere områder - vi valgte et, hvor der så ud til at være bare lidt læ, for det skulle blæse en del, mens vi var der.
Pladsen var fin jævn, der var ikke så langt til vand og strømmen fandt vi lige bag ved campingvognen.
Selvom det var et helt åbent stykke vi lå på,
så var der markeringer dels inde på det lave rækværk bag os, men også nogle små 'koste' ude ved forenden af vognen. Placeringen af campingvognen
var angivet, så vi kunne ikke selv vælge, hvordan vi satte op.
Pladsen har lidt fastlæggere - flere af dem har hegnet sig selv helt inde med læskærme...
Toiletbygningen lå tæt ved vores plads. Her skulle man bruge et kort for at åbne dørene. Lidt sjovt, så sad aflæseren ved handicaptoilettet, men
når man skannede kortet der, så åbnede dørene til herre- og dametoilettet også....
Her er vi i et nadet hjørne af pladsen - igen et fint lille område. Og naturligvis var her også en legeplads og mulighed for at bade i havvandet.
Selvom pladsen lå på en ø, så fyldte den ikke hele øen. Den yderste del er klipper og her har man anlagt en fin vandrerute (overhovedet ikke lang!)
hvor vi kunne lufte hunden.
Der var faktisk flere ture derude - den ene gik forbi Kärleksträdet. Eller Kærlighedstræet med alle de hængelåse, der er blevet placeret på det
gennem tiden.
En af de andre ture gik gennem Trollskogen - her har man placeret et hav af troldefigurer langs stien. Solvej måtte lige hilse på et par af dem.
Campingpladsen har egen bådebro og pladser helt ud til vandkanten. Disse kan ikke bookes og der var rift om dem...
Lige ved siden af pladsen findes Brändaholm - nok det mest fotograferede område i Karlskrona. Brändaholm har 45 små røde hytter og fungerer
som kolonihaver/sommerhuse. Ingen af husene er større end 32 m2 og har et lille haveområde. Området begyndte at blive tilbygget i 1920 som en
protest mod, at Karlskrona Kommune ville beplante området med træer. I 1923 fik området officielt status af koloniområde og de første 37 grunde
blev købt af beboere fra Karlskrona.
I dag er disse små sommerhuse særdeles eftertragtede og svære at få fingrene i. For det første skal man bo
i Karlskrona Kommune og for det andet så sælges de til priser på over 1 mio. svenske kroner. De huse, der bliver sat til salg, er huse, hvor
ejeren er gået bort og arvingerne enten ikke bor i kommunen eller de ikke kan blive enige om, hvem der skal overtage sommerhuset.
Fra området kan man se over på campingpladsen - og næsten se vores vogn. Men kun næsten....
Et andet stort plus ved denne campingplads er, at de har lavet en egentlig hundebadestrand. Og det var noget som Solvej kunne bruge i varmen.
Vi bruger en 15 meter line og kaster pinde ud, som hun så næsten henter ind. Hun har en ide om, at det er fint at slippe dem en meter ude i
vandet!!!
Karlskrona
Vi kom til Karlskrona for at opleve byen. Karlskrona er den største by i Blekinge med 38.000 indbyggere og breder sig ud over ca. 33 øer i
skærgården og fastlandet.
Byen blev grundlagt i 1680 da Karl XI besluttede sig for at anlægge landets nye flådebase her. Mere end 340 år senere
ligger den der stadig!
Da byen blev grundlagt var Sverige en stormagt med interesser langt ind i Østersøen og havde bla. Danmark og Rusland som ærkefjender og Karl XI
mente, at det gav mere mening at hovedbasen lå i det mere isfrie farvand ved Karlskrona end længere mod nord ved Stockholm.
I et hjørne af byen finder vi bydelen Björkholmen, som ligger lidt som en modpol til de brede gader og store torve inde i centrum.
Björkholmen blev beboet af skibsværftsarbejdere og håndværkere og de boede i små, lave hytter. Nogle af hytterne fra det 18. århundrede er
bevaret og gaderne er opkaldt efter skibstyper og admiraler.
Med så mange øer, så er der også næsten hele tiden udsigt til vand...
Fra Trossö er der via en gangbro adgang til den ubeboede ø Stakholmen, der ligger i Borgmästarefjärden i byens centrale del. Der er nogle
få militære rester på øen - blandt andet et antiluftskyts-maskingeværtårn fra 1940 og 1943.
Fra Stakholmen er der en fin udsigt over mod Krudthuset på Ljungskär og med vores campingplads i baggrunden. Krudthuset blev påbegyndt i 1734,
men stod først færdige i ca. 1750. Tårnene
skulle fungere som både krudtlager og forsvarstårn. Sammen med et andet Krudttårn skulle de forhindre fjendtlige angreb på Trossö fra
fastlandet med båd eller over isen.
Denne store skulptur står ved havnen tæt på Fisketorget. Den hedder Bleke og er skabt af kunstneren Pål Svensson i 2010 og består af
Hallandsgnajs, diabas og lamineret glas.
Statuen Fiskargumman på Fisktorget er skabt af Erik Höglund i 1982. Den står, hvor der i 1905-1950 var et overdækket marked. Her
roede kvinderne ind fra øerne og for at sælge deres fisk til byboerne.
Her ligger også et par enkelt gamle både...
Karlskrona har en fin gågade med smukke gamle huse - og så fandt vi denne gamle nedlagte jernbane, der endte inde under vejen!
Her finder man også en buste af en af de andre grundlæggere: Erik Dahlbergh, der var med til at udarbejde de første byplaner.
Han har dog kun har fået en buste, men er dog omringet af kanoner!
Den høje stenvæg med en bygning øverst er Bastion Aurora. Den var tidligere en del af forsvarsmuren rundt om flådens skibsværft og bruges i dag
f.eks. til store koncerter.
Den gule bygning bagerst er Kadettmässen Sjöstridsskolan. Skolen er ansvarlig for størstedelen af den svenske flådeuddannelse.
I 1681 blev det kongelige Karlskrona Admiralitetsforsamling grundlagt og allerede 4 år senere bliver Admiralitetskirken Ulrica Pia indviet.
Kirken er opkaldt efter Karl XIs danske dronning: dronning Ulrica Eleonora den Ældre.
Placeringen af kirken tyder på, at trækirken blev anset som en midlertidig kirke, som senere skulle skiftets ud med en egentlig stenkirke.
Dette er dog aldrig sket.
Uden for kirken står den gamle Rosenbom. Han har stået med sin sæk på ryggen siden 1793 og står der for at tigge en skilling til de fattige.
Fattigmanden er ellers kun kendt længere nordpå i Sverige, men flere sogne var forpligtet til at forsyne den svenske flåde med båd- og
skibstømrere - og disse har taget traditionen med. Originalen står i dag i det nordlige våbenhus, mens kopien udenfor er fra 1956.
Kirkens grundplan er en firkant på ca. 20x20 meter, hvorfra der udgår 4 lige store tværarme. Taget bæres af 4 søjler, der holdes sammen af 4 bjælker.
Altertavlen stammer fra 1820'erne og altermaleriet er en kopi af Rubens maleri Lancekupet, hvis original hænger i katedralen i Antwerpen.
Den ottekantede prædikestol med baldakin og forgyldninger blev tilføjet under en større renovering i 1864.
På kirkens vægge er der mange gravsten over tidligere fremtrædende indbyggere i byen, højtstående miltærfolk og adelsmænd. I kirkens kælder er der
23 gravkamre med 283 afdøde.
Admiralitetsforsamlingens klokketårn står i Admiralitetsparken. Det blev bygget i 1699 som ur til arbejderne på værftet. Den gang var det ikke
almindeligt at en arbejder havde et ud, så på denne måde sikre man sig, at alle vidste, hvad klokken var.
Det ydre udseende med hjørnekæder og halvmåneformede vinduer kom til i 1856 og først i 1909 begyndte klokketårnet også at blvie brugt til
kirkeklokkerne i Admiralitetskirken.
Korset her på billedet kaldes et Coldinukors og der findes ca. 50 af dem rundt om i skærgården, men vi fandt også enkelte inde i byen.
Korsene er opsat af Cordinuordenen, der blev dannet tilbage i 1769 her i Karlskrona. Betydningen af bogstaverne på korsene er ukendt, men
de fungerede oprindeligt som sømærker. Hvert år i august bliver der enten opsat et nyt eller renoveret et gammelt.
Selve bymidten ligger på øen Trossö. Her finder man naturligvis også Stortorget, hvor man finder statuen af Karl XI og de to kirker:
Fredrikskyrkan og Trefaldighetskyrkan. Stortorget er et af Europas største og er skabt til militærparader.
Da Stortorget blev skabt, havde man en ide om, at Karlskrona på sigt skulle være Sveriges hovedstad. Men da Sverige tabte sit militære
overherredømme i det 18. århundrede, blev Stockholm ved med at være landets hovedstad.
Statuen af Karl XI blev indviet af Kong Oscar II i 1897. Den er lavet af billedhuggeren John Börjeson og i piedestalen under statuen er
der en kobberkiste fyldt med bøger, aviser, mønter og kalendere fra 1897.
Karlkronas gamle rådhus ligger også på Stortorget og var en del at byplanlæggernes oprindelige planer med pompøse bygninger rundt om torvet.
I 1790 hærgede en stor brand byen og hele 145 huse brændte ned. Rådhuset blev først påbegyndt efter branden og stod færdigt i 1798. I dag
rummer bygningen en lokal domstol.
Stortorget er stort - det måler 200x100 meter, men Fredrikskyrkan er placeret næsten midt på, så selve torvet ser ikke så stort ud -
bare ca. 140x100 meter. Det er nu også pænt stort og en del af det bruges i dag som p-plads.
Fredrikskyrkans arkitekt Nicodemus Tessin /den yngre) var tidens førende arkitekt og meget inspireret af italiensk arkitektur og derfor fik
kirken også en typisk barok-udseende.
Den blev pågyndt i 1720 og indviet i 1744. Oprindeligt var planen, at kirken skulle have hele 4 tårne, som skulle hæve sig højt over byen.
Men den endte med at få to tårne, der først stod færdige 14 år efter indvielsen.
Kirken kan rumme 704 personer, men har 'kun' 350 siddepladser! Oprindeligt havde kirken traditionelle kirkebænke, men disse blev i
forbindelse med en større renovering i 2015-2018 udskiftet med stole. Stolene er designet af Åke Axelson og sæderne er lavet af strakt
kohud. Kohuden er langt fra perfekt, men har mærker fra pigtråd og andre skader og ikke to stole er ens. Stolene gør det lettere at
indrette kirkerummet efter, hvad der skal ske: gudstjeneste, større koncerter eller...
Kirken har to døbefonte:lige inden for døren møder man en stor døbefont udskåret i et stykke diabas af kunstneren Pål Svensson. Vandet
i denne døbefont når helt op til kanten og ved første øjekast opdager man det slet ikke!
Den anden - og mindre - døbefont står under prædikestolen. Denne døbefont blev doneret af skibsbygger Gilbert Sheldon ved kirkens
indvielse. Hans søn - Adolf Ulrik - opkaldt efter sine to faddere kronprins Adolf Frederik og prinsesse Lovisa Ulrika, blev denne dag
døbt i overværelse af de to faddere!
Prædikestolen er fra 1854 og bliver i dag sjældent brugt.
Alteret er ligeledes designet af Pål Svensson og er udskåret af et enkelt stykke Carrara-marmor.
Orgelets imponerende facade stammer fra 1764 og blev skabt samtidig med at man i byen byggede store sejlskibe med udskæringer.
Trefaldighetskyrkan kaldes også for den Tyske Kirke, da den indtil 1846 var kirke for den tyske menighed i Karlskrona.
Også her var den oprindelige arkitekt Nicodemus Tessin den Yngre og kirken blev påbegyndt i 1697 og indviet i 1709. Kirken blev opført som en
ottekantet centralkirke med kuppeltag og ud mod torvet er der en stor portico med fire søjler. Ved indvielsen havde kirken ikke et rigtigt tag,
men kun en stærk sejldug. Det tog flere år at samle penge sammen til kobbertaget, så det kom først på i 1750.
I 1790 ødelagde bybranden kirken fuldstændigt - kun ganske få ting blev reddet ud.
Allerede året efter begyndte planerne om at genopbygge kirken efter de originale tegninger men med Olof Tempelmans ændringer.
Kirken blev genindviet i 1802 og blev i den forbindelse opkaldt efter Frederica Dorothea Wilhelmina som var Gustav IV Adolfs dronning.
Efter kongens fald og kongefamiliens eksil fik den sit nuværende navn: Trefaldighetskyrkan.
Altertavlen og prædikestolen er ligeledes lavet af Johan Törnström. Alterkompositionen består af 2 søjler med et gennembrudt tværskib
med en strålende sol og en due i midten. Det oprindelige kors blev fjernt i 1912, mens det nuværende oprindeligt havde sin plads i Fredrikskyrkan,
blev lavet af billedhugger J. A. Hawerman i midten af det 19. århundrede.
Den ny kuppel blev designet i neoklassisk stil og selve loftsmaleriet får kuplen til at se højere ud end den i virkelighen er.
Selve kuplen er skabt af billedhuggeren Johan Törnström og hans søn Emmanuel.
Døbefonten er af rød Øland-kalksten og er fra 1685. Dåbsskålen er af messing og kobber. Sakristiet er i øvrigt helt usædvaneligt placeret bag
prædikestolen.
Under kirkens kor findes en stor grav, der tilhører Wachtmeister-familien. Admiral generalfreve Hans Wachtmeiser er en af byens grundlægger.
Han døde i 1714 og blev begravet dammen med ca. 30 andre fra familien i graven under koret.
Rundt om Karlskrona
Vi tog turen op til det gamle øvre fyrtårn. Det er fra 1918 og er egentlig bare 15 meter højt, men står så højt oppe, at flammehøjden er
hele 37,5 meter
Heroppefra er der en fin udsigt ned over den gamle Tyska Bryggaregården, der rummede et bryggeri fra 1693 og indtil 1972. Efterfølgende er
bygningerne blevet renoveret og indrettet til blandt andet kontor- og konferrencested.
Vi tog på en dejlig udflugt til halvøen Knösö tæt ved Karlskrona. Halvøen er i dag naturreservat med græsningsarealer, klippefremspring,
løvrig skov og fortidsminder. Der går en dejlig afmærket vandresti rundt langs kanten af hele halvøen.
Naturreservatet rummer en del store, gamle egetræer, men slet ikke nok til at opretholde mængden af insekter, der lever i disse. Derfor har man lavet
to tiltag for at sikre disse insekter.
De høje trækasser indeholder en blanding af ege-savsmuld og blade. Denne blanding minder om det indre af en gammelt hult egetræ og ca. 3/4 af de biller,
der kan bo i et egetræ, kan også bo i trækasserne.
De høje træstammer er bo for hjortebille-larver. Disse vil gerne bo i gamle træer med nedbrudt træmasse. Larverner
bor i træet/under jorden i op til 5 år før de kommer frem som biller. Problemet her er igen, at der er for få af disse træer og billerne kommer til at
bo så langt fra hinanden, at de aldrig mødes og at arten derfor er i fare for at uddø. Træstammerne retter op på dette.
| Attraktioner og kilder Karlskrona: | |
|---|---|
| Karlskrona generelt | www.visitkarlskrona.se |
| Karlskrona generelt | www.visitkarlskrona.se |
| Karlskrona generelt | www.sydsverige.dk |
| Frederikskyrkan | Brochure |
| Trefäldighetskyrkan | Brochure |
| Amiralitetskyrkan | www.svenskakyrkan.se |
| Krudthuset på Ljungskär | www.lansstyrelsen.se |
| Brändaholm | www.brandaholm.se |
| Culdinokors | www.kulturlandskapetblekinge.wordpress.com |