Budapest 2016

Efter nogle dejlige dage på Camping Radka, besluttede vi os for at køre videre. Støjniveauet fra et nærliggende ungdomshotel blev alligevel for højt for os. Vi fik at vide af ejerne, at lige præcis i forbindelse med denne weekend var det ekstra slemt, da mandag og tirsdag var officielle helligdage.
Altså pakkede vi sammen og fortsatte mod Budapest. For at komme til Budapest, skal man køre et lille stykke på motorvejen i Slovakiet. Og dertil kræves en vignet. Altså stoppede vi ved det officielle salgssted lige før grænsen og blev mødt af en kæmpe kø. Det tog os over en time at få den sk*** vignet - som i øvrigt ikke er fysisk, men blot en kvittering på at man har betalt. Resten foregår ved hjælp af nummerpladescannere på motorvejen.

For at køre på motorvejen i Ungarn kræves der også en vignet. Vi tænkte, at det da ikke kunne blive lige så slemt som ved den slovakiske grænse - men jo det kunne det faktisk næsten godt. Det tog dog kun ca. 45 min. her...

Vi har før købt vignetter hjemmefra, men det tror vi faktisk ikke man kan til hverken Slovakiet eller Ungarn. Men for filan en masse spildt tid... Vi har siden fået at vide, at man kan spare noget tid ved at købe vignetten på den første rasteplads, når man har passeret grænsen. Det forsøger vi os nok med næste gang turen går i den retning.

Vi ville gerne så langt ind i Budapest som muligt, så vi kunne benytte offentlige transport, når vi skulle ind til centrum. Og hjemmefra havde vi vi fundet Camping Romai, som lå ca. 7 km fra centrum. Vores gps ledte os uden besvær ind til den, selvom vi nu undrede os en del over indkørselsvejen, som ses herover til venstre. Den blev i øvrigt delt af naboen, som er et stort friluftsbad. Da vi ankom så vi den som en tosporet alle, men det skulle siden vise sig, at den var ensrettet og at vi skulle en helt anden vej ud fra pladsen.

Man skal forudbetale på denne plads. Det har vi det altid lige lidt svært med, for vi ved jo aldrig helt, hvor længe vi bliver. Så det endte da også med at vi måtte op og forlænge opholdet flere gange.

Men pladsen fejlede ikke noget. Der var så plant i begge retninger, at vi for første gang på ferien ikke skulle bruge kiler. Vi satte solsejlet op - ikke for at få skygge for det gav alle træerne, men mere fordi vi så havde alle tingene i tørvejr, hvis der skulle komme en byge. Og det viste sig senere, at så havde det også taget fra for alt det luse-snask, der kom ned fra træerne og som bilen, campingvognen og solsejlet efterfølgende var smurt ind i indtil vi fik en ordentlig sjasker på den næste plads…

Toiletbygningen lå tæt på. Her blev gjort pænt rent og alt virkede som det skulle. Men luksus er der ikke tale om. Baderummene var kun adskilt fra gangen med et forhæng, der i øvrigt var ca. 10 cm for smalt. Når man rejser med en teenager kan den slags godt være udfordrende, men vi løste det ved at hængte lidt af nabo-forhænget af og så montere det ved det valgte baderum. Vi lod det bare hænge, da vi var færdige, for vi tænkte, at det jo skulle i brug dagen efter igen. Men rengøringsdamen satte det møjsommeligt på plads hver dag…
Opvask og vaskemaskiner var under udhænget på de lange sidevægge af toiletbygningen. Vandet var rigtig varmt, så det var en fornøjelse at vaske op.

Da vi ankom spottede vi straks en restaurant og glade var vi – lige indtil vi fik at vide, at den kun var i brug ’ved særlige lejligheder’. Dvs. når badelandet havde et heldagsarrangement for en skoleklasse…

Pladsen har ingen butik, men ’nede om hjørnet’ (vel sådan ca. 6-800 meter) lå en Spar butik, der ud over alt det andet også solgte frisk brød om morgenen. Det passede lige med at der var kogt vand og dækket bord, når brødhenteren kom tilbage.

Pladsen er pænt stor og i den ene er der en fastliggerafdeling. Her har man endda garage til bilen. Og i den anden ende var der en lille hytteby – og ja, det ER hytter… Og nej, der er ikke 36. Nummersystemet fandt vi aldrig helt ud af.

Der skulle være internet på pladsen - eller oppe ved receptionen - men det var meget ustabilt og svagt, så i praksis var der mange gange, hvor vi bare opgav og levede helt fint uden net.

Og ja, pladsen er ikke lige velholdt overalt, men det vi skulle bruge virkede og var rent, så vi vil klart anbefale pladsen til andre, der vil besøge Budapest.

Og vi var der jo for at se Budapest. På pladsen kan man købe billetter til et S-tog, der har stoppested ca. 200 fra indgangen til campingpladsen. S-toget endte inde på Batthyany ter. Her er der mulighed for at stige om til metroen, men den første dag valgte vi at stige af og fortsætte til fods. For det er nemlig ikke noget dårligt sted at gå ud fra, når man gerne vil udforske Buda-siden af Budapest. For Budapest var jo oprindeligt to byer: Buda med den historiske borghøj og Pest, der tidligere var den mere landlige del af byen, men som i dag er byens politiske og finansielle centrum.

Lige da vi kom op fra S-togstationen og tog det første kig ud over Donau, så måtte vi lige stå stille og nyde synet af den helt fantastisk smukke Parlamentsbygning på Pest-siden. Hold da op, den er smuk og overdådig.

Vi fortsatte langs Donau, men kom snart til at kigge op mellem husene og spottede et fantastisk kirketag, som vi straks måtte op og udforske. Ja for op gik det. Kirketaget tilhørte Mathiaskirken, som ligger som en af mange historiske bygninger på borghøjen. Borghøjen er ca. 1500 meter lang og emmer af historie.

Matthiaskirken blev grundlagt i 1200-tallet og opkaldt efter renæssancekongen Matthias Corvinus (1458-90). Selvfølgelig er kirken blev ombygget flere gange – dens nuværende udseende stammer fra 1874-86, hvor arkitekten Frigyes Schulek stod i spidsen for en større ombygning. Under denne ombygning førte man kirken tilbage til dens gotiske udseende, men tilførte også en del nye ting.
Og der er nok at kigge på - både ude og inde. Et væld af detaljer og finurligheder gør, at det tager lang tid at se sig mæt på kirken.

Højalteret står i koret og er fra den sidste ombygning og er tilegnet Jomfru Maria. Derfor ses også flere scener fra hendes liv på alteret.

Også i denne kirke er det muligt at komme op i galleriet. Og få et flot kik ned gennem kirkerummet.
Som det ses, så findes også her et alter i den del af kirken, hvor menigmand sidder. Alteret her er dog forholdsvis nyt – fra 1967 – og det er i dag det alter, der bruges, når der er messe. For så kan menigheden se præsten...

Prædikestolen er skabt af Schulek og på de 8 felter ses de fire evangelister og de fire første kirkelærere. Kirkelærer er en ærestitel i den katolske kirke og gives især til teologer, der anses for at være et forbillede for andre troende. Den gives yderst sjældent og i alt er der udnævnt 33 siden titlen blev indført i 1298.

I et sidekapel finder vi gravmælet for Kong Bela III og hans hustru Anna Chatillon. Deres gravmæle overser man ikke lige, da det er en voldsom sag i sten. Det blev opført ved den sidste store ombygning og er altså også Schuleks værk. Bela III var konge 1170-96 og blev oprindeligt begravet i den kongelige basilika i byen Szekesfehervar. Belas gravsted undgik som det eneste at blive ødelagt af tyrkerne og derfor er Belas grav den dag i dag meget vigtig for det ungarske folk.

Oppe på galleriet er der et lille museum dels med effekter og dels med oplysninger om byggeteknikker. Her kan man for eksempel se en kopi af Ungarns Krone. Kronen stammer fra det 11. århundrede og er to delt. Den nederste del stammer fra 1070’erne og man mener, det er en gave fra Kejser Michael Doukas til den ungarske kong Geza’s hustru. Den øverste del er korsformet og har muligvis været brugt til noget andet, men blev forenet med den nedre del omkring år 1200 – altså samtidig med at Kong Bela III regerede. Sammen med kronen findes også en scepter og et kroningssværd.
Der findes også fine skulpturer og flotte kors. Og så kan man se, hvordan man har brugt en udskåret skabelon, når man har lavet de flotte vægdekorationer.

Da vi skal ud igen kommer vi ud gennem Maria-Kapu – eller Maria Porten. Denne udgang blev tilføjet omkring 1370. Den er rigt dekoreret med ornamenter og søjler. I udgangsrummet ses et originalt stenhuggerarbejde, der har siddet over døren. Nederst ligge Maria på knæ mellem de 12 disciple og øverst ses Jesus og de 4 evangelister.

Relieffet blev slemt skadet af tyrkerne ligesom 2. verdenskrig var hård ved både det og kirken. Relieffet er i dag sat sammen af flere stykker og da tyrkerne f.eks. skar hovederne af alle figurerne, er det i dag ikke de originale, der er på alle figurerne.

Foran kirken ses en stor søjle. Den hedder Szentháromság Szobor – eller den hellige Treenigheds søjle. Byen blev omkring år 1700 ramt af to pestepidemier og i den forbindelse lovede borgerne at rejse et takke-monument, hvis pesten forsvandt. Det første monument blev rejste i 1706, men da pesten vendte retur nogle få år senere, lovede de at rejse et endnu større, hvis den forsvandt igen. Og det store ser ud til at have virket, for byen har siden ikke været ramt af pest.

Halaszbastya – eller Fiskerbastionen - er endnu et af Frigyes Schuleks værker. Ved første øjekast ser det ud som om det stammer fra middelalderen, men det blev opført 1895-1902 i forbindelse med Ungarns 1000 års fødselsdag.

Det har aldrig været tænkt som et fæstningsværk, men mere som et mindesmærke for alle de kampe, der har fundet sted her på Borghøjen.

De i alt 7 tårne repræsenter hver især en af de 7 ungarske høvdinge, der førte deres stammer til Ungarn i 895 for at slå sig ned her. 7 stammer, der senere blev forenet til et rige af Stefan I.

Hele bastionen er opført til at passe til kirken og ligger i dag som en udsigtsterrassen med den mest fantastiske udsigt ud over Donau og Pest.

Hvorfor hedder et område helt her oppe for Fiskerbastionen? Jo det gør det, fordi fiskerne tidligere havde ansvaret for at forsvare netop dette stykke af Borghøjen. Eller fordi fiskemarkedet lå lige ved kirken…

Når vi går rundt I en by, så støver vi rundt lidt på må og få. Og derfor forvildede vi os også ind af en lille port og stod så pludselig i ruinerne af en gammel kirke, som oprindeligt hørte til et kloster på stedet. Der er ikke meget tilbage, men man har opsat en skulptur for at mindes munken Julian. Han rejste i 1235 sammen med 3 andre ud for at finde de resterende magyarerog anses for at være den første europæer, der kunne komme med troværdige oplysninger om mongolerne.

I dag bruges kirkeruinen til f.eks. koncerter og festmiddag.

På den modsatte side af bygningerne finder man kirkens tårn bygget helt sammen med det 5 stjernede Hilton og en anden bygning. Tårnets øverste del er fra 1970’erne, da hotellet blev opført.

Selve byrummet omkring kirken og Fiskerbastionen er turistområde. Man skal have en tilladelse for at køre ind i bil, men området er - selvom der naturligvis er mange turister - rigtig hyggelige og smukt.

Budavári Palota – eller Buda Slot på Borghøjen ligger tæt på Matthiaskirken og Fiskerbastionen og vi vælger at blive oppe i området og gå videre mod området ved Buda Slot. Lige inden vi når hen til slottet kommer vi til et stort område med ruiner, men vi fortsætter hurtigt videre til selve slotområdet.
For at komme op i området kan man gå derop eller man kan tage den gamle kabelbane op. Den ender i dette fine gamle hus.
Der er en helt fantastisk flot udsigt også fra denne del af højen. Her ned over den berømte Kædebro, som vi naturligvis kommer tilbage til.

Selve højen har været beboet siden det 13. århundrede og havde sin storhedstid i det 15. århundrede.
Området har flere gange ligget i ruiner efter krigshandlinger – senest efter 2. verdenskrig. Umiddelbart efter krigen begyndte genopbygningen af slottet og de øvrige bygninger.
Måden, det blev gjort på, har skabt stor debat. Samtidig med at man opførte bygninger, der blev ødelagt under krigen, så opførte man også ældre dele, som ikke havde eksisteret i mange år. F.eks. den store rondel, som sammen med forsvarstårnene blev opført i det 16. århundrede af Kong Matthias. Genopførslen indebar også, at man rev bygninger ned, som man i dag ville have bevaret.

Så sent som i starten af det 21. århundrede, gav man tilladelse til – trods store protester - at bygge en store parkeringskælder under en del af området.

At man gjorde det på denne måde skyldtes naturligvis, at Ungarn efter krigen var kommet under Sovjetunionens vinger og at man her ikke så nogen grund til at gøre området til et mindested for gamle dage.

I dag rummer komplekset flere museer, ligesom præsidentens palads naturligvis befinder sig her på højen, hvor Ungarns konger holdt til i deres tid.

Vi fortsatte over mod Gellerthøjen. Endnu en gang fortsatte vi oppe i højden, så vi slap for at gå ned og op hele tiden.

På afstand kan man rigtig se, hvor stort slottet er. Det måler ca. 400x200 meter. Herover set fra Gellerthøjen og herunder set fra Kædebroen.

På turen kom vi forbi endnu et fint udkigspunkt. Og her stod en model af Budapest

Bjerget hedder Szent Gellert hegye efter legenden om St. Gellerts død på bjerget. Der er flere versioner af hvordan han døde. En går ud på, at han blev stenet ihjel, gennemboret af en lanse og derefter smidt ud fra klippen. En anden siger, at han i live blev skubbet ud over kanten, mens han sad på en tohjulet vogn. Da han stadig var i live, da han ramte bunden blev han derefter slået ihjel. En sidste version mener at han blev sat ned i en tønde og rullede den af klippen. Og hvad havde han så gjort – jo han forsøgte at gøre de lokale indbyggere kristne.

Et stykke nede af bjerget står en stor skulptur af netop Gellert, men da den står på kanten er det umuligt at fotografere den fra forsiden, så i må nøjes med dette billed.

Efter en dejlig dag på Buda-siden vendte vi en anden dag tilbage til Pest-siden. Eller retter: vi tog faktisk to dage på Pest-siden...
Da vi kom ind til Batthyany ter, skiftede vi vores s-tog ud med en metro, der havde stoppested lige ovre ved Parlamentet.

Orszaghaz - eller Parlamentetsbygningen er helt fantastisk og nok den smukkeste vi har set længe. Den er også meget stor – 268 meter lang, 123 meter bred og 96 meter høj. Den flotteste facade er ud mod Donau – og er altså den vi så første dag, da vi kom op fra s-tog-stationen. Men indgangen er på den anden side.

Bygningen er en blanding af forskellige stilarter. Grundplanen er typisk barok, loftudsmykningen fra renæssancen og den nygotiske stil har tilført bygningen et hav af skulpturer og våbenskjolde.

Det tog 17 år at opføre bygningen og den stod først færdig i 1902. Der var stor vækst i landet på den tid og derfor kunne man opføre denne rigt dekorerede bygning. Som udgangspunkt blev der brugt lokale materialer og håndværkere – og der blev f.eks. brugt ca. 40 kg. guld.

Da man opførte bygningen havde den et meget avanceret varme- og ventilationssystem for tiden. Et anlæg, der med nogle justeringer, stadig fungerer. Man brugte damp som varme og kunne køle ved at lede luft gennem to springvand foran bygningen. Siden blev springvandene nedlagt og i perioden 1930’erne-1994 blev bygningen kølet ned med is stablet i to store skakter.

Man kan komme ind og se bygningen inde, men det skal planlægges for der er kun et lille antal billetter til salg og de bliver som regel forhåndskøbt over nettet.

Så selvom vi rigtig gerne ville have set den inde, så måtte vi opgive for så meget har vi altså ikke planlagt hjemmefra. Men så ved vi, hvad vi skal have planlagt, når vi kommer retur...

Fra Parlamentet er der selvfølgelig en hel fantastisk udsigt over mod Buda-siden…

Vi lagde også vejen forbi Budapest Zoo, som er en af verdens ældste zoologiske haver. Den er grundlagt i 1866, men efter 2. verdenskrig har man måtte bygge meget op på ny.

Haven er rigtig stor og har rigtig mange dyr, men selve indgangen er ikke dyr! Det kostede 62,50 kr. pr næse at komme ind og der kan bruges rigtig mange timer der.

Det var en rigtig varm dag, da vi var der. Og dyrene forsøgte på hver deres måde at leve med temperaturen…

Snoede stier fører en rundt mellem de forskellige områder, men højt på vores liste over det vi skulle nå, var elefanterne og rovdyrene. Og selv på lang afstand er det ret let at spotte et elefanthus…

Mange af de historiske bygninger – som elefanthuset – lå i ruiner efter 2. verdenskrig. Siden blev den langsomt genopbygget og de historiske bygninger blev rekonstrueret så sent som mellem 2003 og 2007.

Tiger og løver er bag glas. Tykt glas. Tigeren vandrede lidt hvileløst rundt, men det skyldtes, at de var ved at lave en ny indhegning til den, så lige nu havde den ikke så meget plads.

Løvefar derimod havde taget for sig af havens duer. Han lå og spiste en selvfanget due og spyttede fjer ud til højre og venstre, mens løvemor lå og håbede at der blev en lille fjer til hende…

Zoo ligger som en del af Varosliget – eller Byparken. Ideen til Byparken opstod allerede i 1784, hvor man ville lave en park for Pest’s indbyggere, som de kunne bruge i deres fritid. Der gik dog ca. 10 år før den var en realitet. Siden har parken udviklet sig rigtig meget og er blevet meget større. Lige nu har man gang i en større renovering/ombygning, der vil fjerne en stor del af bilerne i parken og som vil bygge nye kulturelle bygninger i parken for på den måde at styrke parkens kulturelle midtpunkt.

Og midt i parken står en skulptur af Washington. Og det gør der, fordi han var indbegrebet af demokratiet i USA – et demokrati, som mange ungarer ønskede sig og derfor også kæmpede for.

Vajdahunyad vára eller Vadjahunyad Slot ligger midt i Byparken. Selvom det ser gammelt ud, så er det opført mellem 1896 og 1908. Oprindeligt blev slottet opført i pap og træ i forbindelse med 1000-året for det ungarske rige og inspirationen kom fra forskellige slotte og borge i landet. Derfor fik det også et meget stilmæssigt blandet udtryk. Bygningen blev dog så populær, at man i årene efter fejringen valgte at opføre den i sten. I dag huser den et landbrugsmuseum.

I parken finder vi også et af Budapest’s termalbade: Széchenyi-gyógyfürdő eller Szechenyi Baths. I og bag denne fine bygning fra 1913 gemmer der sig store pools og en række forskellige bade. Den første kilde blev boret under bassinet herunder til højre i 1881. I dag kommer vandet til badet fra en kilde 1256 meter nede i jorden og den leverer 77 grader varmt vand. Da vandet er så varmt, har man i en del år leveret en del af varmen til den nærliggende zoo! Den første kilde blev fundet under bassinet her til

Den lange bygning – Grand Hall - blev bygget i 1895 og er nænsomt restaureret. Den kan lejes til arrangementer, men har hele sommeren servering på kanten af søen. Om sommeren kan man leje både – om vinteren bruges søen til skøjteløb.

Hösök tere – eller Heltepladsen – blev lige som Fiskerbastionen og lavet I forbindelse med Ungarns 1000 års fødselsdag. Det er den største og mest imponerende plads i Budapest.

1000-års-monumentet i midten er spækket med historie. Øverst ses ærkeenglen Gabriel med den hellige krone og det dobbelte kors. De 7 stamme-høvdinge, som ledte stammerne ind i Ungarn, ses stående neden under. Konger og andre vigtige historiske figurer ses på søjlegangen på hver side af midtermonumentet. Da relieffet i sin tid blev bygget, var Ungarn en del af det Østrig-Ungarske kejserrige og derfor var 5 af felterne reserveret til den Habsburgerne. Det ændrede man efter krigen, hvor man i forbindelse med rekonstruktionen af relieffet, erstattede dem med ungarske frihedskæmpere.

Når man er i Budapest må man også lige forbi den næststørste synagoge i verden. Den hedder Dohány utcai zsinagóga på ungarsk.
Synagogen blev indviet i 1859 og var den første synagoge med løgkupler påtårne og tag. Mange synagoger er herefter bygget med den som model.
Synagogen stod i det der var den jødiske ghetto i Budapest – et område som blev afspærret under 2. Verdenskrig.

Synagogen er stor – der er plads til 2964 personer ialt. Ca. Halvdelen – mændene – på gulvet og den anden halvdel- kvinderne - på galleriet. Den måler 75x27 meter og tårnene er 43 meter høje. Den er rigt dekoreret med gyldne, geometriske frescomalerier.

Bag synagogen findes Raoul Wallenberg Emlekpark – eller mindepark for de ca. 400000 ungarske jøder, der mistede livet i 2. Verdenskrig.

Centralt står en stor stål-hængepil. Den er skabt af kunstneren Imre Varga og på alle bladene er indgraveret familienavnet på nogle af krigens ofre. På toppen af buen står: Er der nogen større smerte end min?

I mindesparken findes også en stor væg af glas. Ved foden af det står en række navne på nogle af de mennesker, som hjalp og reddede jøder. Parken er opkaldt efter en af de vigtigste: den svenske diplomat Raoul Wallenberg. Han formåede at redde i 10000-vis af jøder på forskellig vis. F.eks. udstedte han beskyttelsespas, der angav indehaveren som svensk, i store tal. Han lejede også 32 huse i Budapest og erklærede dem eksterritoriale og underlagt den svenske stat. Han satte dørskilte på dem – f.eks. Det svenske Bibliotek eller Det svenske forskningsinstitut. Han hængte store svenske flag på bygningerne og stuvede jøder ind i dem i hobetal. Han døde senere i et sovjetisk fængsel.

Væggen med de små kasser er et mindesmærke for individuelle æfre for holocaust.

Pest-siden har et aktivt gågademiljø - vi er bare ikke så gode til at udnytte et sådant!

Langs Donau findes en masse restauranter, så det er bare om at vælge en af dem. Man får dog ikke plads helt nede ved floden, da der lige er en vej og en sporvogn imellem. Hvis man vil helt ned til vandet, kan man få vælge et af restaurationsskibene.

Inden vi siger helt farvel til Budapest for denne gang, så skal vi lige kigge på den mest berømte bro i byen: Szechenyi lanchid eller Kædebroen.

Broen var den første permanente bro over Donau og blev åbnet i 1849. Den re tegnet af den britiske ingeniør William Tierney Clark. Selve vejen hænger i store kæder som har facon som store cykelkæder. Hvert led er flere meter langt og delene er nittet sammen. Kæden sikre, at broen kan bevæge sig en smule, hvilket gør den stærkere. Oppe på pillerne hviler kæden på nogle store jernsadler. På landjorden i hver side er kæderne fæstet langt nede i jorden.

I begge ender er broen forsynet med store stenløver udført af Janos Marschalko og blev opsat i 1852. Våbenskjoldene på enderne af løvernes sten findes kun i Buda-siden. Det er Szechenyi – og Sina-familiernes våbenskjolde. Szechenyi fordi det var ham, der fik ideen til en fast bro og Sina, som var en rigmand fra Venedig, fordi han puttede penge i projektet.
Da broen næsten blev ødelagt fuldstændigt under 2. verdenskrig besluttede man efterfølgende at genopbygge en ny, der lignede den gamle, men i en større version.

Broen er 380 meter lang og 15 meter bred og fra broen er der en flot udsigt over begge sider af Budapest.