First Camp Tempelkrogen
Så nåede vi hen i april og igen var der et stort fejrings-event i anledning af Geocachings 25. års fødselsdag - denne gang i Holbæk. Igen valgte vi at
leje en hytte i weekenden, men denne gang var det ikke fordi, at vi ikke måtte køre med den nye bil og campingvognen, men fordi campingvognen
allerede var sat op på vores forårsmatrikel på Tåsinge...
Selve det store event var i Vipperød, så det gav god mening at leje en hytte på Tempelkrogen. Eller en lejlighed - for vi havde brug for 6
sovepladser denne gang. Lejligheden var rigtig fin, med en fin udsigt fra altanen - det eneste minus, som vi ikke havde kunne læse os til, var
at den lå på 1 sal og at trappen havde trin af riste. En rigtig dårlig cocktail for de ialt 3 hunde, der var med! Så det endte med, at vi bar
dem op og ned.
Vi var taget af sted allerede torsdag og brugte fredagen på at købe et hundebur til den nye bil og at gå en dejlig tur ud til en trækfærge.
Solvej nød turen - og kunne lige nå at drikke undervejs ;)
Lørdagen blev brugt i Vipperødhallerne, hvor selve eventet blev afholdt. Vi havde sammen med andre fynske geocachere vores egen bod, hvor vi
solgte støttecoins til fordel for vores eget store event, som skal holdes i Langeskov i 2026. Og her i Vipperød blev de 25 år
naturligvis markeret med en æresport :D