Pladsen har en pæn stak hytter af varierende størrelse og udseende. Ikke alle så lige interessante ud, men der var lejet ret mange ud, mens vi var der. Og som det ses, var det ikke kun os, der var ramt af skygge...

Indvendig har kirken ændret sig over tid – alterfundamenter viser, at der har været over 30 helgenaltre og skår fra malede vinduer giver viden om, at vinduerne har været meget farverige.
Den nuværende altertavle er fra 1934-1936. Den er malet af den norske kunstner Henrik Sörensen og var meget moderne og nytænkende, da den blev opsat.
Kirkens nuværende alter er fra 2000 og opsat i forbindelse med en renovering af domkirkens kor. Det nye alter er tegnet af arkitekt Kerstin Barup og er udført i egetræ og kalksten.

Prædikestolen er fra 1745 og bygget af Nils/niclas Österbom og på siderne er der billeder fra Bibelen.

Linköpings Stadshus – eller rådhus - blev opført i 1864-1865 og er tegnet af arkitekt Helgo Zettervall. Oprindeligt var det indrettet med rådssal og mødelokaler for byrådet og kontorer for de ansatte og med arrest og byfogedens lokaler i kælderen. I dag anvendes det til sessioner og som repræsentative lokaler for kommunens administration.

Rundt om findes der forskellige skulpturer. Her har vi til venstre Mannen och hans genius i bronze og granit. Den er skabt af Ivar Johnsson i 1944 og til højre ses statuen der viser Tage Danielsson skabt af kunstneren Karl Gösta Bejemark fra 1987. Den er lavet af malet bronze.

Lidt nord for Linköping ligger Bergs Sluser. Dem kendte vi ikke på forhånd, men vi opdagede dem ved en tilfældighed, da vi ledte efter et kloster!
Göta kanalen er en del af den 614 km lange vandvej, der går fra Göteborg ved Kattegat til Söderköping ved Østersøen. Selve Göta kanalen blev konstrueret i begyndelsen af 1800-tallet og er hele 190 km lang. Den går fra Sjötorp ved Vänern og ender i Slätbaken i Östergotland. Den har 58 sluser og kan klare skibe på op til 32 meters længde, 7 meters bredde og 2,8 m dybgang. De 87 km er gravet eller sprængt ud - resten er via floder og søer.

Ved p-pladsen står et par af de gamle sluseporte. Göta Kanalens grundlægger havde oprindeligt tænkt sig, at alle sluseportene skulle bygges af eg, men da dette blev meget dyrt, så fulgte han englænderens ide og brugte støbejern til rammerne. I 1980'erne og 1990'erne blev en lang række af sluseportene erstattet af nye stålporte, men idag forsøger man at udskifte disse til nye porte lavet af originale støbejernsramme og nyt træ, der holder ca. 35-40 år. På denne måde bibeholder man kanalens originale udseende.

Mandan bag projektet hed Baltzar von Platen, en tyskfødt tidligere officer i den svenske flåde. Projektet havde et budget på 24 millioner svenske rigsdalere - en imponerende sum i 1810. Det tog 22 år at få hele projektet færdigt og i den periode havde hele 58.000 folk arbejdet på det.

Kanalen blev indviet i 1832 og blev aldrig den helt store økonomiske succes, da den blev udkonkureret af jernbanen, der kom til i 1855. Jernbanen var nemlig hurtigere og lukkede ikke om vinteren. I dag bruges kanalen primært som en turistattraktion og mere end 2 millioner besøger hvert år kanalen.

Det kan godt være, at kanalen i dag stort set kun bruges af turister, men der var god gang i sluseriet, da vi besøgte dem. I Berg findes i alt 11 sluser - de 7 af dem danner kanalens længste slusetrappe - Carl-Johans sluse. Den er opkaldt efter kong Carl XIV Johan og blev opført i 1815-1818. Bådene løftes eller sænkes 18,8 meter mellem Roxen og Bergs Gæstehavn.

Længere ude af kanalen kommer så endnu en sluse - Brunnby Sluse. Vores gåtur endte herude, da vi her kunne krydse Göta Kanalen via broen. Og broen - ja den åbner ikke som man ellers lige ville forestille sig - den køre i stedet på skinner og trækkes ud til den ene side!

Koret stammer fra sidste halvdel af det 12. årh. Kirken anvendtes i middelalderen også som sognekirke og koret var beregnet til nonnerne, mens selve skibet var for 'de almindelige' mennesker.

Alteret står står foran den lige østvæg med 3 vinduer og der er ingen egentlig altertavle.

Prædikestolen er fra midten af det 17. århundrede og er dekoreret med de 4 evangelister, Jesus, Peter og Paulus.

I det 17. århundrede blev Vreta en attraktiv gravplads for flere adelige familier. Bl.a. Earl Douglas-familien, hvis gravplads er opført i 1663. I gravhvælvingen står 5 kister og 2 børnekister samt 5 urner.

Gravkapellet har et rundt kuppelformet loft. Der er fundet flere stenkistegrave af middelaldertypen under gulvet. Man mener at de tilhørte Kong Inge den Ældre og Dronning Helena. De donerede jorden til klosteret i begyndelsen af det 12. århundrede.
Gravmonumentet midt i rummet kaldes Ragvald Knaphövdes Gravkapel og er rejst af Johan III i den sidste del af det 16. årh.

Sakrestiet lå i stueetagen på det, der egentlig var klosterets østlige fløj. Fløjen var bygget sammen med kirken og en trappe førte op til 1. salen, hvor nonnernes sovesal lå. På denne måde kunne nonnerne let komme direkte fra sovesalen og ned på deres plads i koret.
I dag er der et lille museum på 1. salen.