Der, hvor man kører ind, ligger et hus, der mistænkeligt minder om en gammel reception og lige ved siden af den ligger servicebygningen. Der findes to ervicebygninger på pladsen og begge er fine. Der er opvask uden for med dejlig varmt vand og mulighed for at vaske tøj. Her fandt vi ud af, at man skulle købe en polet i receptionen. Desværre oplyste de ikke samtidig, at man også skulle skrive sig på en liste ved vaskerummet, så vores vask måtte lige vente en dag...

En anden lille lystbådehavn fandt vi i byen Lilläng. Kom vi her til på grund af lystbådehavnen? Nej, naturligvis ikke. Men det var et fint parkeringssted i forhold til at besøge S:t Olofs Gryta. Vejen ud til S:t Olofs Gryta går af en rigtig fin sti gennem skoven på Grytudden. Hvor stien ville være svært passabel, er der lavet en fin træbro.

Men hvad er S:t Olofs Gryta? Jo det er en såkaldt jættegryde - en skålformet fordybning i en stenoverflade. Den skålformede fordybning opstår, når en løs sten eller grus sættes i cirkulære bevægelser af vandets bevægelser i en eksisterende fordybning. Når stenen bliver roteret rundt og rundt og rundt i det samme hul vil den over tid selv blive rund og fordybningen vil langsomt blive skålformet og ensartet. Nogle jættegryder er store - andre knap så store. Denne her er ca. 45 cm i diameter.

Midt i byen på Stora Torget står Fredsmonumentet som et minde om den fredelige opløsning. Monumentet blev opsat i 1955 - 50 år efter opløsningen. Statuen er blevet stærkt kritiseret gennem årene og sågar blevet kåret som Sveriges grimmeste statue.

Uden for Karolinen-kontorbygningen står Roland Haeberleins skulptur Solur fra 1976. Skulpturen fungerer som solur, men har også mange mindre illustrationer - f.eks. nogle der viser Jordens bane rundt om solen, Einsteins relativitetsteori og mennesker og væsener fra Värmlands historie og litteratur.

Nede ved floden står statuen Sola i Karlstad. Den er opsat i 1985 og udført af Herman Reijers. Sola var en pige ved navn Eva Lisa Holtz, der boede i Karlstad i det 18. århundrede. Hun arbejdede på kroen som servitrice og var en smuk og glad pige. Gæsterne gav hende kælenavnet Sola, der betyder sol på värmlandsk. Hun var også en meget driftig og klog kvinde, der til sidst købte og drev sin egen kro.

Tæt ved Stora Torget står en statue af den kendte svenske digter og forfatter Gustaf Fröding. Han arbejdede som journalist på avisen Karlstad-Tidningen og udgav blandt andet digtsamlingen 'Guitarr och dragharmonika'. Bronzestatuen blev opsat i 1996 og er også lavet af Herman Reijers.

'Altertavlen' er et kors med ligklæde, som repræsenterer Kristi sejr over døden gennem opstandelsen. Det forgyldte kors er lavet af billedhugger Jean Baptist Masreliez og er omgivet af to tilbedende engle skabt af Johan Tobias Sergel. Englen til venstre symboliserer Troen, mens den til højre symboliserer Andagten.

Prædikestolen stod færdig i 1794 og er skabt af arkitekt Erik Palmstedt. I himlen over prædikestolen ses en af kirkens duer. Øverst på prædikestolen ses en gylden globus med et kors og symboliserer Kristi verdensherredømme.

Kirkens nuværende orgel blev opsat efter bybranden i 1865 og har en rigt ornamenteret orgelfacade. Da det blev opsat havde det 250 piber, som efter flere ombygninger er blevet til 4616 piber!

Vi har været her før - tilbage i 1995, så det var på tide at komme tilbage og få set stedet endnu mere! For Håverud er noget helt særligt!
Her ved Dalslandscenteret med turistbureau, udstillinger, glaspusteri og restauranter mødes nemlig tre forskellige veje: landevejen, jernbanen og vandvejen. Og vandvejen - ja her er den ikke bare en almindelig kanal, men en akvædukt udført i jern. Den er en del af Dalslands kanal og ækvadukten og sluserne i Håverud er naturligvis en af Dalslands mest besøgte attraktioner!

Dalslandskanalen er 253 km lang og går fra Köpmannebro i syd til Östervallsskog i nord og går gennem en labyrint af store og små søer og små stykker kanal. Kun 10 km af de 253 km er gravet eller sprængt kanal - resten er 240 km sejlbart sø-system - og så er der stykket ved Håverud.

Her i mødte man nemlig det sværeste sted at få etableret kanalen: en smal kløft med et vandfald, en stærk strøm, løse klipper og stejle klippevægge. Stykket var så svært at, de oprindelige planer indbefattede en omladning fra skib til hestetrukket jernbane på en strækning på et par kilometer for at komme forbi.

Herover til venstre kan man se den smalle og nærmest ufarbarlige Upperudsälv, der stadig løber i bunden af den smalle slugt.

At det lykkedes at få løst problemet med de dårlige forhold her ved Håverud, skyldes at Nils Ericson taget et kig på projektet. Nils Ericson var ikke en hvem som helst! Han var friherre og ingeniør og født i 1802. Han leddede anlæggelsen af flere vigtige kanaler - f.eks. Stallbacka, Säffle, Karlstad og Albrektsund og genopbyggede Trollhätte Kanal og Stockholms Sluser. Og så fik han også ideen til at bygge en akvædukt i jern her i Håverud, så skibene kunne passerer stedet uden problemer. Og fordi han var så kendt, så fik han også lov at gennemføre projektet!

Selve den 33,5 meter lange sejlrende i jernplade blev samlet i to stykker på land og nærmest rullet ud på plads, hvorefter de to dele blev sat sammen. Der er brugt ikke mindre end 33.000 nitter og indtil nu har man ikke udskiftet en eneste af dem!

Projektet var så vigtigt, at det var Kong Carl XV der stod for indvielsen i 1868.

Som det ses på billedet herover til venstre, kan jernbanebroen vippes op, så det er muligt at sejle gennem med et sejlskib med mast.