Østrig, Italien og Tyskland 2005

Her tilbage i 2005 holdt vi bare en campingferie og derfor kommer beretningen herunder. Allernederst på siden findes en række fakta og link omkring denne ferie. Vi må også indrømme, at vi ikke var helt så flittige med kamera og blyant den gang.

Turen gik i 2005 til Italien. Vi voksne havde talt om Rimini og Pisa - vores søn på 15 ville gerne til Rom. Da vi fandt ud af, at der kun er ca. 200 km fra Pisa til Rom og vi jo havde 4 uger til rådighed, besluttede vi, at vi godt kunne nå det hele!
Søren havde så også længe talt om Schloss Neuswanstein ved Füssen i Tyskland og selvom vi endte der i det mest trælse regnvejr, så lykkedes det os dog at få det ind i planen.

Vi forlod Danmark for at krydse grænsen ved Flensborg. I Flensborg handler vi altid diverse proviant som sodavand og chokolade til køreturen. Og i år var der ingen forandring i det! Turen ned gennem Tyskland foregik om natten og der var stort set ingen problemer undtagen oppe ved Hamburg, hvor Elbtunnelen var lukket, så vi måtte finde en anden vej.

Efter ca. 19 timer og 1500 km ankom vi derfor allerede kl. 10.00 til Terrassen Camping ved Ossiacher See. Det var den 20. juni og der var masser af pladser at vælge imellem!

Terrassen Camping er en stor plads beliggende lige ned til Ossiacher See. Vi besøgte pladsen første gang i 2002, så vi var godt kendt i området, da vi ankom. Pladsen har ikke megen beplantning og vi valgte en plads helt uden skygge, men højt beliggende på en terrasse med en rigtig dejlig udsigt ud over søen og med bjergene i baggrunden.
Toilet- og badeforhold på pladsen er fine og rene. Der er fint med varmt vand i bruserne. På pladsen findes et supermarked og en restaurant.

Ligeledes besøgte vi rodelbanen – den ligger ca. 500 m væk fra campingpladsen og er en form for sommerkælkebane.
Rodelbaner er i høj kurs hos alle i familien. Denne her er ikke så lang, til gengæld er den ikke så dyr, man kan købe 6-turskort og så har den to ’rør’ ned: et for dem, der vil køre hurtigt og et for dem, der kører knap så hurtigt. Vi valgte det hurtige!

Efter 4 overnatninger på pladsen var vi kommet i en afslappet feriestemning og vi pakkede camp-letten sammen for at køre videre ned i Italien.

Vi fulgte motorvejen ned til Venedig og derfra ville vi tage hovedvej E55 ude ved kysten videre ned mod Rimini. På kortet en fin hovedvej – i virkeligheden en utrolig ujævn vej uden udsigt. Med utrolig mange stop undervejs pga. lyskurve i byerne. Så det gik knap så hurtigt som forventet. I alt blev en strækning på 475 km tilbagelagt på denne dag. Vi ankom til Camping Rubicone kl. ca. 18.00 og fik nogle pladser i udvalg, men endte op med selv at finde en, der passede os.

Campingpladsen har egen shuttlebus ind til Vatikanet. Den kører hver time og det koster 2 euro for en returbillet. Vi købte billetter til to dage – dels var det let og dels var bilen jo tøjret til camp-letten!

Første dags udflugt blev en gåtur rundt i Rom. Første rigtige stop blev den spanske trappe, men på vejen derhen krydsede vi Tiberen og gjorde stop for at fotografere. Den spanske trappe var ganske imponerende – det var antallet af mennesker også! I øvrigt har den fået sit navn, fordi den ligger tæt på den spanske ambassade.
Men som danskere synes vi, at det er mere vigtigt, at man, når man står på toppen af trappen og kigger ned af gaden overfor, kan se det danske flag udenfor den danske ambassade!
Fra den spanske trappe gik vi videre til Trevi-fontænen, som ligger på et så lille torv, at det er svært at komme langt nok væk, når man vil fotografere den.
Fra Trevifontænen gik vi videre op mod Forum Romanum og Palertinerhøjen. Det er de ældste ruiner, som man har i Rom og det er utroligt, at så meget har fået lov at stå inde midt i byen.

Feriens bedste trick kommer her: Til Forum Romanum er der gratis adgang, men ruinerne er flottere og bedre bevarede på Palertinerhøjen, hvortil der opkræves entre. Ved Palertinerhøjen er der ingen billetkø og da billetten til Palertinerhøjen også gælder til Colosseum, hvor billetkøen er min. 1 time lang, så får man lige en masse tid foræret, hvis man køber sin billet ved Palertinerhøjen.

Colosseum ligger ca. 300 m fra Palertinerhøjen og er meget imponerende. Inden vi tog på ferie, så vi filmen Gladiator, da den giver et godt billede af livet i og omkring Colosseum, dengang det var i brug.

Den har et stort hul i taget, men efter sigende skulle det ikke regne meget ind. Bygningen har altid været et religiøst sted, nu er det et kristent sted, men tidligere har den været tempel.

Feriens nok dårligst brugte penge: Person klædt ud som romersk soldat: I må godt fotografere – det gør vi så – hvorefter han siger ’5 euro – please’. Nå, men han var klædt pænt ud!
Til gengæld tog vi billedet her til venstre på lang afstand, så her slap vi for at betale...

Men det er alle 537 trin værd – man får en flot udsigt ud over Peterspladsen, Rom og Vatikanets have.

Turen ned fra toppen går via en anden smal trappe, som ender inde i selve kuplen, hvor man får mulighed for at komme helt tæt på de store malerier, som i virkeligheden er mosaikker, som består af millioner af små sten.

Da vi igen var kommet ned, gik vi ned i gravkammeret under kirken og defilerede forbi pave Paul II’s grav. Paven døde foråret 2005 og der var mange nonner og præster, som var der for at sige et sidste farvel.
Besøgets mere makabre del var dog oppe i selve kirkerummet, hvor flere balsamerede paver lå fremme til udstilling i glaskister. Foran var så opsat en pengebøsse, hvori man kunne lægge penge til vedligeholdelsen af den enkelte pave.

Til sidens top Efter en næsten søvnløs nat valgte vi at rykke nordpå – vi orkede ikke pladsen længere! På vej nordpå lagde vi vejen forbi Monsterparken i Bomarzo. Det er en ældgammel park med en del skæve og mærkelige skulpturer, men det mest monsteragtige ved parken er entreprisen!

Efter ca. 400 km og 7 timers kørsel/sightseeing ankom vi lørdag den 2. juli til Camping Molino a Fuoca kl. ca. 17.00. Vi var heldige at få en plads for den næste uge.

Camping Molino a Fuoca ligger helt ud til vandet (man skal dog krydse et stykke fyrskov) i udkanten af den lille by Vada nær Cesina syd for Pisa. Pladsen er stor og der er skygge på alle parcellerne, fordi der er hængt ’jordbær-net’ op over alle parcellerne. De fleste parceller er omkranset af en lav hæk og jorden er dejlig blød og vældig fin at pløkke i.
Største minus er, at man ikke må parkere bilen inde på pladsen, men kun ude på en lukket p-plads. Til gengæld er det trygt for børnene at færdes her. Bade- og toiletforhold er fine, selvom her er lidt kø ved bruserne ved badetid og det varme vand rækker ikke altid til alle. Der er et lille supermarked, med det mest nødvendige, på pladsen, men bare 3 km væk inde i Vada er der et stort Coop-supermarked.
Stranden er sand og mens vi var der, var der ikke tang i vandet, men da der nogle steder oppe på sandet ligger tang, så må det komme ind nogle dage. Vandet bliver hurtigt dybt med store bølger og er noget koldere end det, vi oplevede ved Rubicone.
Vores første udflugt gik ind i landet – ind til byen San Gimignano.

Byen er kendt, som byen med de mange tårne og bymidten er en gammel, lille by med et charmerende torv og en vildt god, hjemmelavet is. Men også med mange turister og turistbutikker. Selve bymidte er gågade-område, men der er en stor p-plads lige uden for byen. Mod betaling, selvfølgelig...

I dag er her 15 tårne tilbage, men en gang var her 72. Tårnene varierer fra 15 til 54 m i højden, så de er ikke alle lige synlige.

Vi tog turen op i rådhustårnet - Torre Grossa - og entreen hertil dækker også indgangen til et lille museum.
Men det er ikke nemt at få et billede af alle tårnene herfra, for de ligger meget spredt. Til gengæld findes der en offentlig park - La Rocca - i udkanten af byen. Det var oprindeligt et fort, men nu er der kun nogle få ruiner tilbage. Men her er et lille, gammelt tårn og fra dette tårn, kan man tage de flotteste billeder.

Vi ville besøge Schloss Neuswanstein – et gammelt slot, som aldrig blev færdigindrettet.
Det ligner et rigtig Tornerose-slot udefra. Først brugte vi et par dage på at vente på bedre vejr – det regnede 24 timer i døgnet og det var ikke så sjovt. Samtidig var temperaturen nu nede omkring de 10 grader og efter et par dage begyndte sengetøjet at føles fugtigt, når vi gik i seng.

Og selvom det er sjovere at tage på udflugt i tørvejr, så endte vi alligevel med at tage op til slottet i regnvejr – for vi skulle snart hjem.

Billetten til slottet skal købes nede ved p-pladsen og man skal købe den til en bestemt rundvisning. Fra p-pladsen er der ca. 30 min. gåtur op til indgangen til slottet. Her ventede vi så yderligere 40 min. i silende regn, før det var tid til vores rundvisning.
Inde i slottet er der dog tørt og lunt og meget smukt med store vægmalerier. Desværre har guiden travlt, vi kunne sagtens have brugt meget mere tid til dels at se detaljerne og til dels at oversætte for den mindste. Efter 45 min er vi ude igen! Vi tog turen over til Marias Bro, hvorfra der er en pragtfuld udsigt til slottet. Når man ellers kan se det for regnskyer!

Efter en dejlig lang ferie kørte vi dagen efter nordpå og hjem – en tur på ca. 1200 km.