www.RoseFrederiksen.dk

Lund


Endelig kunne vi komme afsted - med næsen sat mod Lund på en fin solskinsdag uden alt for meget vind på broerne. Og her må vi lige minde om, at man skal huske at købe et ØresundsPass, når man skal over Øresundsbroen, for her er virkelig mange penge at spare. Det koster 365 kr. om året, men til gengæld så kommer man over for 356 kr. med campingvogn. Normalprisen er 1020 kr. ved betalingsanlægget!

For første gang i vores campingliv var vi afsted med campingvogn og elbil. Vi har været spændte på, hvordan det skulle gå i forhold til at lade, når vi flyttede campingplads. Og for, hvor langt vi egentlig kunne køre på en opladning.

1. stop blev gjort ved Køge - ikke fordi vi manglede strøm, men fordi vi lige skulle have det sidste danske, gratis strøm på... Og ja, her måtte vi spænde fra og det var ikke så let at få plads til campingvognen uden at komme til at genere de andre. Til gengæld tog det ikke 5 minutter at spænde fra og sætte på, så det var ikke tiden, der blev træls.

MEN max 20 minutter senere kunne vi køre videre med 84% strøm på batteriet. Og en glad hund, der var blevet luftet undervejs...

Hjemmefra havde vi booket plads på Källby Friluftsbad og Camping. Den eneste campingplads der ligger i/ved Lund - i hvert fald som vi kunne finde. Pladsen er ganske lille og deler reception med friluftsbadets billetsalg.
Det eneste virkelig irriterende var, at hver gang vi skulle køre ind OG ud af pladsen, så skulle personalet i receptionen opdage os og aktivere bommen. Vi måtte flere gange ind for lige at gøre opmærksom på, at vi holdt og ventede!
Servicebygningen er en del af den venstre bygning her på billedet. Der er et par familiebade og lidt ekstra toiletter. Derudover er der et køkken med forskelligt køkkenudstyr.


Den ene halvdel af pladsen havde plads til ca. 15 vogne - og her lå vi på græs. Vi havde strømstanderen stående lige bag os og kunne hente vand lige ved siden af - da de fik sat en hane på vandhanen...


Den anden del af pladsen er på asfalteret parkeringsplads - og ikke så spændende... Nede bag ved var der et stort stykke græs, hvor man kunne ligge med et telt.


Naboen var friluftsbadet og det var virkelig varmt mens vi var der - og så var der selvfølgelig god gang i aktiviteterne. Men om aftenen, når friluftsbadet lukkede, så blev der en dejlig ro.


Solvej er flyttet ind siden sommer - heldigvis har hun også camperet før hun flyttede ind hos os, så hun ved godt, at det der med at gø ikke er i orden...

Og Solvej gør jo også, at vi skal ud på lufteture - morgenturen gik forbi denne smukke sø og hestefolde...



Lund


Lund har længe stået på vores ønskeseddel - især fordi der skulle være en rigtig flot domkirke! Vi fandt en p-plads inde i bymidten og måtte downloade feriens første - men ikke sidste - app, for at kunne parkere! Ingen kort- eller kontantbetaling!

Vi satte næserne mod domkirke-området og kom snart frem til denne fine skulptur over netop dette område.


Inden vi gik ind i domkirken tog vi en tur rundt i området 'bag' kirken: Lundaparken. Her lå i middelalderen et befæstet slot, hvorfra den danske ærkebiskop i Lund regerede over et stort geografisk område, der gik fra den nordtyske kyst til Nordkalotten.

Nord for parken findes Lund Universitets hovedbygning, der er en stor hvid bygning tegnet af den svenske arkitekt Helgo Zettervall.


Lunds Domkirke blev opført i 1100-tallet og er viet til Vor Frue og Skt. Laurentius. Der har ligget mindst en kirke på stedet inden den nuværende blev opført.

Kirken er opført som en treskibet romansk basilika og med en stor krypt med egen brønd! Kirkens blev indviet i 1145 har kirken formentlig været nærmest fuldført ved indvielsen.

Kirkens store antal af skulpturer skyldes kirkens første arkitekt Donatus, der menes at stamme fra Lombardiet. Først i 1868-1880 blev kirkens nuværende indgangsportal og de to store vesttårne opført. Arbejdet blev ledet af domkirkearkitekten Helgo Zettervall. Tårnene er hver 55 meter høje og har begge klokker, hvor den ældste er fra 1513.


Prædikestolen blev bygget i 1592. Den blev lavet af den tyske billedhugger Johannes Ganssog og er lavet af sandsten, kalksten og sort og hvidt marmor. De fem relieffer er udført i alabast og forestiller hyrdernes tilbedelse, den sidste nadver, korsfæstelsen, opstandelsen og pinse.

Den 3,5 m høje syvarmede lysestage er lavet i bronze og er fra slutningen af det 15. århundrede. Den står i dag i det sydlige tværskibskapel, men stod oprindeligt i det høje kor. Den er lavet af Harmen Bonstede fra Hamborg og er tænkt som et minde om en lignende lysestage, det stod i templet i Jerusalem. Mellem stagens arme og foden ses symbolerne for de fire evangelister og fødder består af 4 løver.

Den store gotiske fløjaltertavle blev skænket til kirken af Ide Pedersdatter Falk til Gladsaxe i 1398. Den er over 7,5 meter bred og 2 meter høj. Den forestiller Jomfru Maria og Kristus omgivet af 40 helgener.

Apsissen blev opført sammen med resten af katedralen tilbage i 12. århundrede og det er den del, der har ændret sig mindst. I 1779 var den i så dårlig forfatning at man valgte at nedtage den sten for sten, nummerer alle sten og genopføre den på nøjagtig samme måde. Mosaikken øverst oppe viser den sejrende Kristus og er skabt af den danske kunstner og professor Joakim Skovgaard i årene 1925-1927. Panelet er 113 kvadratmeter stort og består hovedsageligt af glasmosaik fra Venedig og stykker af naturfarvet sten. Hvert stykke måler 1,5 x 1,5 centimeter.

Direkte under mosaikken er der tre vinduer med farvede glasruder fra 1936 af den norske kunstner Emanuel Vigeland. De farvede glasruder viser skabelsen og historien om Adam og Eva.

Det store astronomiske ur - Horologium Mirabile Lundense – blev indviet i 1425 og er stadig fuld funktion. Det blev formentlig bygget af urmageren Nicolaus Lilenfeld i Rostock. På grund af forfald og manglende vedligeholdelse blev det taget ned i 1837, men blev rekonstrueret og genåbnet i 1923.
Uret er 7,5 meter højt og drives af et komplekst system af tandhjul. Det er opdelt i 3 dele.

Den øverste urskive viser døgnets 24 timer. Denne del er stort set intakt fra det første ur. Her kan man for eksempel aflæse, hvad klokken er, månens faser, stjernetegn og aflæse solopgang og solnedgang.

Midt på uret sidder Jomfru Maria og Jesusbarnet. Når uret spiller, så åbnes døren til venstre for Maria og syv personer går i procession rundt om Maria og Jesusbarnet. Figurerne er de tre vise mænd og deres tjenere.

Den nederste udskive er en kalender og viser bl.a. hvornår fasten begynder og hvornår påske og pinse falder. Kronos, som var et symbol på tid i den græske mytologi, sidder på højre side af uret og peger på dagens dato med sin stav. Datoen læses udefra og ind mod midten og viser måned, dato og dagens søndagsbogstav. Søndagsbogstaver blev tidligere anvendt til at gøre det lettere at finde ud af, hvilken ugedag en bestemt dato faldt på i løbet af året. Her ses også navnedage og mere komplekse ting som det gyldne tal for nymånen, den romerske dato, middelalderlige helgenfester og en lang række af andre vigtige ting. Den nuværende kalender kan bruges frem til 2123, hvorefter den skal opdateres.


I katedralens krypt findes kirkens ældste alter, der blev indviet af Lunds første ærkebiskop Ascer den 30. juni 1123.

Krypten har 27 søjler, der alle er dekoreret forskelligt. På to af søjlerne ses to er dekoreret med mennesker – den ene ligner en mand og den anden en kvinde med et barn. Omkring disse to figurer er folkeeventyret om jætten Finn opstået.

Det siges, at jætten Finn tilbød at bygge kirken mod at få munken Lars' øjne OG solen og månen, hvis ikke munken kunne gætte jættens navn inden den sidste sten var lagt. Munken hørte i sidste øjeblik en jættekvinde synge for sit børn - og i sangen indgik ordene jætten Finn der sidder derovre og murer...
Munken nåede tilbage og råbte: Finn, Finn sæt den sidste sten ind. Jætten blev rasende og foer ned i krypten for at rive kirken ned, men lige da han tog fat i søjlen ramte en solstråle ham og han forstenede.


Foran domkirken står skulpturen Skyddsmantelmadonnan, der er skabt af den svenske blledkunstner Lena Lervik og opsat i 2015 for at fejre kirkens 870-års jubilæum. Ud fra madonnaens beskyttende kappe kigger 12 små hoveder.



Kulturen


Kulturen i Lund er et kulturhistorisk museum, der strækker sig over to kvarterer i Lund. Her findes dels et frilandsmuseum med en række huse af forskellig alder og dels en række udstillinger. Nogle af husene er placeret på deres oprindelig placering, mens andre er flyttet hertil siden museet åbnede i 1892. I og omkring husene kan man opleve livet i byen og på landet fra middelalderen til 1930’erne.


I en af udstillingsbygninger på den ene side af vejen var der en legeudstilling med titlen H.C. Andersens sagovärld – en lekutställning. Vi måtte naturligvis lige ind og kigge – og her var en række ’rum’, der viste forskellige af H. C: Andersens eventyr. F.eks. kunne man prøve Prinsessens seng, dække et bord ved snedronningen og gemme sig i heksetræet.

Ved at gå gennem en tunnel under vejen kom man over til den anden del af museet - som ligger hen som et frilandsmuseum.

Den første bygning, som museet købte, var Herrehuset. Herrehuset blev opført omkring 1816 som beboelse og står på sin oprindelige plads i Lund. Det blev delvist opført dels af middelalderlige mursten fra to nedrevne kapeller på henholdsvis 400 og 500 år ved domkirken og dels af natursten.

Huset blev opkøbt i 1890 og indrettet til museum. Da den oprindelige tanke var, at huset skulle repræsentere adelen, blev facaden redesignet til den nuværende barokke. Andre bygninger i museet skulle så repræsentere henholdsvis godser, præster og borgere og bønder.

Det gennemgik en større renovering i 2012-2014, hvor der blandt blev opført en elevator, så det i dag er tilgængeligt for alle. Det er indrettet til udstillinger og da vi besøgte det, husede det udstillingen Verden i kultur.


Verden i kultur viser museets store samling af keramik og andre genstande, der fremmer kendskabet til andre kulturer.
Samlingen rummer for eksempel kinesisk keramik fra oldtiden og op til det importerede ’hvide guld’ fra det 18. århundrede.


Den islamiske kultur vises gennem fajance fra Persien og Mellemøsten og i den spansk-mauriske fajance. Spansk, italiensk og hollandsk fajance fra renæssancen møder den kinesiske porcelæn og der er også genstande fra den europæiske porcelænstradition fra bl.a. Meissen. Også fra de danske fabrikker Royal Copenhagen og Bing og Grøndahl...


Museets trækirke stammer fra Bosebo i Småland og blev bygget i 1652 – oprindeligt med et fladt loft, der i 1773 blev udskiftet med et nyt tøndehvælvet træloft.
I 1782 blev væggene og loftet malet med bibelske motiver udført af Sven Nilsson Morin. Han udskar også prædikestolen i 1781.

I 1894 skulle kirken rives ned for at give plads til en større kirke og i den forbindelse blev den opkøbt af Kulturen, som genopførte den i 1895. Noget af inventaret stammer fra andres kirker i Skåne.
I 1773 blev der købt et orgel til kirken og det står stadig i kirken og bliver brugt, når der er gudstjenester, bryllupper og dåb.
Altertavlen er udført af Johan Ullberg, der var en af tidens mest efterspurgte træskærer i Skåne og omegn i det 18. århundrende. Altertavlen stod oprindeligt i Rya Kirke.
Klokketårnet blev i bygget i 1950’erne efter gamle smålandske modeller. Klokken i tårnet er af ældre dato og var oprindeligt støbt til Vallkärra Kirke.


Onsjöstugan skildrer livet i en usædvanlige fæstebolig i 1850’erne. Huset var en del af en gård, der blev ejet af Sven Andersson og Gunilla Andersotter, og lå uden for Höör. Da de valgte at sælge gården i 1842, blev der lavet en aftale om, at de kunne blive boende med deres voksne søn og at den nye ejer blandt andet skulle sørge for mad og brænde til dem. Sven døde året efter, men Gunilla og sønnen blev boende indtil hendes død i 1865.

Deres hjem var enkelt, men ikke fattigt og selve huset er en bjælkehytte bygget af tømmer, der blev fældet omkring 1760.


Bosmålatorpet blev bygget i 1850’erne og her boede Kristina Niklasson og hendes 7 børn fra 1890 til 1923. Oprindeligt kom Kristina fra en velhavende familie og giftede sig i 1874 med Karl magnus Persson. Parret overtog Kristinas fødehjem, men solgte det for at købe noget større. Købet var en dårlig handel og de endte med at gå konkurs.

Karl Magnus besluttede sig for at tage til Amerika, men efter 2 breve kom der ikke flere livstegn fra ham. Kristina fik med møje og besvær indsamlet 100 SEK, så hun kunne købe Bosmålatorpet. De levede af det arbejde, som Kristina kunne udføre for bønderne, det, som børnene kunne tigge sig til og grøntsager dyrket på jorden ved huset.

Selve huset er et utæt træhus med lave vægge for at spare på tømmeret. Taget er dækket af birkebark og tørv og om vinteren blev der meget koldt inde. Væggene og lofterne er tapetseret – det ene rum med aviser, for at holde trækken lidt ude.


I 40 år boede Nils og Siri Andersson i en toværelses lejlighed i stueetagen af Kulturens Arbetarbostad. Mange af tingene er originale doneret af Siri eller hendes 2 børn. Siri var uddannet syerske, men passede hjemmet, mens Nils var uddannet maler og forsøgte på den måde at tjene til dagen og vejen.

Selve huset er blev bygget i 1881 og havde i stueetagen to toværelses lejligheder og på anden sal 3 værelser med køkkenfaciliteter.
Huset står på sit oprindelige sted og er en del af et kompleks med et baghus, udhus, bryghus, vaskehus, kælder til opbevaring af de grøntsager, som familien dyrkede i deres kolonihave.


Så kan vi godt fornemme at vi ikke længere er i en arbejderbolig fra 1930’erne, men en herskabsbolig. Desværre lå huset klemt inde, så det ikke rigtig kunne fotograferes udefra.

Huset kaldes Thomanderska huset efter professor Johan Henrik Thomander, der boede i huset fra 1833 til 1850. Huset rummer en rekonstruktion af Thomanders hjem med møbler og genstande, der tilhørte familien. Huset er oprindeligt opført i 1814 og havde en facade med en port, der vendte ud mod gaden. Bagved var der en gårdsplads med udhus og das, mens selve haven lå længere inde på grunden.

I et hjørne er der skabt et bymiljø med høje bygninger og smalle gader. I et hjørne står Halmstadtårnet, der blev bygget i 1913 med udgangspunkt i trappetårnet på Twistens Gård i Halmstad. Tårnets spir med tre kroner blev bygget til Fabrik- og Håndværksudstillingen i Lund i 1907 og prydede hovedindgangen der. Og naturligvis er her også en gammel telefonboks...

I friluftsmuseet er der haver ved de enkelte huse tilpasset deres alder og formål. Ved Herrehuset er der naturligvis et barok-anlæg med græsplæner og buksbomparterre.

Den grå bygning er Thomanderska huset og bindingsværkshuset er Borgarhuset, som vi ikke var inde i, men som rummer en udstilling med titlen ’Tidens rum – Borgerligt boende 1500-1900’. Og det var langt fra den eneste udstilling som vi ikke så – for der er rigtig mange på Kulturen. F.eks. om kvindemode 1730-2000, gammelt legetøj, bryllupper, at overleve – stemmer fra Ravensbrück og kunst fra det psykiske sygehus Sankt Lars.



Den botaniske have


Den nuværende botaniske have er den 3. i rækken – de to første, hvoraf den ældste blev etableret i 1690, blev forladt grundet dårlig økonomi. De to ældre lå inde i centrum, men da den nuværende i 1862-1867 blev etableret, valgte man at flytte den uden for murene. Oprindeligt var haven en del af universitet under Det Medicinske Fakultet, men blev i 1972 udskilt fra universitet. I dag skal haven støtte forskning og undervisning med stor fokus på at formidle viden om botanik, havebrug og miljø.


Rundt om i haven er der denne sommer opsat en rækkefarvede ’drivhuse’. Det er en del af udstillingen ’Broken Greenhouse’

Haven er opdelt i forskellige områder, der hver viser et stykke af planteverdenens enorme mangfoldighed: fra planter, der gror på klipperne, krydderi- og medicinske planter, fuchsia osv…

I drivhusenes 9 sektioner kan man opleve forskellige planter der kræver lidt ekstra. Ørkensukkulenter, lianer, frugter, orkideer og andre spændende planter. Desværre er hele væksthusområdet lukket dette år pga. ombygning og renovering.


I denne fine gamle bygning holder havens kontor - Agardhianum - til.

Rundt om i den botaniske have findes flere statuer – blandt andet denne sfinks. Oprindeligt sad der 4 sfinkser på taget af universitetsbygningen, men de var af så dårlig kvalitet, at de blev taget ned i 1952 af sikkerhedsmæssige årsager. I 1978 blev en af sfinkserne opsat i den botaniske have efter at den var blevet fundet i et opbevaringsrum og den er også blevet brugt som model, da man i 1994 valgte at få lavet 4 nye til universitets tag.



Ture væk fra Lund

Vi har også taget nogle ture væk fra Lund - de fleste for at finde nogle gamle geocaches, der blev udlagt i 2001 og 2002. På turene har det været geocaching, der har været formålet, men lidt billeder er der da også kommet med hjem!


Med sine bare 36 ha er Dalby Söderskog Sveriges mindste nationalpark – men det gør den ikke mindre interessant. Her findes en lille urskov af ask, elm, eg og bøg sammen med hestekastanje, lind, ahorn og pil. Når et træ dør, så får det lov at blive liggende og skaber levesteder for planter, fugle og insekter. Det eneste man gør, er at fjerne elme- og asketræerne, der er ved at skygge for de gamle og lyskrævende egetræer.


Prästastenarna er opsat af to præster i 1790 for at markere et fælles mødepunkt. De to præster kom fra hver deres by – Hyby og Bara – og mødtes her til snak. Eller ikke lige her, for stenene er flyttet mindst to gange siden…

En varm og lang og lidt hård vandretur førte os af Romeleåsen og op til Romeleklint, der er et af de højste punkter i Skåne. Og der er en helt fantastisk udsigt fra toppen.

Attraktioner og kilder Lund:
Lund genereltwww.visitlund.se
Lund Domkirkewww.svenskakyrkan.se
Kulturenwww.kulturen.com
Botanisk havewww.botan.lu.se
PrästarstenarnaLokalt skilt
Dalby Söderskogwww.sydsverige.dk