Nogle gange tager livet en drejning, som gør, at ting bliver lavet om i sidste øjeblik. Sådan er det ihvertfald her i huset ind imellem. Dette efterår var planen at slutte campingsæsonen af med en tur til Samsø. Men under en uge før afgang tikkede der pludselig et møde ind, som skulle holdes på Lolland og så blev planen ændret til Sjælland. Hvorfor så ikke bare slutte sæsonen af på Lolland? Njah, der var lige et par geocaches ved Stevns, som vi rigtig gerne ville finde...

Campingpladserne i området blev googlet og til sidst ringede Helle til flere af dem for at få at vide, hvordan internetdækningen var i området. For Sabrina skulle med og så er et ordentligt internet et must. Efter at have talt med flere faldt valget på Faxe Ladeplads Camping. De lovede 4G på telefonen og eget gratis, velfungerende trådløst net på hele pladsen. Og begge dele holdt stik. :)

Pladsen er X-stjernet og blev for et par år siden privat, da kommunen solgte den. De nye ejere har ryddet op og vi mødte en velfungerende plads.
Det pudsigste på denne plads er, at nøglen til bommen ER en nøgle. Det har vi godt nok ikke mødt før.

Vi blev vist ned af en af sidevejene på pladsen og kunne selv finde en plads der, som vi syntes om. Det store åbne område bagerst var for blødt til, at de ville have os til at køre rundt på det. Men det passede os fint at ligge med lidt hæk på et par sider - så har hunden nemlig lettere ved at orientere sig om grænserne. :D

Pladserne er dejligt plane med en fin tæt - og lidt høj - græs. Men sådan er det tit, når vi er af sted om efteråret. Ligesom vi sjældent har brug for tarzanpløkke på denne årstid :) Strøm var i hækken og vand fandt vi oppe ved køkkenet.

Toiletbygnigen er stor og flot og der var MEGET varmt vand i hanerne. Her kunne vi have ønsket os et thermostatbatteri, for hold da op, det var lidt svært at ramme en behagelig temperatur.

Legepladsen er ikke stor og forkromet, men vi er sikre på at havde vi haft børn med, der skulle lege, så havde de fint kunne få tiden til at gå der.

Der er bare ca. 200 meter til stranden. Man skal lige krydse vejen og så ned af en af sidevejene og vupti - så står man på en fin sandsstrand.Selvom vejret ikke var det bedste og selvom det blæste og var meget diset, så nød vi turen langs vandet...

Faxe Ladeplads – et lidt sjovt navn til en by. Byen hed oprindeligt Hylleholt og den stammer helt tilbage fra 1500-tallet.
I 1862-64 anlagde Vemmetofte Kloster og grevskabet Bregentved sammen en havn, der skulle bruges til udskibningshavn og oplagsplads for kalk fra Faxe Kalkbrud.

Indtil 1788 kørte fæstebønderne – som en del af hoveriet - kalken med hest og vogn, men da stavnsbåndet blev ophævet, måtte man finde en anden måde at transportere kalken på. De fire store kalkbrud-ejere var enige om, at man skulle anlægge en jernbane og den ide førte C. F. Garde ud i livet i 1864. I øvrigt blev vognene de første to år fortsat trukket af heste – selvom de nu kørte på skinner. I 1880 blev den flotte station så opført.

Vores tur rundt i Faxe Ladeplads ledte os også forbi byens miniby. Desværre var der lukket for sæsonen, så vi måtte nøjes med et kig ude fra. Det så ellers ud til at være en pænt stor miniby, med modelhuse fra omkring 1900-1920. Vi har siden læst os til, at der pt. er 61 huse i 1:10. Og at man har planer om at opføre hele havnen også.

I 1910 lukkede man kirken som kirke pga klintens ustabilitet og i marts 1928, hvor frosten kom og gik, blev klinten ustabil og et stort skred på 50 meter på hver side af kirken skred i havet. Dele af kirkegården og hele kirkens kor gled med ned og på stranden lå ituslåede kister og knogler.
Også alteret gled med ned på stranden - det blev efterfølgende samlet og restaureret så godt som det kunne lade sig gøre og sat op i sakristiet.

Samtidig kan man se, hvordan mennesket igennem generationer har boet, arbejdet og udnyttet klintens råstoffer. Derfor er der også udstillinger af f.eks. boliger og værksteder i området.

Vores tur førte os lige forbi Stevnsfortet. Egentlig havde vi tænkt bare at tage en tur rundt over jorden, men da næste rundvisning med tur ned i fortet startede 10 minutter senere, så sprang vi til. Og den oplevelse ville vi nødig have været foruden. Vores guide var et omvandrende leksikon i den kolde krig, så det var en fornøjelse at være på tur med ham.
Fortet er specielt fordi det er hugget ind i Stevns Klint. Og det skal forstås helt bogstaveligt: der er ikke meget der stikker op af jorden her! Det blev opført under den kolde krig i 1950-53, men blev nedlagt i 2000, da man nu så dets tid for udtjent. Siden 2008 har det fungeret som Koldkrigsmuseum Stevnsfortet.

Under den kolde krig var opgaven fra fortet at hindre Warszawapagtens store flåde i Østersøen at få adgang til verdenshavene. Det betød, at man hele tiden holdt øje med, hvad der passerede gennem Øresund – lige som Langelandsfortet holdt øje med Storebælt.

På jordoverfladen er der i i dag udstillet en række militært udstyr - såsom HAWK-batterier, Nike-batteri og radaranlæg.
I efterårsferien var det også muligt at komme op i et rigtigt F-16 jagerfly, som luftværnet havde lånt ud til anledningen.

Men endelig - på denne råkolde oktoberdag - kom vi ned i gangene under jorden. Som sagt er de hugget ind i kalkstenen og herned ses de flotte flintebånd tydeligt i væggene!

Der blev boret og sprængt 1,7 km tunnel ude i klipperne 18 meter under jordoverfladen. Man begyndte udgravning fra to steder ved vandkanten og smed det bortgravede materiale ud over kanten og ned i havet. Takket være den store strøm i området var materialet næste dag væk. Beliggenheden i kalkstenen var utrolig velegnet, da kalken dæmpede evt. rystelser fra granater eller bomber, som derved ikke kunne forvolde den store skade.

Nede i fortet var der køligt – da det fungerede som fort, var det konstant opvarmet til 18 grader, men sådan er det ikke længere.

Man får lov at komme ind i rigtig mange af rummene, som stadig står næsten udstyret som dengang fortet var i brug. F.eks. er der operationsrummet, hvor man sad og overvågede farvandet. I forbindelse med dette rum havde den overordnede officer sit eget kontor.

Fortet var et søfort og indrettet som et skib. Det betød køjer langs væggene uden madrasser, så man sov direkte oven på fjedrene. Under normale forhold benyttede man dog kasernen, der lå lige over for fortet – også til bespisning. For i fortet var der ikke indrettet noget køkken, så i hvis fortet blev aktiveret, skulle man leve af feltrationer.

Ude igen skulle Smilla lige luftes - hun havde siddet i bilen imens vi besøgte fortet, for hunde har ingen adgang nede i gangene. Til gengæld er der en fin trampesti forbi det andet pansertårn og ned til vandet.
Men udsigt - det var der ikke meget af denne disede kølige oktoberdag...

Vi smuttede en tur ind forbi Rødvig - vi skulle da lige snuse til, hvad det var for en by.
Nede nær havnen stødte vi først på byens vartegn: flinteovnen. Den stammer fra 1870'erne, hvor en lokal fisker fandt ud af, at der var penge i brændt flint. Den kunne nemlig sælges til fajancefabrikken Aluminia i København, der brugte den i produktionen af fajance. Siden fik fabrikken sin egen ovn, men man fortsatte med at levere flinten til fabrikken.
Tæt ved faldt vi over denne alternative campingvogn. Der står på den at den er en del af et kunst- projekt fra 2015 af Michal Gustavson og Yuriy Lotonenko...

Når vi nu boede i Faxe Ladeplads, hvor kalken blev udskibet fra, så måtte vi også lige forbi Faxe og kalkbruddet, hvor kalken hentes op fra.

Kalkbruddet har eksisteret lige siden begyndelsen af 1200-tallet og i 1600-tallet kom også kalkbrændingen med. Når kalken brændes ved høje temperaturer i ca. 24 timer, så dannes der brændt eller ulæsket kalk, som bl.a. anvendes i mørtel.

I Faxe ligger et stort kalkbrud og selvom dele af det i dag er overtaget af Naturstyrelsen med henblik på at omdanne det til et rekreativt område, så er der stadig gang i kalkudvindingen i resten af området.

Selve bryozokalken er ca. 63 mio. år gammel og består af skelet- og skalrester af havlevende organismer, som snegle, muslinger og mosdyr. Mosdyr er mikroskopiske busk-lignende dyr, der sidder på havbunden i store kolonier.

Søren kom lige lidt væk fra stien i søgningen efter en cache, men det er generelt tilladt at færdes på stier og veje i kalkbruddet, så længe man passer på i arbejdsområderne. Der bliver også lagt kalkstykker frem, som man kan lede efter fossiler i.

Dagen i Faxe sluttede vi af med at besøge Faxe Kirke. Den nuværende kirke er formentlig opført efter 1492, men der har formodentlig stået en kalkstenskirke før. Ude kan man tydeligt se, at genbrug var in, for man har genbrugt nogle af kalkstenene som hvide bånd mellem munkestenene. Dog ikke alle steder lige systematisk…

Når man træder ind i selve kirkerummet tiltrækkes øjnene straks af de flotte glasmosaikker fra 2014 bag alteret. Det er kunstneren Peter Brandes der står bag. Egentlig skulle alle tre vinduer have været åbnet op i forbindelse med projektet, men det modsatte Nationalmuseet sig. Derfor endte man op med denne løsning hvor man har genanvendt kirkens gamle korbuekrucifix i midten med Maria på den ene side og Johannes på den anden side.

Prædikestolen er en gave fra Jytte Gyldenstjerne til Totterupholm som minde om hendes mand Peder Juul, der døde i 1612. Hele prædikestolen hviler på hovedet af Moses – men man har dog givet ham en pude mellem hovedet og prædikestolen.

Samtidig med isættelsen af de flotte glasmosaikker, gennemgik kirken en gennemgribende renovering, så den i dag fremstår lys og venlig.