Hvide og grønne blomster

Blåbær (vaccinium myrtillus)

Blåbær mødte vi på hele vores Nordkapp-tur i 2011. De første fandt vi i skovene ved Camping Bredäng ved Stockholm og de sidste ved Lillehammer. Der findes næsten ikke noget bedre end at vandre i skoven og så plukke blåbær på vejen

Planten er en lav, løvfældende busk med stive og kantede skud.

Højde: 15-45 cm
Blade: ægformede med savtakket kant og er lysegrønne og hårløse.
Blomster: er nærmest uanseelige – de er grønlige eller lyserøde og sidder enkeltvist ved bladhjørnerne.
Frugten: er sorte bær med blådugget skind.
Voksested: Sur bund i sol eller let skygge. Typisk i nåleskov eller på heder. I Danmark almindelig på Bornholm og Vest- og Nordjylland.

Ægte Edelweiss (leontopodium alpinum)

Edelweiss er en staude med en opret vækst, som kan danne store tæpper. Alle dele på planten har grålige hår. Vi fandt denne på en campingplads(!) i Berchtesgaden - og desværre ikke oppe på et bjerg...

Højde: 8-15 cm.
Blade: lancetformede med hel rand. Oversiden er grå af tætsiddende hår, mens undersiden er næsten hvid på grund af hårene.
Blomster: samlet i en endestillet stand som består af 5-15 hvidskinnende højblade. Der er ca. 10 kurveblomster i blomsten og hver kurveblomst består af 60-80 gulligt-hvide rørblomster.
Voksested: på klippebånd og vilde enge og på stenede, tørre områder i sprækker og sammen med kalkblåaks. Den vokser altså ikke kun på svært tilgængelige, stejle klippevægge, men det er bare der, den har størst chance for at overleve.

Firblad (paris quadrifolia)

Disse er fundet i en skov på Tåsinge - skovbunden var meget blød og 'gyngende' - men vi var på skattejagt, så selvfølgelig fortsatte vi!

Planten er en ugrenet stængel med en enlig blomst i toppen!

Højde: 15-30 cm.
Blade: som regel 4 bredt elliptiske blade i en krans rundt om stængelen.
Blomster: grønlig. De udsender en ådselagtig lugt for at tiltrække fluer mm.
Voksested: næringsrig muldbund i løvskove. I danmark typisk askeskove.

Foldblad (Veratrum lobelianum)

Vi så denne plante på vores tur til Barcelona. Alle dele af planten er giftig og derfor undgår dyrene dem.

Højde: op til 200 cm i højden
Blade: plisserede blade.
Blomster: grønne - de findes også i en hvid udgave.
Frugten: lille bælg med vingede frø
Voksested: vidt udbredt, fra Alperne, Apenninerne, Balkan og Tyrkiet mod øst til Kaukasus og det vestlige Sibirien. Åbne gæsklædte områder i op til 2700 moh.

Hvid hestehov (petasites albus)

Hvid hestehov dukkede op på en af vores geocachingture i 2020.

Højde: de blomstrende forårsskud bliver indtil 50 cm. høje
Blade: forårsskuddene er beklædt med ca. 5 cm. lange bleggrønne, lancetformede blade. Rosetbladene (sommerbladene) er 15-25 cm, nyreformede og med ører ved grunden; der er hvidfiltede på undersiden. De har uregelmæssige spidser og takker af forskellig længde.
Blomster: indtil 40 kurve i en tætblomstret, skærmagtig stand, der består af bleggrønne kurvblade og hvide blomster.
Voksested: relativ sjælden i Danmark men foretrækker lidt fugtig, skygget og næringsrig lerbund langs vandløb og i og uden for skov.

Svensk Hønsebær (cornus suecica)

Vi stødte på denne plante lidt nord for Lakselv tæt på Nordkapp. Nogle planter blomstrede mens andre havde fået frugter.

Planten er vintergrøn og har en tæppedannende vækstform, hvilket gør den rigtig velegnet som bunddække i rododendronbedet.

Højde: 10-25 cm
Blade: helrandede (dvs. uden hakker i kanten) og de har ingen stængel. Bladene er ægformede til elliptiske og med parallelle nerver gennem bladet.
Blomster: er egentlig en masse små blomster, som er samlet i tætte endestillede hoveder. Under alle blomsterne ses så 4 store hvide højblade. Men for os ikke-botanikere, så ser det ud som en blomst pr. plante.
Frugten: rød, kødlignende stenfrugt, som ikke er fuldt udviklet på vores billeder. Den opnår en diameter ca. 5 mm.
Voksested: fugtig sur bund i hedemoser og krat.

Dansk Ingefær (arum maculatum)

Dansk ingefær stødte vi på i et lille stykke skov på Thurø. Vi var ude for at geocache, da hele skovbunden pludselig var fund af dem....

I øvrigt foregår bestøvningen ved, at der lokkes fluer og andre insekter hen til blomsten, idet den udsender en ådselagtig lugt. Her kurer de på indersiden af det glatte blad ned i bunden af hylsterbladet, hvor de bliver holdt indespærrede af nogle spærrehår.
I bunden af hylsterbladet findes noget nektarholdigt vand, som de kan leve af. Når hunblomsterne er bestøvet visner hylsteret ned og insekterne slippes løs medbringende støv fra hanblomsterne, som de så kan bestøve andre planter med.

Højde: 10-30 cm.
Blade: spydformede.
Blomster: sidder egentlig på den brune kølleformede ting midt i det sammenrullede lysegrønne hylsterblad, men er normalt ikke synlige idet de sidder nede i bladet. Her sidder hanblomsterne øverst og nederst sidder så hunblomsterne.
Frugten: røde bær, der sidder tæt sammen på stilken. Da bladene visner ned hurtigt, ses ofte kun de røde bær, som godt kan friste et barn eller to. Men selvom planten hedder ingefær, så kan det ikke anbefales at børn leger med den, da den er giftig.
Voksested: våd skovjord eller ikke alt for fugtig mosejord. Ses i Danmark.

Klitrose (rosa pimpinellifolia)

Disse smukke roser med helt sorte hyben så vi tæt på Storebælt Camping i Korsør.

Det er en lav, løvfældende buskagtig plante med mange tætsiddende torne og børster på stænglerne.

Højde: 15-50 cm
Blade: uligefinnede med ovale småblade.
Blomster: hvid og enkel.
Frugten: hyben, som bliver kulsort.
Voksested: alm. ved Jyllands vestkyst og det vestlige Limfjordsområde. Sjælden i resten af landet.

Multebær (rubus chamaemorus)

Multebærrene her fandt vi i Norge i 2011 på en af vores utallige vandreture i fjeldet.

Multebær er en staude med en krybende og dækkende vækst. Hver stængel bærer 2 blade og en blomst. I øvrigt er der det særlige ved multebær, at der findes han- og hun-planter. De fleste planter har tvekønnede blomster og kan altså både bestøve andre men også blive bestøvet af andre. Det gælder så ikke multebær, hvor blomsten enten er hankønnet eller hunkønnet.

Højde: 8-15 cm.
Blade: lysegrønne og runde med 5 afrundede lapper.
Blomster: hvide og regelmæssige.
Frugten: ligner et gult hindbær. De er først mere røde, men bliver gule, når de er modne. De smager skønt.
Voksested: højmoser og andre mineralfattige og sure områder. I Danmark f.eks. i Store Vildmose.

Ramsløg (Allium ursinum)

Disse ramsløg stødte vi på i en skov på Tåsinge da vi var ude at geocache.

Ramsløg kaldes også skovens hvidløg for når man rører ved dem, dufter der rigtig meget af hvidløg. Ramsløg har siden stenalderen været brugt som krydderi.

Højde: 25-40 cm
Blade: langstilkede og smalt elliptiske. De er meget grønne.
Blomster: små og hvide og sidder i kugleformede stande.
Frugten: kapsler med mange små sorte frø.
Voksested: som bunddække i løvfældende skove. Ses i det østlige Jylland og på øerne, hvor den foretrækker kystnære områder.

Almindelig Rypelyng (dryas octopetala)

På vores tur rundt på Nordkapp-plateauet ’faldt’ vi over disse små fine blomster.

Almindelig rypelyng er en dværgbusk med krybende eller opstigende vækst – og dværg – det er den i hvert fald, for den er ikke mange centimeter høj! Planten vokser ekstremt langsomt – en plante med en stammediameter på 10 mm kan være 100 år gammel og fra den spirer til den blomstre går der op til 10 år!

Også set under navnet Fjeldsimmer

Højde: 3-5 cm.
Blade: spredte og ovale med rundtakket kant. De er mørkegrønne på oversiden og hvide og hårede på undersiden.
Blomster: hvide og sidder på 3-5 cm lange stængler. Blomsterhovedet følger solen 360 grader rundt, så de hele tiden udnytter den mest muligt. Der er normalt 8 hvide kronblade, men der kan være flere.
Voksested: på løs og kalkrig bund i kølige egne. Ikke i Danmark.

Skovjordbær (fragaria vesca)

Disse skovjordbær stødte vi på i en skov nær Camping Bredäng ved Stockholm. Der blev plukket rigtig mange, for de smagte rigtig godt.

Skovjordbær er en staude med tueformet vækst.

Højde: 5-15 cm
Blade: danner oftest en grundstillet bladroset. Det enkelte blad er et klart grønt tre-fingeret blad, der består af 3 småblade med silkeagtige hår på bagsiden.
Blomster: sidder på særlige stilke og den enkelte blomst er regelmæssig og har 5 hvide kronblade.
Frugten: uægte frugter, der består af den opsvulmede og røde frugtbund med mange indlejrede nødder.
Voksested: skovlysninger og lyse skove, på overdrev og langs veje og på vejskråninger. På enge og ved skovbryn og langs hegn. Almindelig over det meste af Danmark pånær Vestjylland.

Skovmærke (Galium odoratum)

Denne - og mange flere - fandt vi en skov på Tåsiinge. Den dufter rigtig godt - især i regnvejr! Tidligere blev den da også brugt tørret i små poser i tøjskufferne og ophængt i kranse indendøre. Og det siges at skovmærkesnaps skulle smage dejligt...

Kaldes også Bukkar og er en tæt vintergrøn staude, der gror i skovbunden.

Også set under navnet Fjeldsimmer

Højde: 10-30 cm.
Blade: sidder i 6-8 kranse og er lancetformede og er flot grønne.
Blomster: små hvide halvskærme, der ligesom svæver over bladene.
Frugt: todelte og hænger fast i tøj og pels.
Voksested: muldrige løvskove. Almindelig i Danmark.

Skovstjerne (trientalis europaea)

Disse små fine hvide blomster er fotograferet på Nordkapp i 4 graders varme en julidag i 2011.

Det er en fin, glat flerårig plante.

Højde: 5-20 cm
Blade: sidder i en enkelt krans omkring stænglen et stykke over jorden og er ægformede.
Blomster: stjernformede, har 7 hvide kronblade - hvilket er meget usædvanligt.
Voksested: sandet bund i skove, kær og enge. Almindelig i Jylland, sjælden eller ses hist og pist i resten af landet.

Hvid Stenurt (sedum album)

Hvid stenurt har vi set mange steder - denne her er fra Øland 2014.
Planten er krybende til opstigende med glatte, rødlige og runde stængler.

Højde: 15 cm.
Blade: cylindriske og sukkulente.
Blomster: hvide og samlet i stande for enden af stænglerne.
Frugt: todelte og hænger fast i tøj og pels.
Voksested: på klipper og tørre græsgange. Vildtvoksende på Bornholm - ellers kun i haver i Danmark.

Strandkål (crambe maritima)

Strandkålen her er fotograferet på nordkysten af Odsherred sommeren 2020.
Strandkål har gennem tiderne været brugt som grøntsag, og kan enten spises som broccoli (blomsterstanden inden den springer ud) eller de nye skud kan bleges ved at blive dækket til med sand (som ved hvide asparges). Skal dog ikke spises i større mængder - især ikke rå.

Højde: 30-75 cm høj urt.
Blade: normalt en lav flerårig urt med store, glatte, blålige blade, men der findes også en højstokket varietet, som gror mellem høje urter.
Blomster: ligner broccoli, inden den springer ud. Har fire kronblade og blomsten er hvid.
Frugt: kugler på 8-10 mm.
Voksested: er temmelig almindelig i Østjylland og på Øerne, hvor den findes på strandbredderne, hvis der er sten eller meget sand.

Svalerod (vincetoxicum)

Denne nærmest lille busk så vi på Øland i 2014.
Det er en løvfældende flerårig urt med en riset vækstform og ranke skud.

Hele planten er giftig.

Højde: 30-70 cm
Blade: ægformede og tilspidsede i den ene ende. Kanten er hel, men bølget. Oversiden er læderagtig, blank og mørkgrøn.
Blomster: hvide og sidder i langstilkede kvaste.
Frø: sidder i bælgkapsler, der let springer op ved berøring.
Voksested: Ved kystskrænter og på strandvolde. I Danmark primært ved Kattegat og Storebælts kyster.

Tyttebær (vaccinium vitis-idaea)

Tyttebær er vi stødt på flere steder i Sverige og Norge.

Det er en stedsegrøn busk, som danner puder eller tæpper.

Højde: 5-25 cm.
Blade: ægformede og kanten ruller lidt ind under. De er blanke og mørkegrønne på oversiden.
Blomster: klokkeformede og hvide eller rosa og sidder i klaser på spidsen af skuddene.
Frugt: røde bær.
Voksested: mager jord i nåle- og birkeskove og på heder. Almindelig i Vest- og Nordjylland. Sjælden i resten af landet.

Vandranunkel (vaccinium vitis-idaea)

Vandranunkel så vi på vores tur til Barcelona.

Højde: stænglerne er rodfæstet i dyndbunden.
Blade: Den har to forskellige slags blade: flyveblade og undervandsblade. Flydebladene er næsten nyreformede og dybt 3-5-fligede med rundtakkede lapper, mens undervandsbladene er meget fint opdelt i lange, hårformede flige og nærmest trævlede.
Blomster: er hvide, knoppen dog rødlig ved basis - ca. 2 cm.
Frugt: nød.
Voksested: brakvand/søer.

Vild gulerod (daucus carota)

Vild gulerod er almindelig i danske vejkanter og dem her så vi på Sjælland i 2020.

Vild gulerod KAN spises, men man skal være obs på, at skærmplanterne indeholder nogle af Danmarks giftigste arter og at de kan være svære at kende fra hinanden. Vild gulerod er dog ret let at skelne, ikke mindst på duften, da den dufter af gulerod, hvis man gnider bladene mellem fingrene.

Højde: 30-80 cm høj urt
Blade: Første år danner planten en roset af grundstillede blade, og først næste forår skyder den blomsterbærende stængel til vejrs. Bladene er spredtstillede og 2 eller 3 gange fjersnitdelte. Begge bladsider er hårede, og omtrent ensfarvet græsgrønne.
Blomster: endestillede skærme, der selv består af småskærme. Blomsterskærmen bliver op til 15 cm i diameter. Ved afblomstring lukker skærmen sig karakteristisk som en omvendt lukket paraply.
Voksested: i Danmark er den almindelig på gruset og veldrænet jord langs veje, i grusgrave og på skrænter, strandvolde og grøftekanter.

Mose-Vintergrøn (pyrola rotundifolia)

Den meget enkle og næsten graciøse plante stødte vi ved søen Lago di Landro nær Cortina d'Ampezzo i Dolomitterne i Italien.

Højde: 30 cm
Blade: sidder i en roset ved jorden og er runde, let læderagtige og er i øvrigt stedsegrønne.
Blomster: små, hvide og klokkeformede og sidder på en lang blomsterstilk midt i bladrosetten.
Voksested: fattig, men fugtig jord. I Danmark ret sjælden - her vokser den typisk på sandet jord eller på morbund.

Vår-Krokus (crocus vernus ssp albiflorus)

Disse blomstrede overalt på Monte Baldo, da vi besøgte bjerget ved Gardasøen sidst i april. Det er nu meget sjovt at se en plante, som vi herhjemme betragter som en haveplante, vokse vildt overalt!

Det er en stedsegrøn busk, som danner puder eller tæpper.

Højde: 8-15 cm.
Blade: græsagtige, kanten rullet let sammen og hvis midte.
Blomster: hvid som her, men også violet eller stribet.
Voksested: På græsenge.