Fra Karlstad gik det ned til Trollhättan - igen et sted vi har besøgt tidligere, men som godt kunne trænge til et lidt længere besøg. Vi lagde os ind på Trollhättan Camping City - en lille plads inde i byen. Men alligevel så langt ude, at der var for langt at gå for f.eks. at hente morgenbrød.

Vi fik anvist en plads, som viste sig at være dejlig stor - og næsten plan! Vand hentede vi ikke så langt derfra.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi var kommet hertil for at se det store slusesystem, som byen er SÅ kendt for. Helle havde kigget og fundet ud af, at hvis vi parkerede ved Innovatum-området, så var vi tæt på det hele. Vi parkerede således på Nohabgatan - gaden har navn efter Nydqvist og Holm AB (NOHAB), som tidligere var en af byens vigtigste industrier og som i dag er en del af Sveriges industrihistorie.

NOHAB blev grundlagt i 1847 og producerede en bred vifte af produkter, herunder lokomotiver, dieselmotorer og turbiner. De nåede at bygge 3000 lokomotiver - i starten til den svenske jernbane, men også til blandt andet DSB og Norge. Og i 1920erne fik man en kæmpeordre på ikke mindre end 1000 lokomotiver til Sovjetunionen.

De store bygninger, der står her, er NOHABs gamle fabriksbygninger. I dag er området en del af Innovatum-området, som er et science center og innovationsdistrikt med fokus på viden, kultur og nye virksomheder. Samtidig bygges der boliger i stor stil i området.

Vi begyndte vores gåtur i området med at gå ud forbi Ryskranen. Det er en gammel industrikran fra 1920erne, der blev bygget i forbindelse med den store ordre på lokomotiver til Sovjetunionen. Man var nemlig nødt til at sejle lokomotiverne til Sovjetunionen, da deres sporbredde er større end de fleste andre landes. Derfor kunne lokomotiverne ikke køre på de svenske skinner. Selvom kranen er ret simpel og kun kan køre frem og tilbage, kan den løfte 80 tons. Den bruges ikke i dag.

Den øvre del af alle tre slusesystemer er næsten på samme sted og kan således let ses på en ikke-anstrengende gåtur. Efter at have passeret slusen fra 1916 og stien op til udsigtspunktet, står vi således ved slusen fra 1844 (billedet til venstre herover). Man kan spørge, hvorfor man efter mindre end 40 år påbegyndte endnu en sluse. Det skyldtes, at den 190 km lange Göta Kanal, der fortsætter fra Vänern og ud i Østersøen kunne håndtere større skibe end Trollhätte Kanal. Derfor opstod der en flaskehals her ved sluserne. Og i stedet for at udvide de eksisterende sluser, så byggede man et sæt nye, der bestod af 11 sluser og som blev indviet i 1844. Indtil 1916 fungerede begge slusesystemer parallelt.

På midterbilledet ses en skulptur, som vi ikke ved noget om, mens man på det sidste billede ser det gode skib M/S Elfkungen. Skibet er et af Sveriges ældste og bedst bevarede skærgårdsskibe. Det blev bygget i 1875 og sejler den dag i dag stadig turister gennem slusesystemet og Trollhätte Kanal om sommeren.


Derefter kommer vi frem til den ældste sluse fra 1800. Der havde været gjort flere forsøg på at bygge en sluse her, men de forrige var alle mislykkedes. Men i 1794 fik man ideen om at grave en kanal forbi det store vandfald og bygge 8 sluser for at klare den store faldhøjde. Og denne plan holdt, selvom den var dyr ikke kun i penge, men også i mænd og dyr. For selvom man kunne sprænge klippen, så skulle det hele fjernes ved hjælp af manuelt arbejde!

I dag er der en sti ud langs slusen og det kan varmt anbefales at gå turen og på denne måde se dem både oppe og nede fra! På den måde får man et endnu større indblik i, hvilket arbejde det har været at skabe passagen forbi Trollhättafallen.

Smukt gammelt slusehus - herfra styrede man sluserne fra 1916 indtil man i 1956 opførte en ny bygning, hvorfra man kan styre alle 4 sluser. I dag foregår det hele naturligvis automatisk, men tilbage i 1800 og 1844 foregik det ved manuelt arbejde.

På modsatte side står så denne helt fantastiske granitvæg med foldede lag!

Trollhättans første vandkraftværk hed oprindeligt Trollhättan Kraftværk, men skiftede siden navn til Olidan. I dag ejes det af det statslige selskab Vattenfall.

De første fire enheder i vandkraftværket blev sat i drift i 1910. I 1914 satte man yderligere 4 enheder i drift og i 1921 5 enheder, så man nåede op på de nuværende 13 enheder. I dag benyttes dog kun de 10 enheder pga utilstrækkelig vandkapacitet.

Olidan bruger det midterste og største fald i Göta Älv og vandet ledes gennem en 17 meter dyb kanal, der løber forbi Trollhättefallet og parallelt med Trollhätte Kanal.
Den maksimale vandgennemstrømning gennem turbinerne er 950 kubikmeter i sekundet - og derfor er der i dag heller ikke megen gang i vandfaldet. En gang om året ledes vandet dog uden om turbinerne, så det er muligt at opleve elvens fulde styrke. Det var så desværre ikke lige mens, at vi var der.

Vi vendte om herude ved Olidan og gik stille og roligt tilbage mod bilen. På vejen skulle vi lige krydes kanalen og sørme om ikke lige et stort skib skulle passerer.

Efter at broen igen kunne passeres, så kunne vi komme op og nyde udsigten.

Turen op til bilen går gennem Innovatum-området og her står naturligvis et gammelt lokomotiv udstillet. Toget, der selvfølgelig er bygget af NOHAB, er et kulfyret tog model Loket SJ B 1320 fra 1917. Det kunne komme op på 90 km/t og havde plads til 6 tons kul.

Og så fortsatte vi ellers op gennem dette hyggelige udemiljø. Hvis man går op i biler, så er her et stort Saab-museum...

Nogle gange så har vi bare brug for en lang gåtur i naturen - det skete også her i Trollhaättan. Vi fandt et fint område med en lang række geocaches og stort set ingen andre mennesker!

Servicebygningen lå et par minutters gang væk fra vores plads og den havde fine - men lidt snavsede - toilet- og baderum og et utroligt lækkert og flot køkken.
Der er mulighed for at leje hytter - og de var alle i brug, mens vi var der. Nu var hele pladsen nærmest stoppet mens vi var der - og en stor del af gæsterne kørte i de her store amerikaner-biler. Vi fik spurgt naboen, hvorfor der var så mange og det skyldtes et stort træf i Falkenberg ca. 30 km sydpå. Men hold da op, de lyder godt...

Pladsen er utrolig stor og der er kun det mest nødvendige på selve pladsen. Vi var blevet henvist til et område med småsten, havde strøm ved vognen og vand lidt væk. Oppe bag ved er der et græsområde - her har kun en del af pladserne strøm. Pladserne deroppe er opmærket med kridt som på en fodboldbane og opsynspersonerne er lige så restriktive som i vores område. Derudover er der en bistro, en legeplads, en isbutik og minigolf...