Brno 2016

Efter nogle dejlige dage i Dresden pillede vi solsejlet ned for at fortsætte mod Brno i Tjekkiet. Først skulle vognen dog lige på bilen og da vi ikke kunne få koblingen til at passe i højden ved hjælp af næsehjulet, så måtte dette jo lige justeres lidt i højden først. Og her bruger vi altid campingtrappen - så slipper vi for at stå at bøvle så meget med det. Endnu en af de små ting der følger med, når pladsen ikke er lige i langsgående retning.

Vi satte vores pgs til at vise vej og vi ved ikke helt om det er hurtigst at køre ind gennem Prag, men det gjorde vi i hvert fald. Den gps har vi meget sjov med...

Turen fra Prag til Brno har haft et overordentligt dårligt ry for at være ujævn og bumplet. Men de arbejder på at erstatte de gamle betonveje med asfalt, så da vi ikke har kørt strækningen siden 2009, så blev vi positivt overraskede over, hvor få strækninger der mangler en ordentlig asfalt.

Efter 360 km, som forløb glidende og uden de store forsinkelser, så nærmede vi os udkanten af Brno og den Camping Radka, som vi havde tænkt os at bo på i nogle dage. Vi manglede sådan set bare de sidste ca. 6 km. Da vi ikke havde en fuldstændig adresse på campingpladsen (men dog den officielle, som de selv bruger), så vidste vi ikke præcist, hvor den lå. Men da vi nærmede os var der skilte, der viste vej. Af en smal, smal vej med nogle grimme bump. Men da vi vidste, at pladsen lå ned til Brno Dam og vi netop havde denne sø på venstre side hele vejen, så måtte vi jo støde på den på et tidspunkt. Og det gjorde vi også - noget længere fra byen end først forventet... Og med en langt bedere vej, hvis vi havde fortsat lige ud i byen i stedet for at følge campingskiltene. Men sådan bliver vi hele tiden klogere...

Vi vil nok betegne Camping Radka som værende uden for kategori. På mange måder. Det er nok den mest skæve plads vi nogensinde har ligget på - når vi ser bort fra p-pladsen på Nordkap. På billedet herover kan man godt ane det, når man ser på vognen. Prøv også at se på den grå stol ved døren... Heldigvis havde pladsen 4 fliser, som vi kunne stable under de bagerste ben. Og heldigvis havde vi medbragt vores kiler, for den er ikke kun skæv på den ene led.

Receptionen er nok den mindste vi nogen sinde har mødt. Den er i træbygningen herover og er faktisk bare det lyse skrivebord, som man kan se på billedet til højre. Deres voksne datter - som taler ret godt engelsk - bor i bygningen, mens forældrene bor i en lille vogn på pladsen.

Pladsen er yderst dyrevenlig - de har selv 3 hunde, som løber løs på pladsen og især den ene havde næse for, hvornår folk spiste...

Der er ingen indkøbsmuligheder på pladsen - end ikke morgenbrød er det muligt at bestille. Og nærmeste supermarkede er ca. 2,5 km væk, så det med frisk morgenbrød hver dag holdt ikke helt på denne plads.

Toiletbygningen er nok den mindste vi har set nogensinde. Der er to toiletter - opdelt til mænd og kvinder :) - i den ende længst væk på billedet.

I denne ende ses de to brusebade. For når de på deres hjemmeside skriver to brusere - så mener de det! Den til venstre hyggede Helle sig gevaldig med den ene dag. Brusehovedet skulle nemlig stå helt bestemt for ellers blev vandet suget ind til væggen 10 cm under det for derefter at løbe ned af væggen. Når det stod rigtigt, fik man hele 50 cm vandstråle at arbejde med. Og stråle det var det... Samtidig skulle man trykke på en knap for at få vand - hele tiden. Ikke noget med et tryk - vand et stykke tid - et tryk - vand et stykke tid. Nej trykkede du - så var der vand. Ellers ikke. Denne knap var så meget upraktisk placeret lige bag ens baghoved...
Men vandet var fint varmt og da det andet bad var en del bedre, så nuppede vi naturligvis det derefter.

Nede ved søen har pladsen etableret et bålsted og der er udgang til en sti, der går langs Brno Dam og ind til den nærmeste by.

I øvrigt var prisen yderst rimelig: under 130 kr. pr nat. Med gratis internet, der virkede ved vognen. Men så skal man også lige huske, at de kun tager mod kontanter, når der skal afregnes. Og kvitteringen - ja den var også uden for kategori...

Ca. 300 meter fra pladsen ligger flere restauranter. Som serverer fin mad og billige øl. Og den ene dag skulle vi selvfølgelig lige prøve en dessert også. Helle kaster sig altid ud i det ukendte - det her er Kartofelnnuddeln mit mohn. Kartoffelnudler med birkes... Nudler og nudler - kartoffelstave. Eller bløde pommesfrites, det dog ikke har været i nærheden af frituren... Det var en ret tung dessert - og det halve havde vist været nok :)

Vi gik en tur ind til den nærmeste by - Bystrc - eller retter bare ned i enden af Brno Dam. På vejen kom vi forbi flere ting, der krævede lidt ekstra opmærksomhed.
Det første, vi stødte på var mindesmærket for de lokale mænd, der blev dræbt i 1. verdenskrig. Det andet var denne mærkelige pyramide. Den er rejst for at ære Frantiska Sikuly og hans soldaterkammerater, der i 1945 forhindrede dæmningen i at blive ødelagt i slutningen af 2. verdenskrig.
For der er naturligvis en dæmning - det ligger næsten i at søen hedder Brno Dam. Dæmningen er bygget i forbindelse med floden Svratka og det opstæmmede vand blev tidligere brugt som drikkevand inde i Brno, men benyttes i dag kun til rekreativt område og til et mindre vandkraftværk.

Dæmningen blev opført 1936-40, er 120 meter lang og 23,5 meter høj. Selve søen er ca. 10 km lang og den er fin at bade i. Selvom vandet er lidt uklart, så er temperaturen i juli dejlig.

Inde i Bystrc ligger et stort turistområde med overnatning, restauranter, grønne arealer til solbadning, anløbssted for turistbådene på søen og ikke mindst aftenunderholdning for store og små. Om dagen var her fredeligt og hyggeligt - om aftenen lige i overkanten festligt efter vores smag :)

Turen ind til Bystrc går som sagt af en fin sti langs søen. Med dejlig skygge, som var tiltrængt i varmen. Der var også rejst en række træ-skulpturer rundt omkring - blandt andet en af den her højbenede hest. Og den hest skulle vi senere støde på igen...

Faktisk var den noget af det første vi stødte på, den dag vi tog ind til Brno. Vi havde læst og hørt, at Brno skulle være et 'mindre Prag - lige så hyggeligt, lige så billigt og knap så mange turister'. Vores konklusion er dog, at vi en anden gang ville foretrække Prag - trods de flere turister. Men Brno manglede altså lige det sidste.

Men tilbage til hesten. Faktisk er det mere personen på hesten, der er interessant. For den forestiller nemlig Jost Lucembursky - eller på tysk: Jodukus von Mähren. Han levede 1354-1411 og var en meget vigtig person på den tid. Han var på en og samme tid: Markgreve af Mähren, Hertug af Luxembourg og kurfyrste af Brandenburg. Og senere tillige konge af Tyskland.
Han var ikke helt til at stole på og deltog f.eks. gerne i et adeligt oprør mod en af dem, der havde sikret ham en af hans positioner.

Skulpturen er lavet af det tjekkiske kunstner Jarosla Rona og er 8 meter høj. Benene alene er 4 meter høje.

Byen har en fin gågade og nogle meget flotte gamle huse. Desværre så er de gamle huse mange steder blevet klemt af nybyggeri og overdænget med reklamer. Det trækker en del ned i vores øjne.

Men derfor kan man jo godt fryde sig over det, der har fået lov at blive stående. Som disse store flotte skulpture-søjler eller en ekstra smuk facade.

I en sidegade fandt vi det gamle rådhus. Først troede vi det var en kirke med dets høje tårn, men det var det så ikke helt.

Det gamle rådhus fra det 13. århundrede er i dag turistinformation og bymuseum – ligesom man kan komme op i det 63 meter høje tårn og nyde udsigten ud over byen.

Over indgangsporten i tårnet er en flot udsmykning. Det ser ud som om den har fået en skade på den midterste del, men den er faktisk lavet sådan. Der findes to forklaringer på det: enten lavede Antonin Pilgrim den sådan, fordi han ikke fik sin betaling for sit arbejder ELLER også var han hønefuld og ude af stand til at lave noget, der var lige…

I selve tårnet er der en mindre byhistorisk udstilling med fund fra byen og gamle tegninger og gobeliner, der viser, hvordan byen så ud en gang.

Der er også mulighed for at se den meget flotte fresco-hall. Selve bygningen er fra 1588, men frescomalerierne er noget nyere. Oprindeligt var vægge og loft lavet af træ, men disse blev i 1790 fjernet og erstattet af murværk og frescomalerier.
Frescomalerierne er udført af Josef Winterhalter den yngre og selvom det ser ud som om, at der er fire store skulpturer på billedet, så er kun den ene ægte. De øvrige er en del af vægdekorationen!

De tre farverige glasvinduer i indgangen viser udvalgte scener fra Lovbogen fra Brno.

Selvfølgelig var vi de ca. 170 trin oppe i tårnet. Og det var en rigtig god beslutning. For heroppe fra var det muligt ikke kun at kigge ud over hele byen, men også få et ordentligt billede af byens store kirke: Skt. Peter og Paul Katedralen.
Her har ligget en kirke siden det 12. århundrede, men den nuværende bygning blev opført af to omgange: 1651-52 og 1743-46. Men også den er ombygget og tilbygget mange gange siden… Og faktisk får den først sine to meget høje tårne i 1909.

Inde fanger øjet straks de tre høje glasmosaikker bag alteret. De stammer fra 1891 og viser historien om Peter og Paul. Det gulddekorerede alter syner ikke af meget foran vinduerne.

Prædkestolen er fra 1775. Og der har været op til 40 altre i kirken - det er der ikke mere, men nogle af sidealtrene er heldigvis blevet bevaret, så vi kan nyde dem i dag.

I krypten under kirken findes en ældre kirke fra midten af det 12. århundrede. Her er også en række udstillinger, musikalske forestillinger og foredrag.

Og så er kirken kendt for at klokkerne ringer kl. 11 og ikke klokken 12. Denne tradition stammer tilbage fra 1645, hvor byen var belejret af svenskerne. Ifølge legenden havde byen været belejret i 3½ måned og den svenske general Torstenson havde sagt, at hvis ikke han havde indtaget byen inden klokkerne ringede til middag, så ville han afslutte belejringen. De tjekkiske forsvarere lod derefter klokke ringe klokken 11 og de svenske tropper trak sig derefter tilbage.

Uden for kirken vrimler det med flotte skulpturer. Det har dog ikke været muligt at finde nogle informationer om dem. Men derfor kan de jo godt komme med her i beretningen.

Det sidste stop på vores tur rundt i byen gjorde vi på Hrad Spilberk – eller Spilberk Slot. Det har stået på højen i over 700 år – til tider som sikkerhed og beskyttelse, men også til tider som frygt og undertrykkelse.

Det blev opført som kongeligt slot til Brødremenighedens markgrever, men blev siden forvandlet til en barok fæstning, det mest frygtede fængsel i det østrigske-ungarske imperium og til kaserne. I dag huser det Brno Bymuseum og huser både permanente og skiftende udstillinger, ligesom her afholdes koncerter og spilles teater.

Og det bar den centrale gård da også præg af, for her var opsat en stor scene og stolerækker. Men vi kunne godt lige få et kig på brønden fra 1711 og klokkerne fra . Oprindeligt var brønden 39 meter dyb, men den gav ikke meget vand og derfor besluttede man at begynde en udgravning i 1714. I 1717 var dybden oppe på 100 meter, men da man stadig ikke var langt nok nede til at sikre en fast vandforsyning fortsatte man ned i 114 meters dybde. På det sted var man ca. 15 meter under vandstanden i Svratka-floden, men der var stadig ikke vand nok i brønden. Derfor gravede man to vandrette 40 meter lange gange i bunden af brønden og til sidst fangede man en god kilde, så brønden i dag fyldes til en højde på 90 meter vand.

Over brønden hænger borgens klokkespil. Det består af 15 klokker der vejer mellem 16 og 220 kilo. Klokkerne spiller hver time en af 32 melodier og da vi var der spillede de titelmelodien fra Titanic: My heart will go on. Det lyder ret højt inde i gården…

Vi valgte ikke at gå ind og se nogle af udstillingerne - i stedet kiggede vi ned i borgens vandgrav - uden vand - og hilste på områdets vagt-ged! Den gik troligt rundt ved en lille bod med forfriskninger og ventede på en godbid eller to.