www.RoseFrederiksen.dk

Vindebyøre 2013

Vi havde længe sukket efter at campingsæsonen skulle starte og officielt gør den det jo i palmesøndag-weekenden. Men vi havde mailet ned til Maria på Vindebyøre Camping og hun havde meldt tilbage, at de - lige som i Odense - havde meget sne. Så vi måtte udsætte vores campingstart, for der er grænser for hvor meget sne vi gider arbejde med

I øvrigt var det godt det samme for palmesøndag lagde Helle sig med influenza og om tirsdagen måtte så også Søren krybe under dynen og opholde sig der det meste af påsken

Men ugen efter påske lysnede det - sneen forsvandt lige så stille og kræfterne begyndte at vende tilbage til os begge, så det var lige før, at det ikke kunne blive fredag hurtigt nok.

Men det blev fredag og vi fik pakket de sidste ting i campingvognen og sat næsen mod Tåsinge og Vindebyøre. Vel ankommet til plads 48 kunne vi så endelig gå i gang med at sætte det fine nye fortelt op, som havde stået og grinet af os i vores entre i 2 uger

Nå ja, først måtte vi jo lige skovle lidt sne for ikke alt var forsvundet endnu... Vi har valgt et 2,5 meter Ambassador-telt fra Isabella. De 2,5 meter er valgt bevidst for vi føler ikke vi har brug for mere plads i det daglige.
De gange vi har mange gæster, ja så er vi på en campingplads og der forventes jo ikke en balsal

Vi er meget spændt på, hvordan det bliver gennem sæsonen. Foreløbig kan vi konstatere at teltdugen er meget stiv i forhold til vores gamle Capritelt og at de nye lukke beslag på Carbon X-stængerne er smarte. Og at vores Herkules-strammer har svært ved at stå fast på Carbon X-stængerne...

Et nyt fortelt giver også en del glæder, arbejde og overvejelser - f.eks:
- der skal monteres gardiner og i den forbindelse sættes holdere fast på teltet og gardinerne...
- og så skal vi huske den gamle hjulafdækning, for den nye passer vist ikke så godt på vores vogn...
- og vi skal overveje et andet sted til vores overtøj. I det gamle Capritelt går døråbningen lige ned og det gav fin plads til overtøjet lige inden for, men i det nye Ambassadortelt går døråbningen helt ud til teltstangen og så hænger overtøjet pludselig i vejen. Til gengæld er det en lækker bred indgang...

Nu skulle hele weekenden jo ikke gå med fortelt og små praktiske opgaver, men der skulle jo også gerne være plads til afslapning og lufteture af Smilla. Først kommer der en række billeder fra pladsen - der er som billederne antyder rigtig lækkert og smukt - selvom der stadig lå sne rundt omkring og søen var frosset.
Der var kommet en del campister og vi fik lov at se billeder fra påsken hos en af dem - og det bekræftede os bare yderligere i, at det var godt vi havde ventet - for der var sne - meget sne overalt på pladsen...

Hver gang vi er på pladsen er vi mindst en gang en tur ude på Skansen. Her er så lækkert og selv på en småkold april-dag så kan der findes læ og sol, så foråret begyndes at mærkes. Også selvom der jo stadig ligger sne oppe i skov-området...
Der er ikke kommet kreatur ud på området endnu, men der skal nok komme billeder, når de er sat ud...

Og hvorfor har vi så sat billeder på af en hytte? Jo fordi baderum og køkken stadig var lukket ned på grund af frosten og Maria derfor havde åbnet to af luksushytterne, så der var mulighed for bad, opvask og toiletbesøg.
Og så fik vi jo lige en mulighed for at kigge ind i hytterne og se, hvordan de var indrettet.

De er rigtig lækre, med 6 sovepladser - dobbeltseng i soveværelset og på hemsen og køjeseng i det sidste værelse. Fint lille køkken med køl og frys og ovn... Og et mindre badeværelse.
Her kunne vi fint holde ferie - hvis altså ikke det var, fordi vi havde campingvognen

Så nåede vi hen til den 12-14. april og vi er tilbage på pladsen. Og nu ser det ud til, at det hele bliver grønnere og mens vi har passet arbejdet i Odense, så er sneen heldigvis forsvundet.

Denne weekend blev dejlig lun og solrig, så den blev nydt i fulde drag på pladsen og ovre i Svendborg.

Først lidt billeder fra pladsen - den fantastiske træstump med svampene står på vores naboplads og vi beundre den hver gang vi er her.

Også pladsens dyr nød det solrige og lune vejr. De fine små - og ekstremt søde - kaninunger kom frem fra hulerne under huset, men hoppede endnu ikke ret langt væk - for så kan de hurtigt smutte væk, hvis der kommer noget farligt.

Gederne nyder at få friske grønne blade og gulerødder og er et stort hit bland børnene.



I Svendborg stødte vi på årets første anemoner under bøgetræer - der dog ikke var sprunget ud endnu. Men når vi ser anemoner, så VED vi bare, at det endelig er forår! Denne skov hedder Musefældeskoven. Det er et noget pudsigt navn til en skov, men mon ikke den har fået sit

navn efter Rottefælden, som ligger i den anden ende af skoven? Rottefælden er Danmarks ældste revyteater, idet den allerførste sommerrevy i Svendborg blev spillet tilbage i 1881.

Hvorfor den hedder Rottefælden ligger hen i det uvisse, men en tidligere revydirektør Harris Wessmann påstod at en svensk ryttereskadron på vej hjem under svenskerkrigen blev fanget i skovens hulvej som i en rottefælde...

www.rottefælden.dk

Videre på vores tur rundt i Svendborg kom vi forbi Christiansmøllen - den kan vi se ovre fra campingpladsen på den anden side af Svendborgsund og om aftenen er der lys på vingerne - så er den rigtig tydelig. Desværre er den ikke åben for publikum. Udsigten ud over Svendborg er ikke taget fra møllen men fra et sted tæt ved.

Inde i Svendborg tog vi en dag på sightseeing - med næsen helt nede i brostenene, for vi havde læst, at her fandtes mindst 6 sten med et motiv hugget ind i. De stammer tilbage fra en kulturnat i 1998 og den gang var der flere, men desværre er nogle af dem gået tabt.

Vi havde en ret god ide om, hvor vi skulle finde dem, så det var bare om at kaste sig ud i opgaven. Vi fik fundet de 4 her ved siden af - nr. 5 opgav vi pga en udeservering lige oven på og nr. 6 besluttede vi at gemme til en anden gang, da den lå lidt væk fra de øvrige.

I øvrigt kan man så også lige stikke næsen ind i Vor Frue Kirke, for derinde har de også symboler ridset ned i gulvklinkerne...

Det er nu meget sjovt, hvad en by kan byde på af oplevelser...

Det er blevet store Bededag og alting begynder efterhånden at blive lidt mere grønt - selvom der er langt endnu før at træerne bliver grønne.

Der er igen kommet kreaturer ud på Skansen og det er nu utrolig hyggeligt at komme derud, når de går der.

De er stadig meget sky, så de kommer ikke så tæt på os endnu, men der plejer ikke at gå så lang tid før de kommer for at se på Smilla For af uransagelige grunde, så tiltrækker hunde dem...

Vi har de sidste år talt om at besøge Naturama i Svendborg, men hver gang kommet bort fra det igen. I år SKULLE det bare være og det var helt oplagt at tage af sted en af de dage, vi skulle passe Elisabeth (Også kaldet FjolleBeth, fordi hun kalder Helle for TosseHelle...) på 4½ år.

Naturama er et naturhistorisk museum, som er bygget ved siden af Svendborg Zoologiske Museum og det rummer udstoppede dyr i massevis - med vægten lagt på Nordeuropas vilde dyreliv. Naturama blev indviet i 2005 - og navnet er en sammentrækning af natur og drama... Udstillingen er bygget op i 3 niveauer: luft-, land- og vandniveauet.

Luftniveauet viser fugle - små som store! Fra Fuglekongen på 7 gram til Havørnen på 7 kilo.

Øverst oppe under taget finder man fugle, der er hængt op i snore, men man finder også en imponerende fugle-montre med 502 fugle - pænt mærkede, så de kan kendes.

Landniveauet viser pattedyr fra det europæiske lavland og ligger fysisk i 'stueetagen'. Alle dyrene er på den ene eller anden måde knyttet til Danmark - enten er de her stadig, de er forsvundet her eller også er de på vej hertil...
Der er lavet en imponerende lys- og lydopsætning, som i løbet af 1½ time viser dagens gang og viser dyrene i solopgang og i solnedgang og under nattens stjernehimmel.

Og pludselig kommer der et voldsomt tordenvejr forbi - alt sammen lagt ind i lyd- og lyssætningen.

Vandniveauet, som viser havpattedyr - primært hvaler - fra Nordatlanten ligger selvfølgelig i 'kælderen' og her findes skeletter og afstøbninger af hvaler og det mest imponerende er det 16 meter lange skelet af en sejhval. Hvalen strandede i 1955 ud for Troense på Tåsinge og man forsøgte at redde den, men kunne ikke. Skelettet alene vejer 2 tons, mens hvalen i live vejede 20...

Her vises også et 7 minutter langt klip fra BBC-serien 'Den Blå planet', hvor man får forklaret en hvals opbygning på en utrolig flot måde.

Efter at have set på udstoppet dyr i flere timer, så var det nu rart at komme tilbage til campingpladsens levende ...

Ugen efter pinse fik vi tid til at tage nogle hverdage i campingvognen - Sabrina var på lejrskole og vi holdt fri.

En tur til Langeland - det skulle der være tid til - også selv om det var rigtig dårligt vejr.

På Langeland er der RIGTIG mange dysser - her til højre ses Bjerrebygård-dyssen. Og så har de jo skabt en sjov ide ved at omdanne de gamle transformatortårne til kunstbygninger. Tårnene vil i følge planerne skifte udstilling ca. hvert 3. år - så man ved aldrig helt, hvad man kommer til. På vores tur i år kom vi forbi 2: Tårn 5 med installationen: "My Home is my Castle" af Gay Christensen og tårn 6 med 'Kanal' af Lars Calmar. Tidligere har vi besøgt tårn 1 oppe på Nordlangeland - se her

Vi brugte også en dag på at se om vi kunne nå at geocache på 17 øer på samme dag.

Det lykkedes faktisk - Thurø, Fyn, Tåsinge, Siø, Langeland, Lolland, Falster, Masnedø, Sjælland, Gavnø, Enø, Glænø, Langø, Nyord, Møn, Bogø og Farø blev besøgt og på hver ø blev der fundet mindst 1 cache.

En lille smuttur på 420 kilometer - men kun færge mellem Langeland og Lolland...

Billedet er fra Tårs kl. ca. 22 om aftenen og taget mens vi ventede på den sidste færge...

Så nærmer tiden sig for at vi igen skal pakke vogn og fortelt sammen. I år lidt tidligere end planlagt, men sørme om der ikke lige til en påskefrokost dukkede en invitation op til et bryllup .

Det skal holdes på Bøjden Strand Camping, så vi har valgt at flytte hele pivtøjet derover de sidste to weekender - inden der igen står sommerferien hele vejen hen over kalenderen...

Vi nåede dog lige at få trafikproppen i Svendborgsund med - de sejler Fyn rundt og lige her er der altså ikke megen vind. Faktisk lå de nærmest stille alle som en!