www.RoseFrederiksen.dk

Annecy 2012

Så blev det endelig tid til at tage på ferie - vi havde set frem til bare at kunne rulle ned gennem Europa og slappe af, nyde det gode vejr og rigtig hygge. Det skete også - bare ikke helt så hurtigt som først antaget

Eftersom Britta var blevet færdig som lærer og skulle have overrakt eksamenspapirer fredag eftermiddag, var det planen at forlade Danmark lørdag morgen meget tidligt med kurs mod Annecy.

Vi plejer altid at holde ind ved grænsen og proviantere, når vi kører sydpå, men da vi skulle så tidligt af sted, så havde butikkerne slet ikke åbent, når vi kørte forbi. Derfor kørte Britta og Helle en tur til Tyskland om tirsdagen og så skete det, der udsatte vores feriestart:
på vej hjem - omkring Haderslev - ville bilen pludselig ikke trække længere.

Der var kun en ting at gøre i den situation: ind til siden og kontakte Falck. Efter kort tid kom en servicevogn og Falckmanden havde lidt besluttet at det nok bare var turboslangen og det kunne han lige fikse. Men det var det så ikke og så besluttede han at vi skulle bugseres hjem.

Ca. 30 meter flyttede han os - så satte han os af igen med beskeden om, at der ville komme en anden Falckbil og tage os med. Vente, vente og vente.

Anden Falckbil kom, læssede os på og satte os af i Fredericia med beskeden om at den 3. Falckbil ville komme om 30-40 minutter og tage os med til Odense

Efter ca. 15 minutter kom Falckbil nr. 2 dog tilbage, samlede os op igen og kørte os til Odense... Sjovt nok var Falckmanden ikke lige så stolt af deres kørselskontor i det øjeblik...

Mekanikeren kiggede på bilen onsdag og stillede diagnosen 'stoppet partikelfilter'. Torsdag kom der så en mand og ordnede det og så meldte bilen stadig fejl og en yderligere diagnose blev stillet. Denne krævede en enkelt reservedel, som ankom fredag.

Fredag formiddag kunne Helle så hente bilen og kørte så ca. 50 km, hvorefter bilen havde samme problem som om tirsdagen...

Dommen lød nu, at partikelfilteret skulle skiftes. Dette ville de kunne begynde på mandag morgen, men det var dels ikke sikkert at de kunne skaffe det så hurtigt og dels var det ikke sikkert, at det løste hele problemet. Ferien var således udskudt på ubestemt tid. Vi satte os lørdag formiddag og regnede sammen, hvad vi havde repareret bilen for det sidste år og fik et mindre chok.

Derfor besluttede vi os for at køre ud og se, hvad vi ellers kunne få og endte med søndag at købe en ny bil: Opel Astra Wagon 1,7 tcdi fra 2011 og så havde den bare kørt 14000 km.

Denne kunne de levere onsdag eftermiddag og derfor gik vi hjem og fik vasket campingvognen og slået græsset en ekstra gang, mens vi ventede på at det skulle blive onsdag. Tirsdag formiddag ringede sælgeren så: bilen var klar tirsdag kl. 13 og så endte vi alligevel med at få lidt travlt. Beundre bilen, pakke det sidste, beundre bilen, aflevere hunden, beundre bilen og af sted kl. 17.00. 3 dage forsinkede!

Denne forsinkelse gav lidt ændringer i ferieplanerne for ferien kunne jo dels ikke umiddelbart bare forlænges tilsvarende i den anden ende og dels så havde vi hjemmefra et par bookninger, der skulle passes og en aftale i Alsace, der skulle overholdes. Derfor droppede vi at starte i Luxembourg, som det ellers var planen og kørte i stedet direkte til Annecy.
Men for at starte, som vi plejer, så får I lige et billede af Lillebæltsbroen...

Turen til Annecy er på 1578 km og første dag kørte vi indtil vi ikke gad mere og kørte derefter ind på en rasteplads for at sove. Det har vi gjort ført og det fungerer rigtig fint for os på udturen. Om onsdagen fortsatte vi mod Annecy, vi kørte over grænsen og ind i Frankrig ved Mulhouse og diskuterede så lidt med 'gimpen' (aka vores gps), om vi skulle gennem Schweiz eller fortsætte gennem Frankrig.

Vi havde besluttet, at vi ikke ville betale for at køre gennem Schweiz og tvang derfor gimpen til at ændre rute. Det kom vi til at fortryde lidt senere, for da vi nåede Nantua-tunnellen mellem Bourg-En-Bresse og Geneve, så var der vejarbejde. Man havde valgt at lukke begge rør i tunnellen og lade trafikken i begge retninger gå gennem de små byer.
• Problem 1 i denne løsning opstod, da vi skulle af motorvejen: alle biler skulle gennem det samme betalingsanlæg - et betalingsanlæg der slet ikke var stort nok til at klare så megen trafik.
• Problem nummer 2 opstod, da vi var kommet ned på omkørselsvejen. Den var slet ikke gearet til så meget trafik i begge retninger eller til store lastbiler.
• Problem nr. 3 opstod, da vi igen kunne komme på motorvejen: så skulle alle biler igennem det samme betalingsanlæg - med 1 bås - for at trække en billet.

Ca. 20 km og 3 time senere var vi tilbage på motorvejen, men nu var hele tidsplanen røget. Det, der havde set ud som ankomst til Camping Municipale Le Belvedere før kl. 19.00 blev lige pludselig til ankomst kl. 22.10 Det havde vi selvfølgelig indset for længe siden, men besluttede, at om alt andet gik galt, så ville vi overnatte foran campingpladsen. Heldigvis viste det sig, at der slet ikke blev lukket om natten og vi kunne derfor køre ind og finde en plads - og vi var langt fra de eneste, der var løbet ind i tunnellen og ankom sent... Vi rundede først lige receptionen for at se om der var nogle beskeder og det eneste vi fandt var en besked til nogle, der havde reserveret. Og så valgte vi selvfølgelig bare en anden plads
Næste morgen viste det sig heldigvis, at den plads, vi havde lagt os på, var ledig indtil lørdag, så vi besluttede hurtigt, at det var fint til os. Der var fuldt booket i weekenden pga. af Tour de France.

Camping Municipale du Belvedere er en 3* camping- plads i udkanten af Annecy.
Den ligger højt over byen, er bygget op i terrasser og hvis man kommer med et mindre telt, kan man være heldig at havne på en plads med en dejlig udsigt ud over byen og søen. Ellers er der ikke så meget udsigt fra pladsen.

Vores parcel var præcis så stor, at camping- vognen kunne stå der med solsejlet oppe og hvis vi havde flyttet noget mere rundt med den, kunne vi måske også have fået plads til bilen. Men det var overskuddet ikke til onsdag aften, så bilen parkerede vi på en p-plads i næste 'vænge' på pladsen.

Der stod nogle træer mellem pladserne og der, hvor campingvognen stod, var der bart grus og mellem de enkelte vænger stykker med græs. Desværre var den også skrå på begge leder, så hvis vi ville ligge lige, så måtte vi klodse op.

Vand og strøm fandtes ved alle parceller - dejlig tæt på. Toiletbygningerne var der flere af - de var alle pæne og velholdte, men af forskellig alder og det kunne selvfølgelig ses. Vandet var fint varmt og vi oplevede ikke kø ved bruserne.

Der var en lille kombineret butik og restaurant på pladsen - her kunne man bestille morgenbrød til næste dag eller spise en udmærket pizza.

Ved receptionen var der gratis internet - noget vi sætter stor pris på.
Nå ja, så havde de dette kombinerede 'arrangement' - i skuret skulle toilettet tømmes og lige ved siden af kunne der så spises madpakker...
Efter at have kørt så langt og sovet dybt en hel nat, så trængte vi til en bilfri dag.

Campingpladsen gav os et fint kort over byen, da vi spurgte efter et og vi kunne se, at der ikke var så langt ned til bymidten. Så vi tog traveskoene på og gik ned af de ret stejle veje og stier ned til søen og havnede lige nede ved bådehavnen. Turen ned er meget stejl og går dels af asfalterede stier/veje og dels af grusstier. Men det var rart at få brugt benene til andet end at køre bil...

Vi fulgte havnefronten rundt og ind i byen. Vi faldt vi ret hurtigt over byens grønne park: Les Jardins de l'Europe. Parken er etableret i 1863 og var en ren guldgrube for os, der fotograferer planter. Her var en mængde flotte træer, som alle var navngivne! Så der bliver også nyt til plantesiden på denne ferie

Ud over træer var der også etableret lidt andre tableauer i parken...

Yderst på kajen i parken findes et solur fra 1874, som er designet af kapucineren Fader Arséne og en statue af Berthollet (1748-1822).

Berthollet var en berømt kemiker, som var født i Talloires og som opfandt blegemidlet. Hvis man ser godt efter på billedet, så kan man se, at han støtter sig til en krukke. Nederst i bunden af krukken er en sprække - her havde et par spurveforældre valgt at lave deres rede

Ude i Annecysøen ligger øen Ile des Cygnes - Svaneøen - som blev skabt i 1854, da floden Thiou blev oprenset.

Øen blev beplantet og da byen fik foræret 2 par svaner i 1857-58 byggede de rede på øen - deraf navnet. I dag er øen kun tilgængelig fra vandsiden og uden for yngletiden.

Desværre var det ind imellem småregn, men det ødelagde ikke vores oplevelse af byen for lige så snart vi var kommet op til Pont de la Halle, så åbenbarede byens smukke kanaler og gader sig. Gennem Annecy løber floden Thiou og det skaber en hel utrolig bymidte.

Midt i kanalen ligger Palais de l'Ile og det er nok det mest fotograferede hus i hele Annecy. Det ligger og ligner en stenbåd i Thiou og ser i dag rigtig smukt ud.
Huset blev bygget i 1132 og blev opført som bopæl for Annecys herremand. Huset nævnes første gang i 1355, da Jean de Monthoux blev betalt for at huse to fanger. Siden blev huset brugt som domstol, som hjem for ældre og som skole.
Omkring 1900 var det i fare for at blive nedrevet, men det fik nogle lokale kritikere heldigvis forpurret. I dag bruges huset til udstillinger om arkitektur og kulturarv.

På vores vej gennem byen kom vi først forbi kirken St. Francois de Sales. Den ligger som nabo til Palais de l'Ile og blev oprindeligt bygget i det 17. århundrede som kapel for byens første kloster. Kirken var rigt udstyret og blev betragtet som valfartsted af Europas prinser. Under revolutionen blev den delvist revet ned og efterfølgende omdannet til kaserne, lejligheder og butikker og kun takket været en gruppe tilhængeres vedholdenhed blev den reddet, restaureret og genåbnet i 1923.

Vores tur gennem byen lagde vi primært langs kanalen for det syntes vi var mest hyggeligt.

Det er dog ikke muligt hele vejen, så vi var også rundt i nogle af de smalle brostensbelagte gader med butikker, souvenirs og fortovsrestauranter - der ikke denne dage havde helt fuldt hus...

Og pludselig befandt vi os så ved en anden kirke: Notre-Dame-de-Liesse. Kirken blev bygget i perioden 1846-51 og det eneste der er tilbage af den første kirke er klokketårnet fra det 16. århundrede. Ingeniøren François Justin fik til opgave at bevare klokketårnet for at minde eftertiden om den gamle helligdom.
På vej tilbage mod campingpladsen kom vi forbi dette smarte snegle-p-hus. Her er ingen ramper mellem de forskellige niveauer for p-huset er en lang rampe rundt og rundt og rundt... Og så er det gravet ned i jorden, så det ikke ligger som en øjenbæ...

Vi kom også ned forbi kanalens udløb i Annecysøen igen...

Efter en dejlig tur rundt i byen fandt vi en isbod med 58 forskellige slags is - puha det var svært at finde ud af hvilke 3 slags, der skulle prioriteres
Og med 58 slags, så er der jo en del, vi aldrig før er stødt på eller har turde smage på. F.eks. kastanjeis og kanelis. Efter isen begyndte vi hjemturen til campingpladsen - lidt matte efter en lang gåtur. Men ikke mere matte end at vi lige måtte se om vi kunne finde den anden vej fra campingpladsen og ned i byen.

På kortet over campingpladsen var der nemlig vist en sti - Chemin du Séminaire - bag campingpladsen og det lykkedes os til sidst at finde en låge ud til stien mellem hytte 99 og 102.
Stien er også stejl, men en del af stigningen er lavet om til trapper - til gengæld ender den nede midt på en af de større veje i byen, så den føles knap så hyggelig, som den første vej vi fandt.

Selvom vi tilbage i 2002 var rundt om søen, så måtte vi lige rundt igen i år.

Vi startede nede sydpå og lagde undervejs vejen lidt væk fra den store vej nede ved søen. F.eks. her hvor vi er er kørt op ved Château d'Héré for dels at nyde udsigten og dels lige finde en enkelt cache.

Og det at dreje fra den store vej gjorde også at vi kom forbi dette vand-hus i landsbyen Verthier. I virkeligheden er det vist et vaskehus fra gamle dage... men vi fik lidt frisk vand på flaskerne og ledte - selvfølgelig - også efter en enkelt cache på stedet.

Det at geocache har efterhånden bragt os til en del steder, som vi ellers ikke havde fundet. Det galt også for vores næste stop: L'Ermitage de Saint-Germain. Stedet ligger på en sidevej op til Col de la Forclaz og her findes en lille kirke og en fantastisk udsigt.

L'Ermitage de Saint-Germain blev oprettet da Saint Germain, en benediktinermunk og grundlægger af klosteret i Talloires, besluttede sig for at trække sig tilbage og leve i en grotte. Her ville han leve et eneboerliv baseret på bøn, ensomhed og bod. Siden har flere - f.eks. St. Francis de Sales, som var biskop af Geneve i det 16. århundrede - levet deres sidste år her. Herfra fortsatte vi op til Col de la Forclaz på 1157 moh. Her starter paragliderne ud og der er hele tiden nogle i luften over søen. De lander i den sydlige del af søen - nede ved Doussard.
Og hvad laver Søren så derude - jo han leder selvfølgelig efter en cache, som viste sig at ligge ca. 15 m derfra....

Men som det kan ses, så er her er også en fin udsigt over søen og Sabrina fandt et lille firben, som hun sad og snakkede lidt med.

Nå ja og så kan man købe alverdens ting og sager - ud over ko-bjælder i mange størrelser, så faldt vi også over disse dør-klokker...

Retur ved campingpladsen kørte vi videre op til Basilique de la Visitation. Denne kirke ligger højt over byen, næsten op ad campingpladsen og når man tager stien Chemin du Séminaire ned til byen, så går man lige op ad klostermuren.

Kirken står som et vartegn over byen og er bygget mellem 1922 og 1930. Den er tegnet af arkitekt Alfred-Henri Recoura og indviet i 1949. Klokketårnet er 72 m højt og kronet med et bronzekors på 7 meter. Skibet har 12 marmorsøjler og en imponerende indre højde. Koret blev bygget halvrundt og i vinduerne ses glasmosaikker, der skildre de to grundlæggeres liv. Kirken har et klokkespil med 38 klokker, som der ind imellem spilles koncert på.

Klosteret blev grundlagt af Francis de Sales og Jane de Chantal. De ligger i dag begravet i de to sideskibe i to sarkofager af forgyldt bronze. Især Francis de Sales nyder stor anseelse, da han som biskop af Geneve sad i eksil i Annecy i perioden 1602-22 og i den periode fik løftet byen voldsomt op.
Klosteret er 'moderkloster' for i dag ca. 165 nonneklostre rundt om i verden.

Vi skal beklage den lidt slørede kvalitet, men I skulle ikke snydes helt...


I kan finde de andre afsnit i beretningen her: