www.RoseFrederiksen.dk

Østrig og Italien 2000

Her tilbage i 2006 holdt vi bare en campingferie og derfor kommer beretningen herunder. Allernederst på siden findes en række fakta og link omkring denne ferie. Vi må også indrømme, at vi ikke var helt så flittige med kamera og blyant den gang. Billederne er indscannede papirbilleder og kavliteten er ikke så høj, som vi kunne ønske os.

Vi var siden sidste år blevet 5 i familien og vores gamle telt var derfor blevet for lille. Da vi ikke umiddelbart havde lyst til at købe et større, så lejede vi i 2000 for første gang telte på campingpladser i Østrig og Italien. Det var i øvrigt samtidig vores første besøg i netop de to lande. Vi lejede gennem bureauet Alletiders, som dengang var en del af Lars Larsens forretningsimperium.

Problemet med at leje er at vi er bange for, at vi bliver for låste. Hvad nu, hvis vi ikke kan lide pladsen? Hvad nu, hvis vejret bliver dårligt? Men det skal prøves i år og så må vi se om det skal gentages!

Vi forlod Odense kl. 19.30 fredag aften og kørte hele natten kun med stop for at proviantere ved Flensborg-grænsen og for at tanke benzin, når det var nødvendigt.

Vi ankom til Østrig i god tid, i forhold til at vi først kunne få vores telt kl. 15.00. Da der samtidig var lange køer ved tunnelerne på motorvejen, valgte vi derfor en langsommere vej op over Nockbergs Nationalpark nord for Villach. Vejen er en betalingsvej.

Da det er vores første besøg i alperne, er vi rigtig imponeret over bjergene. Vi har før været i Norge, men i Østrig, der ved man hvad bjerge, det er!

Vel ankommet til Terrassen Camping ved Ossiacher See fik vi hurtigt anvist vores telt af Eurocamps guide på stedet og vi fik pakket ud, lavet mad og så ellers i seng for at sove!

Terrassen Camping er en stor plads beliggende lige ned til Ossiacher See. Pladsen har ikke megen beplantning og vores telt har ingen skygge ud over den parasol, der hører til teltet. Teltet ligger lidt i et hjørne på en terrasse og når vi flytter bordet ind på den tomme naboplads ved siden af, så har vi en rigtig dejlig udsigt ud over søen og med bjergene i baggrunden.

Toilet- og badeforhold på pladsen er fine og rene. Der er fint med varmt vand i bruserne.
På pladsen findes et supermarked, med et fint udvalg af alt.
Pladsen har egen restaurant, som serverede god mad til små priser.

Søen er en fin badesø, temperaturen er fin, men bunden er noget mudret. Det løser vi ved, at den mindste benytter badeluffer og så bader vi ellers alle fra badebroen.

Vores første udflugt var en tur op over Grossglockner Hochalpenstrasse. Grossglockner-vejen er en betalingsvej, men det er en fantastisk smuk tur og hvis man er heldig, kan man nogle steder se murmeldyr.

Vejen er nogle steder anlagt i over 2000 m's højde og er Østrigs højeste pasovergang. Vejen er normalt farbar fra sidst i juni til hen i oktober - afhængigt af vejret.

Når man, som vi gjorde, kommer sydfra, så lige inden man når Grossglockner Hochalpenstrasse, så kører man gennem Heiligenblut. En lille by med en meget fotograferet kirke, som pynter smukt foran Østrigs højeste bjerg Grossglockner på 3797 m!

Når man kommer ind på selve Grossglockner Hochalpenstrasse, så møder man konstant smukke landskaber, sne, gletscher og gode muligheder for klatreture. Det er forbudt at parkere på selve vejen, men der er mange p-pladser undervejs.
Vejen har to stigninger på 14% og flere op til 12% og der er rigtig mange hårnålesving, men dem elsker vi, så det gør ikke os noget!

Nord for Grossglockner Hochalpentrasse ligger Zellersee, som feriestedet Zell am See ligger på vestsiden af. Vi fortsatte rundt om søen - den er 3,8 km lang og 1,5 km bred.

For at komme tilbage til campingpladsen igen, tog vi en anden vej op over bjergene, hvor en del af turen foregår med et biltog. Men det er ikke den store attraktion, for man køre det meste af vejen inde i en mørk, meget varm tunnel - Tauerntunnelen.

Turen rundt kom op på 350 km og tog 8 timer.

Nær campingpladsen findes Burg Landskron, som er en gammel ruin med restaurant og rovfugleopvisning. Borgruinen ligger på toppen af et højt bjerg og med den skønneste udsigt ud over området.

Der er rovfugleopvisning 2 gange om dagen og rovfugle- opviseren fortæller om fuglene krydret med små anekdoter om, hvad de kan finde på. F.eks. har de engang hentet en rovfugl i Tjekkiet 800 km væk – den havde fået lyst til en ekstra flyvetur og kunne ikke finde tilbage.

En anden fugl badede ofte i en privatmands swimmingpool... det var ikke helt så let at få den til at lade være igen, for den synes det var et dejligt badested!

Efter 6 nætter på pladsen kørte vi videre mod Italien. Vi valgte at køre på en vej inde i Østrig, der følger grænsen til Italien det første stykke. På kortet så den fin og lige ud, men i virkeligheden var den utrolig snoet, for hver gang der var den mindste smule kløft ind, så skulle vejen med ind i bunden. Men et meget smukt stykke vej, som vi skal prøve en anden gang igen!

Fra Cortina D’ampezzo tog vi hovedvejen ned mod Venedig og vi nåede campingpladsen Ca’ Pasquali uden at betale vejafgift.
Vi ankom til pladsen efter 8,5 timer og havde da kørt 455 km. Vi fik anvist vores telt, som her lå dejligt skyggefuldt under store pinjetræer. Og vi fik ingen bule i taget på bilen, selvom det lød voldsomt, når en af de grønne, kæmpe pinjekogler faldt ned.

Ca’ Pasquali er en stor plads på Lidoen nær Ca’ Savio.
De fleste parceller har fin skygge fra de store pinjetræer. Der er supermarked, restaurant, grønthandel og diverse butikker med badeudstyr. Pladsen har eget poolanlæg med en lille vandrutschebane.
Stranden er med fint, sort sand og rigtig lækker, selvom vandet er så salt, at børnene ofte brugte svømmebriller, når de badede.
Bade- og toiletforhold er rigtig dejlige og pænt rene.

Når man ligger på Lidoen, så er en tur ind til Venedig et must. Vi kørte ned til Punta Sabbione, hvor vi parkerede bilen på en overdækket og overvåget p-plads og tog færgen ind til Venedig.

Her stod vi af i nærheden af Marcuspladsen og så gik vi ellers en lang tur rundt i Venedig. Selvfølgelig så vi de ’store’ steder: f.eks. Marcuspladsen, Rialtobroen, Canal Grande, Santa Maria della Salute og Dogepaladset. Vi så også på gondolerne, på taxabådene, på huse, hvor fortrappen var en bådebro og på flotte huse og afskallede huse.

Men vi gik også væk fra turiststrømmen og ind i de mere ydmyge gader, hvor folk bor og lever og hvor vasketøjet hang på snorene over de smalle gader som i Lady og Vagabonden.

Efter ca. 8 timer var børnene ved at være trætte og vi returnerede til campingpladsen og til en tiltrængt dukkert i Adriaterhavet.

Efter at have slappet af, badet i hav og i pool og rigtig holdt ferie, måtte vi efter 7 dage videre mod Gardasøen. Turen gik først ad motorvejen ind mod Venedig og derfra op mod Verona.

Herfra kørte vi nordpå ad mindre veje for at finde naturbroen Ponte de Veia. Broen har et spænd på 52 m og er 29 m høj. Man kan både gå over broen, men man kan også gå ned i den kløft, som naturbroen er dannet over. Efter at have holdt siesta ved naturbroen fortsatte vi nordom Gardasøen for at tage den bugtede kystvej med de ca. 80 tunneler på vestsiden af søen.

Den nordligste del af vejen er den smukkeste med de flotteste panoramaer ud over søen og med de de høje bjerge på østsiden som passende baggrund.

Efter 332 km og 7 timers kørsel nåede vi Camping Fontanelle ved Moniga del Garda.
Pladsen ligger lige ned til søen. Der er pool med børnepool på pladsen og den blev flittigt brugt, for strandbredden er store sten og der er ingen badebro. Der er et lille supermarked og et pizzeria, hvor man sidder på græsplænen under et stort træ og med rødternede duge på bordene. Værten/kokken går rundt mellem bordene med sit glas og en flaske vin. Toilet- og badeforhold er fine.
Moniga del Garda er en charmerende by med meget smalle – til tider ensrettede – gader, hvor man på hushjørnerne kan studere lakken fra de mange biler, som i tidens løb har ramt hjørnerne i et forsøg på at komme rundt.

I nærheden findes Sirmione. En by/gammel borg som ligger yderst på en meget smal tange. Den er meget charmerende og fæstningen er utrolig flot, men desværre lukket, den dag vi besøger den.
Inde i byen findes isboder, der er 6 m lange og som uddeler smagsprøver, når man er i tvivl om, hvad isen smager af.

Efter 4 nætter her, måtte vi hjem mod Odense. Vi kunne sagtens have brugt mere tid her og havde vi rejst med eget telt, så….. vi kørte op over Brennerpasset og til Innsbruck og herfra er det næsten bare at følge E45 til Fredericia.

Efter en lang køretur på 1600 km og 17 timer senere var vi hjemme igen med en bunke vasketøj og til en græsplæne, der trængte voldsomt til en klipning!



Fakta om ferien

Antal kilometer i alt4346 km
Antal overnatninger17
Antal personer5
Forbrug pr. dag1056 kr.
Leje af telte5996 kr.
Vignetter og vejafgifter357 kr.

Besøgte campingpladser på ferien:

CampingpladsPris pr. natRestaurantInternetTemperatur
Terrassen Camping-330 kr.?-
Ca' Pasquali-368 kr.?-
Camping Fontanelle-360 kr.?-

Links:

Campingpladser
Terrassen Campingwww.terrassen.camping.at
Ca' Pasqualiwww.capasquali.it
Camping Fontanellewww.camping-fontanelle.it

Attraktioner og kilder:
EuroCampwww.eurocamp.dk
Landskronwww.burg-landskron.at
Gross Glockner Strassewww.grossglockner.at