Gule blomster

Herunder findes der beskrivelser af de planter med gule blomster, som vi har taget billeder af. Man kan trykke sig videre på det enkelte billede eller man kan scrolle ned, indtil man finder den plante, man gerne vil se på.

Almindelig agermåne (agrimonia eupatoria)

Almindelig agermåne fandt vi i Odsherred i sommeren 2020.

Højde: 30-80 cm. høj flerårig urt.
Blade: første år dannes en roset - andet år skyder de oprette stængler i vejret med spredte, fjersnitdele blade med ovale småblade med grovtakket rand. Oversiden er lys græsgrønt og håret, mens undesiden er lysere og med grå hår.
Blomster: mange små gule 5-tallige blomster siddende i enden af stænglen i en opret klase.
Frugt:: små nødder, der kan hæfte sig fast på tøj og i pels.
Voksested: findes over det meste af Europa på lysåbne steder. I Danmark almindelig på øerne og i Østjylland, men sjælden i Vest- og Nordjylland.

Asteriscus Maritimus (asteriscus maritimus)

Denne gule pude så vi i Bonifacio på Korsika – vi er vilde med, at der pludselig står en blomst, som lyser op i et ellers tørt og trist landskab.

Højde: max 30 cm høj pudedannende, håret stedsegrøn dværgbusk.
Blade: mørkegrønt løv.
Blomster: gule margurit-agtige blomster.
Voksested: åbne alpineområder i sprækker og på flodgrus i op til 2450 moh.

Engkabbeleje (Caltha palustris)

Da vi var på Færøerne i maj 2015 så vi ikke mange blomster - men vi så denne meget flotte gule blomst i områder, hvor der var meget fugtigt og hvor det galt om lige at se sig for i forhold til, hvor man satte fødderne :)

Den danner store puder af blade og blomster og tåler lejlighedsvise oversvømmelser, men vil helst bare stå med fødderne i vand hele tiden....

Frøkapslerne har tidligere været anvendt i omslag på sår og mod betændelse. Planten er giftig, men samtidig ilde-smagende, så kreaturer f.eks. ikke spiser den. Giftstoffet omdannes dog i hø og ensilage, så det er uproblematisk, hvis den kommer med i produktionen.

Højde: 15-30 cm
Blade: nyreformede og blanke.
Blomster: 5 store bægerblade.

Euphorbia rigida (euphorbia rigida)

Denne plante, som er en af mange i vortemælkfamilien, så vi i Parc de Salecci på Korsika. Den er i familie med julestjernen ;)

Højde: op til 50 cm høj.
Blade: smalle grågrønne eller blågrønne saftfyldte blade. Den hvide saft kan irritere hud og øjne og er giftig for mennesker og nogle dyr.
Blomster: gule blomsterklaser i toppen af stænglerne. Stænglerne dør efter blomstringen.
Voksested: almindelig i SydEuropa og Sydvest Asien. Nogle arter kan vokse i Danmark.

Fjeldviol (viola biflora)

På vej ud til en cache tæt på Nordkapp kom vi forbi disse små fine violer. De lyste så fint op mellem alle stenene. Fjeldviol er en flerårig urt, der ynder fugtige steder i bjergene, mens den sjældent ses i skovene længere nede.

Højde: Lav vækst.
Blade: runde og glatte og sidder spredt på lange stilke.
Blomster: klart gule med sorte streger og viol-formede.

Spansk guldtidsel (scolymus hispanicus)

Guldtidslen lyder flot op med sine gule kurveblomster. Disse fandt vi i Kroatien 2018.
Kendes også under navnet guldrod efter den gullighvide, spiselige rod. Blomster og blade kan ligeledes spises.

Højde: op til 80 cm høj, toårig plante med mange torne og minder om en tidsel.
Blade: er mørkegrønne med lysere pletter og torne.
Blomster: stærkt gule og 2-3 cm.

Voksested: almindelig i det sydlige og vestlige Europa.

Gul evighedsblomst (helichrysum arenarium)

Gul evighedsblomst fandt vi på Odsherred i 2020.

Højde: op til 30 cm høj flerårig urt.
Blade: om foråret dannes en roset ved jorden med omvendt ægformede, helrandede blade. Herfra vakser en enkelt eller få runde, behårede stængler med spredtstillede, linjeformede, helrandede blade. De er grå og tæt behåret på begge sider.
Blomster: endestillede stande af små kurve. Den enkelte blomst er gul eller orangerød og rørformet.
Frugt: nødder.
Voksested: findes i det meste af Europa. Ynder sandet, mager jord med fuld sol og lav vegetation. Findes i Danmark hist og her på øerne, Djursland og Midtjylland.

Gul okseøje (glebionis segetum)

Gul okseøje fandt vi på Odsherred i 2020.

Højde: op til 50 cm høj enårig buskagtig urt.
Blade: er spredte, lancetformede med tandet eller fliget rand, som sidder på en glat, lysegrøn, blådugget stængel. oversiden er blågrøn mens undersiden er mere grålig.
Blomster: store blomsterhoveder, hvor såvel randkroner som skivekroner er smårgule..
Frugt: nødder.
Voksested: i Danmark findes gul okseøje hist og her på agerjord.

sejlbladet Hareøre (bupleurum falcatum corsicum)

Denne skærmplante fandt vi på Korsika.
Den anvendes i naturmedicin.

Højde: op til 150 cm høj.
Blade: nederste elliptiske til aflange blade - øverst lanseformede.
Blomster: gyldengule siddende i skærme.
Voksested: foretrækker tørt område med mager jord.

Guld-Høgeskæg (crepis aurea)

Flot flerårig plante, der lyser op mellem græsset på alpesætrene.

Højde: 5-30 cm.
Blade: bladroset ved jorden, som en mælkebøtte.
Blomster: mælebøtte-hoveder i orange/gule farver. Flere stængler fra hver plante.
Voksested: fugtige, kortgræssede arealer og græsområder på stenede skråninger i 1200-2900 moh.

Gul Alpe-Kobjælde (pulsatilla alpina ssp. apiifolia)

Vi stødte på denne flotte staude flere steder i alperne.
Den kommer fra ranunkelfamilien.

Højde: 20 cm høj.
Blade: dybt splittede og behårede.
Blomster: står nærmest lige i vejret, er 5-6 cm i diameter og er gule, når der er tale om underarten apiifolia. Blomsterne produceres meget idligt på året og åbner ofte, mens de stadig er dækket af sne.
Voksested: magre græsarealer og stenede græsarealer beliggende mellem 1200 og 2600 moh.

Kodrivere (primula ?)

Da vi kørte på påskeferie ved Gardasøen i 2011, så vi lysegule marker i Østrig - det var kodriverne der blomstrede. Vi blev helt nostalgiske og kom til at tænke på alle de gule kodrivere, vi plukkede som børn!

Da vi kom hjem og satte vognen op på Vindebyøre for foråret - ja så blomstrede kodriverne på skrænterne ned mod vandet!

Dem vi så i Østrig var - så vidt vi kan bedømme - fladkravet kodriver (primula elatior), som har en bladroset, hvorfra der kommer en opret blomsterbærende stængel.

Dem vi så i Vindebyøre, er så vi vidt vi kan bedømme - storblomstret kodriver (primula vulgaris). Der er tale om en plante med rosetstillede blade, hvorfra der skyder små, korte blomsterstængler op. Disse bærer hver en stand med ca. 20 blomster.

Blomsterne er lysegule, men bliver mere grønlige, når de nærmer sig det tidspunkt, hvor de vil visne.

Højde: Lav vækst.
Blade: ægformede og dunhårede.
Blomster: er samlet i skærme og har lysegule kronblade med et varmtgult svælg.

Kongelys (verbascum)

Kongelysplanten har vi set mange steder, men det her eksemplar stod på klipperne ved siden af stien mellem Gudhjem Camping og Gudhjem havn...
Der findes flere kongelys-arter i Danmark, som kan være svære at skelne fra hinanden.
Planten er to-årig og første år ses kun en roset af blade, mens blomsterstanden skyder op 2. år.

Højde: op til 1,5 meter høj og altså ikke lige til at overse!
Blade: hvidhårede mellem 10 og 30 mm.
Blomster: 10-25 mm.

Kællingetand (alm.) (lotus corniculatus)

Disse yndige gule blomster er fotograferet nær Storebælt Camping i Korsør. Kællingetand er meget almindelig i Danmark.

Højde: Lav klatrende plante - op til 10 cm høj.
Blade: sat sammen af 3 små-blade. Småbladene er omvendt æg-formede med en blå-grøn underside. Egentlig er der 5 blade, men de to sidder tæt ind til stænglen, så de kommer til at se 3-fingrede ud.
Blomster: sidder i skærme med 2-7 enkelte ærteblomst-lignende blomster. Knopperne er i øvrigt orange.

Pastinak (pastinaca sativa)

Pastinak står rundt om i mange grøftekanter i Danmark - vi stoppede op og tog billeder på Lolland.
Planten har i sit oprindelige område været brugt i madlavningen i flere tusinde år - i Danmark siden middelalderen primært som lægeurt.
Hele planten indeholder en giftig plantesaft, som kan forårsage forbrændinger. Den dyrkede pastinak indeholder mindre giftig saft og man skal derfor især være varsom med at få saften på sig, hvis man bruger vild pastinak.

Højde:
Blade: de øverste blade er som regel enkle, mens de nederst er fjersnitdelte.
Blomster: gule blomster i stor skærm, der består af 5-15 mindre skærme.
Voksested: oprindeligt fra Central- og Sydeuropa, hvor den stadig vokser vildt i sin oprindelige form. I Danmark: helt almindelig ved veje, på høje enge og som ukridt i kornmarker!

Prikket Ensian (gentiana punctata)

Denne underlige plante stødte vi på, da vi gik en lille tur ved Passo di Giau i Dolomitterne. Først tænkte vi, om den ville springe mere ud, men planten ser sådan her ud.
Det er en flerårig, urteagtig plante.

Højde: 20-60 cm høj.
Blade: blanke, ovale til aflange/lancetformede på mellem 3 og 7 cm.
Blomster: sidder nærmest i bundter i enden af stænglen og er uregelmæssig klokkeformede. De har en mærkelig udefinerlig gulgrøn farve med pletter.
Voksested: står spredt på enge og græsarealer. Mellem 1500 og 3000 moh.

Sol-Stenbræk (saxifraga aizoides)

Disse fine gule blomster så vi mange af, da vi besøgte Øland i 2014. De ynder fugtige områder men vil gerne bo i klippesprækker.

Skud uden blomster er krybende.

Højde: 5-15 cm høj.
Blade: 1-2 cm lange og minder mest om små nåle.
Blomster: blomsterskud opretstående med op til 10 blomster (8-12 mm store) siddende i en åben kvast.

Gul Alpe-Soløje (helianthemum alpestre)

Denne meget gule blomst mødte vi på Falzarego Pas. Vi har døbt den alpin soløje, da en anden helianthemum hed soløje. Alpestre er så alpin...

Det er en stedsegrøn plante, hvor den øverste del af planten er dækket af enkelte hår.

Højde: 3-15 cm høj godt forgrenet og tæt dværgbusk.
Blade: 5-15 mm lange og de er smalle lancet-formede med en lige kant.
Blomster: 6-7 blomster i enden af en gren. Blomsterne har 5 adskilte kronblade på 7-10 mm i længden.
Voksested: åbne alpineområder i sprækker og på flodgrus i op til 2450 moh.

Springbalsamin (impatiens noli-tangere)

Højde: Spring balsamin bliver 30-70 cm høj.
Blade: er runde med takket kant.
Blomster: er gule 30-35 mm.

Stenurt (sedum ?)

Disse fine blomster er fotograferet på fjeldtoppen Lille Raipas ved Alta i Nordnorge. Det er altid skønt at se blomster, hvor naturen er allermest barsk.

Stenurten er en slægt med ca. 50 arter og er en sukkulent.

Højde: Lav vækst.
Blade: nærmest tykke nåle.
Blomster: er her gule og 5-tallige.

(stor) Skjaller (rhinantus serotinus)

Stor skjaller er en en halvsnyltende plante, der kan ødelægge roden på f.eks. græsser.

Højde: 25-40 cm høj.
Blade: modsatte og takkede.
Blomster: læbeformede, der sidder i et gulgrønt bæger og har gulgrønne dækblade.

Tornblad (ulex europaeus)

Tornblad stikker - det finder man lynhurtigt ud af, hvis man lige skal om på den anden side af den... Og vi er stødt i den flere gange - nogle af billederne er fra Camping Les Oliviers på Korsika.
Det er en løvfældende, tornet, stivgrenet og tæt busk, der ynder lyse områder - f.eks. overdrev. Den er en brandplante, som let bryder i brand, men som også skyder fra roden igen efter branden.

Højde: 60-120 cm høj.
Blade: bladene ligner (og er) spidse torne! - med sådan nogle små ynkelige grønne blade inde ved stænglen.
Bark: først lysegrøn og furet. Senere lysebrun og lidt afskallende. Gamle grene får en grålig, opsprækkende bark.
Blomst: gule og i ærteblomstfacon.
Frugt: en bælg, som er mørkelilla-brun.
Voksested: naturlige udbredelsesområde er de kystnære dele af Vesteuropa, Makaronesien og Nordafrika. Men findes flere steder i Danmark. Foretrækker en lysåbent plads med en næringsfattig og svagt sur jord.