Gardasøen 2011

I år starter vores campingsæson med en påsketur til Gardasøen. Vi har aldrig før kørt så langt væk i påsken, men i år var det lykkedes os at få 2 ugers ferie og det kombineret med at påsken lå sent, så greb vi chancen. Vi havde udset os Camping Cisano tæt på Lazise som plads hele ferien. Derudover havde vi inviteret Britta, hendes kæreste Rune og Morten med og havde hjemmefra lejet små hytter på Camping Cisano til dem. De kunne kun være med i en uge (sådan er det jo at være studerende…), så derfor fløj de til/fra Milano, hvor der stod en bil parat til dem.

Turen startede hjemmefra fredag den 15. april midt på eftermiddagen og gik gnidningsløst ned gennem Tyskland. Et sted syd for Fulda blev vi trætte og fandt i 3 forsøg en rasteplads, hvor der var en ledig plads så vi kunne få benene ned på vognen og kravle i seng i nogle timer. Næste morgen var det en tur op i biksen på rastepladsen og finde noget brød og en kop varm kaffe til Søren – så var han glad i mange timer. Vi havde hjemmefra besluttet, at vi ville over Fernpass derned og hjem og selvom gimpen (læs: gps’en) blev ved med at ville have os over München, ja så vandt vi alligevel til sidst og kom over Fernpass!

Et stykke op ad Fernpass var der vejarbejde og kødannelse – men så kan der jo lige blive taget nogle billeder ud af vinduet. Østrig er bare så smukt!

På pladsen findes flere spisesteder (pizzariaer) og der er også et supermarked og et par små butikker med badeting og grøntsager. På pladsen og på pladsen er måske så meget sagt for Camping Cisano og Camping San Vito er to pladser, der ligger lige op af hinanden og som arbejder helt sammen.

Supermarkedet ligger på San Vito-siden af vejen og man skal under en tunnel for at kommer derover, når man bor på Camping Cisano. Men fra vores plads tog det bare 5-10 min. at gå derover… På den del af campingpladsen, der ligger væk fra søen, findes flere swimmingpools, men de var ikke åbne, da vi var der. Ligeledes findes her boldplads og trampoliner. På søsiden er en ’motion-legeplads’ med en fin udsigt ud over vandet. Vi kaldte det en legeplads for motionsredskaberne blev mest brugt at børnene…

Ellers er her flere store rutschebaner med mange loops og vilde kurver. Det eneste minus er, at man ikke skal være for høj eller kraftig, for så kan man ikke prøve dem alle. Dette erfarede Rune desværre 3 steder og det var rigtig ærgerligt, for det gjorde besøget lidt mere kedeligt for os alle.

Og ellers var der jo også de gode gamle kendinge som f.eks. træstammer og både og tekopper…

Vi kom kl. 10, da de åbnede og gik kl. 18, da de lukkede og havde da stort set prøvet alt en enkelt gang. Men køerne var heller ikke specielt lange ved aktiviteterne her mandag før påske. Et rigtig stort plus!

En anden ting vi bare skulle var at køre en tur rundt om søen. Vi kørte først sydpå ned mod Lazise og fortsatte den vej rundt. Det første stykke var noget træls at køre – meget trafik og mange rundkørsler og vi skulle jo helst følges af i de to biler, hvilket ikke gjorde det lettere.

Ved Salo misforstod vi skiltene og kom ud på en lille afstikker, men vi kom hurtig tilbage på sporet og fortsatte nordpå mod Limone.

Undervejs gjorde vi stop for at nyde udsigten. Denne side af Gardasøen er fantastisk flot med mange tunneller og det ene øjeblik kørte vi højt oppe på bjergsiden og kort efter så helt ned i vandkanten.

I Riva gjorde vi igen en afstikker, men denne gang var den planlagt, da vi ville ud til Varone og se vandfaldet inde i bjerget. Vandet har gennem 20 000 år ’gnavet’ sig 55 m ind i klippen og vandfaldet ligger derfor nærmest inde i klippen. Det kan ses fra den nedre hule, hvor man går ca. 1 m over vandet og fra den øvre hule, hvortil der tilbage i 1870 blev hugget en 15 m lang tunnel ind i bjerget. Der er en utrolig larm inde i bjerget og vandet sprøjter rigtig meget begge steder, så det bliver noget svært at tage nogle ordentlige billeder.
Fra den nedre hule til den øvre hule er der i dag anlagt et stisystem, hvor der langs kanten er lavet en slags botanisk have. Her fandt vi lidt flere planter til vores planteside – og det er jo dejligt, når en del af arbejdet er gjort for os og vi ved, hvad det er vi har fotograferet. Hvis andre planlægger at besøge stedet, vil det være smart at huske regntøj

Frugt og grønt så vi ikke meget til, men vi må indrømme, at vi ikke nåede helt ud i den fjerneste ende.
Vi gik rundt på markedet i en 2-3 timer og kom ikke forbi den samme butik to gange – selvom vi godt kunne tro det, når vi så på vare-udbuddet

Ved indgangen til byen ligger borgen Rocca Scagliera, som er fuldstændig omgivet af vand og sandsynligvis konstrueret af Mastino I Scala i 1200-tallet. Byen var kendt allerede i romertiden, hvor den lå på tangen 'inde ved land'. Den blev dengang brugt som skiftested - altså der hvor man skiftede hest.

I dag kan man yderst ude se ruinerne af en berømt villa (Catullas grotte), som man mener har været brugt til rekreative formål. Vi nåede aldrig helt ud til stedet, men stoppede, da vi nåede det rekreative område, der ligger på vejen derud. Når man går retur mod byen ad stien langs vandet, er der en flot udsigt ind mod byen.

200 m fra campingpladsen ligger olivenoliemuseet. På museet kan man få et indblik i, hvordan bønder gennem tusinder af år har produceret olivenolie. Her findes en række gamle redskaber og maskiner, som er blevet benyttet i forbindelse med fremstillingen af olivenolie fra det 18. århundrede og frem til i dag – bl.a. en olivenpresse af egetræ.
Her er også en samling af olielamper, beholdere til olie og et salgslokale, hvor man kan købe de velsmagende olier og andre oliebaserede produkter fra området.
Vores anden længere køretur bragte os lidt rundt i området nord for Verona. Vi startede med at aflægge kirken Madonna della Corona et besøg.

Kirken er meget berømt, fordi den ligger klistret ind til en 700 m høj bjergvæg - ca. halvvejs oppe.

Kirken er bygget ind i klippen og det kan man se inde i selve kirken, hvor væggen til venstre og selve apsis er i klippe.

Den ældste del af kirken er fra det 16. årh. og blev bygget for at huse en lille stenstatue af ’Pietà’ (Mater Dolorosa), som i øvrigt stadig findes i kirken.

Stedet startede med et lille kapel et par meter under, hvor kirken nu ligger tilbage i 1530. En egentlig kirke blev bygget i 1625, men den er siden blevet ombygget et par gange. I 1898 fik den f.eks. sin nuværende front i gotisk stil og i 1978 blev den forlænget, så den nu er 30 m lang, 20 m bred og 18 m høj. Den er udformet som et kors med en kuppel over.

Fra Madonna della Corona kørte vi videre til Ponte de Veia – Europas største, naturlige bro. Vi besøgte den også i 2000, men sjovt nok kunne hverken Søren eller Sabrina rigtig huske stedet.
Den er dannet ved at en stor kalkstenshule er styrtet sammen og man mener, at det skete for ca. 120.000 år siden.

Både klippen og byen Garda menes at lægge navn til Gardasøen, men borgen menes at have været så vigtig for hele området, at søen skiftede navn fra sit latinske ’Benacus’ til Gardasøen. Fra det 12. århundrede mistede fæstningen sin værdi og blev efterfølgende gradvist forladt.

På de fire søjler over hovedalteret ses Familien Castelbarco Trente’s våbenskjold – familien bidrog med store midler til kirkens opførelse.
Til venstre i apsis ses et meget bemærkelsesværdigt gravmonument Cortesi Serego. Det viser ridderen Cortesi med en lang stang til hest. Hesten ses ovenpå selve sarkofagen, som i øvrigt altid har været tom.

En af de sidste aftener på ferien tog vi turen ad strandstien ind til Lazise – det tager ca. 20 min., men så nåede vi også at se på ællinger, svaner og en enkelt bæver!
Lazise er en gammel middelalderby fra Scala-tiden og går tilbage til 1370. Navnet stammer fra ’laceses’, som betyder ’sted på søen’.